2000 – et godt år for registrering af sjældne svampearter? Benny Christensen Problemerne med at registrere svampe – herunder især de sjældne arter – er velkendt og bl.a. præcist beskrevet i foreningens udgave af „Rødliste 90“ (Vesterholt & Knudsen 1990). Størstedelen af året lever de jordboende svampe et skjult liv under jorden, og kun når frugtlegemerne er på overfladen, er svampen synlig. For nogle arter sker det kun nogle få uger om året. Det gælder altså om at være det rigtige sted på præcis det rigtige tidspunkt. Og det er ikke alle mycelier, der sætter frugtlegemer hvert år. Et af mykologiens problemer er, at vi ikke ved, hvor mange „hvilende“ mycelier, der ligger og venter på, at der skal komme et år med de helt rigtige klimatiske betingelser. Derfor er begrebet sjældenhed også problematisk og omdiskuteret, når det gælder svampe (Rune 1996). Og behovet for en mere løbende og systematisk registrering er åbenlyst (Rald & Strandberg 1995). På den anden <strong>side</strong> gør svampenes specielle biologi netop, at en omfattende atlas-undersøgelse i stil med den, der er gennemført i Holland, og som herhjemme bl.a. er foretaget for padder og fugle, vil være meget ressourcekrævende. I de seneste år har foreningen taget flere nye initiativer. Etableringen af en løbende overvågning af 10 udvalgte arter (Vesterholt 1996) og oprettelsen af Mykonyt er gode skridt på vejen. Det stigende antal indberetninger til Mykonyt kaster mere lys over, hvordan det går med en del af de „interessante“ arter. Men kan vi komme et par skridt videre? Et godt år for mange arter Omfanget af „hvilende“ mycelier har man kunnet få en fornemmelse af i år 2000, en sæson, der Benny Christensen, Søgårdvej 4, 6980 Tim, bemc@image.dk 14 for nogle arters vedkommende har overgået alle forventninger. I Vestjylland har vi f.eks. ikke i mange år set så mange kantareller som i 2000. Både 1998 og 1999 var gode kantarelår, men i 2000 var der mange flere. Der var ikke bare mange kantareller, der hvor de plejer at være, de optrådte også på steder, hvor de i hvert fald ikke har været i de 14 år, jeg har boet herovre – og ofte langt fra de andre kendte kantarelsteder. Der er altså tale om en masse mycelier, som kun sætter frugtlegemer med mange års mellemrum, når de optimale vækstbetingelser er der. Og det har de været i 2000. Den våde sommer bevirkede, at kantarellerne var fremme i store mængder hele vejen igennem fra sidst i juni til sidst i september. Men de klimatiske betingelser har ikke entydigt været gode for alle arter. For nogle arter har de lave temperaturer måske været en hæmmende faktor. Blandt spisesvampene har tragt-kantarel og pigsvamp haft det på samme måde som kantarellerne, mens de fleste rørhatte ikke har haft nogen særlig god sæson. Et godt år for registrering? Det er nærliggende at tro, at i hvert fald nogle af de mere sjældne arter har haft det på samme måde som kantarellerne. Det kan man måske få en fornemmelse af ved at se på indrapporteringerne til Mykonyt sammenlignet med tidligere år – selv om billedet her sløres af, at antallet af rapportører stadig vokser. Men under alle omstændigheder kunne man godt forvente, at 2000-sæsonen bød på en usædvanlig god chance for at få lokaliseret nogle af de ellers skjulte mycelier. Jeg skal ikke drage 2000, a good year to find rare fungi? Last year was a good year in Denmark for many species of fungi. In western Jutland Cantharellus cibarius was found in many localities where it has not been observed for many years. It is proposed that the year 2000 also offered good opportunities to localize many of the „hidden mycelia“ of rare fungi where fruit-bodies only are produced under adequate climatic conditions. In that way, the records from 2000 could be a good starting point for a more systematic registration of rare and threatened fungi.
Spiselig Mælkehat (Lactarius volemus) er en god spisesvamp, men desværre temmelig sjælden. Den er let kendelig på den kraftige stok og den rigelige, hvide mælk. Stråsø Plantage 31.7.2000. Foto Benny Christensen. Mørkviolet Slørhat (Cortinarius violaceus). På den store svamp ses de brune sporer tydeligt. Hoverdal Plantage 10.9.2000. Foto Benny Christensen. SVAMPE <strong>43</strong>, 2001 15
Change language