Svampe 43 side 1-32

Ilomantsi, Mekrijärvi, Alnus, 30.8.1996, Chr. Lange
s.n. (JHP-96.117) (TUR).
RUSLAND: Kamchatka, Uksichan River Valley, N for
Esso, Salix, 11.8.1997, TL-4767 (C); Termalny, Betula,
17.8.1997, TL-4831 (C); Avacha River Valley,
Razdolny, Salix, 23.8.1997, TL-4888 (C).
Både Velenovsky (1934) og Svrcek (1987) studerede
indsamlinger fra „drivtømmer“ langs
søer og floder. Yderligere indsamlinger af TL
fra Kamchatka viser også en præference for
stærkt vandholdigt ved. Baseret på det nu kendte
materiale synes det som om begge Amicodisca-arter
foretrækker vandmættet, afbarket løvtræsved.
Der er dog en enkelt indsamling (TL-
4831) fra en „tør“ lokalitet, hvor apotecierne
var dannet på undersiden af en større birkestamme.
Navnet „virella“, valgt af Karsten, viser tydeligt,
at den oprindelige diagnose blev lavet på
basis at tørret materiale. Af en eller anden
grund ændrer hårbeklædningen farve på dramatisk
vis efter tørring.
Amicodisca svrcekii Raitviir & Huhtinen
i Raitviir
Makroskopisk som foregående art. Hovedforskellen
ligger i sporedimensionerne og vel som
en følge deraf ascusdimensionerne. Asci fra tørt
materiale måler 52-56 × 5,6-6,2 µm (CB), og
sporerne er tydeligt mindre end hos A. virella,
7,2-8,6 × 2,0-2,8 µm (x = 7,9 × 2,3 µm) (CR). På
levende materiale måler sporerne 11,5-16 × 3,0-
3,5 µm. Andre forskelle er ikke tydelige. Som
hos A. virella er der ingen hagedannelse på asci,
SVAMPE 43, 2001
dog ses der ret ofte en nedadvendt udvækst fra
basis, der ikke er iagttaget hos A. virella. Disse
udvækster ser ud til at være til stede hos diverse
skivesvampearter med simpel ascusbasis (cf.
Huhtinen 1989).
Begge kendte kollektioner stammer fra våde
habitater. De to farvebilleder viser tydeligt,
hvor ens de to Amicodisca-arter er. Der skal
samles betydeligt mere materiale før det kan afgøres
om A. virella er mere almindelig end A.
svrcekii, som de foreløbige data tyder på.
MATERIALE: FINLAND: Pohjois-Karjala, Ilomantsi,
Koitajoki, Polvikoski, Palokangas, 29.8.1996, TL-
4250 (JHP-96.080) (C holotype; TUR isotype).
TYSKLAND: Nordrhein-Westfalen, Ahaus, „Liesnerwald“,
Sambucus, 12.11.1994, Siepe (Herb. Baral,
studeret og illustreret af Baral).
Tak til Ain Raitviir og Hans-Otto Baral for værdifulde
oplysninger og til Jens og Christian for
henholdsvis billeder og indsamling.
Litteratur
Huhtinen, S. 1989. A monograph of Hyaloscypha
and allied genera. – Karstenia 29: 45-252.
- 1994. Finnish records of discomycetes: type studies
on some Karsten species. – Karstenia 34: 5-12.
Raitviir, A. 2000. Taxonomic notes on Dematioscypha
and Amicodisca. Czech Mycology, i trykken.
Svrcek, M. 1987. New or less known Discomycetes.
15. Nové nebo méne známé diskomycety. 15. –
Ceska Mykol. 41: 16-25.
Velenovsky, J. 1934. Monographia Discomycetum
Bohemiae. – 436 pp, 30 tab. Pragae.
47