Svampe 43 side 1-32

Vidste du . . . af Flemming Rune
– at trøffelentusiaster i Australien – efter italiensk
forbillede – er i gang med at udvikle en
„elektronisk næse“ (på engelsk kaldes den enose),
der kan give signal, når der befinder sig
en Perigord-Trøffel (Tuber melanosporum)
under jorden. En prototype vil være klar til
afprøvning i 2001, og forventningerne er store.
Som omtalt i den allerførste Vidste du...notits
i 1996, mente entusiastiske svampedyrkere
dengang at have fundet ideelle vækstbetingelser
for de eftertragtede Perigord-trøfler
på den australske ø Tasmanien. Siden da er
over 100 hektar blevet tilplantet med hasselbuske
podet med trøffelmycelium. Den 18.
juni 1999 lykkedes det en specialtrænet trøffelhund
at snuse sig frem til den første Perigord-Trøffel
på det australske kontinent, 8 km
vest for Deloraine i det nordlige Tasmanien,
og måneden efter blev der fundet seks frugtlegemer
til (i alt 110 gram). Fundene udløste
næsten omgående 250.000 australske dollars
til yderligere forskning i trøffeldyrkning. Nu
skaber forventningerne til den elektroniske
næse fornyet håb om, at de oprindelige mål
kan nås: om ti år at have en trøffelproduktion
på 12 tons årligt i de tasmanske trufferies,
som trøffelarealerne kaldes lokalt. På dansk
må det oversættes med „trøflerier“. (www.
perigord.com.au og www.tastruffles.com.au –
januar 2001).
– at selv om gødskning af skovbund ændrer
artssammensætningen af ektomykorrhizasvampe
kraftigt, så mindskes artsantallet ikke
nødvendigvis. I en ny svensk undersøgelse i
Västerbottens granskove kunne man før
gødskning identificere godt 60 arter eller artsgrupper
af ektomykorrhiza-svampe fra træernes
rodspidser i et prøvefelt. Efter gødskning
med 825 kg kvælstof pr. hektar over ti år var
tallet næsten det samme, men der var i høj
grad tale om andre arter. Arter af Slørhat
(Cortinarius spp.) gik f.eks. voldsomt tilbage,
mens visse arter af barksvampe (Corticiaceae)
vandt frem. Adskillige andre forsøg gennem
det seneste årti har ellers påvist færre
SVAMPE 43, 2001
ektomykorrhiza-svampearter efter gødskning
af skovbunden, men det skyldes måske,
at man kun har samlet frugtlegemer. Gennem
1990’erne har det vist sig, at omkring 75% af
ektomykorrhiza-arterne overses, når der kun
indsamles frugtlegemer. Mange frugtlegemer
er meget små, dannes under jorden eller dannes
slet ikke. Derfor er det nødvendigt at analysere
rodspidserne direkte. I hvor høj grad
de tidligere svampesamfund genindfinder sig,
når gødningen udvaskes af jorden, vides ikke.
Det ventes de kommende år at afsløre. (P.
Fransson: FaktaSkog 7-2000, Sveriges Lantbruksuniversitet,
Uppsala – juli 2000).
– at det er forbudt at plukke vilde svampe den
første uge af hver måned i næsten tre fjerdedele
af Schweiz. 16 af landets 23 kantoner har
efterhånden indført „svamperationering“. I
Luzern-kantonen må hver person f.eks. højst
samle 2 kg daglig, heraf kun 500 gram kantareller
og morkler – og aldrig månedens første
syv dage. I Zürich-kantonen må man kun
samle 1 kg daglig, og dér er der totalt plukkeforbud
de første ti dage af hver måned. Som
et plaster på såret er det dog tilladt i kantonen
at samle ubegrænsede mængder Honningsvamp
(Armillaria spp.), da Honningsvamp
anses for skadelig for skovbruget, og
man åbenbart tror, at plukning af dens frugtlegemer
kan reducere skadevirkningen. I
Liechtenstein er grænsen på 1 kg Karl-Johan,
kantareller og morkler pr. dag og 2 kg for andre
svampearter. Der er endvidere plukkeforbud
fire af ugens dage året rundt: mandag,
onsdag, fredag og søndag. I Frankrig håndhæves
2 kg-grænsen mange steder, og den lader
til at være vidt udbredt i Mellemeuropa.
Straffen for at overtræde grænserne varierer,
og selv om restriktionerne først og fremmest
er indført for at hindre kommerciel plukning,
er det vigtigt som almindelig svampeplukker
at undersøge de lokale regler, inden man går
på svampetur. Ellers kan det blive en dyr fornøjelse.
(H.-P. Neukom: Schweizerische Zeitschrift
für Pilzkunde 78 (4): 189, juli 2000).
33