Svampe 43 side 1-32

kraftigere og har blege, grønlige farver (Jeppesen
& Frøslev 1999). Der findes i Europa yderligere
to meget sjældne knoldslørhatte med mellugt
og -smag, nemlig C. lustratus Fr., som er en
lille, bleg, tårebladslignende svamp uden knold,
og C. aleuriosmus Maire, som er en stor, hvidlig
svamp med randknold.
Set ovenfra ligner C. dionysae Galde-Slørhat
(C. infractus), som dog smager bittert og har
mørkt olivenbrune lameller.
Supplerende illustrationer: CFP (B50),
Courtecuisse & Duhem (1180), Moser: XII 68
a,b,c.
MATERIALE: TYSKLAND: Bayern, Karlstadt, 6.10.
2000, TSJ og TF (TSJ00-057), 19.10.2000, TSJ og TF
(TSJ00-102).
FRANKRIG: Doubs, Forêt de Levier, 30.9.1998, Mogens
Holm, TSJ og TF (TF1998-102), 14.10.2000, TF
og TSJ (TSJ00-094).
Vi har her behandlet alle de i Danmark forekommende
arter med blå farver på lamellerne
tilhørende sektion Glaucopodes med undtagelse
af Bøge-Slørhat (C. anserinus). Bøge-Slørhat
(C. anserinus) er indplaceret i sektion Glaucopodes,
men synes at stå noget for sig selv. Arten
adskilles fra de her behandlede ved sin bitre
hathud og sin særlige lugt. C. anserinus er omtalt
og afbildet i Svampe 24 s. 36 (Vesterholt
1991) og i Svampe 31 s. 33 (Rune og Rald 1995).
Sektion Glaucopodes står nær sektion Caerulescentes,
altså gruppen med Blåkødet Slørhat
(C. caerulescens) og Indigo-Slørhat (C. terpsichores),
og som nævnt kan arter fra de to sektioner
minde om hinanden indbyrdes.
Flere arter i sektion Calochroi, gruppen med
Lillabladet Slørhat (C. calochrous) og Violblå
Slørhat (C. sodagnitus), kan på grund af de
blålige/violette farver overfladisk ligne de her
behandlede arter. Alle arter i sektion Calochroi
har dog sporer med sammenhængende, netagtigt
ornament og en tykkere hathud uden radiærfibre
og uden hypodermceller. Hos arterne
i sektion Glaucopodes kan disse hypodermcel-
SVAMPE 43, 2001
ler erkendes som store (op til 30 µm), tykvæggede,
ballonformede celler i den nederste del af
hathuden.
Vi foreslår at C. glaucopus, C. camptoros og
C. caesiogriseus på grund af deres formodede
og sandsynlige sjældenhed optages på den danske
rødliste over truede svampe.
Det citerede materiale vil blive deponeret på
Botanisk Museum i København (C).
Litteratur
Brandrud, T.E., T. Knutsson & K. Soop 1997. En fantastisk
säsong på Öland. Rapport med tonvikt på
Phlegmacium (spindelskivlingar). – Jordstjärnan
17(3): 27-42.
Brandrud, T.E., H. Lindström, H. Marklund, J. Melot
& S. Muskos 1990-1998. Cortinarius Flora
Photographica, Vol. 1-4. – Matfors.
Courtecuisse, R. & B. Duhem 1994. Les Champignons
de France. – Paris.
Jeppesen, T.S. & T. Frøslev 1999. Gule knoldslørhatte
i Danmark. – Svampe 40: 13-27.
Knoch, D. & G. Saar 1995. Interessante Cortinarienfunde
am Schönberg bei Freiburg. – Südwestdeutsche
Pilzrundschau 31: 26-29.
Kornerup, A. & J. H. Wanscher 1961. Farver i farver.
– København.
Moser, M. 1960. Die Gattung Phlegmacium. – Bad
Heilbrunn.
Petersen, J. H. & J. Vesterholt (red.) 1990. Danske
storsvampe (basidiesvampe). – København.
Phillips, R. 1981. Mushrooms and other fungi of
Great Britain and Europe. – London.
Rune, F. & E. Rald 1995. Noter om svampenavne
(4). – Svampe 31: 31-34.
Sasía, R.F. & J.A.C. Aguirre 2000. Aportación al
conocimiento de los Cortinarius en el norte de la
península ibérica (I). – Doc. mycol. 119: 63-73.
Stoltze, M. & S. Pihl (red.) 1998. Rødliste 1997 over
planter og dyr i Danmark. – Miljø- og Energiministeriet,
Danmarks Miljøundersøgelser og Skovog
Naturstyrelsen.
Vesterholt, J. 1991. Knoldslørhatte (Cortinarius underslægt
Phlegmacium) som indikatorarter for en
type værdifulde løvskovslokaliteter. – Svampe 24:
27-48.
25