Svampe 43 side 1-32

En ny trøffel på markedet
Christian Lange
Sidste år blev jeg gjort opmærksom på at en ny
art af trøffel kunne købes på det danske marked.
En bekendt af mig gav mig en „kinesisk trøffel“
med det pålydende navn Tuber indicum, indkøbt
i Grenå. Det var ikke et navn jeg havde nogen
erfaring med, men den er dog medtaget i
den nye italienske trøffelbog (Montecchi & Sarasini
2000), men med sparsomme kommentarer,
da de kun kender den fra markeder, hvor
den er blevet leveret fra Kina. Hvad gør man så?
Jo, man kaster sig over Internettet! En simpel
søgning på Tuber indicum på en af de store søgemaskiner
gav sider med resultater, og så var det
bare med at bladre dem igennem sammen med
de bøger om trøfler jeg havde adgang til.
Det viste sig at Tuber indicum Cooke & Mass.
skulle komme fra Kina, særskilt provinserne
Sezuan og Yunnan, der er de provinser, der vender
ned imod Himalaya, men den findes også naturligt
andre steder i Himalaya-området (Indien,
Pakistan m.m.), faktisk er arten beskrevet fra
Indien, Uttar Pradesh i det nordvestlige Indien
ved foden af Himalaya-massivet (Zhang & Minter
1988, Champigros 2000, Vilas 1999, Rocchia
1995). Tidligere er den blevet opfattet som en
varietet af Perigord-Trøffel (Tuber melanosporum)
og kaldt Tuber melanosporum var. indicum
(Szemere 1965).
Den er i starten af halvfemserne blevet introduceret
på de europæiske markeder som et supplement
til vore egne spiselige trøfler. Aromamæssigt
skulle den svare til Perigord-Trøffel,
men være mindre kraftig og ikke så gennemtrængende.
Til gengæld har den en bedre holdbarhed
og er ikke så lidt billigere! Hvorvidt den
bliver dyrket i Kina, har jeg ikke kunnet finde
nogen oplysninger om, men ifølge James Trappe
(pers. komm.) bliver den samlet i skovene hvor
den danner mykorrhiza med Ege-arten Quercus
incana. Det skulle være ganske anselige mængder
der eksporteres fra Kina, så enten må de blive
dyrket, eller også er indsamlingen virkelig sat
i system! Så vidt jeg ved, findes der (forbløffende
nok) ikke nogen tradition for trøffelspisning i
Kina. De spiser ellers lidt af hvert derude. Teng
(1996) omtaler ikke en eneste trøffel, og hvis de
var kendte spisesvampe, var de nok i det mindste
omtalt her. Imazeki m.fl. (1988) har den med
fra Japan, med foto, selvom det ikke ligner min
trøffel særlig meget. Den er alt for lys, men det
kan være et spørgsmål om udviklingsgrad.
Høsttiden er den samme som for de europæiske
trøfler, nemlig i perioden december til februar.
I øvrigt ser det ud til at flere nærtstående
arter importeres under det samme navn. Indtil
videre er en 3-4 forskellige trøffelarter blevet
„fundet“ blandt de importerede partier (Di
Massimo m. fl. 1998). Jeg vil foreslå navnet Kinesisk
Trøffel for arten Tuber indicum, da den
dels importeres fra Kina, dels kaldes „truffe de
Chine“ i den franske litteratur og „Chinese truffle“
i den engelsksprogede.
Beskrivelse af Kinesisk Trøffel
Denne lille beskrivelse er baseret på et eksemplar
indkøbt på Frederiksberg. Farverne er angivet
efter Kornerup & Wanscher (1961). Frugtlegemet
er fladt kugleformet, lidt foldet, sammensnøret
i en navle på hvad jeg tror er frugtlegemets
underside. Hele overfladen er mat sort
og dækket af fine, kantede, men ret flade pigge,
der er op til 1-1,5 mm brede ved basis og tydeligt
Christian Lange, Afd. f. Systematisk Botanik, Nordlandsvej 68, 8240 Risskov, christian.lange@biology.au.dk
A new truffle on the market
During the nineties, Tuber indicum Cooke & Mass. was introduced as a culinary speciality on the European markets. A
short presentation of the species is given and the culinary value of T. indicum and T. aestivum is discussed. Two „collections“
of Chinese truffles bought in shops around Christmas turned out to be two different species, one T. indicum, the
other still unidentified. The discussions regarding possible problems in introducing non-native species upon native species,
especially regarding economically important local/indigenous species, are presented.
1