Svampe 43 side 1-32

Interessen for naturhistorie blev efterhånden
kanaliseret over i edderkopper, som han til sin
død havde et nært forhold til. Det var dog svampene,
der blev hans hovedinteresse, og som kom
til at optage ham lidenskabeligt gennem et halvt
århundrede. Allerede et par år efter han var blevet
medlem af foreningen, optræder hans navn i
ekskursionsberetningerne, ofte sammen med
M.P. Christiansen og J.E. Bregnhøj Larsen. De
tre udgjorde tilsammen en lille „pindevendergruppe“
med en særlig forkærlighed for de
såkaldte resupinate svampe eller barksvampe,
svampe med et tyndt, skorpeagtigt frugtlegeme.
Christiansen havde været i mesterlære hos John
Eriksson i Göteborg for at lære om denne gruppe
svampe og arbejdede på en funga om de danske
arter. Hauerslev og Bregnhøj Larsen hjalp
til med indsamlinger og bestemmelser, og i resultatet,
Danish Resupinate Fungi I + II (1959,
1960) har Hauerslev leveret en del af indsamlingerne
og er medforfatter på en af de nye arter.
Respekten for Christiansen var og forblev
stor, og det var ikke noget tilfælde, at Hauerslevs
første egen nye art, Christiansenia pallida
(1969), som også var en ny slægt, blev tilegnet
ham. I de følgende 30 år publicerede han med
jævne mellemrum nye svampe for videnskaben,
nye for Europa, nye for Asien og selvfølgelig
ikke mindst nye for Danmark. Foruden Christiansenia
beskrev han tre andre nye slægter,
Melzericium, Renatobasidium og Sebacinella, 45
nye arter, seks nye kombinationer og fire nye
former, mens antallet af nye arter for Danmark
fortaber sig.
Han deltog flittigt i næsten alle foreningens
ture, hvilket på det tidspunkt var 5-7 om året,
foruden i danske og internationale kongresser.
Mange af foreningens ældre medlemmer vil huske
hans karakteristiske høje, slanke skikkelse
med lodenfrakken, den bløde hat og skuldertasken.
Den var indrettet med en skarp dolk og
kniv, en rosensaks, et større antal stykker avispapir
af en bestemt størrelse og et antal små
æsker. Han sakkede hurtigt bagud på turene, fordi
han skulle vende grenene om og se, om der var
hvidlige, tynde overtræk på undersiden, som i så
fald blev skåret af og pakket ind i avispapiret.
Hjemme blev de lagt til tørre et par dage, og
så først begyndte det møjsommelige arbejde
med bestemmelsen af arterne i mikroskopet.
Dem havde han tre af i en fast opstilling: Først
SVAMPE 43, 2001
blev svampen undersøgt under stereomikroskopet.
Med et diagonalt knækket barberblad, der
fungerede som en skalpel, men var meget billigere,
skar han et lille stykke af svampen af. Den
blev undersøgt i det ene mikroskop indlejret i
forskellige medier, og når et af præparaterne var
tilstrækkeligt godt, dvs. indeholdt de ting, der
var nødvendige for en bestemmelse, blev det
lagt over i det tredje mikroskop. Det havde et
tegneapparat påmonteret, så billedet blev aftegnet
på en lille pult, hvorfra han tegnede det af på
et stykke standardpapir i en fast forstørrelse.
De fleste barksvampe er svære at kende uden
en mikroskopisk undersøgelse, og efter hver
ekskursion var der derfor mange timers arbejde,
for til næsten alle sine bestemmelser lavede han
en tegning af svampens sporer, hyfer, cystider og
evt. andre kendetegn. Det blev efterhånden til
tusindvis af tegninger af alle danske barksvampe.
Et antal af dem stillede han generøst til
rådighed til afsnittet om barksvampe i Nordic
Macromycetes bind 2.
Arbejdet med de resupinate svampe og hans
korrespondance med Eriksson førte til, at han i
mange år bidrog til storværket om barksvampe,
The Corticiaceae of North Europe, med indsamlinger
og viden om arternes forekomst i Danmark.
En række arter blev inkluderet på baggrund
af hans fund, og han stillede villigt sit store
materiale og viden til rådighed for værkets
forfattere, John Eriksson og Leif Ryvarden, ligesom
han modtog megen hjælp fra Erikssons side.
I anerkendelse af hans store indsats for kendskabet
til denne gruppe svampe udnævnte man
ham til æresmedlem af Göteborgs Svampklubb.
Selv om det var alle barksvampe, der havde
hans interesse, viede han gruppen med opdelte
basidier, heterobasidiesvampene, sin særlige opmærksomhed.
Det var som specialist i disse, at
han skabte sig et verdensry med 38 af sine 45 nye
arter. Det omhyggelige studium af præparaterne,
der var nødvendigt for at tegne svampene,
førte til, at han i nogle præparater opdagede flere
forskellige sporeformer. Det ser man ret ofte,
fordi en anden svamp har stået i nærheden og
kastet sine sporer på den første. Ved nærmere
eftersyn fandt han også basidier, der var afvigende
fra dem, der var flest af, og så var nysgerrigheden
vakt, og han kunne begynde at stykke
sammen, hvad han virkelig så: Den ene svamp
snyltede i den anden! Makroskopisk var det
57