Alexandra Adornetto - Politikens Forlag

at grine, men mit ansigtsudtryk overbeviste hende om, at jeg ikke
jokede. “Hot er det samme som lækker,” sagde hun så. “Har du
seriøst aldrig hørt det? Hvor gik du i skole før – på Mars?”
Jeg rødmede, da jeg forstod hendes spørgsmål fra før. “Jeg har
ikke rigtig mødt nogle fyre endnu,” sagde jeg og trak lidt på skuldrene.
“Jeg stødte ind i en, der hedder Xavier.” Jeg håbede, at jeg fik
nævnt hans navn på en nogenlunde naturlig måde.
“Xavier hvem?” forhørte Molly sig ivrigt. “er han lyshåret? Xavier
Laro har lyst hår og spiller på lacrosseholdet. Han er ret hot.
ikke så underligt, hvis du er vild med ham, men jeg tror altså nok,
at han har en kæreste i forvejen. eller er det forbi? Jeg er ikke sikker,
men jeg kan godt finde ud af det for dig.”
“Ham her har mørkt hår,” indskød jeg. “Og blå øjne.”
“Åh.” Molly skiftede ansigtsudtryk. “så må det være Xavier
Woods. Han er formand for elevrådet.”
“nå, han virkede i hvert fald sød.”
“Ham ville jeg ikke gå efter, hvis jeg var dig,” sagde hun. Hun fik
det til at lyde, som om det bare var et godt råd, men jeg havde en
klar fornemmelse af, at hun forventede, at jeg ville følge det uanset
hvad. Måske var det en af de uskrevne regler blandt teenagepiger
– venner har altid ret.
“Det er ikke, fordi jeg går efter nogen, Molly,” sagde jeg. “Hvorfor?
Hvad er der galt med ham?” kunne jeg ikke lade være med at
spørge. Den fyr, jeg havde mødt på gangen, kunne i mine øjne ikke
være andet end perfekt.
“Jamen han er flink nok,” svarede Molly. “Men lad os bare sige,
at han har noget i bagagen.”
“Hvad mener du?”
“Altså, pigerne har stået i kø for at fange hans opmærksomhed,
men han er uden for følelsesmæssig rækkevidde.”
· 45 ·