vedlagt - Dansk Retriever Klub

sammenligner. Derved kan det tænkes at de resultater Krogdahl et al. (2004) fandt frem til, ikke var
så repræsentative for hunde. (HD)
Råfibre
En af forklaringerne på at der i denne undersøgelse er fundet en signifikant højere fordøjelighed i
HP-foderet, kan være LP-foderets lidt højere fiberindhold. Der er ved mange studier påvist, at fiber
mængden i et foder kan påvirke foderets fordøjelighed. Herunder er der blandt andet påvist, at
fordøjeligheden af tørstof, bruttoenergi (Burrows et al., 1982; Fahey et al., 1990b; Lewis et al.,
1994; Burkhalter et al., 2001) og organisk materiale (Fahey et al., 1990b; Burkhacter et al., 2001)
falder lineært med øgede mængder fibre i foderet. Denne lineære tendens ses dog ikke så tydeligt i
denne undersøgelse. Dette kan muligvis forklares ved de relativt små forskelle, der er mellem
fodermærkernes fiberindhold, og at hvert foder er sammensat af forskellige råvarer, med forskellige
næringsstoffordøjeligheder.
På trods af at dette, formodes det, at det lidt højere fiberindhold i LP-gruppen er en del af
forklaringen på den fundne signifikante forskel mellem prisgrupperne. Dette da et foder med et
højere fiberindhold, har erstattet fordøjelige næringsstoffer med dårligere fordøjelige
næringsstoffer, i form af fibre. (LJ)
Fiber påvirker ligeledes foders passagetid, der kan formodes at påvirke fordøjeligheden, da tiden for
interaktion imellem næringsstoffer og enzymer, og tiden imellem at næringsstofferne er fordøjede
og bliver optagede, ændres. Her er det især fibertypen og mængden, der har betydning for
passagetidens hastighed. Det har vist sig en tendens til at passagetiden falder med en øget mængde
tilsat fibre, og at fordøjeligheden hermed falder(Burrows et al., 1982). Videre er det især de let
fermenterbare fibre der øger passage tiden (Lewis et al., 1994). I nærværende undersøgelse er der
kun analyseret for råfibre. Råfiberanalysen har den svaghed at den undervurderer omfanget af
fermenterbare fibre(Hand et al., 2010), derved kan det ikke udelukkes at passagetiden er blevet
påvirket af fibermængden. Imidlertid formodes det ikke at fibermængderne i nærværende
undersøgelse kan have påvirket passagetiderne så meget, at det kan have haft effekt på
fordøjeligheden. Denne formodning forstærkes af de fund, der er gjort af Burrows et al. (1982) og
Fahey et al. (1990a), der viser at der kræves forholdsvis store fibermængder, før passagetiden
ændrer sig markant.(HD)
28