vedlagt - Dansk Retriever Klub

Proteinmængden i et foder har tidligere vist sig at kunne påvirke fordøjeligheden af råprotein, hvor
en øget mængde råprotein giver bedre fordøjelighed af råprotein (Yamka et al., 2003). I
nærværende undersøgelse ses der en gennemsnitlig højere proteinmængde i HP-gruppen end i LP-
gruppen, hvilket muligvis kan bidrage til forklaringen af den signifikante forskel af
råproteinfordøjeligheden. Dog menes der ikke at dette har stor betydning i nærværende
undersøgelse. Baggrunden for dette er, at det i HP-gruppen er foder 4 der bidrager til den
gennemsnitlige høje råproteinmængde, men ikke har den højeste fordøjeligheds koefficient.
Fremstillingsmetoden og temperaturbehandling af et foder kan ligeledes påvirke
råproteinfordøjeligheden. Hvor fremstilling under høje temperaturer ≥140°C (Johonson et al., 1998)
og ekstrudering, forværrer råproteinfordøjeligheden (Strocken et al., 1996). I nærværende
undersøgelse antages det, at alle seks fodermærker, er fremstillet under stort set samme forhold.
Derved formodes fremstillingsmetoden, ikke at have påvirket resultaterne. (LJ)
Der er nogle teorier omkring, at en høj råaskemængde i et foder hænger sammen med en dårlig
proteinfordøjelighed. Denne teori kunne ikke bekræftes af Johonson et al. (1998), der undersøgte
sammenhængen mellem næringsstoffordøjelighed og askemængder i forskellige typer af foder.
Undersøgelsen af Johonson et al. (1998) antyder derimod at et højt askeindhold i et foder indikerer
at der er anvendt en proteinkilde med store mængder af ben- og bruskrester i, der ikke er
fordøjelige. Altså er det ikke askemængden, der afgør fordøjeligheden, men derimod den
proteinkilden som asken stammer fra. I nærværende undersøgelse, ses der ingen forskel på
askeindholdet mellem de to prisgrupper, dette på trods af den signifikant højere
råproteinfordøjelighed i HP-gruppen. Dog sås der, for foder 2, en afvigelse fra det deklarerede
askeindhold, der lå over tolerancegrænsen (bilag 6). Dette kunne tyde på at proteinkilden i foder 2
havde et højere ben- og bruskindhold og derved en tilsyneladende lavere proteinfordøjelighed end
forventet af producenten. Ud fra de ovenfornævnte betragtninger menes der ikke, at askeindholdet
er forklaringen på den fundne signifikante forskel mellem prisgruppernes råproteinsfordøjelighed.
Råfedt
I nærværende undersøgelse er der fundet signifikant højere råfedtfordøjelighed i HP-gruppen end i
LP-gruppen (p = 0,001). En tænkelig forklaring på at der i undersøgelsen er fundet denne forskel,
kan være at fodermærkerne anvender fedtkilder af forskellig oprindelse og tilberedning. Mættede,
30