vedlagt - Dansk Retriever Klub

defækerer meget mere og hyppigere end hunde der foders med HP-foder. Disse påstande bunder
ofte i egne erfaringer men også i den grad fra de oplysninger, der stammer fra sælgere af HP-foder,
herunder dyrehandlere og dyreklinikker. (HD)
På den anden side er der fortalerne for LP-foderet. Disse mener, at prisforskellen i stor udstrækning
stammer fra markedsføringsomkostninger og smarte emballager og derved, at HP-foder rent ud sagt
er fup og fidus. I forbindelse med dette mener de, at dyrlæger, opdrættere og dyrehandlere, der
hovedsageligt sælger eller anbefaler HP-foderet, kynisk misbruger deres autoritet som rådgivere.
Yderligere siger de, at der i et HP-foder er så koncentrerede energimængder, at hunde nemt bliver
overvægtige. Herudover er der teorier omkring, at LP-foderet er sundere for hundenes
mavetarmsystem. Argumentet for dette er, at der i LP-foder ofte er en højere mængde tilsatte fibre,
der skulle give mavetarmsystemet noget mere at arbejde med. (LJ)
At debatten fylder så meget, og at den ikke ændrer sig særligt meget år efter år skyldes i høj grad, at
den bygger på folks erfaringer hellere end konkret forskning. Der er så vidt vides kun lavet et enkelt
videnskabeligt forsøg, der prøver at undersøge forskellen mellem HP- og LP-foder. Grundene til at
der er så lidt forskning på området, er at det er et enormt svært område at forske i. Dette skyldes, at
der er en kæmpe variation blandt og indenfor hunde-racer, de omgivelser de lever i og ikke mindst
det enorme tidsspektrum det kræver at be- eller afkræfte de påstande der er omkring emnet.
Herudover er det, i forhold til dyr der er bestemt til konsum eller er i pelsindustrien, svært at finde
nogen med økonomisk interesse for området. (HD)
I et forsøg på at finde nogle svar på debatten har både almene instanser og medier i Danmark i de
seneste år været på banen. Her var det indledningsvist Forbrugerrådet der i samarbejde med
Dyrenes Beskyttelse i 2004 lavede en undersøgelse. I denne undersøgelse blev nærings- og
energiindholdet i 21 forskellige fuldfodermærker kemisk analyserede og sammenlignet.
Undersøgelsen viste, at alle de testede fodermærker opfyldte kravene til et fuldfoder uanset pris
(Carlsen, 2004). I 2010 lavede Magasinet Penge en lignende undersøgelse. I denne undersøgelse
blev 6 fuldfodermærkers deklarationer sammenlignet. Undersøgelsen viste, som den forrige, at alle
de testede fodermærker, uanset pris, levede op til de krav der er til et fuldfoder (Magasinet Penge,
2010). (LJ)
2