vedlagt - Dansk Retriever Klub

More documents

Recommendations

Info

lange, trans-formede fedtkilder har en dårligere fordøjelighed end flerumættede, korte cis-formede fedtkilder (Hand et al., 2010). Fedtkildens tilberedningsmetode kan ligeledes påvirke fordøjeligheden af råfedten. Dette er vist i et tidligere studium, hvor i fremstillingsmetoden af den anvendte fedtkilde signifikant påvirkede fedtfordøjeligheden hos svin (Kil et al., 2010), hvilket også kan tænkes at gælde for hunde. Kil et al. (2010) viste at ekstraherede fedtkilder havde en højere fordøjelighed end intakte. Det vides dog ikke, hvordan de anvendte fedtkilder, i nærværende undersøgelse, er forarbejdede, og af hvilken eksakt oprindelse de er. Derfor kan det ikke fastslås, i hvor stort et omfang disse ovenfornævnte faktorer kan have påvirket fordøjelighedsresultaterne.(HD) Den fundne signifikante forskel i nærværende undersøgelse repræsenterer den tilsyneladende fordøjelighed af råfedt. Herved er der ikke taget højde for muligt endogent fedt i fæces. I en tidligere undersøgelse lavet på svin viste Kil et al. (2010), at den tilsyneladende fedtfordøjelighed steg med en øget mængde fedt, hvorimod den sande fordøjelighed forblev uændret. Denne forskel forklares ved, at den endogene mængde fedt udgør en større andel af det samlede mængde fedt i fæces ved fodring med et lavfedt foder, end med et højfedt foder. Herudover vistes der, at andelen af endogent fedt forøgedes ved fodring med en intakt fedtkilde i forhold til en ekstraheret (Kil et al., 2010). (LJ) Disse tidligere fund kan formodes at have haft betydning for de resultater, der er fundet i nærværende undersøgelse. Her er det de fodermærker, der har det laveste fedtindhold, foder 1 og 2, der også har de laveste tilsyneladende fedtfordøjeligheder. Denne formodning fremgik tydeligt ved at anvende de af Kil et al. (2010) fundne endogene værdier på vores egne resultater. Her sås en stor stigning, på 57,1%, af fedtfordøjeligheden for foder 1, der havde et lavt fedtindhold, men kun en lille stigning, på 2,6%, for et foder med et højt fedt indhold, foder 5 (bilag 9). Hvis det antages at foder 1 og 2 herudover også anvender intakte fedtkilder, vil den endogene fedtandel i fæces have endnu større betydning for de tilsyneladende fedtfordøjeligheder. På baggrund af dette kan det tænkes, at der ved bestemmelse af den sande råfedtsfordøjelighed ville findes en mindre forskel mellem de to prisgrupper. Dog vil det ikke forventes, at forskellen mellem grupperne ville ændres sig så meget, at der ikke kunne påvises en signifikant forskel, dette da de fundne værdier er så markante. (HD) 31
Råkulhydrater I nærværende undersøgelse er der fundet en signifikant bedre fordøjelighed af råkulhydrat i HP- gruppen end i LP-gruppen (P = 0,005). Råkulhydratsmængden er beregnet ved at trække råprotein-, råfedt- og råaskemængden fra tørstofmængden. Da der blev fundet signifikant bedre fordøjelighed af både råprotein og råfedt for højprisgruppen, var det forventeligt at finde det samme for råkulhydrat. Herudover blev der ved foderanalysen fundet en højere råfibermængde i LP-foderet end i HP- foderet. Denne råfibermængde omfatter hovedsageligt lignin, cellulose og hemicellulose, der alle har ringe til ingen fermenterbarhed(Hand et al., 2010). Da denne fibermængde udgør en del af råkulhydratsmængden, var det forventeligt at finde en lidt lavere fordøjelighed i LP-gruppen end i HP-gruppen. (LJ) Analyseret omsættelig energi I nærværende undersøgelse er den omsættelige energi beregnet ud fra de fundne fordøjede mængder af næringsstoffer i foderet ganget med nogle faste energikonstanter. Disse energikonstanter er baseret på den energimængde, der gennemsnitligt udvikles i en kalorimetrisk bombe for hvert næringsstof. Denne metode hvor den omsættelige energi bygger på fodringsforsøg, antages for at være the golden standard i følge FEDIAF (2008). Ved at sammenligne den analyserede omsættelige energi med den deklarerede, lå den analyserede omsættelige energi en del lavere for LP-gruppens og lidt højere for HP-gruppen. Den deklarerede omsættelige energi, er for foder 1,2,3 og 4 baseret på NRC (2006) anbefalinger til at beregne den omsættelige energi i et foder (bilag 8; korrespondance med foderproducenter). Disse beregninger, anvender indledningsvis nogle energikonstanter, der ganges med mængderne af hhv. råprotein, råfedt og råkulhydrat til at beregne bruttoenergien. Konstanterne bygger, som ovenfor nævnt, på et gennemsnitligt energiindhold i hvert næringsstof. Videre antager formelen, at der ikke er nogen variation af fordøjelighed af råprotein, råfedt og nitrogen fri ekstrakt (NFE) i et foder, og at fibre er den eneste faktor, der påvirker fordøjeligheden af disse(step 2, bilag 8). I nærværende undersøgelse fremgår det tydeligt, at der er store variationer mellem fordøjelighederne af ovenfornævnte næringsstoffer. Denne variation formodes udover fiberindholdet også at stamme fra råvarernes oprindelse(Murray et al., 1997; Johonson et al., 1998; Yamka et al., 2003; Faber et al., 2010; Kil et 32
Page 1 and 2: Sammenligning af næringsstoffordø
Page 3 and 4: Abstract In recent years there has
Page 5 and 6: Forord Dette speciale, der omhandle
Page 7 and 8: Råfibre ..........................
Page 9 and 10: defækerer meget mere og hyppigere
Page 11 and 12: til et fuldfoder. Et fund af nogen
Page 13 and 14: Påstand 3) Hunde der fodres med et
Page 15 and 16: Hunde For at teste fordøjeligheder
Page 17 and 18: påklistrede mærkat holdt sammen m
Page 19 and 20: Laboratorieanalyser Samtlige labora
Page 21 and 22: Beregning af råkulhydrat Råkulhyd
Page 23 and 24: På grund af den lille hundepopulat
Page 25 and 26: Tabel 3: Tilsyneladende fordøjelig
Page 27 and 28: Tabel 4. Daglig vedligeholdende fod
Page 29 and 30: Figur 2. Korrelation imellem fordø
Page 31 and 32: I undersøgelsen blev der dannet to
Page 33 and 34: Foder sammensætning og deklaration
Page 35 and 36: sammenligner. Derved kan det tænke
Page 37: Proteinmængden i et foder har tidl
Page 41 and 42: Fæces I undersøgelsen fandtes der
Page 43 and 44: defækerede hyppigere end hundene f
Page 45 and 46: Referenceliste Ahlstrøm, Ø & Skre
Page 47 and 48: Krogdahl, Å; Ahlstrøm, Ø; Skrede
Page 50: Bilag 1 - Reklame for deltagelse i
Page 53 and 54: næringsstoffordøjeligheden af fod
Page 56 and 57: Bilag 3 - Instrukser til forsøgsde
Page 59 and 60: Bilag 4 - Skema til forsøgsdeltage
Page 62 and 63: Bilag 6 - Beregninger af de analyse
Page 64 and 65: 13*0,15 = 1,95 Herved er den analys
Page 66 and 67: Foder 2) Deklareret: 3% Analyseret:
Page 68: Foder 5) Deklareret: 1680 kJ/100g A
Page 71 and 72: 20,7 g fedt /dag -4,7 g fedt/ dag =
Page 74: Bilag 9 - Det endogene fedts påvir

vedlagt - Dansk Retriever Klub

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?