Klik her for at læse Fleksicurity

More documents

Recommendations

Info

Stor stigning i ledige fleksjobbere efter reform Arbejdsløsheden blandt folk med nedsat arbejdsevne er steget kraftigt efter regeringens reform af førtidspension og fleksjob. Hvad sagde vi, lyder det fra kritikerne af reformen S 8 Fleksicurity nr. 24 2013 Tekst: Jørgen Skadhede, Altinget.dk iden nytår er der kommet 1.200 flere fleksjobbere i arbejdsløshedskøen. Dermed er hver fjerde fleksjobber nu ledig med 17.300 arbejdsløse fleksjobbere på ledighedsydelse, der svarer til 89 procent af dagpengesatsen. Antallet af ledige fleksjobbere har aldrig været højere end nu Regeringens reform af førtidspension og fleksjob har altså foreløbig ikke virket efter hensigten på fleksjobområdet, som giver mulighed for job til kronisk syge, handicappede og andre med nedsat arbejdsevne. Reformen trådte i kraft ved årsskiftet, og hensigten med reformen var, at færre skulle ende på førtidspension, og at de i stedet skulle i et fleksjob. Mens antallet af førtidspensionister helt efter de politiske hensigter har været faldende de seneste par år, så er der blevet flere ledige fleksjobbere. Flere ledige end nogensinde før Antallet af ledige fleksjobbere har aldrig været højere end nu, og kritikerne af reformen advarede netop imod, at den ville føre til højere ledighed blandt fleksjobberne. – Der er desværre sket det forventelige med en kraftig stigning af ledige fleksjobbere. Når det bliver sværere at få førtidspension, så bliver flere visiteret til fleksjob, men der er ikke blevet flere fleksjob at få. Konkurrencen om at få et fleksjob er bare blevet endnu hårdere, siger Hans Dankert, der er formand for Landsforeningen af Fleks og Skånejobbere. – Reformens intention var godt nok, at færre skulle på førtidspension. Men det var meningen, at disse mennesker skulle i fleksjob, ikke at de skulle parkeres på ledighedsydelse. Men det er det, der ser ud til at ske, siger Hans Dankert. Ledigheden blandt fleksjobbere har hele tiden været skyhøj på mellem 20 og 25 procent Han mener ikke, at der er blevet taget initiativer, der for alvor gør arbejdsmarkedet mere rummeligt, og som dermed kan skaffe det nødvendige antal fleksjob.
Arbejdsløsheden blandt folk med nedsat arbejdsevne er steget kraftigt efter regeringens reform af førtidspension og fleksjob. Modelfoto. Det store spørgsmål er, om der er blevet skabt flere fleksjob, selvom der er blevet flere ledige fleksjobbere. Det vides endnu ikke, da Arbejdsmarkedsstyrelsen endnu ikke har offentliggjort tal for antallet af fleksjob i de første måneder af 2013. DF: Vi advarede regeringen Fleksjobordningen er vokset voldsomt siden indførelsen i 1997, og i dag er cirka 53.000 personer ansat i et fleksjob. Men ledigheden blandt fleksjobbere har hele tiden været skyhøj på mellem 20 og 25 procent. Derfor er antallet af personer på ledighedsydelse bare vokset år efter år i takt med, at flere og flere med nedsat arbejdsevne bliver visiteret til fleksjobordningen af kommunerne. Reformen blev vedtaget med et bredt flertal i Folketinget lige inden julen i 2012, men Enhedslisten og Dansk Folkeparti stemte imod. De er ikke overraskede over udviklingen. – Det er sket præcist det, vi sagde ville ske. Der kan ikke skabes det nødvendige antal fleksjob. Det var en af de afgørende grunde til, at vi ikke gik med i reformen. Vi advarede netop om, at det ville føre til flere ledige fleksjobbere. Og det tal vil fortsætte med at stige, siger arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted (DF). EL: Forkert finansieringsmodel Hos Enhedslisten er man også meget betænkelig ved udviklingen. – Det bekræfter vores kritik af reformen. Nemlig at det vil blive sværere for fleksjobberne at bide sig fast på arbejdsmarkedet. Med den reform får vi aldrig løst problemet med de 17.000 ledige fleksjobbere. Der vil komme flere til i de kommende år, fordi mange flere vil blive visiteret til fleksjob i stedet for førtidspension, siger socialordfører Finn Sørensen (EL). Han peger på, at regeringen burde have lavet en anden finansieringsmodel, hvor virksom hederne i højere grad blev belønnet for at ansætte fleksjobbere. Flere og flere med nedsat arbejdsevne bliver visiteret til fleksjobordningen af kommunerne – Hvis staten ikke vil bruge flere penge på det, så må man lave en arbejdsgiverfinansieret ordning i stil med arbejdsgivernes elevrefusion (AER red.). Alle virksomheder skal betale et beløb per ansat, så man kan belønne de virksomheder, der ansætter fleksjobbere, mens de andre må betale, hvis de ikke vil være med til at løfte det sociale ansvar, siger Finn Sørensen Fleksicurity nr. 24 2013 9
Page 1 and 2: Magasin om det rummelige arbejdsmar
Page 3 and 4: Behov for alternative uddannelsesfo
Page 5 and 6: M Tekst: Katharina Jung ange med ha
Page 7: f.eks. Marks & Spencer, Best Buy og
Page 11 and 12: Hyr en minifleksjobber og scor 25.0
Page 13 and 14: Unge i Egedal, IkastBrande og Odd
Page 15 and 16: Ikke genbrug men ’ombrug’ på N
Page 17 and 18: Udvalg af taskesortiment. MultiTask
Page 19 and 20: Tilbage til arbejdslivet For 41å
Page 21 and 22: - og til hans kollega Dennis Palles
Page 23 and 24: V Tekst og foto: Morten Lund i er t
Page 25 and 26: isioner „Da Gartneriet Garland og
Page 27 and 28: Store muligheder for rideklub ision
Page 29 and 30: Nettomand på to hjul En Nettomed
Page 31 and 32: En blandet bog! Anmeldelse af bogen
Page 33 and 34: Turbo på udviklingen af socialøko
Page 35 and 36: kort om Fleksicuritys redaktion væ

Klik her for at læse Fleksicurity

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?