December 2011 - Mariehjemmene

Statement No.:
A: 4,
C: 5
G :8
E:3
BEBO BOERBLADET
ERBLADET
MARIEHØNEN
December 2011
Udarbejdet:
November
2011
Revideret:
November
2011
Godkendt:
November
2011
Erstatter:
Forrige
Indicator No.:
3 ,8 , 54,66

Man siger, livet har bange kår.
- At farten går over dybe vande…
- At uvist er det, om vi frelste når
hjem til de levendes lande.
Og skønt vi véd, vi er af de små.
- Og lidet er kun, hvad vi evne!
Så kan det største vor sjæl dog nå!
- Og frem med sang vi tør stævne
(H Rørdam)
Urolige hjerte;
luk op for Guds fred,
som dulmer al smerte
og smiler derved!
Guds fred er en dronning…
(Grundtvig)
Det nye kirkeår er indledt. Vi går ind i julemåneden. Julen er hjerternes fest. Landet pryder sig
til jul med lys og hygge. Vi forlader en november med usædvanligt mildt og tørt vejr, og om få
dage går det løs med julefræs i højeste gear.
Men julen og nytår er også statustiden. Regnebrættet gøres op, og vi ser tilbage på året, der
gik.
Og en del af dette at gøre regnebrættet op kan meget vel indebære at tænke tilbage på savn
og tab, man led. For mange er det særligt svært at opleve sig alene og ensom i juletiden.
I 2010 har Dorthe Mariehjemmet indgået i et arbejde med at udvikle viden om og omsorg for
efterladte til en afdød ægtefælle. Hvert år mister over 15.000 mennesker over 65 år deres
ægtefælle. Mange ældre efterladte mistrives efter ægtefællens død. Ensomhed og savn er det,
der kommer til udtryk, og i en undersøgelse blandt ældre efterladte svarede overraskende
mange, at ægtefællens død var den mest
belastende oplevelse, de havde haft i deres liv.
Vi har som plejehjem en særlig opgave med at være opmærksomme på og klædt på til at gøre
en indsats for at forebygge mistrivsel og modløshed, også når årsagen er tab af ægtefælle.
Jeg fandt Rørdams salme frem for at minde os om, at vi kan nå det største, fordi vi som
mennesker har den egenskab at kunne stræbe ud over os selv, ud over egen lykke eller ulykke
og med Grundtvigs ord finde ind til den fred –vel først og fremmest med os selv-, som vi alle
sammen kan have så god brug for.
Det skal være mit ønske for hver og én, at julen kan bruges til at man finder ro i sit hjerte og
kan fastholde glæden ved tilværelsen, så man tør –og kan!- møde dagen med sang.
I den forgange måned har huset haft held med at afvikle mange gode arrangementer: flot
ølfestival med dejlige bryggerheste fra Carlsberg, dejligt sangarrangement med tre dygtige
sangere fra Holbæk, banko-spil, glögg-arrangement med over 35 deltagere, der spillede og
sang til den store guldmedalje, skovtur, byens-julelys-tur og Tivoli julemarked. –I lokalavisen
har man kunnet læse både om øl-festivallen om om vore tilbagevendende besøg af dagplejen,
som med deres dejlige unger spreder livsglæde og bekræftelse på, at det er i ”det små”, man
skal finde ”det store” og at Rørdam har en pointe: ”vor sjæl kan nå det største”.
I december vil vi skulle gennem et ganske særligt tilsyn. Ud over at vi tre gange på et år har
haft tilsyn af fødevaremyndighederne, to gange har haft tilsyn af kommunen som myndighed,
én gang i årets løb har haft tilsyn af Sundhedsstyrelsen og to gange har haft tilsyn af
Arbejdsmiljø-myndighederne (!!!) besøges vi af Ombudsmandsinstitutionen. Danmark har
ratificeret konventionen om menneske-rettigheder. Det er sket for mange år siden, nemlig i
1953.
I konsekvens heraf besøger Ombudsmanden hvert år 40 tilfældigt udvalgte steder for på den
måde at være ”vagthund” på, at det ikke kun var noget, Danmark skrev under på, men også
noget, vi tager alvorligt. Vi er udvalgt som ét af de steder, Ombudsmanden har besluttet sig
for at besøge. –Det siger sig selv, at vi er spændte på, hvad tilsynet vil bringe, og at vi vil
vende tilbage her i bladet om, hvad de siger til os. –Oplistningen her er en synliggørelse af, at
vi bestemt lever i et univers, hvor ”der er øjne på os”. Det kunne man godt gøre sig sine
tanker om. Vi er ikke dem, der skal vånde sig over, at samfundet holder øje med,
hvad der sker på et sted som vores….
Til alle, som læser dette: en rigtig glædelig jul med fred, glæde og ro i hjertet!
Flemming Høj Jermiin

Menuplan december 2011
Torsdag d. 01.
Hovedret
Italiensk kødsauce m. kartofler og råkost
Fredag d. 02. Forloren hare m. sauce, kartofler og grønt
Lørdag d. 03. Kylling m. sauce, kartofler og grønt
Søndag d. 04. Kalvesteg m. sauce, kartofler og surt
Mandag d. 05. Brunkål m. flæsk og medister
Fødselsdagsmenu 3A
Tirsdag d. 06. Koteletter i fad m. løse ris
Onsdag d. 07. Krebinetter m. kartofler, sauce og grønt
Torsdag d. 08. Fiskefileter m. råstegte rodfrugter og sauce
Fredag d. 09. Glaseret skinke m. stuvet spinat og brune kartofler
Lørdag d. 10. Hvidkålsrouletter m. skysauce og kartofler
Søndag d. 11. Rullesteg m. sauce, kartofler og surt
Mandag d. 12. Tarteletter m. høns i asparges
Fødselsdagsmenu 5E
Tirsdag d. 13. Medisterpølse m. stuvede ærter og gulerødder samt
kartofler
Onsdag d. 14. Fisk i fad m. sauce og kartofler
Torsdag d. 15. Skipperlabskovs m. rødbeder og rugbrød
Fredag d. 16. Brændende kærlighed m. rødbeder
Lørdag d. 17. Lasagne m. brød og salat
Søndag d. 18. Gammeldags oksesteg m. waldorfsala
waldorfsalat, glaserede
perleløg, kartoffeltoppe og sauce
Fødselsdagsmenu 8B
Mandag d. 19. Kylling m. sauce, kartofler og agurkesalat
Fødselsdagsmenu 16C
Tirsdag d. 20. Flæskesteg med rødkål, sauce og kartofler
Fødselsdagsmenu 8D
Onsdag d. 21. Frikadeller m. sauce, kartofler og grønt
Torsdag d. 22. Kogt oksebryst m. peberrodssauce, kartofler
Fredag d. 23. Gule ærter m. flæsk og grisetæer
Fødselsdagsmenu 1D
Lørdag d. 24. Risengrød m. kanelsukker kl.12
Julemiddag til aften
Søndag d. 25. Brunch kl. 10.00, æbleskiver kl. 14.00 og julefrokost til
aften
Mandag d. 26. Aspargessuppe m. brød kl. 12.00
Julefrokost til aften
Tirsdag d. 27. Farsbrød m. champignonsauce, kartofler og tomatsalat
Onsdag d. 28. Hønsefrikasséé
m. kartofler
Torsdag d. 29. Kødsauce m. kartoffelmos
Fredag d. 30. Appelsinmarineret and m. appelsinsauce, brune
kartofler og rødkålsråkost
Fødselsdagsmenu 15A
Lørdag d. 31. Kogt torsk m. sennepssauce, æg, rødbeder og kartofler
Afbestilling af mad: : kan ske med 3 dages varsel. Ved afbestilling af mad refunderes det
forudbetalte beløb.
VELBEKOMME –
RET TIL OVERRASKELSER FORBEHOLDES
Biret
Ymercocktail
Blommegrød m. fløde
Is m. kys
Rejecocktail m. flûtes
Pandekager m. is
Fødselsdagsmenu 3A
Citronfromage
Frisk frugt
Tomatsuppe m. brød
Hindbærgrød m. fløde
Budding m. saftsauce
Chokolademousse
Pandekager m. is og
syltetøj
Fødselsdagsmenu 5 E
Kirsebærgrød m. fløde
Frugtsalat m. råcreme
Hindbærgrød m. fløde
Minestronesuppe m.
brød
Jordbærgrød m. fløde
Islagkage
Fødselsdagsmenu 8B
Is
Fødselsdagsmenu 16C
Is
Fødselsdagsmenu 8D
Jordbærgrød m. fløde
Oksekødssuppe m.
brød
Islagkage
Fødselsdagsmenu 1D
Tarteletter m.
ærter/gulerødder og
skinke kl.12.00
Romfromage
Klar suppe m. boller
Jordbærgrød m. fløde
Appelsinfromage
Fødselsdagsmenu 15A
Is m. vafler

Referat af ordinær generalforsamling
Den 2. november 2011
Der forelå denne dagsorden;
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning om rådets arbejde i det forgangne år. Fremlæggelse og drøftelse
3. Dorthe Mariehjemmets arbejde med ”Den værdige død”
4. Nyvalg til Rådet
5. Fri debat
6. Evt.
Ad 1:
Som dirigent valgtes forstander FHJ, der takkede for valget, og konstaterede, at
generalforsamlingen var lovligt indkaldt.
Under punktet drøftede generalforsamlingen initiativer for at styrke fremmødet. Det
besluttedes, at fremtidige møder, herunder generalforsamlingen, afholdes på torvearealet på
Dorthe Mariehjemmets 2. sal, at der laves opslag i alle 6 grupper, at medarbejderne inddrages
mere aktivt i at gøre reklame for møderne/ og rådets arbejde, samt et forslag om at grupperne
overvejer, som en del af deres dagsprogram, at orientere leve/bogrupperne om dagens
aktivitet, for gennem dette at styrke opmærksomheden på aktiviteterne som blandt andet
Rådets møder.
Ad. 2: Formandens beretning
Formanden anmodede Rådets sekretær om at fremlægge den mundtlige årsberetning.
FHJ gennemgik årets arbejde i Rådet og fremhævede, at særligt fire områder har haft Rådets
opmærksomhed:
• Justeringer i haveanlæggets indretning
• ”Den værdige død”
• Modtagelse af nye boboere
• Fokus på kontaktpersonbegrebet
Formanden har været tovholder og igangsætter på vedligeholdelse og mindre ændringer af
sansehavens beplantning. Det har medført en forbedring af havens brugbarhed i det daglige,
og arbejdsgruppen, som har bestået af såvel pårørende, som beboere og medarbejder, har
modtaget positive tilbagemeldinger for deres indsats.
Rådet har i to møder drøftet og aktivt haft indflydelse på, arbejdet med at styrke kvalitet og
kultur omkring en værdig afslutning på livet.
Emnet drøftes detaljeret på særskilt punkt på dagsordenen.
Rådet har således haft betydende indflydelse på de endelige beslutninger om Dorthe
Mariehjemmets udvikling på området. Rådet har særligt ønske om at bidrage i DMH´s arbejde
med ”den gode indflytning” og har i to møder drøftet og fremlagt input til udvikling og
opmærksomhed på, at nye beboere får den bedst mulige indflytning. Rådet finder dette
arbejde meget betydningsfyldt og ønsker at have fokus på det, også i 2012.
- Som ét element i ”den gode indflytning” ønsker Rådet større synlighed og fokus på
kontaktpersonbegrebet – konkret har Rådet anmodet om, at der i hver bolig opsættes
oplysninger om, hvem der er den pågældende beboers kontaktperson.
Generalforsamlingen drøftede årsberetningen og godkendte den.
Statement No.:
A: 4,12 F: 13
D:3,11,13 I: 5
E: 1,8
Udarbejdet:
10/11/’11
Revideret:
Godkendt:
15/11/’11
Erstatter:
06/06/´11
Indicator No.:
3,7,8,45e, 52,64

Ad 3:
Birgitte Holst har på Dorthe Mariehjemmets vegne været inddraget i arbejdet med fokus på
sorg og tab ved ægtefælles død.
Arbejdsgruppen, foranket i PaVi (= Palliativt Videncenter), har som produkt af gruppens
arbejde udgivet en bog: ” Når to bliver til En” om gruppens anbefalinger i mødet med en
borger, som har mistet en ægtefælle.
En afledet affekt af dette arbejde har været, at Dorthe Mariehjemmet, - i en dialog med
BrugerPårørendeRådet, - har ønsket at arbejde med den værdige død. Initiativet skal i øvrigt
ses i sammenhæng med DMH ´s mission og vision.
Der er arbejdet med procedurer og kultur omkring afsked og dødsfald i huset.
Generalforsamlingen drøftede Birgitte Holsts redegørelse og de indførte praksisændringer, og
udtrykte tilfredshed med, at der arbejdes med kulturen.
Der er tilfredshed med at procedurer og kultur omkring afsked med en afdød er under
udvikling, og der blev givet udtryk for, at der er tale om en positiv udvikling, som bør
fortsætte.
Generalforsamlingen pegede på, at der må arbejdes yderligere med medarbejdernes
situationsfornemmelse, tidspunkter og måder, man drøfter disse delikate spørgsmål med den
enkelte beboer.
Generalforsamlingen lægger vægt på, at den enkelte beboer mødes med empati i samtalen
om, hvilke ønsker man har omkring død og begravelse. Det blev endvidere påpeget, at den
gode praksis med at ”synge en afdød ud” må kombineres med sikkerhed for, at øvrige
beboere véd, for hvem der synges.
Med disse kommentarer tog generalforsamlingen redegørelsen til efterretning og udtrykte
tilfredshed med, at der arbejdes med temaet.
Ad 4:
Genvalgt med akklamation blev:
Rita Bæk (beboer)
Harald Rasmussen (beboer)
Heike Dedenroth (pårørende)
Nyvalgt med akklamation blev:
Fie Poulsen (pårørende)
Jan Schmidt Poulsen (pårørende)
Ad 5:
Evt.
Generalforsamlingen opfordrer til, at der sættes fokus på at lave arrangementer som i højere
grad involverer de pårørende, herunder aftenarrangementer. Som eksempler nævnes Bankospil
gætteleje eller fælles spisninger.
Dorthe Mariehjemmet stillede forslag om at undersøge muligheden for at skabe en
spisegruppe på tværs af leve/bo-grupperne for interesserede beboere, som ikke har brug for
assistance til spisning. Interesse herfor - og de praktiske omstændigheder omkring et sådant
projekt undersøges nærmere.
Dirigenten takkede for generalforsamlingens engagerede bidrag til debatten og afsluttede
generalforsamlingen.
Referent
Flemming Høj Jermiin
sekretær
Rådets sammensætning:
Rita Bæk modtager genvalg
Harald Rasmussen
modtager genvalg
Eigil Egholm Hansen
Else Marie Mathiasen
Jette Winther
Heike Dedenroth modtager genvalg
Hanne Ridder udpeget af Seniorrådet
Lone Hvass indsat af Dorthe Mariehjemmet
Flemming Høj Jermiin sekretær

Barndom og ungdom –
Statskuppet i 1784.
Af Rita Bæk
Frederik IV fødtes 1768 og døde 1839.
Søn af Christian den syvende og Caroline Mathilde af England.
Gift 1790 med Marie Sophie Frederikke, datter af landgreve
Carl af Hessen og Louise, hertuginde af sachsen – Hildburghausen, der var datter af
Christian den Sjette af Danmark. Frederik døde i 1808.
Hans kiste står i Frederik den Femtes kapel i Roskilde Domkirke.
Frederik IV blev født på Christiansborg i 1768. Hans far var den kun 19-årige Christian VII, der
vel ikke endnu var åbenbart sindssyg; men han interesserede sig ikke for drengen.
Frederiks mor var den syttenårige dronning Caroline Mathilde, der nok holdt af sønnen, men
hun var meget ung, og netop de år i hendes liv blev meget forvirrede. Til gengæld var livlæge
og minister Struensee interesseret i den lille prins. Han kendte tidens ny tanker, om
børneopdragelse. Tidligere behandlede man børn som voksne, bogstaveligt talt! Så snart de
kunne gå uden ble. Det modnede dem tidligt; men på andre måder var det uheldigt, og mange
børn fik et knæk for livet. Den franske forfatter og filosof Rousseau lærte samtiden, ja, lige
ud, at børn var børn, og at man måtte lade dem følge en naturlig udvikling. Bedst var det,
sagde Rousseau, hvis børn voksede op noget nær i naturtilstand og selv legede sig til at
opleve, opdage og forstå denne verden og menneskelivet. Selvfølgelig under stilfærdigt opsyn
og mild vejledning.
Men Frederik VI var lille og svagelig. Han havde vistnok en smule engelsk syge. På slottene
blev lavet legestuer, og her kunne de små trille rundt, som de ville. Dybt rystede, hørte
borgerne om en kronprins, der selv måtte rejse sig op, når han faldt. Han fik tynd sengetøj,
tyndt tøj og gik på bare ben, og den lille fik tillige kold mad. Rygtet hævdede, at om
vinteren stak det arme barn fingrene i morgengrøden for at varme dem. Alt var efter det
bedste foreskrevne mønster, men nu gik rygtet, at med den opdragelse, ville hans mor og
Struensee tage livet af Kronprinsen, så de kunne erobre kongemagten i rigerne. Det
forårsagede at opdragelsen blev mildnet, og dronningen bestilte en serie kobberstik, der skulle
vise kronprinsens sunde og uskyldige liv. Serien blev ikke stukket i kobber inden dronningens
og Struensees fald, men skitserne findes endnu, små romantiske scener af den ny
børneopdragelse.
Dronningen fik en datter, som Struensee var far til. Kronprinsen var
på det tidspunkt kun fire år. Han fik en overhofmesterinde, som sin
”nanny” hende sluttede han sig til, men hun blev dog ret hurtigt taget
fra ham. Han fik som femårig sin egen hofstat og var nu blandt
mænd. Ingen af dem var brutale, tværtimod, men som lærere var de
ikke meget værd. Og hele sit liv led Frederik den sjette under, at der
var sjusket med hans elementære skolekundskaber.
Hans barndom var altså ret forvirret, men han blev legemligt så
hærdet, at han livet igennem praktisk talt aldrig fejlede noget. Selvom
han var et meget følsomt menneske, fattede han aldrig, at andre kunne
fejle noget og med alle barneoplevelser lukkede han sig inde bag en
hård skal, som værn mod en hård verden. Det var en af grundene til,
at han nu og da kunne reagere urimelig hårdt.
Tidligt fik han som kammerjunker Johan Bylow, en klog og redelig ung
mand, der blev en god støtte og vejleder for kronprinsen.

Efter Struensees og dronningens fald blev Christian VII sat helt ud af spillet. Statsrådet
regerede med enkedronning Juliane Marie, hendes søn arveprins Frederik og ministeren Ove
Høegh-Guldberg som de førende. Guldberg var bedemandssøn fra Horsens; samvittighedsfuld,
men meget konservativ. Det tegner et pudsigt billede af den ophøjede borgersøn, at han gik
med sit blå ordensbånd og Elefantordenen også hjemme om formiddagen.
Enkedronningen
drømte om, at få sin
søn Frederik på
tronen. Han var hen
ved 20 år ved
Struensees fald,
mens kronprinsen
var et lille svageligt
barn. Der var i vide
kredse harme over
enkedronningens og
Guldbergs styre,
som satte bom for
de reformer, der
så småt var på
vej i Frederik VI
senere år.
Og så kom kuppet i 1784! Kronprins Frederik skulle konfirmeres, og samtidig fik han sæde i
statsrådet. Planen var, at ved første møde skulle han lægge et dokument frem for kongen og
sikre sig hans underskrift. I dokumentet stod, at de gamle ministre blev afskediget, og ny
udnævnt blev A.P. Bernstorff, så både enkedronningen, arveprinsen og Guldberg var fjernet
fra scenen.
Væsentlig er her kun kronprinsens rolle. Han var seksten år og uden erfaring. Han havde fået
planen skriftligt og lavede selv skriftlige kommentarer i randen af papiret med forslag til
ændringer. Man får af de noter indtryk af en ung mand, der aldrig har bestilt andet end at lave
statskup. Det er fristende at tro, at Bylow har dikteret ham noterne, så hans egne tanker
fik vægt ved kronprinsens håndskrift overfor kuppets andre deltagere. Men
kronprinsens handlemåde i resten af kuppet er så imponerende, at man tror på ham som
forfatter til noterne. Kuppet lykkedes, fordi kronprinsen handlede roligt, dygtigt og meget
adræt, han læste op og lagde papiret for kongen, mens de andre sad lammede og
overrumplede. Kongen skrev under. Men automatisk? Jeg tilstår, at jeg mistænker ”den
sindsyge” for, at han var fuldkommen klar over, hvad han gjorde, og at han gjorde det meget
gerne, selvom han var bange”. Arveprinsen sprang op for at rive papiret fra kronprinsen,
men Frederik VI smuttede hurtigt ud af døren med det til sine venner.
At kuppets mænd gav kronprinsen den krævende hovedrolle viser, at de vurderede ham
ganske højt. En fiasko var en stor risiko for dem alle, så kuppet skulle lykkes.
Selvfølgelig stod der ikke ligefrem i dokumentet, at enkedronningen nu ikke mere var ønsket,
men hun så situationen klart og var klog nok til fra den dag at holde sig fra al indblanding i
noget som helst.
Kronprinsen var fra første færd ivrig efter at hjælpe de ny mænd med reformer, navnligt af
bøndernes vilkår. Han prægede næppe de ny tanker, men hans unge iver var en mægtig
hjælp, og han var nu manden - så ung han end var - som ministrene måtte have på deres side
for at føre noget igennem.
Bylow slog bremserne en smule i. Han var lidt bange for de mange tanker om reformer og det
endte med, at kronprinsen gav ham hans afsked.
Bylow havde lidt uklogt spillet den ældre rådgiver for længe i stilen råd fra den ældre til et
barn, og det måtte være irriterende, nu da kronprinsen simpelthen var rigernes regent.
Men samtidig var kronprinsen flov ved situationen og skulle mande sig op til at gøre det, så
afskedigelsen blev klodset og sårende. Bylow trak sig tilbage til Sanderumgård på Fyn og
glemte det aldrig……..

GLØGG GLØGG-ARRANGEMENT
Søndag den 11. december kl. 14.30 -
ppå
torvearealet på 3. sal,
hvor vi vil servere glögg og æbleskiver samt lidt knas.
Tilmelding kan ske til personalet på etagen senest den 7. december 2011, så vi kan
sørge for, at der er nok til alle.
Hver tirsdag er der besøg af dagplejebørn på 1. sal. De hygger sig sammen med beboerne og
synger sammen. Billederne ne er fra tirsdag den 8. november.
OOnsdag
den 14. december kl.17.00
kommer Islev Kirkekor og synger til Lucia arrangement.
arrangement
Der arbejdes i ”torsdags-værkstedet”. værkstedet”. Denne torsdag blev der kreeret juledekorationer.
juledekorationer
Den 25. november var beboerne fra E og F på tur til Tivoli for at se den smukt pyntede have.
Vi havde en dejlig dag og fik hygget os med gløgg og æbleskiver.
Vi i tænder lys for Else Sørensen 1 A, Jytte Inge Petersen 4 A, Irene Ljørring Andersen 14 E,
og ærer deres minde.

Fodplejen: Anne Wahl er her torsdag og fredag: Anne kan træffes på tlf. 44 92 36 01 eller mobil
nr. 28 89 89 05. Fodplejen har til huse på 1. sal
Tandlægen: Man vælger selv, om man vil have besøg af kommunens tandlæge eller af en privat
praktiserende tandlæge eller klinisk tandtekniker. Hvis man tilmelder sig omsorgstandplejen, kan man få
ordnet tænderne i Omsorgstandplejens klinik på 2. sal. Klinikken har åben hver tirsdag fra kl. ca.
8.30 – 12.00.
Venlig hilsen Benedikte og Jette
Frisøren: Susana Zanetic Toft er husets frisør. Frisørsalonen er åben onsdage
Frisørsalonen er på 3. sal.
Jubilæer:
Tirsdag den 29. november holdt vi reception for Marianne Sørensen (nattevagt), som kunne fejre
20 års jubilæum. Der blev budt på kransekage og portvin.
Den 1. december har Henrik i serviceteamet 5 års jubilæum. Hamide i køkkenet
kan den 18. december også fejre 5 års jubilæum.
Kirkelige handlinger:
Den 6. december, kl. 14.00: ”Samvær med præsten”
v/Sognepræst Anne Fuglsang-Damgaard.Samværet foregår
på torvet på 3. sal
Den 24. december, juleaftensdag, er der julegudstjeneste kl.
11.00.
Vi ønsker til lykke med fødselsdage i december.
04. Harald Rasmussen, 3 c 92 år
13. Aase Jacobsen, 5 E 81 år
18. Grace Dalsgaard Petersen, 8 B 82 år
19. Ingeborg Hansen, 16 C 92 år
20. Bjørn Bjørnsson, 8 D 56 år
24. Dina Laura Hansen, 1 D 84 år
30. Ruth Stille, 15 A, 73 år
”Den Lille Café” afholdes hver onsdag på 3. sal. I december måned er det gruppe C, der står
for arrangementet.

Så Så sødt sødt som som i i gamle gamle dage dage.. dage ..
Solide juletraditioner og et stærkt familiesammenhold har præget Benny Jensens liv
Af Charlotte Bach
Journalist
Det var ikke store forhold, Benny Jensen voksede op
under i Valby i 1940erne. Men det var et kærligt
hjem. Faren var murerarbejdsmand, og moren var
nådlerske på en skofabrik. Familien, der foruden
Benny også talte en seks år ældre bror, boede i et
lille havehus tæt opad jernbanen.
”Min storebror og jeg gik og samlede tabte
kulstykker op langs jernbanen, for det var småt med
fyringsmidler hjemme. Vi blev gode venner med
fyrbøderne på togene, og de smed ekstra kul af til
os, når de passerede. De kastede også grene, som
vi kunne skære op og komme i kakkelovnen. Og om
efteråret smed de æbler ned til os, som de havde
plukket fra træerne langs banen med en særlig
æbleplukker, der bestod af en pose på en stang.
Jeg husker min barndom som fri og god og kærlig”, fortæller Benny Jensen.
Hans barndoms juleaftner står lyslevende i erindringen som stemningsfulde og meget hyggelige. De blev
fejret hos hans farmor og farfar, som boede i en lejlighed på Vigerslevvej. I øvrigt flyttede familien i
lejlighed tæt på farmoren og farfaren, da Benny Jensen var otte år. Det var en stor omvæltning, idet de
fik centralvarme og bad.
Til jul var de op mod 16-17 stykker, da der var to farbrødre, en faster samt deres ægtefæller og børn.
”Træet skulle nå loftet. Det var fast kutyme. Og vi børn var med til at pynte det Lillejuleaftensdag.
Julemiddagen, der duftede i hele opgangen, bestod først af risengrød med hvidtøl til børnene. Der blev
serveret en pæn portion, og man skulle spise op, så man ikke var alt for sulten, når anden og
flæskestegen kom på bordet. Mandelgaven bestod af en marcipangris. Efter maden dansede vi om
juletræet og sang julesange. Der lå gaver under træet, som vi åbnede bagefter. Det var som oftest noget
praktisk som sokker, hjemmestrik eller andet til dagligdagen eller skolen. Men også en smule legetøj. Jeg
husker, at jeg en gang fik en lille dampmaskine”, siger Benny Jensen.
1. juledag mødtes familien igen hos farmor og farfar og fik rester. Desuden medbragte hver især en ret.
2. juledag var man hos en af farbrødrene eller hos fasteren.
Med til barndomsbilledet hører de mange sommerferier, hvor familien turede Danmark rundt på cykel. Da
Benny Jensen var lille, lå han i en vogn, der blev spændt bag på cyklen. Familien Jensen havde telt og
campingudstyr med på cyklerne, og Benny Jensen fik set det hele, både Jylland, Fyn, Sjælland, Falster,
Bornholm og mange andre øer. Sommeren igennem tog familien til Køge på cykel hver lørdag eftermiddag
efter arbejde og skole og lå i telt der til søndag, hvor de cyklede hjem til Valby igen. Benny Jensens
forældre havde et fast telt på Sydstranden ved Køge, og da de siden fik bil, blev det noget lettere for dem
at tage på de ugentlige campingture.
Efter 7. klasse kom Benny Jensen i lære som skibsbygger hos B&W, hvor han siden blev ansat og var i 19
år – til sidst som undermester – indtil B&W lukkede. Efter læretiden kom han ind som soldat ved marinen.
Han gjorde tjeneste på skibet Rolf Krake, og han fortæller, hvordan besætningen en gang kom til at fyre
en kanon af, så fyrrummet smadredes. De befandt sig ved Færøerne, så det gjaldt om at udbedre
skaderne, så de kunne sejle hjem.

Det var gennem fodboldklubben på B&W, at Benny Jensen i 1961
mødte sin Birgit, hvis far var svejser på skibsværftet og spillede
fodbold på old boys-holdet. Det unge par blev gift året efter. De fik
en søn i 1963, og siden en datter og en søn mere. I dag har de
seks børnebørn fra 3 til 19 år.
Benny og Birgit Jensen fik lejlighed i Flensborggade ved Enghave
Plads, og i 1964 skulle de for første gang selv holde juleaften for
familien.
”Vi holdt fast i alle de traditioner, som jeg var vokset op med.
Samme julemiddag og samme måde at fejre dagen og aftenen på.
I juledagene mødtes vi igen – præcis som vi plejede”, fortæller
Benny Jensen.
Også sommertraditionerne blev holdt i hævd, og Birgit Jensen og børnene deltog ivrigt i campinglivet med
Køge som fast teltplads. Da Benny og Birgit Jensens ældste søn skulle til at gå i skole, stoppede lejrlivet.
I mellemtiden var familien flyttet til Tingbjerg, hvor de boede i 28 år, og hvor Benny Jensen fik arbejde
som ejendomsfunktionær. Her erhvervede de i 1974 en lille nyttehave med et lille hus på 10
kvadratmeter. Haven blev passet efter alle kunstens regler af farfar og farmor, som hurtigt kom til at
hedde farfar og farmor blandt alle naboerne. Haven bugnede af grøntsager, som de tre generationer nød
godt af.
Benny Jensen har altid været en gør-det-selv-mand, og den evne udnyttede han til fulde, da parret købte
sommerhus ved Vig. Her var altid byggeprojekter, og ikke mindst byggede han en smuk udestue. I
sommerhuset fik de ofte besøg af børnene samt børnebørn, som nu også var kommet til.
Efter pensioneringen har Benny Jensen dyrket en del golf sammen med sine to sønner.
I 2001 følte Birgit Jensen, at det var blevet for stort et arbejde at vedligeholde grunden og huset, så hun
foreslog, at de skulle sælge huset, mens det stadig så flot ud, og de begge stadig var raske. Huset blev
solgt, og samme år blev Benny Jensen ramt af en blodprop, som han skulle få flere af. I dag føler Birgit
Jensen, at hendes indskydelse om at sælge sommerhuset næsten blev profetisk.
I september 2011 kom Benny Jensen til Dorthe Mariehjemmet fra den lejlighed i Rødovre, som parret var
flyttet til efter tiden i Tingbjerg. Her deltager han i de forskellige arrangementer på Dorthe Marie og er en
ivrig billardspiller.
Juleaften holdes på skift hos de tre børn. I år er det Benny og Birgit Jensens datter, der står for
arrangementet, og det bliver en jul med alle de dejlige traditioner, som Benny Jensen husker fra sin
barndom.
Til beboerne på Dorthe Mariehjemmet
Besøg af ombudsmanden den 2. december 2011
To jurister fra Folketingets Ombudsmand og en læge kommer på besøg på Dorthe Mariehjemmet.
Under besøget vil vi komme rundt på afdelingerne for at se hvordan I har det.
Vi vil meget gerne tale med jer om, hvordan I har det med at bo på plejehjemmet - bl.a. om I synes der
er forhold på plejehjemmet som er nedværdigende.
Giv afdelingens personale besked, hvis I ønsker at tale med os.
Med venlig hilsen
Ombudmandsinstitutionen.

Advent – mens vi venter
Niels Jørgen Østergaard, sognepræst, Islev
Advent betyder ’ankomme’ eller ’komme tilstede’, og adventstid er ventetid, for vi
venter på, at Jesus skal komme fra det højeste og stige ned og være til stede for selv
den laveste. Og vi håber på, at juleglæden vil fødes i os og være til stede i vore hjerter.
Adventstiden er en tid med store forventninger. For hver dag vi kommer ind i december
bliver lysene i hjemmene mere strålende og vinduerne finere pyntet. Den
forventningsfulde stemning stiger i intensitet efterhånden som måneden går.
Et motiv som altid er populært i december er engle. De dukker op overalt i både smukke
og sjove udgaver - kun overgået i antal af nisserne ☺
I Bibelen er engle himlens budbringere, der sørger for at få overbragt de beskeder, som
Gud har til menneskene.
Det er for eksempel en engel, der fortæller Maria, at hun skal føde Jesus. Og det er en
engel, der påskemorgen fortæller kvinderne ved graven, at Jesus er opstået.
Den første julenat var der ikke bare én engel, men en hel hær af engle i Bethlehem
og omegn.
For julenat var alle Guds engle draget af himle for at opleve det særlige øjeblik, hvor
tiden mødte evigheden på jorden og stod stille i den salige stund, da Guds lod sig føde
som et lille menneskebarn i en stald ved Bethlehem.
Det var en begivenhed, som ingen engel ville gå glip af.
Jeg tror, at Guds engle stadig holder af at besøge jorden ved juletid for at opleve
menneskenes forventningsfulde glæde.
De bidrager også selv til stemningen med deres nærvær - selvom vi ikke ser dem –
”lønligt i blandt os de gå”, som der står i salmen.
Netop i salmerne er englene til stede i stort antal. Når vi synger julesalmerne, kan vi
næsten mærke, at englene er her.
For eksempel hos Grundtvig:
Velkommen igen, Guds engle små,
fra høje Himmel-sale
med dejlige solskinskæder på,
i jordens skyggedale!