December 2011 - Mariehjemmene

Barndom og ungdom –
Statskuppet i 1784.
Af Rita Bæk
Frederik IV fødtes 1768 og døde 1839.
Søn af Christian den syvende og Caroline Mathilde af England.
Gift 1790 med Marie Sophie Frederikke, datter af landgreve
Carl af Hessen og Louise, hertuginde af sachsen – Hildburghausen, der var datter af
Christian den Sjette af Danmark. Frederik døde i 1808.
Hans kiste står i Frederik den Femtes kapel i Roskilde Domkirke.
Frederik IV blev født på Christiansborg i 1768. Hans far var den kun 19-årige Christian VII, der
vel ikke endnu var åbenbart sindssyg; men han interesserede sig ikke for drengen.
Frederiks mor var den syttenårige dronning Caroline Mathilde, der nok holdt af sønnen, men
hun var meget ung, og netop de år i hendes liv blev meget forvirrede. Til gengæld var livlæge
og minister Struensee interesseret i den lille prins. Han kendte tidens ny tanker, om
børneopdragelse. Tidligere behandlede man børn som voksne, bogstaveligt talt! Så snart de
kunne gå uden ble. Det modnede dem tidligt; men på andre måder var det uheldigt, og mange
børn fik et knæk for livet. Den franske forfatter og filosof Rousseau lærte samtiden, ja, lige
ud, at børn var børn, og at man måtte lade dem følge en naturlig udvikling. Bedst var det,
sagde Rousseau, hvis børn voksede op noget nær i naturtilstand og selv legede sig til at
opleve, opdage og forstå denne verden og menneskelivet. Selvfølgelig under stilfærdigt opsyn
og mild vejledning.
Men Frederik VI var lille og svagelig. Han havde vistnok en smule engelsk syge. På slottene
blev lavet legestuer, og her kunne de små trille rundt, som de ville. Dybt rystede, hørte
borgerne om en kronprins, der selv måtte rejse sig op, når han faldt. Han fik tynd sengetøj,
tyndt tøj og gik på bare ben, og den lille fik tillige kold mad. Rygtet hævdede, at om
vinteren stak det arme barn fingrene i morgengrøden for at varme dem. Alt var efter det
bedste foreskrevne mønster, men nu gik rygtet, at med den opdragelse, ville hans mor og
Struensee tage livet af Kronprinsen, så de kunne erobre kongemagten i rigerne. Det
forårsagede at opdragelsen blev mildnet, og dronningen bestilte en serie kobberstik, der skulle
vise kronprinsens sunde og uskyldige liv. Serien blev ikke stukket i kobber inden dronningens
og Struensees fald, men skitserne findes endnu, små romantiske scener af den ny
børneopdragelse.
Dronningen fik en datter, som Struensee var far til. Kronprinsen var
på det tidspunkt kun fire år. Han fik en overhofmesterinde, som sin
”nanny” hende sluttede han sig til, men hun blev dog ret hurtigt taget
fra ham. Han fik som femårig sin egen hofstat og var nu blandt
mænd. Ingen af dem var brutale, tværtimod, men som lærere var de
ikke meget værd. Og hele sit liv led Frederik den sjette under, at der
var sjusket med hans elementære skolekundskaber.
Hans barndom var altså ret forvirret, men han blev legemligt så
hærdet, at han livet igennem praktisk talt aldrig fejlede noget. Selvom
han var et meget følsomt menneske, fattede han aldrig, at andre kunne
fejle noget og med alle barneoplevelser lukkede han sig inde bag en
hård skal, som værn mod en hård verden. Det var en af grundene til,
at han nu og da kunne reagere urimelig hårdt.
Tidligt fik han som kammerjunker Johan Bylow, en klog og redelig ung
mand, der blev en god støtte og vejleder for kronprinsen.