Sct. Georg 6/12 - Sct. Georgs Gilderne

Landsindsamlingen til Dansk Flygtningehjælp
- den 11. november 2012
Af Gerda Abildgaard, Landsgildets PR-sekretær
I maj 2002 skrev daværende PR-sekretær
Henning Rose: Landsgildeledelsen besluttede
at søge samarbejde med Dansk Flygtningehjælp
om at påtage sig det lokale koordineringsarbejde
i forbindelse med organisationens landsindsamlinger.
Den formelle aftale forventes på
plads i allernærmeste fremtid, og hurtigst muligt
derefter vil der via distrikterne blive udsendt
informationsmateriale, så de enkelte gilder får
mulighed for at vurdere og beslutte, om de vil
være med i arbejdet fra starten. Ud over at vi
løser en vigtig rolle, som er i god samklang med
vores idegrundlag, er det også en endog særdeles
god mulighed for at synliggøre og profilere Sct.
Georgs Gilderne for omverdenen.
Ifølge de oplysninger, som jeg har fået fra
de forskellige gilder, deltog 30 gilder som
koordinatorer, medens endnu flere deltog
som indsamlere. Disse oplysninger er desværre
ikke fra alle gilder, så der kan være
endnu flere, der i realiteten deltog.
De officielle oplysninger lyder på, at indsamlingen
gav cirka 12,5 mio. på selve dagen,
men da vi ved, at der bagefter kommer
indbetalinger via andre kanaler, så kan beløbet
sagtens ende med at komme over 13 mio. Et
resultat som vi kan være godt tilfredse med.
Jeg vil gerne sætte fokus på en oplevelse
i mit indsamlingsdistrikt, som er Ikast-
Brande Kommune. I Nørre-Snede havde
jeg svært ved at finde indsamlere, derfor
blev problemet omtalt i den lokale presse.
Fredag før indsamlingen ringede telefonen.
Det var Den Midtjyske Ungdomsskole i
Ejstrupholm, som havde set opfordringen,
og nu ville de gerne stille deres 10. årgang
til rådighed. Den bestod af tre klasser med
omkring 50 elever. Nu var vi havnet i et
luksusproblem, og der skulle arbejdes hurtigt.
Heldigvis havde vi ekstra bøsser fra sidste år,
men hvad med at få de unge mennesker rundt
i distriktet? Der er langt mellem ruterne, og
eneste transportmiddel var apostlenes heste.
Vi vendte problemet, og blev hurtigt enige
om, at vi var tre gildebrødre, som kunne lege
taxavognmænd.
Det blev en anden oplevelse end den, vi var
vant til - men også en af de bedre. Vi fik
kørt mange ture og kunne samtidig høre om
de unges oplevelser. I et hus kom først den
store hund og senere en meget let påklædt
mand med tatoveringer og vild skægvækst de
sagesløse piger i møde. Efter at have udgydt
diverse skældsord over at være blevet vækket,
fandt han en tohundredekroneseddel, som
forsvandt ned i bøssen. Og som den ene pige
sagde: ”Vi takkede for beløbet og ønskede
ham en god dag - det blev han helt paf over.”
Senere bemærkede en af drengene: ”Dem i
de gamle huse giver mest.” Hvortil en anden
replicerede: ”Ja - dem i de store, flotte huse de
har ikke råd.”
Selvfølgelig fik vi også kritik og nedsættende
ord. Det må vi bare lære at glemme - lad os i
stedet for samle på de varme og positive ord,
som vi heldigvis også får med på vejen.
Til slut vil jeg sige jer alle tusind tak for
det store arbejde, der er blevet gjort i
forbindelse med indsamlingen. Ind imellem
har koordinatorerne haft problemer, som
måske lige, medens de står på, kan virke
uoverskuelige, men de bliver altid løst,
hvis ikke af os selv, så af de altid venlige
og tjenstvillige medarbejdere på kontoret
i København. Hvis vi nogle gange føler os
lidt på herrens mark, hvad gør de så ikke,
når de skal lægge øre til vores frustrerede
henvendelser. Ja, ja - det er deres arbejde,
men alligevel. Alt i alt kan vi glæde os over
en fin indsamling, som gav mange positive
oplevelser.
11