Delegationsbestemmelser - Guldborgsund Kommune

JANUAR 2010
SAGSBEHANDLER:
MODTAGER:
CC:
DELEGATIONSBESTEMMELSER
Indledning
Den kommunale sagsbehandling hviler på den lovgivne forudsætning, at en sag
principielt skal afgøres af Byrådet, idet Byrådet formelt er bærer af afgørelseskompetencen
i en kommune, med mindre andet udtrykkeligt er fastslået i lovgivningen.
Imidlertid gælder det, at det kommunale udvalgsstyre - ordningen med de stående
udvalg, hvortil styrelsesvedtægten henlægger kommunens forretningsområder
- indeholder en betinget kompetence, hvorefter et stående udvalg selvstændigt
kan træffe afgørelser i en sag inden for udvalgets eget forretningsområde, med
mindre modstående bestemmelser eller sædvane hindrer dette. De stående udvalgs
forretningsområder fremgår af Styrelsesvedtægt for Guldborgsund Kommune.
I det følgende fastlægges principperne for delegation i Guldborgsund Kommune,
samt forvaltningen af disse principper.
Principper for delegation
Guldborgsund Kommunes Byråd ønsker at fremme en politisk styring, som sker
gennem politikformulering og fastsættelse af overordnede principper og målsætninger
frem for enkeltafgørelser.
Det bærende princip for delegation i Guldborgsund Kommuner er derfor, at beslutningskompetencen
så vidt muligt delegeres til den administrative organisation.
De stående udvalg kan selvstændigt delegere en kompetence, der er delegeret til
dem fra Byrådet, til administrationen.
Det delegerende organ er altid fortsat indehaver af afgørelseskompetencen og kan
derfor fortsat træffe afgørelse i pågældende sager, uanset at der er sket delegation.
Ethvert byrådsmedlem kan indbringe ethvert spørgsmål om kommunens anliggender
samt fremsætte forslag til beslutninger herom i Byrådet.
Forvaltning af principperne for delegation
Delegation til den administrative organisation
Delegation til Kommunens administration skal enten ske til:
et direktørområde med et klart ledelsesansvar,
en bestemt person, der varetager sagsbehandling inden for det givne
sagsområde.

SIDE 2/3
En beslutning om delegation til administrationen kan træffes ved almindeligt flertal
i det delegerende organ. Beslutningen om delegation skal fremgå af organets protokol.
En delegation til Kommunens medarbejdere indeholder en tjenestepligt til at udøve
den pågældende beføjelse.
Hvornår kan der ikke delegeres?
Delegationsforbud foreligger bl.a., når det i loven kræves, at afgørelse skal træffes
af et bestemt organ i et møde.
Eksempler på sagsområder, hvor der er delegationsforbud:
Styrelseslovens bestemmelser om optagelse af lån
Styrelseslovens bestemmelser om vedgåelse af garantiforpligtelser
Styrelseslovens bestemmelser om besvarelser til Tilsynet, bortset fra administrative
funktioner
Valg af medlemmer til udvalg, bestyrelser og lignende, hvor Byrådet eller
Kommunen er repræsenteret
Planlovens bestemmelser om vedtagelse af planforslag
Servicelovens bestemmelser vedrørende forældrepålæg og ungepålæg
Servicelovens bestemmelser vedr. iværksættelse af foranstaltninger uden
samtykker herunder, anbringelse uden for hjemmet og lægelig undersøgelse
og behandling
Derudover gælder det, at afgørelser, som er praksisdannende, eller som bryder
med eller ændrer den hidtidige praksis, træffes i det samlede Byråd eller udvalg.
Delegation til et organs formand forudsætter enighed blandt organets medlemmer.
Delegation må ikke forveksles med formandens ret til at afgøre sager, som
ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl, jf. den kommunale styrelseslovs
bestemmelser.
Økonomiudvalget og de stående udvalg kan ikke delegere afgørelseskompetence
til et underudvalg, dvs. et udvalg nedsat af og blandt Økonomiudvalgets eller et
stående udvalgs medlemmer.
Økonomiudvalget og de stående udvalg kan ikke delegere afgørelseskompetence
til udvalgenes enkelte medlemmer.
Former for og indhold i delegation
Forvaltningsretligt sondres mellem intern og ekstern delegation afhængig af, om
delegation sker inden for samme myndighed eller til anden myndighed.
Delegation kan være konkret - dvs. beføjelse til at træffe afgørelse i en konkret
sag – eller generel – f.eks. beføjelse til at træffe afgørelser i bestemte typer af sager.
Endelig kan der være tale om udtrykkelig eller stiltiende delegation.
Såfremt udvalget eller personen, der har fået overladt udøvelse af en kompetence
helt eller delvist videreoverdrager udøvelse af kompetencen, tales der om subdelegation.
Krav til delegationen
Delegationen skal være forsvarlig. Heri ligger et krav om, at det ved delegationsbeslutningen
skal sikres, at der er kvalifikationer og ressourcer hos den, der delegeres
til.
En delegation skal nøje fastlægge beføjelsens indhold og udstrækning. Herved forstås,
at det fastlægges:

SIDE 3/3
hvilke sager, delegationen omfatter
hvornår beføjelsen træder i kraft
beføjelsens gyldighedsperiode
i hvilket beløbsmæssigt omfang en beslutning kan træffes
om der er mulighed for subdelegation
hvilke hovedhensyn, der skal lægges til grund for en afgørelse
hvornår og hvem et udkast til en afgørelse skal konfereres med inden beslutningen
tages
hvilke underskriftsbeføjelser, der skal gælde for en afgørelse
hvorvidt og hvornår organet skal orienteres om, at der er truffet afgørelse
i henhold til delegationsbeføjelsen.
Såfremt et organ giver medlemmer af Byrådet, udvalget eller kommunale medarbejdere
et forhandlingsmandat, der bemyndiger mandataren til at indgå en aftale
med bindende virkning for organet, skal mandatet og forhandlingsmandatets forudsætninger
nøje protokolleres. Mandataren skal forsynes med udskrift af protokollen,
der tjener som legitimation for den givne fuldmagt.
Delegation til administrationen beskrives i en delegationsplan for det givne organs
område. Delegationsplanen angiver på sagsområdeniveau, hvor indstillingskompetencen
henholdsvis beslutningskompetencen er placeret. Delegationsplanen skal
løbende opdateres i forhold til delegationsniveauets dynamik.
Det delegerende organ skal udøve en vis kontrol med udøvelsen af de delegerede
beføjelser.
Skrevet af Jan Von Deyen