Nr. 42 - september 2003 - Union in Nordea

Omkredsen
september 2003 Medlemsblad for Danske Kreds – den faglige organisation i Danske Bank koncernen
Og så flyttede kredsen
side 12
42
2 | Leder
3 | Konverteringsbølgen blev et skvulp
4 | Eksamenstid for tilliden til Ny Løn
5 | Noter
6 | Skal du være din afdelings
næste tillidsmand
8 | Flere opgaver til Danske Kreds
10 | De første 100 dage
11 | Debatindlæg
Legatmodtagere
12 | Og så flyttede kredsen

leder
Peter Michaelsen, Formand for
bestyrelsen i Danske Kreds
Overenskomstforhandlinger og
urafstemning
Forløbet af overenskomstforhandlingerne er efterhånden omtalt i
mange sammenhænge, men det skal også her gentages, at det var
et meget positivt forløb.
Indsamling af kravene og bearbejdningen af dem, vores konference
med områdetillidsmændene og arbejdet i arbejdsgrupperne gav et
godt oplæg til de centrale forhandlinger.
Desuden blev luften renset for gamle hængepartier, som vi fandt
nogle fornuftige løsninger på.
De centrale forhandlinger resulterede i et overenskomstresultat,
som vi mener, at der er god grund til at være meget tilfreds med.
Det direkte aflæselige økonomiske resultat er selvfølgelig indenfor
rammen, men derudover fik vi løsninger på en lang række både
store og små problemer, som betyder meget i hverdagen.
Resultatet var så til urafstemning og blev vedtaget med over 93
procent af de afgivne stemmer. Det var godt nok. Men desværre
var stemmeprocenter kun godt 58. Meget skuffende, når man tænker
på, at det er en virksomhedsoverenskomst direkte rettet mod
vores medlemmer i koncernen. Og yderligere, når der er tale om et
rigtigt godt resultat.
Vi havde valgt at sende stemmesedlerne til medlemmernes privatadresse
for at være sikre på, at alle fik en stemmeseddel, og det er
måske årsagen til den lave stemmeprocent. Kuverten kan have forvildet
sig ind blandt reklamerne, eller man har ganske enkelt glemt
at få returneret stemmesedlen.
Derfor indgår det i vores evaluering, om dette er den rette udsendelsesmåde,
eller om vi skal lade fordelingen gå via tillidsmændene.
Hvorfor nu alt det halløj omkring en stemmeprocent ?.
Det er fordi det er meget vigtigt for kredsbestyrelsen, at stemmeprocenten
er høj, idet det er et signal omkring den opmærksomhed
kredsen nyder blandt sine medlemmer. Og ved en høj stemmeprocent
giver stemmetallene et klart signal til bestyrelsen, hvis den
politiske kurs er forkert. Som resultatet blev denne gang står vi
med 5000 medlemmer, hvis holdning vi ikke kender. Det er egentlig
lidt skræmmende.
Peter Michaelsen
2 Omkredsen / 42 / september 2003
Omkredsen
Ansvarshavende:
Peter Michaelsen
Redaktion:
Tove Abildgaard
Torben Jastram
Jan Jeppesen
Niels Erik Meller
Klaus Modberg
Per Alling Toubro
NR. 42
SEPTEMBER 2003
Grafisk design: Ribergård & Munk
Layout: Grafisk Service
Tryk: Fihl Jensen & Søn
Oplag: 19.000
Redaktionen afsluttet: 13. august 2003
Bidrag kan sendes til
Danske Kreds
att: Redaktionsudvalget
som mail eller brev
Danske Kreds
en kreds under Finansforbundet
Carl Gustavs Gade 2, 2. sal
2630 Taastrup
tlf.: 43 39 51 41
fax.: 43 39 51 02
mail@danskekreds.dk
www.danskekreds.dk

Konverteringsbølgen
blev et skvulp
I foråret gav en stadig faldende
rente anledning til spekulationer
om et stigende antal
konverteringer. Historiens
største konverteringsbølge,
hed det i avisoverskrifterne. En
svagt stigende rente i sommerens løb har
bevirket, at bølgen er fladet meget ud,
men vi vil alligevel gerne fortælle om den
aftale, som Danske Kreds og Koncernen
har indgået med henblik på oprettelse af
et konverteringsberedskab.
Aftalen omfatter en række forskellige
situationer omfattende konverteringsbølger
ved rentefald/-stigning og andre tiltag
inden for realkreditbelåning.
Aftalen, der er gældende til
31. december 2003, omfatter
tre hovedafsnit: Oprettelse af en
beredskabsstyrke, der omhandler udlån af
medarbejdere fra Realkredit Danmark og
Bankaktiviteter
Aftalen omfatter også
overarbejde og merarbejde
der indirekte kan
henføres til konverteringsaktiviteter.
Danmark. Disse
medarbejdere
honoreres med kr.
3000 for at stå til
rådighed i perioden,
ligesom der
også honoreres for mertransporttid og
mertransportudgift, hvis beredskabsstyrken
bliver anvendt. Medarbejderne er garanteret
at kunne vende tilbage til det hidtidige
job, og medarbejderen beholder sin hidtidige
løn medmindre det job, man er udlånt
til, giver en højere løn. I så fald får medarbejderen
et særligt tillæg på forskellen, der
ikke kan modregnes i et eventuelt systemtillæg.
Beredskabsstyrke fra den øvrige del af
koncernen. Hertil kan medarbejderne
melde sig frivilligt – i øvrigt på samme
betingelser som ovenfor nævnt.
Sidst, men ikke mindst omfatter aftalen
også overarbejde og merarbejde, som
direkte eller indirekte kan henføres til konverteringsaktiviteter.
Her der også truffet
aftale om en bedre honorering end nor-
malt. Overarbejde/merarbejde
honoreres på hverdage med timeløn
+ 100 procent, minimum kr.
325 i timen og på lørdage, søndage,
helligdage og planlagte
arbejdsfrie dage med timeløn +
100 procent, minimum kr. 375.
konverteringsbølgen
Hos RD Service i Høje Taastrup har der været travlhed. Også selvom den helt store
konverteringsbølge udeblev i denne omgang. Her er det Sonja Larsen. Foto: Kirsten
Flink Jørgensen
Hvis du har spørgsmål til aftalen, er du
velkommen til at kontakte din tillidsmand
eller Danske Kreds.
Forventninger om en konverteringsbølge fik koncernen og kredsen til at indgå en
aftale om et konverteringsberedskab.
Omkredsen / 42 / september 2003 3

Ny Løn
4 Omkredsen / 42 / september 2003
AF TOVE ABILDGAARD,
BESTYRELSESMEDLEM I DANSKE KREDS
Eksamenstid for
tilliden til Ny Løn
Med virkning fra 1. juli 2003
skal der ske en genopretning
af det personlige tillæg, hvis
det ikke er i harmoni med de
givne vurderinger. Det skæve tårn i
Pisa er netop genoprettet med 45 cm –
men det er stadig lige skævt at se på.
Sådan skulle det ikke gerne gå med den
genopretning af det per-
sonlige tillæg, som blev
aftalt i virksomhedsoverenskomsten
i år. Den skulle
gerne ende med at blive
synlig, der hvor skævhederne
har været for store.
Derfor blev Danske Kreds
og Koncernen enige om, at der allerede fra
1. juli 2003 skal ske en genopretning af
det personlige tillæg, hvis der ikke er harmoni
mellem de vurderinger, der er givet
ved medarbejdersamtalen i foråret 2003
og det personlige tillæg. Genopretningen
skal fremgå af lønsedlen for september
med tilbagevirkende kraft.
Der er endvidere nedsat en arbejdsgruppe,
der skal gennemgå Ny Løn med henblik
på at rette de øvrige uhensigtsmæssigheder.
Dette arbejde skal være afsluttet, så
resultatet kan indgå i overenskomstresultatet
i 2005. Vi er i kredsen tilfredse med, at
vi får så god tid, da ingen har interesse i
forhastede løsninger.
For lavt eller for højt. Disharmonien,
der skal rettes op på nu, kan optræde
med to fortegn: hvor det per-
sonlige tillæg er for højt i forhold
til vurderingerne og hvor det personlige
tillæg er for lavt i forhold til
vurderingerne.
En del medarbejdere har for højt
personligt tillæg, primært af den
grund, at man ved indplaceringen i
Ny Løn pr. 1.april 2002 ikke kunne
få et højere systemtillæg, hvis man
havde et tidligere systemtillæg. Disse medarbejdere
skal have konverteret den del af
det personlige tillæg, der er for højt, til et
Det haster med at få
styrket tilliden til og
troen på den retfærdighed
og gennemskuelighed,
der var et
af målene med Ny Løn.
garantitillæg. Garantitillægget er fremover
en del af lønnen incl. alle reguleringer,
pensionsindbetalinger og ferietillæg
og bortfalder således ikke ligesom
systemtillægget. Det er vigtigt, at
denne genopretning sker af hensyn til
medarbejdernes fremtidige muligheder for
lønforbedring.
Det er dog kredsens
opfattelse, at langt
hovedparten er i den
omvendte situation, nemlig
at der ikke har været
økonomi til at honorere
medarbejderne, så vurderingerne
i medarbejdersamtalen
også blev udmøntet i den rigtige
løn.
Økonomien er der nu. Danske
Kreds og Koncernen er enige om, at genopretningen
skal ske nu uden skelen til
økonomien. Der er afsat en del af
overenskomstresultatet hertil, nemlig 0,30
procent. Er det ikke nok, er parterne enige
om, at pengene bliver fundet. Den foreløbige
opgørelse har dog vist, at der kun
skal anvendes 0,24 procent af den samlede
lønsum til formålet. De resterende 0,06
procent indgår i puljen til næste medarbejdersamtale.
Det er derfor drønærgerligt, at vi fra
nogle hjørner i koncernen hører chefer
citeret for at sige, at “nu må vi jo se, hvad
der er penge til”. Lederne bør med kyshånd
tage imod
Der har ikke tidligere
været økonomi til at
honorere medarbejderne,
så vurderingerne i
medarbejdersamtalen
også blev udmøntet i
den rigtige løn. Det er
der nu.
den mulighed, der
er givet med genopretningen.
Der er tidligere
den 30. juni 3003
udsendt information
om retningslinjerne
for genopretningen.
Da
der endnu ikke er fuldstændig matematik i
det personlige tillæg, kan der naturligvis
opstå tvivlstilfælde.
Kredsen har allerede nu talt med mange
medarbejdere og vi vil følge resultatet
nøje. Det foreløbige
resultat
viser, at cirka
1100 medarbejdere bliver omfattet af genopretningen,
og det bekræfter jo kredsens
opfattelse af problemets størrelse.
Hvis du er i tvivl eller har du spørgsmål,
er du meget velkommen til at kontakte
Danske Kreds.
Det er nemlig også dit ansvar, at genopretningen
sker.
Det er også dit ansvar.
Omkredsen på
hjemmesiden
Omkredsen kan også læses på
vores hjemmeside www.danskekreds.dk
Du kan læse artiklerne direkte på
hjemmesiden eller downloade
bladet som en pdf-fil.

noter
Ny pjece om barsel
Finansforbundet har udgivet en pjece, hvor du kan hente svar
på mange af de spørgsmål, der melder sig i forbindelse med
barsel og adoption.
Pjecen gennemgår både de generelle regler, som blev vedtaget
af Folketinget i marts sidste år, og relevante afsnit i
overenskomsten mellem Finansforbundet og FA.
Du kan læse og printe pjecen ud fra Finansforbundets hjemmeside
www.finansforbundet.dk. Du har også mulighed for at
bestille pjecen i Finansforbundet på telefon 32 96 46 00.
Tillidsmandsseminar
Det årlige tillidsmandsseminar i Danske Kreds afholdes
mandag-tirsdag i uge 37. Også i år er der stor tilslutning
til seminaret, der er den eneste gang om året,
hvor det er muligt at samle alle tillidsmænd fra koncernens
forskellige brands på et sted.
Bankens ledelse er ligeledes repræsenteret på en del af
seminaret, og dette giver som regel anledning til en livlig
debat om nogle af de mange aktuelle emner i det
daglige samarbejde.
Ud over det faglige indhold er der på seminaret gjort
plads til en halv dag med forskellige workshops, som
de enkelte tillidsmænd har meldt sig ind på. Samtlige
workshops er en del af den personlige udvikling, som er
en sidegevinst ved at lade sig vælge som tillidsmand for
sine kollegaer. Emnerne på årets workshops spænder
vidt, lige fra det grænseoverskridende ad-venturerace
med en tidligere jægersoldat som instruktør, over taleog
præsentationsteknik med en tv-journalist, til sangog
musikøvelser.
Seminaret finder sted i smukke sensommeromgivelser
på Munkebjerg Hotel i skovene på syd-siden af Vejle
Fjord.
Medlemsmøder i
Finansforbundet
I løbet af september, oktober og november
arrangerer Finansforbundet 14 møder
fordelt over hele landet om, hvordan dit
psykiske arbejdsmiljø kommer i topform.
Læs mere på www.finansforbundet.dk
Omkredsen / 42 / september 2003 5

organisation
Tillidsmandsvalg til november:
Personlig udvikling en sidegevinst
ved uddannelsen. Tidligere
tiders ofte barske faglige kamp er i
dag langt overvejende afløst af dialog og
kurs mod fælles mål, både hvad angår
resultater og trivsel. Derfor ser tillidsmandens
rolle i dag noget anderledes ud, end
den gjorde for 50 år siden.
En moderne tillidsmand (TM) er i højere
grad bindeled mellem kollegaer og ledelse
end nogensinde tidligere. Og i en meget
strømlinet virksomhed med hyppige
omstruktureringer er det vigtigt, at der er
nogle engagerede mænd
og kvinder, som sørger for,
at menneskelige hensyn
ikke drukner i effektivitet
og bundliniefiksering.
Til november skal der
igen afholdes TM-valg, og interesserer du
dig for såvel dine kollegaers som din
arbejdsplads’ ve og vel, så skal du kraftigt
overveje, om du vil stille op.
Udfordrende og forpligtende.
Der skal ikke herske tvivl om, at det forpligter
at blive valgt som TM. Der er store
forventninger og krav til dig fra såvel kollegaernes
som fra ledelsens side. Tilsvarende
kan du også forvente deres opbakning til
dit arbejde med at udvikle arbejdspladsen
samt at sikre ordentlige arbejdsforhold.
Jobbet som TM er udfordrende, og det vil
udvikle dig både personligt og fagligt.
Viden er en afgørende faktor for din succes
som TM, der giver dig mange roller. Du
er samarbejdspartner for ledelsen, initiativtager,
budbringer, formidler af overenskomster
og lokalaftaler, aftalepartner og
personlig støtte for kollegaer.
Krav er der nok af. Derfor er der især to
ting, som er helt essentielle for, at du kan
overkomme opgaverne: Uddannelse og tid!
Overenskomsten indeholder nærmere
regler for, hvad du har krav på af tid og
uddannelse. Overordnet gælder det, at du
har den tid, der skal til!
6 Omkredsen / 42 / september 2003
AF TORBEN JASTRAM,
OMRÅDETILLIDSMAND I HOME A/S
Skal du være din afdelings
næste tillidsmand
Jobbet som TM er udfordrende,
og det vil
udvikle dig både personligt
og fagligt.
Bliv klædt ordentligt på. Og du
skal endelig ikke lade dig skræmme, for
både kredsen og forbundet står parat til at
klæde dig på til at stå i første række. Det,
du ikke kan i forvejen, lærer du på grunduddannelsen,
som består af syv moduler
på i alt 16 dage. Ud over forståelse af
arbejdsret, funktionærlov og overenskomst,
så lærer du om kommunikation, præsentation,
problembehandling, forhandling og
samarbejde. Og efter endt grunduddannelse
er kredsen altid klar til at hjælpe og
støtte dig med dine små og store TMopgaver.
Desuden har du mulighed
for at dygtiggøre dig yderligere
efter endt grunduddannelse.
Finansforbundet udbyder nemlig
også en række specialuddannelse,
hvor du kan blive
endnu bedre til for eksempel at håndtere
vanskelige samtaler, forhandlinger eller
konflikthåndtering.
Koncernledelsen anerkender fuldt ud tillidsmandssystemets
vigtighed til at få
hverdagens problemer tacklet på bedst
mulig måde. Blandt andet derfor blev man
under forårets VOK-forhandlinger enige
om, at TM-funktionen fremover er en fuldt
accepteret karrierevej i koncernen. Det kan
du læse mere om i næste nummer af
Omkredsen.
Valgproceduren. Kredsen mener, at
alle afdelinger, der har mulighed for at
have en TM, bør vælge én til november.
For selvom man ikke synes, det en nødvendigt
lige nu, så kan det blive det på et
senere tidspunkt. Og så er det godt at
være rustet.
Viden er en afgørende
faktor for din succes.
I aftalen mellem FA
og Finansforbundet står
der, at der holdes ordinært
valg af tillidsmænd hvert andet år
(ulige år) i november med tiltrædelse
senest 1. januar. Der fremgår endvidere, at
kun medlemmer, der har været medlem af
forbundet i mindst et år, kan vælges. Elever,
Grunduddannelsens
syv trin
Finansforbundet grunduddannelse tilbydes
alle nyvalgte tillidsmænd. Uddannelsen
tager udgangspunkt i Finansforbundets
vision for tillidsmænd, som
taler om den handlingskompetente tillidsmand
og om tillidsmanden som
kompetent, ansvarlig og troværdig.
Grunduddannelsen består af syv trin og
varer i alt 16 dage. Uddannelsen planlægges
på Trin 1 og kan gennemføres i
løbet af et til halvandet år.
På grunduddannelsen lægges hovedvægten
på følgende emner:
Indsigt i og forståelse for
Finansforbundets vision, mål og politik
Personlig udvikling
Kommunikation
Fremlæggelsesteknik
Forhandling
Samarbejde
Problembehandling
Overenskomst og lovforståelse
Personlig og politisk gennemslagskraft
Kollektiv bevidsthed
medarbejdere i opsagte ansættelsesforhold
og afdelingsledere kan ikke vælges.
Er du ansat i en afdeling, hvor der i øjeblikket
ingen TM er, så kan du få hjælp til
at stable et valg på benene af enten din
områdetillidsmand eller af kredsen.
Erfaringer med TM-jobbet. Op til
TM-valget for to år siden gennemførte
Finansforbundet en grundig undersøgelse
blandt alle forbundets tillidsmænd.
Her kan man læse, at hele 68 procent af
de adspurgte anså personlig udvikling som
den største gevinst ved at være TM. Og
blandt de, der er holdt op som
TM, nævner kun otte procent
tidspres som årsagen, 1,3 procent
siger stress mens godt 50
procent begrunder det med nyt job.
Kun 0,4 procent var meget utilfredse
med at være TM, mens lidt over 50 procent
var meget tilfredse. Og yderligere 37 procent
var tilfredse.

Der er ingen grund til, at du holder dig tilbage, hvis du har en lille tillidsmand i maven.
Tegning: Senrik
Omkredsen / 42 / september 2003 7

organisation
Decentralisering betyder to
medarbejdere fra Finansforbundet
udstationeret i
Kredsen. I forbindelse med den decentralisering
af politiske og administrative
opgaver, der i disse år foregår fra Finansforbundet
til de enkelte kredse, har Danske
Kreds i samarbejde med Finansforbundet
etableret et fælles projekt med udstationerede
medarbejdere.
Vi kalder det et organisationsudviklingsprojekt.
Projektet skal blandt andet ses i
forbindelse med udviklingen af Finansforbundet,
hvor Danske Kreds tidligere har
stillet spørgsmålet: Hvad sker der, når forhandlingskompetencen
decentraliseres? Et
meget relevant spørgsmål, når der lægges
flere og flere problemstillinger fra standardoverenskomsten
over i vor egen virksomhedsoverenskomst.
Organisationsudviklingsprojektets formål
er at undersøge de politiske og sekretariatsmæssige
konsekvenser af decentraliseringsprocessen
mellem Finansforbundet og
Danske Kreds. En af problemstillingerne er,
hvordan ”politisk” valgte kredsbestyrelsesmedlemmer
både skal løse politiske opgaver,
men også mange administrative opgaver
i en decentral kreds. Vi skal have professionaliseret
arbejdet i kredsen, så politikere
skal beskæftige sig med politik og
ikke være sagsbehandlere. Det skal også
undersøges, hvilke konsekvenser dette vil
have for den politiske struktur i Danske
Kreds på længere sigt.
To nye ansigter. Der kan være flere
måder vi som personaleorganisationen i
Danske Bank koncernen/den lokale kreds
under Finansforbundet
kan løse opgaverne på,
når udviklingen viser, at
opgaverne løses bedst
så tæt på dig som
muligt. Vi kan foretage egentlige ansættelser
i Danske Kreds og/eller vi kan udstationere
medarbejdere fra Finansforbundets
sekretariat i Danske Kreds helt eller del-
8 Omkredsen / 42 / september 2003
AF PER ALLING TOUBRO
NÆSTFORMAND I DANSKE KREDS
Flere opgaver til
Danske Kreds
Hvad sker der, når forhandlingskompetencen
decentraliseres?
Jan Jeppesen – udlånt til Danske Kreds.
vist/midlertidigt eller permanent.
Organisationsudviklingsprojektet er et
forsøg med udstationering af to medarbejdere
fra Finansforbundet til Danske Kreds i
en 2-årig periode. Elin Møller tiltrådte sin
stilling som organisationschef hos os den
1. februar 2003 og har blandt andet følgende
arbejdsopgaver og kompetencer:
Overordnet ledelsesansvar for
sekretariatet. Arbejdsopgaver og rutiner
i forhold til den politiske proces og
bestyrelsen.
Bestyrelsens inspirator for nye politiske
tiltag samt forslag til løsningsmodeller.
Være med til at sikre, at bestyrelsen udvikles
og får sparring.
I samarbejde med formand-
skabet være inspirator i forhold
til bestyrelsens udvikling.
Forberedelse af møder samt
materialet til disse.
Jan Jeppesen tiltrådte sin stilling som
faglig konsulent hos os den 5. marts
2003 og har blandt andet følgende
arbejdsopgaver og kompetencer:
Forberedelse og sparring i forbindelse
med forhandling af
koncernoverenskomst. Rådgivning
og vejledning af medlemmer og tillidsvalgte
med behandling af medlemssager.
Behandling af medlemsager vedrørende
løn og ansættelsesvilkår samt sociale
sager.
Sagsbehandling af sager overfor
Personaleservice.
Deltagelse i møder om sager med
Personaleservice.
Rådgivning i koncernens lønsystem.
Sagsbehandling og sparring i forhold til
samarbejde med Finansforbundet.
Oplæg til kredsens formandskab og
bestyrelse.
Indgå i team med sekretariatsleder/faglig
konsulent og organisationschefen.
Når du som medlem kontakter os i
Danske Kreds om forskellige problemstillinger,
vil du ofte møde Jan som en af vore
faglige konsulenter. Ud over Jan består
teamet af faglige konsulenter fortsat også
af Verner Ejby, som vi ansatte for to år
siden til stillingen som sekretariatsleder /
faglig konsulent, samt af to kredsbestyrelsesmedlemmer,
der bistår sagsbehandlingen
efter behov.
Dagsorden for fremtiden. Projektet
er kommet godt fra start. Den administrative
side er blevet væsentligt styrket,
hvilket blandt andet har været til stor hjælp
under de nyligt gennemførte forhandlinger
af virksomhedsoverenskomsten.
Der er også allerede nu mærkbare forbedringer
ved de fremadrettede tiltag, som
er vigtige for Danske Kreds at være toneangivende
på i forhold til Finansforbundet,
Danske Bank koncernen osv. Vi skal være
med til at sætte dagsordenen for fremtiden,
være med til at nytænke, fastholde og
skabe nye
Udviklingen viser, at
opgaverne løses bedst
så tæt på dig som
muligt.
arbejdspladser.
Det har den
manpower, der
ligger i projektet

Elin Møller – udlånt til Danske Kreds.
allerede vist resultater på ved at styrke
Danske Kreds.
Sagsbehandlingen har vi styrket ved at
øge antallet af professionelle faglige konsulenter.
Har du brug for hjælp i en eller
anden situation, har du krav på en professionel
behandling af dit problem. Det kan
du være sikker på,
Projektet er kommet
godt fra start. Både
den administrative side
og sagsbehandlingen
er blevet styrket.
at du får, gennem
den sparring der
sker mellem det
enkelte kredsbestyrelsesmedlem
og de ansatte faglige
konsulenter. Vi
er kommet langt på det halve år, der er
gået, og ser frem til at nå meget længere
endnu.
Vi er meget interesserede i at projektet
udvikler sig positivt, så vi kan træffe de rig-
Legatmodtagere i Jubilæumsfonden
Bestyrelsen i Jubilæums fonden uddelte mandag den 16. juni
2003 legatportioner til følgende kolleger:
Anna Marie Andersen - 3227 Sønderborg Afdeling
Jeanette Christensen - 3903 Betalings Service
Birthe Kallestrup - 4770 Viborg Afdeling
Inge Karved - 3001 Holmens Kanal Kundeserviceområdet
Holger Pedersen - 3924 Koncern Styringssystemer
Lene Rasmussen - 3911 Direktionssekretariatet
tige beslutninger om, hvordan strukturen
Finansforbundet/Danske Kreds skal se ud,
efter den to-årige projektperiode er afsluttet.
Derfor vil vi meget gerne høre fra dig,
hvis du har negative eller positive oplevelser
med os som din personaleorganisation.
Det er også en del af projektet, at vi skal
kunne se forbedringerne kunne måle
at alle de igangsatte tiltag og tilførsel
af ekstra ressourcer bærer frugt.
Skriv til os på R3908 eller
mail@danskekreds.dk.
Legatmodtagerne er valgt, fordi de med engagement og indsigt
formår at få hverdagen til at hænge bedre sammen for kollegerne.
De glade modtagere var samlet i Danske Kreds lokaler, hvor de
ved en lille sammenkomst fik overrakt legaterne.
Bestyrelsen ønsker tillykke med legatet.
De seks legatmodtagere var samlet i kredsens lokaler, hvor de
fik overrakt legaterne.
Omkredsen / 42 / september 2003 9

Efter generalforsamlingen
De første 100 dage
Enhver ny regering holder
status efter de første 100
dage. Hvordan er de gået og
er man kommet i gang med
mærkesagerne. Ved kredsens generalforsamling
i marts blev der valgt fire nye
bestyrelsesmedlemmer, og selv om kredsen
altså ikke fik helt ny ”regering”, så
skete der i hvert fald en stor udskiftning.
Omkredsen har spurgt de 4 nye bestyrelsesmedlemmer
om, hvordan de har oplevet
de første 100 dage.
Peter Gaardsdal Sørensen:
- Når jeg kigger tilbage i min kalender og
ser på de første 100 dage, så må man jo
sige, at tiden flyver afsted. De første par
måneder gik næsten 100 procent med
arbejdet i gruppen med diverse krav til
virksomhedsoverenskomsten. Et utroligt
spændende arbejde, som for mit vedkommende
var startet før valget til bestyrelsen.
Jeg synes vi fik godt resultat, ikke mindst
på grund af det gode samarbejde i gruppen.
- Jeg synes også, vi fik en god velkomst
til kredsen. Man havde nok mange forestillinger
omkring, hvordan det ville være at
starte i bestyrelsesarbejdet, men selve bestyrelsesmøderne
har været en positiv oplevelse.
Til gengæld er al start jo svær, og
dagligdagen i kredsen kommer jo langsomt
mere og mere på plads med de procedurer,
som findes på en sådan arbejdsplads.
- Det politiske arbejde og hvordan tingene
skal bearbejdes, for at der kan træffes
beslutninger, er også en læringsproces
med sine regler og rammer. Selv om
næsten alt er politisk arbejde i en kredsbestyrelse,
så er der jo mange ting, som
man gerne vil have struktureret og behandlet.
Jeg håber, vi i bestyrelsen får fat i
mange flere de ting, som kunne trænge til
en politisk drøftelse, og få tingene gennemført
til gavn for vores medlemmer.
René Holm:
- Efter konstitueringen, som forløb smerte-
10 Omkredsen / 42 / september 2003
De fire nye i kredsbestyrelsen. Fra venstre er det Peter Gaardsdal Sørensen, Rene
Holm, Tove Abildgaard og Pia Bo Pedersen. Foto: Verner Ejby
frit og i en god ånd, var det på med
arbejdstøjet. Vi var knap kommet ind af
døren, før de første telefonsamtaler og
sager dukkede op. Vi blev »kastet ud i
det«, om man så må sige.
- Den første tid gik meget med overenskomstforhandlingerne,
og da det var en ny
måde at køre på, var det nyt for alle. Om
man personligt er tilfreds med resultatet
skal man selv vurdere, men jeg skammer
mig ikke over det vi opnåede, tværtimod.
- Ganske som hos vores kollegaer ude
omkring, har det været meget svært at
planlægge sin arbejdstid, for man bliver
ofte forstyrret. Tiden indtil nu har nok
mere været præget af sagsbehandling, og
måske mindre politisk arbejde, end forventet.
Det vil nok ændre sig efterhånden som
man kommer mere ind i arbejdet, og
blandt andet også lærer, hvem man kan
trække på i en given situation.
- Uanset at vi er blevet pænt modtaget,
så er det vel naturligt at man lige skal
»falde til«, og der vil normalt altid gå lidt
tid, inden man kommer ind i nye rutiner,
lærer nye kollegaer at kende, opbygger en
kontaktkreds og i det hele taget kommer
ind i »rumlen«.
Tove Abildgaard:
Tove Abildgaard glæder sig over, at konstitueringen
gik så smertefrit og at alle
stort set fik deres ønsker opfyldt.
- Jeg fik plads i jobvurderingsudvalget,
samarbejdsudvalget og fortsatte i kommunikationsudvalget.
Alt sammen meget
spændende, men jeg skal jo først nu til at
finde ud af, hvordan jeg vil udfylde rollerne
og hvor meget tid, der skal bruges.
- De første måneder gik jo fortrinsvis
med overenskomstforhandlingerne, som vi
alle var en aktiv del af. Det gør, at vi alle
har et medejerskab af resultatet og føler
et ansvar for, at resultatet bliver så godt
som muligt. Desværre må vi konstatere, at
stemmedeltagelsen ikke viser, hvad de sidste
40 procent af medlemmerne mener om
resultatet og kredsens indsats.

Pia Bo Pedersen:
Det fjerde nye bestyrelsesmedlem, Pia Bo
Pedersen, er enig i, at opstarten gik
smertefrit.
- Jeg er også enig i at vi fik det vi gerne
ville have af ansvarsområder. For mit vedkommende
Finansforbundets Hovedbestyrelse,
ledige medlemmer, pensionister,
FTF-arbejde samt at være kontaktperson
for Service Center, International Banking og
Handelsfinans.
- Da jeg har siddet med i BG Kreds, er
jeg ikke overrasket over det politiske
system - tværtimod synes jeg, at det er
blevet mere spændende. Jeg har altid
godt kunne lide at være med, hvor tingene
skete, og hvor flere fik mulighed til at træffe
beslutningerne.
- Min største overraskelse i disse 100
dage er, at der kommer så meget læsestof,
både i Danske Kreds, men også i Finansforbundet
- min lokale postmand er ved at
være træt af at skulle på 2. sal HVER DAG.
- Min største glæde i disse 100 dage er,
at se hvordan mit eget område har fået
nye kræfter frem i form af to nye områdetillidsmænd.
Det beviser blot, at ingen er
uundværlige, fordi der altid er nogle som
kan og vil påtage sig jobbet efter en.
De fire siger samstemmende, at de blev
godt modtaget i kredsen, men at det også
er rart at være flere nye. Samtidig med
afvikling af det tidligere job blev de kastet
ind i overenskomstforhandlinger og flytning.
Samtidig glæder de sig alle til at fortsætte
arbejdet og til i efterårets arrangementer
at styrke kontakten til medlemmer og
tillidsrepræsentanter.
DEBAT
Nu må I sgu ta’ jer sammen !
Urafstemningen om virksomhedsoverenskomsten
sluttede med det flotte resultat,
at over 93 % stemte JA.
Men det var – vel at bemærke – 93 % af
de afgivne stemmer!
Det er beskæmmende, at mere end 40
% af medlemmerne ikke gad deltage i afstemningen.
Det er simpelthen for ringe!
Hvad tænker I dog på? Er det jer fuldstændigt
ligegyldigt, hvad kredsbestyrelsen
gør for jer?
Det kan da godt være, at I ikke syn’s om
resultatet – det er da helt OK!
Men så stemmer man altså NEJ!
Eller måske savnede I en mulighed for at
sætte X i ”Ved ikke”?
Men så stemmer man altså BLANKT!
Det, det drejer sig om, er at (i princippet)
alle gi’r deres mening til kende!
læserbreve kan sendes til danske kreds, mærket: debat.
vi forebeholder os ret til at forkorte i meget lange indlæg.
Overhovedet ikke at deltage er i den
grad udtryk for ligegyldighed. Det kan man
ganske enkelt ikke være bekendt!
Og da slet ikke, når man tager i betragtning
at der praktisk taget ingen ulejlighed
er forbundet med at deltage (X (eller
ingenting) på stemmesedlen – sedlen i
kuverten – kuverten i postkassen (eller til
afsendelse sammen med afdelingens
post))! Sådan!
Set med en JA-sigers øjne er det da altid
noget, at det var blevet et JA selvom de
manglende godt 5.000 stemmer havde
været NEJ-stemmer.
Men altså, helt ærligt: Nu må I sgu ta’ jer
sammen!
Henning Grosse
Tillidsmand/områdetillidsmand i 3920
Stemmetællerne havde travlt selvom kun godt halvdelen af kredsens medlemmer
afgav deres stemme.
Læserbreve
Omkredsen er også dit medlemsblad.
Vi modtager derfor gerne indlæg fra dig om dine synspunkter, oplevelser fra hverdagen
eller måske kommentarer til, hvad der bringes i bladet.
Omkredsen / 42 / september 2003 11

KREDSEN
Og så flyttede
kredsen
Tidlige på foråret modtog
Danske Kreds besked om, at
der skulle flyttes til andre
lokaler – højst sandsynlig lige
efter sommeren. Men pludselig gik
det stærk, ja faktisk meget stærkt. En dag i
slutningen af maj ringede telefonen med
besked om, at vi skulle flytte allerede i juni.
Så i 14 dage var kredsen alvorlig flytteramt.
Det er måske endda en underdrivelse.
Kontrolleret kaos er nok mere dækkende,
når i hundredvis af flyttekasser og
inventar i løbet af kort tid skulle sorteres,
pakkes sammen, flyttes, pakkes ud og stilles
på plads.
Vi endte vist op med at have cirka 450
godt fyldte flyttekasser, så det var bestemt
ikke nogen lille operation. Men en rask lille
flytning er jo heller ikke af vejen, hvis man
gerne vil have ryddet op i de gamle arkiver
– og det blev der.
I de første to dage efter at selve den
fysiske flytning var overstået, herskede der
en vis forvirring, men den fortog sig heldigvis
hurtigt. Kredsen vil derfor benytte
lejligheden til at takke medlemmerne for
deres overbærenhed i de forvirrende dage.
Kredsens nye adresse er Carl Gustavs
Gade nr. 2, 2. sal i Høje Taastrup. Nogle
genkender måske adressen, da vi har fået
kontorer lige oven på uddannelsescentret.
12 Omkredsen / 42 / september 2003
Det blev til flere hundrede flyttekasser – selvom en del af de gamle arkiver ikke kom
med. Fotos: Jan Jeppesen
Umiddelbart efter den fysiske flytning herskede der forvirring i Kredsens nye lokaler i
Taastrup. Men arbejdet skulle naturligvis passes. Her passer Kirsten Flink Jørgensen
telefonen midt i det lettere kaotiske flyttecirkus.