Årsrapport 2008 (pdf) - Region Sjælland
Årsrapport 2008 (pdf) - Region Sjælland
Årsrapport 2008 (pdf) - Region Sjælland
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Årsrapport</strong> <strong>2008</strong><br />
Samarbejde om højt specialiseret behandling<br />
udenregionalt<br />
a
Indholdsfortegnelse<br />
Forord.........................................................................................................................................2<br />
1 Beskrivelse af området .......................................................................................................3<br />
2 Beskrivelse af opgaverne i Kvalitet og Udvikling ...............................................................3<br />
2.1 Organisering ...............................................................................................................3<br />
2.2 Områdevisitatorer ......................................................................................................4<br />
2.3 Sagsgang fra visitation til udenregional behandling..................................................5<br />
2.4 Samarbejde med Økonomi.........................................................................................6<br />
Arbejdsfordelingen mellem Økonomi og Kvalitet og Udvikling ........................................6<br />
Visistationsteamet .............................................................................................................. 7<br />
3 Statistik............................................................................................................................... 7<br />
Opgørelse for områder med områdevisitatorer (minus mammakirurgi og rygkirurgi)..... 7<br />
Opgørelse for områder uden områdevisitatorer.................................................................9<br />
Det medicinske område.................................................................................................... 10<br />
Kirurgiske specialer...........................................................................................................11<br />
Øvrige kliniske afdelinger................................................................................................. 12<br />
4 Resultater af samarbejde med områdevisitatorer............................................................ 14<br />
5 Konklusion........................................................................................................................ 15<br />
6 Fokuspunkter i 2009........................................................................................................ 15
Forord<br />
I <strong>2008</strong> overtog Kvalitet og Udvikling alle de administrative opgaver vedrørende behandling<br />
af patienter udenregionalt på højt specialiseret niveau. Det har betydet arbejde med at harmonisere<br />
hele området, men har også givet mulighed for at få et samlet overblik over det<br />
udenregionale forbrug på det højt specialiserede område.<br />
Samling af området har desuden gjort det muligt at få et samlet overblik over området. <strong>Årsrapport</strong>en<br />
skal anvendes til at synliggøre området samt være et værktøj til at pege på områder,<br />
hvor det vil være muligt at lave hjemtagningsprojekter.<br />
I samarbejde med de udpegede områdevisitatorer inden for de forskellige specialer skal der<br />
laves aftaler med de udenregionale højt specialiserede afdelinger om visitation af patienter,<br />
kompetenceudvikling og hjemtagning af behandlingen af visse patienter.<br />
Med årsrapporten ønsker Kvalitet og Udvikling også at sætte fokus på, at opgaven med registrering<br />
af patienterne er en vigtig opgave, der skal bruges som oven for nævnt, men registreringerne<br />
danner også basis for, at bl.a. Kørselskontoret og Økonomi kan udføre deres arbejde<br />
tilfredsstillende.<br />
Visitationsteamet,<br />
Kvalitet og Udvikling.<br />
2
1 Beskrivelse af området<br />
<strong>Region</strong> <strong>Sjælland</strong> har som overordnet mål for sygehusvæsenet vedtaget, at 95 procent af regionens<br />
patienter på sigt skal behandles i eget sygehusvæsen. I 2005 dækkede regionens sygehuse<br />
85 procent af sygehusbehandlingen målt i sygehusudskrivninger og ambulante besøg.<br />
Enhver læge kan henvise patienter til behandling og undersøgelse på offentlige sygehuse i<br />
regionen og uden for regionen. Henvisning til specialiseret behandling på højt specialiserede<br />
afdelinger forudsætter, at patientens sygdom eller undersøgelse er klassificeret som en specialfunktion,<br />
der kun kan varetages på højt specialiserede afdelinger i henhold til Sundhedsstyrelsens<br />
vejledning. Behandling på højt specialiserede afdelinger kaldes i Sundhedsstyrelsens<br />
vejledning for behandling på Landslandsdelsniveau (LLD-niveau), og det er kun bestemte<br />
afdelinger på bestemte sygehuse, der er klassificeret som sådan.<br />
I 2007 udarbejdede en arbejdsgruppe 1 ”Retningslinjer for visitation og betaling af udenregional<br />
somatisk og psykiatrisk sygehusbehandling”. Denne blev vedtaget i Ledelsesforum<br />
for Sygehusvæsen. I retningslinjen blev det anbefalet, at der blev udnævnt områdevisitatorer<br />
inden for alle specialer. Inden for det første halvår af <strong>2008</strong> blev der udpeget områdevisitatorer<br />
inden for de specialer, hvor der var en regionsfunktion i regionen, eller hvor det var naturligt,<br />
at der kun skulle udpeges én områdevisitator for hele regionen. Det drejede sig om<br />
områdevisitatorer inden for følgende specialer: Kardiologi, dermatologi, mammakirurgi, karkirurgi,<br />
infektionsmedicin, plastikkirurgi, rygkirurgi, børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri.<br />
Langt størstedelen af den udenregionale behandling varetages af <strong>Region</strong> Hovedstaden. Omkring<br />
årsskiftet 2007 og <strong>2008</strong> blev der indgået en politisk aftale med <strong>Region</strong> Hovedstaden<br />
om, at hospitalerne i <strong>Region</strong> Hovedstaden og herunder så vidt muligt Rigshospitalet skal være<br />
<strong>Region</strong> <strong>Sjælland</strong>s samarbejdssygehus. Aftalen indebærer bl.a., at man skal styrke det østdanske<br />
samarbejde, samt at <strong>Region</strong> Hovedstaden skal være med at til øge kompetencerne i<br />
<strong>Region</strong> <strong>Sjælland</strong> med henblik på, at <strong>Region</strong> <strong>Sjælland</strong> skal kunne varetage endnu flere opgaver.<br />
Der har i løbet af <strong>2008</strong> været arbejdet på at få omsat den politiske aftale til en administrativ<br />
aftale, dog uden at dette lykkedes i løbet af <strong>2008</strong>.<br />
2 Beskrivelse af opgaverne i Kvalitet og Udvikling<br />
2.1 Organisering<br />
I Kvalitet og Udvikling beskæftiger fire sekretærer og to lægefaglige konsulenter sig med området.<br />
De fleste beskæftiger sig også med andre opgaver, og det samlede ressourceforbrug er<br />
1 Arbejdsgruppen var sammensat af repræsentanter fra både Kvalitet og Udvikling samt Økonomi.<br />
3
på 2,5 fuldtidssekretær og ca. en fuldtidsstilling for en lægefaglig konsulent. I de lægefaglige<br />
konsulenters arbejde med området indgår også møder med de udenregionale hospitaler, møder<br />
med områdevisitatorer i <strong>Region</strong> <strong>Sjælland</strong> og udarbejdelse af faglige retningslinjer m.m.<br />
Derudover afholdes der møder med Økonomi og egne sygehuse. Både sekretærer og lægefaglige<br />
konsulenter deltager i disse møder.<br />
Kvalitet og Udvikling varetager kun opgaver, der omhandler vurdering af behandlingsniveauet,<br />
mens alle opgaver, der vedrører forhold omkring økonomi varetages af Økonomi.<br />
Kvalitet og Udvikling sørger for, at alle patienter, som Kvalitet og Udvikling får meddelelsesbreve<br />
på, bliver registreret i OPUS Visitation og Betaling (kaldet OPUS VIBE). Registreringen<br />
anvendes af Økonomi, når de skal vurdere, om regninger fra udenregionale sygehuse er<br />
korrekte, ligesom registreringen anvendes af Kørselskontoret, når de skal vurdere, om patienterne<br />
er berettiget til kørsel efter Sundhedsloven.<br />
2.2 Områdevisitatorer<br />
Som nævnt tidligere blev der i foråret <strong>2008</strong> udnævnt områdevisitatorer inden for følgende<br />
specialer: Kardiologi, dermatologi, mammakirurgi, karkirurgi, infektionsmedicin, plastikkirurgi,<br />
rygkirurgi, børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri. Før områdevisitatorerne begyndte<br />
deres arbejde blev der afholdt et møde, hvor deres opgave blev præsenteret, og de havde mulighed<br />
for at stille spørgsmål. Forinden havde de fået tilsendt ”Retningslinjer for visitation og<br />
betaling af udenregional somatisk og psykiatrisk sygehusbehandling”.<br />
Områdevisitatorernes opgave er at vurdere behandlingsniveauet samt være med til at skabe<br />
overblik over, hvilke behandlingstilbud regionen selv kan varetage og være med til, at alle<br />
sygehuse i regionen henviser til egne sygehuse, hvis det er muligt i stedet for at henvise til<br />
sygehuse uden for regionen.<br />
Områdevisitator modtager kopi af henvisninger til højt specialiserede afdelinger fra afdelinger<br />
i regionen samt meddelelsesbreve fra udenregionale afdelinger, som Kvalitet og Udvikling<br />
sender til dem. Efter at have vurderet behandlingsniveauet sender områdevisitatorerne meddelelsesbreve/henvisninger<br />
med påtegnelse af behandlingsniveauet retur til Kvalitet og Udvikling,<br />
hvorefter en lægefaglige konsulent i Kvalitet og Udvikling gennemser alle meddelelsesbreve/henvisninger<br />
for at kontrollere, om Sundhedsstyrelsens retningslinjer er overholdt.<br />
Såfremt områdevisitator har behov for yderligere oplysninger, rekvirerer Kvalitet og Udvikling<br />
disse, ligesom øvrig korrespondance f.eks. i tilfælde af uenighed om behandlingsniveauet<br />
med den højt specialiserede afdeling, varetages af Kvalitet og Udvikling.<br />
I samarbejde med Kvalitet og Udvikling har områdevisitator også til opgave at lave konkrete<br />
aftaler med højt specialiserede afdelinger med henblik på at sikre, at det er de rette patienter,<br />
der henvises til de højt specialiserede afdelinger til gavn for begge parter og ikke mindst patienterne,<br />
idet det er med til at mindske ventelisterne.<br />
4
2.3 Sagsgang fra visitation til udenregional behandling<br />
Sekretærerne i Kvalitet og Udvikling varetager den daglige administration – herunder registrering<br />
i OPUS - vedrørende henvisning og meddelelse om undersøgelse og behandling af<br />
patienter bosat i <strong>Region</strong> <strong>Sjælland</strong>, der henvises til specialfunktion på højt specialiserede afdelinger.<br />
Via registrering kan man følge forbruget.<br />
I tiden efter regionsdannelsen fortsatte arbejdsgangen et stykke ind i <strong>2008</strong> med at være organiseret,<br />
som den havde været i de tidligere amter, hvilket gav en vis uensartethed. Eksempelvis<br />
havde man alene i det tidligere Roskilde Amt udpeget områdevisitatorer. Efter regionsdannelsen<br />
fortsatte de med at vurdere meddelelsesbreve for borgere bosiddende i det<br />
gamle Roskilde Amt. Pr. januar <strong>2008</strong> overtog Kvalitet og Udvikling håndteringen af meddelelsesbrevene<br />
fra det tidligere Storstrøms Amt, der indtil da havde været varetaget i Nykøbing<br />
Falster. I løbet af foråret <strong>2008</strong> samordnede man den daglige arbejdsgang med fælles tolkning<br />
af statuskoder, brug af områdevisitatorer, fælles dokumentskabeloner ved udgående breve<br />
mv.<br />
Udover den daglige drift blev der i <strong>2008</strong> brugt mange personaleressourcer på at samordne og<br />
effektivisere arbejdsgangene og på at forbedre kommunikationen med de behandlende sygehuse.<br />
Efter overtagelsen af opgaver fra Nykøbing F. viste det sig, at der var behov for en oprydning<br />
og registrering af meddelelsesbreve fra det tidligere Storstrøms Amt. Det viste sig<br />
desuden, at der var en mængde patienter, der ikke var registreret i OPUS VIBE, hvorfor Økonomi<br />
sendte udskrift af regningslinjer for patienter behandlet på LLD-niveau til Kvalitet og<br />
Udvikling på patienter, der ikke var registreret i systemet.<br />
Hver dag modtager Kvalitet og Udvikling meddelelsesbreve om henvisning til højt specialiseret<br />
behandling fra regionens egne sygehuse og fra højt specialiserede afdelinger på sygehuse<br />
uden for <strong>Region</strong> <strong>Sjælland</strong>. I <strong>2008</strong> var der stadig ikke udarbejdet et standardiseret meddelelsesbrev<br />
gældende for hele regionen, hvilket betød, at meddelelse om henvisning af patienter<br />
til behandling på LLD-niveau i nogle tilfælde bestod af meddelsesbreve anvendt i de tidligere<br />
amter og i andre tilfælde af en kopi af henvisningen til det udenregionale sygehus. Ofte var<br />
der på disse ikke anført en specifik diagnose eller diagnosekode.<br />
Procedurer i forhold til meddelelsesbreve modtaget i Kvalitet og Udvikling<br />
Meddelelsesbreve modtaget fra sygehuse i <strong>Region</strong> <strong>Sjælland</strong><br />
Meddelelsesbreve eller kopi af henvisninger fra regionens egne sygehuse, hvor områdevisitator<br />
(for de specialer, hvor der var udpeget områdevisitatorer) og den lægefaglige konsulent i<br />
Kvalitet og Udvikling havde godkendt, at det drejede sig om kontrol eller behandling på højt<br />
specialiserede afdelinger. Efter kontrol af, om patienten allerede var registreret i OPUS, blev<br />
henvisningerne færdigregistreret i OPUS med status ”Endelig godkendt”.<br />
5
Meddelelsesbreve fra udenregionale sygehuse på områder med områdevisitator<br />
Meddelelsesbreve og evt. kopi af henvisninger, der kom direkte fra udenregionale sygehuse<br />
efter henvisning fra praktiserende speciallæger, egen læge eller andre udenregionale sygehuse/afdelinger,<br />
påførtes specialekode og sendtes til områdevisitatorerne til vurdering inden for<br />
de specialer, hvor der var udpeget områdevisitatorer. i OPUS med status ”Til Udtalelse”.<br />
Hvis der ikke var sufficiente oplysninger på meddelelsesbreve, blev behandlende sygehus<br />
anmodet om at sende yderligere oplysninger før endelig vurdering.<br />
Meddelelsesbreve retur fra udtalelse områdevisitator og vurdering af lægefaglig konsulent i<br />
Kvalitet og Udvikling<br />
Efter at meddelelsesbrevene var kommet retur fra områdevisitator og/eller lægefaglige konsulent<br />
i Kvalitet og Udvikling, var der flere muligheder for det videre forløb. Såfremt behandlingsforløbet<br />
godkendtes som behandling/undersøgelse på LLD-niveau færdigregistreredes<br />
sagen i OPUS med status: ”Endelig godkendt”. Såfremt vurderingen var, at det drejede sig om<br />
behandling/undersøgelse på basisniveau færdigregistreredes sagen i OPUS med status: ”Endelig<br />
afslået”. Der sendtes brev til den højt specialiserede afdeling om, at <strong>Region</strong> <strong>Sjælland</strong><br />
havde vurderet, at undersøgelsen/behandlingen drejede sig om behandling/undersøgelse på<br />
basisniveau med besked om, at behandling kan varetages af Sygehus i <strong>Region</strong> <strong>Sjælland</strong>.<br />
I de tilfælde, hvor der ikke forelå tilstrækkelige oplysninger til, at områdevisitator og/eller den<br />
lægefaglige konsulent kunne vurdere, om Sundhedsstyrelsens retningslinjer for behandling og<br />
undersøgelse på højt specialiseret niveau var opfyldt, rekvirerede man yderligere kliniske oplysninger.<br />
Henvisning/meddelelsesbrev registreredes med ”supplerende oplysninger”, og der<br />
sentes brev med anmodning om, at afdelingen skulle fremsende de relevante oplysninger.<br />
Sekretærerne rykker behandlende sygehus en gang om måneden for supplerende oplysninger.<br />
2.4 Samarbejde med Økonomi<br />
Arbejdsfordelingen mellem Økonomi og Kvalitet og Udvikling<br />
Økonomi er ansvarlig for kontrol og betaling af undersøgelser/behandlinger på højt specialiseret<br />
niveau, samarbejdssygehuse og afdelinger på basisniveau, mens Kvalitet og Udvikling<br />
varetager administrative opgaver omkring vurdering af undersøgelse og behandling på LLDniveau<br />
samt registrering af patienter, der modtager behandling på samarbejdssygehuse, som<br />
er specialiseret behandling på basisniveau på områder, som <strong>Region</strong> <strong>Sjælland</strong> ikke selv kan<br />
varetage.<br />
6
Visitationsteamet<br />
Visitationsteamet i Kvalitet og Udvikling sørger for at vurdere behandlingsniveauet (på nogle<br />
områder i samarbejde med områdevisitatorer) og registrere følgende oplysninger i OPUS:<br />
− Sygehus og afdelingskode, hvortil patienten er henvist<br />
− Diagnosekode<br />
− Henvisende afdeling/sygehus (henvisende læge)<br />
− Vurderende læge – områdevisitator eller lægefagligkonsulent i Kvalitet og Udvikling<br />
− Status<br />
− Gyldighedsperiode – normalt 1 år<br />
Forudsætningen for at registre ovenstående er, at Kvalitet og Udvikling har modtaget et<br />
meddelelsesbrev.<br />
I <strong>2008</strong> modtog Økonomi flere tusind regninger, hvor Kvalitet og Udvikling ikke havde modtaget<br />
meddelelsesbrev om. Kvalitet og Udvikling modtog derfor fra Økonomi et skærmprint<br />
af regningslinjen på hver enkel patient. Det betød, at Kvalitet og Udvikling ofte skulle indhente<br />
yderligere oplysninger, hvis der på regningslinjen ikke var anført en diagnose og/eller tilstrækkelige<br />
oplysninger til at vurdere behandlingsniveauet.<br />
Udover regningslinjer modtog Kvalitet og Udvikling i løbet af <strong>2008</strong> også andre former for<br />
materiale fra Økonomi, der gav meget ekstra arbejde, da materialet var uoverskueligt, ofte<br />
uden diagnose eller andre oplysninger om patienten end navn og cpr. nummer.<br />
3 Statistik<br />
I <strong>2008</strong> blev der vurderet i alt 30.105 sager. I 788 af disse sager, svarende til 2,6 procent blev<br />
behandlingsniveauet ændret fra behandling på LLD-niveau til behandling på basisniveau. I<br />
det følgende vil opgørelsen adskilles i to, nemlig for områder, hvor der i løbet af <strong>2008</strong> blev<br />
udpeget områdevisitatorer og i områder, hvor der endnu ikke var udpeget områdevisitatorer.<br />
På to områder, nemlig mammakirurgi og rygkirurgi er det ikke muligt at lave en særskilt statistik,<br />
idet mammakirurgi og rygkirurgi i statistikken ikke findes som særskilte specialer.<br />
Opgørelse for områder med områdevisitatorer (minus mammakirurgi og rygkirurgi)<br />
Inden for de syv specialer behandlede Kvalitet og Udvikling i alt 5.332 sager i <strong>2008</strong>, svarende<br />
til 17,7 procent af alle sagerne. Sagerne fordeler sig som vist i figur 1.<br />
7
antal<br />
3000<br />
2500<br />
2000<br />
1500<br />
1000<br />
500<br />
0<br />
Infektionsmedicin<br />
Kardiologi<br />
Antal meddelsesbreve<br />
Dermatologi<br />
Serie1 655 2591 708 452 807 101 18<br />
8<br />
Karkirugi<br />
speciale<br />
Plastikkirurgi<br />
Psykiatri<br />
Børnepsykiatri<br />
Figur 1 Antal sager inden for specialer, hvor der i løbet af <strong>2008</strong> blev udpeget områdevisitatorer.<br />
Som det fremgår af figuren, er antallet af sager meget forskelligt inden for de forskellige specialer.<br />
procent<br />
45,0<br />
40,0<br />
35,0<br />
30,0<br />
25,0<br />
20,0<br />
15,0<br />
10,0<br />
5,0<br />
0,0<br />
Infektionsmedicin<br />
Endeligt afslået i procent<br />
Kardiologi Dermatologi<br />
Karkirugi<br />
Afslået 1,1 0,3 34,5 4,6 5,0 40,6 0,0<br />
speciale<br />
Plastikkirurgi<br />
Psykiatri<br />
Børnepsykiatri<br />
Figur 2 Procentvis fordeling af sager, hvor det lykkes at ændre behandlingsniveauet fra LLD til basis.<br />
Som det fremgår af figur 2, er der meget forskel på inden for hvilke specialer, hvor stor en<br />
andel af sagerne, det behandlingsniveauet ændres fra LLD til basis. De tilfælde, hvor det lykkes<br />
at ændre behandlingsniveauet, betyder det, at det behandlende sygehus har accepteret, at<br />
behandlingsniveauet ændres. Inden for psykiatri og dermatologi sker dette i rigtig mange<br />
tilfælde, nemlig i henholdsvis 40,6 procent og 34,5 procent af tilfældene.
Opgørelse for områder uden områdevisitatorer<br />
For overskuelighedens skyld vil specialer deles op i medicinske, kirurgiske, øvrige kliniske<br />
afdelinger og diagnostiske afdelinger m.m., som det fremgår af nedenstående skema:<br />
Medicin Kirurgi Øvrige kl. afd. Diagn. afd. mm.<br />
Intern medicin Kirurgi Medicin og kirurgi Klinisk kemi<br />
Geriatri Kirurgisk gastroenterologi<br />
9<br />
Oftalmologi Klinisk fysiologi og<br />
nuklearmedicin<br />
Hepatologi Thoraxkirurgi Oto-rhino-laryngologi Klinisk mikrobiologi<br />
Hæmatologi Urologi Hospitals-odontologi Klinisk neurofysiologi<br />
Medicinsk allergologi Gynækologi og obstetrik<br />
Klinisk genetik Diagnostisk radiologi<br />
Medicinsk endokrinologi<br />
Neurokirurgi Pædiatri Klinisk farmakologi<br />
Medicinsk gastroenterologi<br />
Ortopædkirurgi Fysio- og ergoterapi<br />
Medicinske lungesygdomme<br />
Nefrologi<br />
Reumatologi<br />
Neuromedicin<br />
Onkologi<br />
Uspecialiserede afd.<br />
De fire områder har haft en ændring i behandlingsniveauet på 2,2 procent for de medicinske<br />
områder, 1,6 procent på de kirurgiske områder, 1,4 procent for øvrige kliniske afdelinger og<br />
0,4 procent for diagnostiske afdelinger m.m..<br />
procent<br />
50,0<br />
40,0<br />
30,0<br />
20,0<br />
10,0<br />
0,0<br />
Fordeling på områder<br />
Medicinske Kirurgiske Øv. Kliniske Diagnostisk<br />
procent 38,5 29,6 28,8 3,1<br />
område<br />
Figur 3 Fordeling af henviste inden for de fire områder.
Antallet af sager inden for de forskellige områder fordeler sig som vist i figur 3. Sagerne fordeler<br />
sig med 38,5 procent inden for det medicinske område, 29,6 procent inden for det kirurgiske<br />
område, 28,8 procent inden for de øvrige kliniske specialer og 3,1 procent inden for<br />
det diagnostiske område m.m.<br />
antal<br />
12000<br />
10000<br />
8000<br />
6000<br />
4000<br />
2000<br />
Det medicinske område<br />
0<br />
Antal sager<br />
Medicinske Kirurgiske Øv. Kliniske Diagnostisk<br />
Antal 9576 7361 7164 762<br />
10<br />
område<br />
Figur 4 Antallet af sager inden for de forskellige områder.<br />
På det medicinske område udføres flest behandlinger udenregionalt på det onkologiske område,<br />
som det fremgår af figur 5. Dette er forståeligt, da megen onkologisk behandling hører<br />
til det højt specialiserede område.<br />
antal<br />
4000<br />
3500<br />
3000<br />
2500<br />
2000<br />
1500<br />
1000<br />
500<br />
0<br />
Intern<br />
medicin<br />
Antal sager inden for de forskellige medicinske specialer<br />
Geriatri Hepatologi<br />
Hæmatologi<br />
Allergologi<br />
Endokrinologi<br />
Gastroentorolo<br />
Serie1 782 2 218 1190 194 649 455 38 170 669 1486 3723<br />
speciale<br />
Lungesygdom<br />
Nefrologi<br />
Figur 5 Antal sager inden for de forskellige medicinske specialer.<br />
Reumatologi<br />
Neuromedicin<br />
Onkologi
Det næsthøjeste område er neuromedicin. Dette har en historisk årsag, da kapaciteten for<br />
neuromedicinsk behandling i det gamle Vestsjællands Amt var begrænset på grund af mangel<br />
på speciallæger.<br />
procent<br />
9,0<br />
8,0<br />
7,0<br />
6,0<br />
5,0<br />
4,0<br />
3,0<br />
2,0<br />
1,0<br />
0,0<br />
Intern<br />
medicin<br />
Procentvis fordeling af ændret behandlingsniveau<br />
Hepatologi<br />
Hæmatologi<br />
Allergologi<br />
Endokrinologi<br />
Serie1 3,3 0,9 0,0 8,2 5,5 3,7 2,6 0,6 2,7 4,1 0,7<br />
11<br />
Gastroentorolo<br />
speciale<br />
Lungesygdom<br />
Nefrologi<br />
Reumatologi<br />
Figur 6 Procentvis fordeling af ændring i behandlingsniveau på specialer 2 .<br />
Neuromedicin<br />
Som det fremgår af figur 6, ligger specialerne medicinsk allergologi, medicinsk endokronologi,<br />
neuromedicin, medicinsk gastroenterologi og intern medicin et stykke over gruppens gennemsnit<br />
på 2,6 procent.<br />
Kirurgiske specialer<br />
Som det fremgår af figur 7 fordeler antallet sig af sager sig mere ligeligt end inden for de medicinske<br />
sager. Som det fremgår af figur 8, er der dog stor forskel på, hvor ofte det er lykkedes<br />
at få ændret behandlingsniveauet inden for de forskellige specialer. Behandlingsniveauet er<br />
således hyppigst blevet ændret inden for specialerne ortopædkirurgi, kirurgi og gynækologi/obstetrik.<br />
De to første specialer omfatter også ryg- og mammakirurgiske patienter, hvor<br />
der i løbet af <strong>2008</strong> blev udpeget områdevisitatorer.<br />
Onkologi<br />
2 Geriatri er ikke medtaget, idet der kun var to sager, hvoraf den ene blev godkendt, mens den anden blev ændret<br />
til behandling på basisniveau.
antal<br />
procent<br />
2500<br />
2000<br />
1500<br />
1000<br />
500<br />
0<br />
Kirurgiske specialer fordelt på antal<br />
Serie1 407 1457 738 907 870 863 2119<br />
3,5<br />
3,0<br />
2,5<br />
2,0<br />
1,5<br />
1,0<br />
0,5<br />
0,0<br />
Kirurgi<br />
Kirurgi<br />
Gastroenterologi<br />
Thoraxkirurgi<br />
12<br />
Urologi Gyn./Obs. Neurokirurgi<br />
speciale<br />
Figur 7 Antallet af sager inden for de kirurgiske specialer.<br />
Procentvis ændring af behandlingsniveau<br />
Gastroenterologi<br />
Thorax-kirurgi Urologi Gyn./Obs. Neurokirurgi<br />
speciale<br />
Ortopædkirurgi<br />
Ortopædkirurgi<br />
Serie1 2,5 0,3 0,1 0,9 3,2 0,8 2,8<br />
Øvrige kliniske afdelinger<br />
Figur 8 Ændring i behandlingsniveau i procent fordelt på specialer.<br />
Som det fremgår af figur 9, udgør henvisninger til pædiatri langt over halvdelen af henvisningerne<br />
i denne kategori.
antal<br />
5000<br />
4000<br />
3000<br />
2000<br />
1000<br />
0<br />
Fordeling på specialer i kategorien "øvrige kliniske afdelinger"<br />
Medicin og<br />
kirurgi<br />
Oftalmo-logi<br />
Oto-rhinolaryngologi<br />
Serie1 103 1260 993 629 24 4155<br />
13<br />
speciale<br />
Hospitalsodontologi<br />
Figur 9 Antal sager inden for kategorien "Øvrige kliniske afdelinger".<br />
Klinisk genetik Pædiatri<br />
Udredning og behandling inden for specialet klinisk genetik er i princippet altid højt specialiseret<br />
på LLD-niveau. Der er derfor heller ikke noget underligt i, at det ikke i nogen tilfælde er<br />
lykkedes at ænder behandlingsniveauet inden for dette speciale, som det fremgår af figur 10.<br />
Omvendt findes den højeste andel af ændring i behandlingsniveauet i kategorien medicin og<br />
kirurgi, der indbefatter tilfælde inden for medicin og kirurgi, der ikke er blevet registreret<br />
under de enkelte medicinske eller kirurgiske specialer.<br />
procent<br />
3,5<br />
3,0<br />
2,5<br />
2,0<br />
1,5<br />
1,0<br />
0,5<br />
0,0<br />
Medicin og<br />
kirurgi<br />
Procentvis ændring af behandlingsniveau<br />
Oftalmo-logi<br />
Oto-rhinolaryngologi<br />
Serie1 2,9 1,1 1,6 1,0 0,0 1,4<br />
speciale<br />
Hospitalsodontologi<br />
Klinisk genetik Pædiatri<br />
Figur 10 Procentvis ændring af behandlingsniveau i katerogien "Øvrige kliniske afdelinger".<br />
Diagnostiske afdelinger m.m.<br />
Kendetegnende for de diagnostiske afdelinger m.m. er, at det er relativt få patienter, der bliver<br />
henvist til behandling på LLD-niveau. Det største område er inden for det anæstesiologiske<br />
område, hvor det hyppigst drejer sig om patienter med kroniske smerter.
antal<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
Antal meddelelsesbreve inden for kategorien "Diagn. afd. m.m."<br />
Klinisk<br />
kemi<br />
Kli. fysio. og<br />
nuklear.<br />
Klinisk<br />
mikrobiolog<br />
Klinisk<br />
neurofysiolo<br />
Serie1 8 83 1 190 34 4 391 4 47<br />
14<br />
Diagn.<br />
radiologi<br />
speciale<br />
Klinisk<br />
farmakologi<br />
Anæstesiologi<br />
Fysio- og<br />
ergoterapi<br />
Figur 11 Antal sager fordelt på de enkelte specialer inden for kategorien "diagnostisk afd. m.m."<br />
Uspecialiserede<br />
Henvisning til de diagnostiske afdelinger på LLD-niveau sker oftest til behandlinger, der ifølge<br />
Sundhedsstyrelsens vejledning hører til LLD-området, eller fordi <strong>Region</strong> <strong>Sjælland</strong> ikke<br />
selv kan varetage området. Det afspejler sig også i andelen af sager, hvor der sker en ændring<br />
af behandlingsniveauet, som det fremgår af figur 12, idet der inden for flere specialer slet ikke<br />
er sager, hvor der er sket en ændring i behandlingsniveauet.<br />
procent<br />
1,4<br />
1,2<br />
1<br />
0,8<br />
0,6<br />
0,4<br />
0,2<br />
0<br />
Klinisk<br />
kemi<br />
Procentvis ændring af behandlingsniveau<br />
Kli. fysio.<br />
og nuklear.<br />
Klinisk<br />
mikrobiolo<br />
Klinisk<br />
neurofysiol<br />
Diagn.<br />
radiologi<br />
Serie1 0 1,2 0,0 0,5 0,0 0,0 0,3 0,0 0,0<br />
speciale<br />
Klinisk<br />
farmakolog<br />
Anæstesiologi<br />
Fysio- og<br />
ergoterapi<br />
Uspecialiserede<br />
Figur 12 Procentvis ændring af behandlingsniveauet inden for de forskellige specialer i kategorien "diagnostiske<br />
afd. m.m"<br />
4 Resultater af samarbejde med områdevisitatorer<br />
Samarbejdet med områdevisitatorerne har i <strong>2008</strong> betydet, at der er indgået en aftale med<br />
Onkogenetisk Afdeling på Rigshospitalet omkring genetisk udredning af mammacancer. Der<br />
er lavet entydige kriterier for hvilke patienter, der skal henvises til onkogenetisk udredning,<br />
og hvilke patienter der skal henvises til Mammakirurgisk Afdeling i Ringsted, således at det
kun er patienter, hvor der er en begrundet mistanke om, at de kan være i risiko for at være<br />
genetisk disponeret for brystkræft, der bliver henvist til Onkogenetisk Afdeling. Aftalen inkl.<br />
kriterier har været bragt i PraksisInfo.<br />
Aftalen betyder i praksis, at Onkogenetisk Afdeling sender henvisninger tilbage til henviser,<br />
hvis de ikke opfylder kriterierne for henvisning til Onkogenetisk Afdeling.<br />
Fra områdevisitatorerne side er der et ønske om, at Kvalitet og Udvikling kan yde en større<br />
service over for dem i form at dataudtræk flere gange årligt. I <strong>2008</strong> blev det derfor vedtaget,<br />
at hele Visitationsteamet skal have installeret statistik-/analyseprogrammet Targit og deltage<br />
i kursus heri, så det i løbet af 2009 vil blive muligt at yde en større service over for områdevisitatorerne.<br />
Anvendelse af Targit vil desuden også gøre det nemmere at forberede hjemtagningsprojekter.<br />
5 Konklusion<br />
Kvalitet og Udvikling har behandlet 30.195 sager i løbet af <strong>2008</strong>, og der er i 788 tilfældet ændret<br />
behandlingsniveauet fra LLD-niveau til basisniveau. Midt i <strong>2008</strong> blev der indført områdevisitatorer<br />
inden for nogle specialer, og det er tydeligt, at indførelse af områdevisitatorer<br />
har haft en betydning, idet andelen af ændring i behandlingsniveau samlet set er større inden<br />
for de specialer end inden for det samlede gennemsnit og inden for de specialer, der i <strong>2008</strong><br />
endnu ikke havde fået udpeget områdevisitatorer.<br />
Inden for de områder, hvor der blev udpeget en områdevisitator, blev behandlingsniveauet<br />
således ændret i 6,8 procent af tilfældene mod 1,6 procent af tilfældene uden områdevisitator.<br />
Dette skyldes formentlig, at områdevisitatorerne med deres specifikke faglige viden bedre<br />
kan gennemskue, om man kan gøre indsigelse mod det behandlingsniveau, som den modtagende<br />
afdeling melder ud. Noget af forskellen kan imidlertid også skyldes, at der er specialer,<br />
hvor der kun foregår undersøgelser og behandlinger på LLD-niveau, da de ifølge Sundhedsstyrelsens<br />
vejledning kun forekommer som højt specialiserede afdelinger. Antallet af<br />
henvisninger til disse afdelinger er dog forholdsvist beskedent, og samlet kan man konkludere,<br />
at det har en effekt, når der ansættes områdevisitatorer.<br />
6 Fokuspunkter i 2009<br />
I 2009 skal der udpeges områdevisitatorer inden for alle specialer, og der vil i samarbejde<br />
med områdevisitatorerne blive sat fokus på specifikke områder/diagnoser, hvor man vil forsøge<br />
af indgå aftaler med den eller de udenregionale afdelinger.<br />
15
Det er planlagt, at der vil blive sat fokus på følgende områder med henblik på, at det er de<br />
rigtige patienter, der bliver henvist, men også i forhold til når patienterne skal overgå til behandling<br />
på basisniveau. Det drejer sig om følgende områder:<br />
− Behandling af diabetespatienter på Steno Diabetescenter, der varetager behandling af<br />
mange patienter på basisniveau, som regionen burde kunne behandle, hvis kapaciteten<br />
i regionen var tilstrækkelig stor.<br />
− Patienter henvist til Touretteklinikken på Glostrup Hospital. En stor del af patienterne<br />
henvises direkte fra egen læge med simpel Tourettes Syndrom. Ventetiden er her<br />
lang, og <strong>Region</strong> <strong>Sjælland</strong> kan selv varetage behandlingen af disse patienter.<br />
− Henvisning af patienter til Sexologisk Klinik på Rigshospitalet. Det er kun få af disse<br />
patienter, som har behov for en højt specialiseret behandling. Behandlingen af fleste<br />
patienter med sexologisk lidelser kan varetages i <strong>Region</strong> <strong>Sjælland</strong>.<br />
− Patienter henvist til eller i behandling på Hovedpineklinikken på Glostrup Hospital.<br />
Det drejer sig om at få klare retningslinjer for, hvilke patienter der skal henvises til<br />
deres højt specialiserede behandling, men også aftaler om, at patienter, der ikke længere<br />
har behov for en højt specialiseret behandling, afsluttet fra Hovedpineklinikken<br />
til behandling hos egen læge eller på en afdeling, der foretager behandling på basisniveau<br />
i <strong>Region</strong> <strong>Sjælland</strong>.<br />
I 2009 vil der desuden være fokus på at få indgået en administrativ aftale med <strong>Region</strong> Hovedstaden<br />
som opfølgning på den politiske aftale, der tidligere er indgået med <strong>Region</strong> Hovedstaden.<br />
16