kiropraktoren nr. 5 - oktober 2010 - Dansk Kiropraktor Forening

More documents

Recommendations

Info

xxx 12 0KIROPRAKTOREN NR.5 2010 kVAlItetssIkrInG - tÆt PÅ Mikkel Holmelund Næstformand i Foreningen af Speciallæger og formand for foreningens kvalitetsudvalg, at kvalitetsarbejdet for alvor kunne komme i gang. I 2007 blev kVIs dermed genopstartet. kVIs-projektet har gennemført seks af de syv delprojekter, der blev vedtaget i begyndelsen. det sidste projekt, de står overfor nu, er en samlende pilotundersøgelse, der inddrager alle de andre delprojekter, og som skal vise, hvordan man kan implementere standarderne i praksis. Stor optimisme omkring processen det er dermatologerne, der skal gennemføre pilotprojektet, og det er planen, at det vil løbe af stabelen i første halvdel af 2011. 85 pct. af landets hudlæger er med i pilotprojektet, som der har været stor tilslutning til. DAK-E: DANSK AlmeNmeDICINSK KvAlITeTSeNHeD ”det var ikke svært at få dermatologerne til at stille op til projektet, og der har generelt været en stor optimisme omkring processen. det fornemste formål med pilotprojektet er at undersøge, om kvalitetsmodellen virker i sin helhed og vise vores medlemmer, at det kan gøres uden en masse ekstra arbejde,” siger næstformand i Foreningen af speciallæger og formand for foreningens kvalitetsudvalg, Mikkel Holmelund. kvalitetsudviklingsprojekterne i almen og speciallægepraksis er finansieret gennem fonde, som hhv. Praktiserende lægers organisation og Foreningen af speciallæger selv betaler til, og som er en del af den overenskomstaftale, foreningerne har med danske regioner. DAK-e koordinerer kvalitetsudviklingen i almen praksis i samarbejde med regionerne igennem Kvalitets- og InformatikFonden (KIF). DAK-e blev oprettet i 2003 som DAK-projektet. I overenskomstaftalen mellem Plo og Danske Regioner fra 2006 blev projektet gjort permanent og fik navnet DAK-e. Status DAK-e har udviklet standarder og indikatorer og testet dem på udvalgte områder i almen praksis, bl.a. diabetesområdet. Herefter er de blevet evalueret. I 2011 håber DAK-e, at der vil kunne gennemføres et sidste pilotprojekt, hvor mindst ti lægepraksis fra hver region vil deltage omkring elementerne i ”en dansk kvalitetsmodel for almen praksis”. Når det projekt er gennemført og evalueret, vil DAK-e være klar til, at samtlige alment praktiserende læger tager metoderne til kvalitetssikring i brug. DAK-e har arbejdet med fem overordnede indsatsområder, hvor der er blevet udviklet standarder og metoder til at højne kvaliteten inden for hvert område. De 5 hovedindsatsområder er: Datafangstmodulet - modulet er implementeret i alle de 12 forskellige lægesystemer, der findes i almen praksis, således at den enkelte læge kan indberette patientdata til DAmD - Dansk Almenmedicinsk Database. et vigtigt led i datafangstmodulet er kvalitetsudvikling på baggrund af tilbagemelding af data til praksis. Ud fra kliniske problemstillinger er der udviklet en række rapporter, der letter overblikket over forskellige patientgrupper og deres behandling. ICPC-2 – Dette er et kodningssystem, som lægerne kan bruge til at registrere og katalogisere patienternes diagnoser. ICPC-2-arbejdsgruppen har arbejdet på implementering af ICPC-2 i praksis. Der er desuden udviklet et e-læringsprogram, som skal Anna Louise Stevnhøj Informationschef Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet hjælpe lægerne i den enkelte praksis til at lære at bruge kodesystemet. DANPEP - står for DANske Patienter evaluerer almen Praksis. Det er en metode, hvor patienter i en spørgeskemaundersøgelse evaluerer deres læge og lægepraksis. Resultaterne bruges til i et regionalt udviklingsarbejde at sætte fokus på den patientoplevede kvalitet og skabe forandring i almen praksis. Indikatorer - Udvikling af indikatorer i almen praksis. Indikatorer for diabetes, Kol, hjertekarsygdomme (CvD) samt hjerteinsufficiens er færdigudviklet. Nye er på vej omkring lænderygsmerter og depression. Patientforløb – Gruppen, der har arbejdet med patientforløb har fokuseret på, hvordan man bedst sikrer gode forløb. Herunder har de især arbejdet med patienter med kroniske sygdomme, så behandling, kontrol og opfølgning er blevet langt mere systematiseret. Kilde: DAK-e.dk
KVIS: KvAlITeTSUDvIKlING I SPeCIAllæGeSeKToReN KvIS er det kvalitetsudviklingsprojekt, der sker i regi af speciallægesektoren, der omfatter 17 forskellige specialer, bl.a. hudlæger, øre-næse-hals-specialister og øjenlæger. Pga. de mange forskellige specialer har arbejdsgrupperne i KvIS udarbejdet forskellige retningslinjer og standarder, der passer til de patienttyper og -forløb, der præger det enkelte speciale. Status Seks ud af syv delprojekter er gennemført, og i første halvdel af 2011 vil der blive gennemført en test af de standarder, der er blevet udviklet. Pilotprojektet vil blive gennemført blandt dermatologerne, der er udvalgt pga. sin ensartede og dermed sammenlignelige patientgruppe og geografiske spredning, og dertil fordi dermatologerne allerede har en række kliniske retningslinjer, som kan benyttes i projektet. Projektet skal vise, om de standarder og initiativer, der er udviklet, kan implementeres i praksis. De delprojekter, som KvIS har gennemført, er delt op i tre kategorier, og det er delprojekt 7, som vil blive gennemført i løbet af 2011: Patientoplevet kvalitet • Delprojekt 1: Patienttilfredshedsundersøgelse i speciallægepraksis. Faglig kvalitet • Delprojekt 2: Udvikling af kliniske retningslinjer. • Delprojekt 3: Udvikling af faglige indikatorer. Organisatorisk kvalitet • Delprojekt 4: Patientsikkerhed – indrapportering af utilsigtede hændelser. • Delprojekt 5: Kvalitetssikring af sektorovergange. • Delprojekt 6: Udvikling af redskaber til dokumentation af kvalitet. • Delprojekt 7: Forankring af kvalitetsarbejdet Kilde: www.regioner.dk IKAS - INSTITUT FoR KvAlITeT oG AKKReDITeRING I SUNDHeDSvæSeNeT IKAS blev etableret i 2005 af Sundhedsstyrelsen, Sundhedsministeriet, Amtsrådsforeningen og H:S for at udvikle en fælles dansk kvalitetsmodel. IKAS koordinerer udviklingen af Den Danske Kvalitetsmodel, og står for ’driften’. Dvs., det er IKAS, der leverer materialet med tilhørende it-system til alle de omfattede parter, og som yder rådgivning og support. IKAS har stået for at udvikle og teste standarderne, som skal anvendes af de kommunale tandlæger. Status IKAS har via gennemførte pilotprojekter testet og evalueret de standarder, de har udviklet til de kommunale tandlæger. ordningen, som tandlægerne bliver tilmeldt på kommuneniveau, er indtil videre valgfri, og det vil senere blive besluttet, om den skal gøres obligatorisk for kommunerne at tilmelde sig. I øjeblikket har omkring fem kommuner officielt meldt sig til ordningen, mens et ukendt antal kommuner arbejder med kvalitetssikring uden at have meldt det til IKAS. en del af de kommuner, der bruger ordningen, har valgt at nøjes med at tage dele af materialet i brug. De vælger på den måde at fokusere på de områder, der er relevante for netop deres kommune. For eksempel har nogle valgt at fokusere på utilsigtede hændelser i forbindelse med medicinudlevering, mens andre fokuserer på organiseringen af ledelserne. IKAS har udviklet standarder for fem hovedindsatsområder for kommunal tandpleje: 1. Lighed i tandsundhed: At sikre, at borgere, der er tilknyttet den kommunale tandpleje, får lige mulighed for at bevare tænder, mund og kæber sunde og funktionsdygtige. 2. Visitation til omsorgs- og specialtandpleje: At sikre grundlag for korrekt identifikation og visitation af borgere med behov for omsorgs- eller specialtan pleje. 3. Tværfagligt samarbejde omkring forebyggende tandpleje: At sikre, at den forebyggende tandpleje til borgere, der er tilknyttet omsorgs- og specialtandplejen, foregår i et samarbejde mellem tandplejen og de medarbejdere, der udfører personlig pleje for borgere. 4. Diagnostik: At sikre validitet og reliabilitet i diagnostik i tandplejen. 5. Behandling: At sikre, • at der foreligger diagnose og indikation forud for behandling • at tandbehandling udføres korrekt kVAlItetssIkrInG - tÆt PÅ Kilde: ikas.dk KIROPRAKTOREN NR.5 2010 013
Page 1 and 2: NR.5 2010 1 0KIROPRAKTOREN NR.5 200
Page 3 and 4: Indhold 02 leder: VI skal Ikke opfI
Page 5 and 6: Metoden går ud på, at en gruppe a
Page 7 and 8: Foto: TSC - erfaringerne fra testfa
Page 9 and 10: PoTeNTIAle til verdensklasse NIP-Ki
Page 11: lægeR og TANDlægeR lægger sidste
Page 15 and 16: Bronfort et al. Chiropractic & Oste
Page 17 and 18: Halvt år som forskerspire på NIKK
Page 19 and 20: ANNONCE
Page 21 and 22: var at undersøge, om det var mulig
Page 23 and 24: STATuS FoR IDRæTSKIRoPRAKTISK foku
Page 25 and 26: ANNONCE
Page 27 and 28: Er du til fokuserende eller radiere
Page 29 and 30: ANNONCE Komplet IT løsning til kir
Page 31 and 32: SUNDHED - TRYGHED - FRIHED FOR MEDL

kiropraktoren nr. 5 - oktober 2010 - Dansk Kiropraktor Forening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?