28.09.2013 Views

kiropraktoren nr. 5 - oktober 2010 - Dansk Kiropraktor Forening

kiropraktoren nr. 5 - oktober 2010 - Dansk Kiropraktor Forening

kiropraktoren nr. 5 - oktober 2010 - Dansk Kiropraktor Forening

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

NR.5 2010

1 0KIROPRAKTOREN NR.5 2008

Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening

TEMA: KVALITETSSIKRING – TÆT PÅ

På vej mod Den Danske Kvalitetsmodel i praksis

KIROPRAKTORFONDENS

FORSKNINGSTEMADAG

Hvordan måles kvalitet i kiropraktorpraksis?

NIKKB NYT

Netværk af forskningsklinikker tager form


Bestyrelsens leder · oktoBer 2010

2 KIROPRAKTOREN NR.5 2010

VI skal Ikke opfInde

den dybe tallerken

På kiropraktorfondens nyligt afholdte temadag om kvalitetsudvikling og forskning i kiropraktorpraksis

kom Ulla Astmann, der både er formand for danske regioners sundhedsudvalg og regionrådsformand

i region nordjylland, med en række klare udmeldinger om kiropraktorområdet. regionerne betragter

kiropraktorerne som en kompetent faggruppe, der kan komme til at spille en mere betydningsfuld rolle i

behandlingen af personer med ”ondt i bevægeapparatet”. Fordi der i fremtiden bliver mangel på arbejdskraft

i sygehusvæsenet, og fordi kravene til sammenhæng i sundhedsvæsenet er stigende.

det er afgørende, at regionerne sørger for, at fx datafangstmoduler

også kan bruges i det fremtidige kvalitetsarbejdet

på kiropraktorområdet, og at regionerne gør sig

klart, at forandringer ikke sker af sig selv, men kræver en

solid kvalitetsorganisation, hvor kiropraktorpraksiskonsulenter

har en naturlig plads.

selvom ordene var venlige, ved vi godt,

at vi kun opnår denne position, hvis vi

selv kan levere varen. Faglig kompetence

er et must. Vejen dertil går bl.a. gennem

kliniske retningslinjer, forløbsprogrammer

for udvalgte patientgrupper, efteruddannelse

og måling af kvalitet.

samarbejde og vidensdeling med andre

faggrupper er naturlige forudsætninger

for sammenhængende patientforløb.

Vi har selv en opgave. sammen med de

praktiserende læger skal vi finde ud af,

hvilke patientgrupper det giver mest nytte samarbejde om. kommunikationsformen vil typisk foregå

elektronisk. derfor har vi i den seneste overenskomst med regionerne aftalt, at alle kiropraktorer senest

den 1. oktober 2013 skal føre elektroniske journaler og have et praksissystem, der kan håndtere godkendte

MedCom–standarder for elektronisk kommunikation i sundhedsvæsenet.

Inden længe kommer regionerne med deres bud på en kvalitetsstrategi for hele praksissektoren. Ulla

Astmann nævnte, at planen bl.a. skal være med til at sikre, at gode koncepter og løsninger på tværs af

praksisgrupperne genbruges. der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken flere gange. derudover

skal den danske kvalitetsmodel tilpasses til hvert enkelt område.

det er absolut mål, vi kun kan være enige i. At nå disse mål kræver, at kiropraktorer og regioner samarbejder.

Men at nå dem kræver også, at regionerne påtager sig det overordnede ansvar. det er afgørende,

at regionerne sørger for, at fx datafangstmoduler også kan bruges i det fremtidige kvalitetsarbejdet på

kiropraktorområdet, og at regionerne gør sig klart, at forandringer ikke sker af sig selv, men kræver en

solid kvalitetsorganisation, hvor kiropraktorpraksiskonsulenter har en naturlig plads.

Vi er klar til at yde en helhjertet indsats. Vi forventer, at regionerne tilsvarende sætter handling bag de

flotte ord fra temadagen.


Indhold

02 leder: VI skal Ikke opfInde den dybe tallerken

04 tema: next-stop den danske kValItetsmodel

Hele praksissektoren skal omfattes af den danske kvalitetsmodel. For at koordinere

kvalitetsindsatsen fremlægger regionerne inden længe en kvalitetsstrategi for hele praksissektoren.

05 tema: sådan kan kIropraktorer følge nyeste eVIdens

8 kiropraktorklinikker har prøvet kræfter med den metode, som sygehusene bruger til at måle behandlingskvalitet

med. Projektet viser, at metoden kan anvendes. lænderygpatienter kan tilmed glæde sig over,

at der er udviklet kvalitetsindikatorer for at forbedre behandlingen.

09 tema: potentIale tIl Verdensklasse

nIP-kiropraktik blev ledet af den overordnede projektleder MPH Birgitte randrup krog fra det nationale

Indikatorprojekt (nIP). Hvordan oplever hun projektets resultater og potentialer, og hvad har nIP

ellers i gang i primærsektoren?

10 tema: at sammenlIgne sIg med andre gIVer InspIratIon

en af de 8 testklinikker i nIP-kiropraktik var Viborg-klinikken kiropraktorerne i Palæ, som kiropraktor

tue kallestrup er indehaver af. Hvordan oplevede han at blive kvalitetsmålt, og hvad fik klinikken ud af

at deltage?

11 tema: læger og tandlæger lægger sIdste hånd på kValItetsproJekterne

speciallægerne, tandlægerne og de alment praktiserende læger er alle i gang med kvalitetsudvikling af

behandlingen af deres patienter. der er stor forskel på, hvor langt de er nået.

14 kIropraktor koordInerer akkredIterIng af hospItal

kiropraktor Janni Bang praktiserer som klinikansat kiropraktor i den ene del af sit arbejdsliv. I den anden

er hun ansat som akkrediteringskoordinator på et hospital, hvor hun varetager kvalitetssikringsopgaver.

15 nIkkb-nyt

20 tema: kIropraktorfondens forsknIngstemadag 2010

Hvordan måles kvalitet på kiropraktorområdet? nIP og andre metoder til kvalitetssikring. Interessen og

velviljen for kvalitetsarbejdet på kiropraktorområdet manglede ikke, da kiropraktorer, regionale embedsmænd,

politikere og andre interesserede var samlet til kiropraktorfondens forskningstemadag.

24 dkf’s årsmøde 2010 afholdes I horsens

kkF Midtjylland præsenterer lokaliteterne, og dskkB afslører overskrifterne i det faglige arrangement.

26 dkf forUm: kIropraktorernes nye samlIngssted

nu kan alle medlemmer mødes i det nye dkF Forum. dkF Forum er et univers eksklusivt for medlemmer

af foreningen, hvor man kan følge det interne liv i foreningen samt netværke med kolleger.

28 kort nyt

30 markedspladsen

NR.5 2010

1 0KIROPRAKTOREN 0

NR.5 2008

Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening

TEMA: KVALITETSSIKRING – TÆT PÅ

På vej mod Den Danske Kvalitetsmodel i praksis

KIROPRAKTORFONDENS

FORSKNINGSTEMADAG

Hvordan måles kvalitet i kiropraktorpraksis?

NIKKB NYT

Netværk af forskningsklinikker tager form

forsIden

I år 2010 forenes

KiropraKtoren med

naturen. hvis du ser godt

efter, kan du hver gang

genfinde vores logo i

forsidens naturbillede – I

indholdsfortegnelsen kan

du se, om du har gættet

rigtigt.

Tidsskrift for medlemmer af

Dansk Kiropraktor Forening

ISSN 1395-8496

Dansk Kiropraktor Forening

Vendersgade 6, 2.tv.

1363 københavn k

telefon 3393 0400

dkf@danskkiropraktorforening.dk

www.danskkiropraktorforening.dk

Artikelforslag modtages gerne.

kontakt redaktionen.

Redaktionsgruppe

redaktør (ansvarshavende):

peter kryger-baggesen

redaktionen:

Jakob bjerre

tanja skov Carlsen

karina sol

Annoncedeadline

kIropraktoren nr. 6

Udkommer i uge 49.

deadline for annoncer:

10. november 2010

04

09

11

24

Tilrettelæggelse og produktion

tuen-media as

forsidefoto: www.colourcox.com

KIROPRAKTOREN NR.5 2010 03


xxx

»

4 0KIROPRAKTOREN NR.5 2010

NexT-SToP

Den Danske Kvalitetsmodel

Hele praksissektoren skal omfattes af Den Danske Kvalitetsmodel. For at koordinere

kvalitetsindsatsen og sikre, at alle praksisområder arbejder systematisk med kvalitetssikring,

og kan genbruge gode koncepter og løsninger på tværs af praksisgrupper, fremlægger

regionerne inden længe en kvalitetsstrategi for hele praksissektoren.

Professionen tilkendegav allerede tilbage ved forhandlingerne

af 2007-overenskomsten, at man

gerne ville omfattes af den danske kvalitetsmodel.

På den baggrund har et udvalg bestående af repræsentanter

fra dkF og professionen samt relevante

sundhedsmyndigheder i den seneste overenskomstperiode

arbejdet med, hvordan professionen kan

blive omfattet af den danske kvalitetsmodel.

Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er et

nationalt og tværgående kvalitetsudviklingssystem

for sundhedsvæsenet. Kvalitetsmodellen

skal sikre ensartet kvalitet, uanset hvor i

landet patienter behandles.

HvAD eR KvAlITeT?

Der eksisterer et utal af definitioner på kvalitet. Institut

for Kvalitetssikring og Akkreditering i Sundhedsvæsenet

(IKAS), der koordinerer udviklingen af Den Danske Kvalitetsmodel,

definerer kvalitet således:

”egenskab ved en ydelse eller et produkt, der betinger

ydelsens eller produktets evne til at opfylde behov eller

forventninger.”

WHO’s 5 punkter i relation til kvalitet:

1. Høj professionel standard

2. Høj patienttilfredshed

3. Helhed i patientforløbet

4. minimal patientrisiko

5. effektiv ressourceudnyttelse”

IKAS operer desuden med begreberne faglig, klinisk, organisatorisk

og patientoplevet kvalitet.

Kilde: www.IKAS.dk (Institut for Kvalitetssikring og Akkreditering

i Sundhedsvæsenet)

et af de bærende tiltag, som udvalget har iværksat, er

pilotprojektet nIP-kiropraktik, der er gennemført i regi

af det nationale Indikatorprojekt (nIP) og som du kan

læse mere om på de næste sider.

Inden udgangen af 2010 skal overenskomstparterne

på baggrund af regionernes fremlagte kvalitetsstrategi

aftale, hvilke konkrete initiativer der skal iværksættes

på kiropraktorområdet med udgangspunkt i den

danske kvalitetsmodel. derudover er der ligeledes i

overenskomstregi igangsat et arbejde med udvikling

af kliniske retningslinjer inden for det billeddiagnostiske

område samt videreudvikling af den digitale

røntgenserver kirPACs.

DeN DANSKe KvAlITeTSmoDel

Den Danske Kvalitetsmodel (DDKm) er et nationalt og

tværgående kvalitetsudviklingssystem for sundhedsvæsenet.

Kvalitetsmodellen skal sikre ensartet kvalitet, uanset

hvor i landet patienter behandles.

DDKm bygger på akkreditering. Det er et system, der

skaber løbende læring og kvalitetsudvikling.

DDKm er bygget op af standarder for god kvalitet -

akkrediteringsstandarder. Standarderne udarbejdes

sammen med professionelle fra de relevante sektorer.

en central del af Den Danske Kvalitetsmodel er en

uvildig vurdering af alle institutioner, der er omfattet

af modellen. Fra 2010 til 2012 vil alle sygehuse blive

vurderet efter standarderne i modellen.

Det er Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet,

IKAS, der under ledelse af en bestyrelse med

repræsentanter for de involverede parter, varetager

den konkrete udvikling af DDKm.

Kilde: www.IKAS.dk (Institut for Kvalitetssikring og Akkreditering

i Sundhedsvæsenet)

ks


Metoden går ud på, at en gruppe af fagfolk afsøger,

hvad der er evidens for at gøre inden for et bestemt

sygdomsområde. Gruppen beslutter sig for, hvordan

denne evidens kan omformes til indikatorer, der kan

måle og evaluere, om der gøres det, der er evidens

for at gøre. til samtlige indikatorer fastlægger gruppen

et mål for, hvornår indikatoren er opfyldt, således

at kvaliteten er tilfredsstillende. dette mål kaldes en

standard.

Indikatorbaseret kvalitetsmonitorering hedder denne

metode, som udgør en grundpille i den danske

kvalitetsmodel. I sin danske form udvikles og varetages

metoden af offentlige institution det nationale

Indikatorprojekt (nIP).

der er i dag udviklet indikatorprojekter inden for så

forskellige sygdomsområder som fx kol og diabetes.

nu er metoden også blevet afprøvet inden for lænderygområdet

i kiropraktorpraksis.

Foto: TSC

NIP-KIRoPRAKTIK

Sådan kan kiropraktorer følge nyeste evidens

8 kiropraktorklinikker har prøvet kræfter med den metode, som sygehusene bruger til at måle

behandlingskvalitet med. Projektet viser, at metoden kan anvendes. Lænderygpatienter kan

tilmed glæde sig over, at der er udviklet kvalitetsindikatorer for at forbedre behandlingen.

Kiropraktor Line Press Sørensen styrede det 1,5-årige

NIP-projekt som sundhedsfaglig proceskonsulent.

Hun er i øvrigt også medlem af DKF’s bestyrelse

9 evidensindikatorer

- nIP-kiropraktik blev sat i gang for at se, om det var

muligt at udvikle anvendelige evidensbaserede indikatorer

til at måle og overvåge behandlingen af lænderygpatienter

i kiropraktorpraksis. resultaterne viser, at

det var det, fortæller kiropraktor line Press sørensen,

som styrede det 1,5-årige nIP-projekt som sundhedsfaglig

proceskonsulent.

Gruppen, som udviklede indikatorerne, bestod af

primært kiropraktorer, men også læger. kiropraktorerne

var udvalgt for at sikre en bred repræsentation

af professionen. der var både klinikere fra primær- og

sekundærsektoren samt forskere og repræsentanter fra

uddannelsesmiljøet.

Udover at det overordnede resultat er positivt, hvad

har projektet så ellers medført af spændende erfaringer?

- Blandt andet var udviklingen af indikatorer en

spændende proces. Indikatorgruppen startede med 22

kVAlItetssIkrInG - tÆt PÅ

BAGGRUNDeN FoR NIP-KIRoPRAKTIK

Udvalg til fremme af Kvalitetsudvikling på Kiropraktorområdet besluttede

i sommeren 2008 at udvikle og pilotteste sygdomsspecifikke

kvalitetsmål på lænderygområdet til brug i kiropraktorpraksis.

Udvalget blev nedsat af Regionernes lønnings og Takstnævn (RlTN) og

Dansk Kiropraktor Forening (DKF) i forbindelse med landsoverenskomst

for kiropraktisk behandling, 2007. I formandsstolen sidder

DKF’s formand Peter Kryger-Baggesen, som repræsenterer DKF sammen

med bestyrelsesmedlemmerne Rikke Krüger Jensen. Foruden medlemmer

fra de 5 regioner var følgende eksterne parter repræsenteret:

DSKKB, NIKKB, Det Nationale Indikatorprojekt, Institut for Kvalitet og

Akkreditering i Sundhedsvæsenet og Sundhedsstyrelsen.

Udvalget har haft til opgave at undersøge konsekvenser af at indføre

Den Danske Kvalitetsmodel på kiropraktorområdet samt komme med

forslag til, hvordan modellen kan implementeres. Som led heri gennemførte

udvalget NIP-Kiropraktik. Udvalget afslutter i disse uger sit

arbejde med en rapport, som indeholder anbefalinger om evt. videreførsel

af NIP-Kiropraktik-projektet. Rapporten offentliggøres på: www.

danskkiropraktorforening.dk

KIROPRAKTOREN NR.5 2010 05


6 0KIROPRAKTOREN NR.5 2010

forslag til indikatorer, som det var nødvendigt at reducere

voldsomt for anvendelighedens skyld. Udvælgelsen

skete primært på baggrund af, hvilke indikatorer

der fandtes bedst evidens for, og hvor indikatorgruppen

vurderede, at der var mest kvalitetsforbedring

vundet; det skete dog ikke uden heftig, men konstruktiv

diskussion fagfolkene imellem, fortæller line Press

sørensen, og fortsætter:

- desuden er jeg meget imponeret over, hvor godt

indikatorerne er blevet modtaget af de 8 testklinikker.

Resultatet: Det endelige indikatorskema med de justeringer, som testen i klinikkerne gav anledning til

































































kVAlItetssIkrInG - tÆt PÅ

NIP-kiropraktik indikatorskema. 5. januar 2010. Det Nationale Indikatorprojekt. www.nip.dk.

Foto: TSC

































Foto: TSC

det har også været spændende og meget givende at

høre deres tilbagemeldinger efter testfasen, og så har

de har alle fundet det udviklende at være med, beretter

hun.

Testen

testklinikkerne inkluderede nye lænderygpatienter

over 18 år, indtil minimum 25 patienter var inkluderet

pr. klinik. registreringen forgik på papirskemaer

på baggrund af journalen efter patientens 4. besøg.


Foto: TSC

- erfaringerne fra testfasen medførte, at indikatorgruppen

besluttede at beholde alle 9 indikatorer, men

at reducere registreringen i forhold til anamnesen,

som oprindelig bestod af op til 18 punkter. desuden

blev standarden sænket for tre indikatorer, og tidsrammen

blev øget for effektmål og revurdering, fortæller

line Press sørensen, og uddyber:

- Jeg tror, noget af det vigtigste ved en lænderygbehandling

er, at man tilpasser behandlingen efter den

enkelte patients behov, således at selve behandlingen

varierer efter, hvilken arbejdsdiagnose man stiller. dette

er netop en udfordring i forhold til indikatorudvikling,

som jo til dels sikrer en ensretning af praksissen

på nogle områder. I forhold til vores indikatorer er jeg

specielt glad for, at indikatorgruppen valgte at indføre

selvrapporteret effektmål og koble det sammen med

revurdering af patienten i de tilfælde, hvor patienten

ikke har oplevet forbedring efter fire behandlinger eller

minimum en måned efter behandlingsstart.

siger projektresultaterne noget om kvaliteten af den

lænderygbehandling, der foregår i kiropraktorpraksis

i dag?

- Ja, det gør den. Jeg er personligt glad for, at selvrapporteret

effektmål, der angiver patienternes vurdering

af behandlingseffekten, er opfyldt så flot. til gengæld

har indikatorgruppen måtte tage til efterretning,

at andre indikatorer, heriblandt anamnese, har scoret

lavt i forhold til den fastsatte standard. Alt i alt adskiller

vores resultater sig ikke væsentligt fra testresultaterne

fra opstarten af de andre sygdomsområder i nIP.

når det er sagt, så skal man også være opmærksom på,

at det er et lille patientgrundlag, der ligger til grund

SåDAN KAN DU STARTe

Alle er velkomne til at bruge materialet til

at påbegynde kvalitetssikring i deres egen

klinik – se indikatorerne og standarderne

på forrige side og læs mere på www.nip.

dk - søg efter ”NIP-Kiropraktik”.

»

Foto: TSC

for resultaterne (25 patienter pr. klinik.) resultaterne

kan mest bruges til at se, om registreringen er

mulig, og som pejlemærke for indikatorgruppen om,

hvorvidt nogle indikatorer har været for omfattende

eller standarderne har været fastsat for højt.

Hvorfor indikatorbaseret monitorering?

line Press sørensen forklarer, at indikatorbaseret

kvalitetsmonitorering gør det muligt at implementere

guidelines og forskning ind i den kliniske hverdag.

Ved at måle kvaliteten kan man også udpege

de områder, der kræver ekstra fokus. Imidlertid skal

man være opmærksom på, at det kun er netop de

udvalgte indikatorer, man baserer kvalitetsvurderin-

Den største positive gevinst ved denne form for

kvalitetsmåling i kiropraktorpraksis er, at

kiropraktorerne får en skræddersyet opskrift på, hvordan

de sikrer, at deres klinik følger den nyeste evidens på

lænderygområdet. Det offentlige får samtidig en garanti

for, at klinikker, som opfylder indikatorerne,

leverer en evidensbaseret udredning og behandling.

gen på, og når der er noget, der sættes spot på, vil der

være andet, der ligger i skygge, påpeger hun.

- den største positive gevinst ved denne form for

kvalitetsmåling i kiropraktorpraksis er, at kiropraktorerne

får en skræddersyet opskrift på, hvordan de

sikrer, at deres klinik følger den nyeste evidens på

lænderygområdet. det offentlige får samtidig en garanti

for, at klinikker, som opfylder indikatorerne,

leverer en evidensbaseret udredning og behandling,

konkluderer line Press sørensen.

Fremtiden

Indikatorgruppen har anbefalet, at projektet videre-

kVAlItetssIkrInG - tÆt PÅ

KIROPRAKTOREN NR.5 2010 07

Foto: TSC


xxx

NIP-KIRoPRAKTIK

• Forankret organisatorisk i Det Nationale Indikator

Projekt (NIP).

• Gennemført i samarbejde med DSKKB og NIKKB og

på basis af kvalitetssikringsprojektet lændesmerter

og kiropraktik. et dansk evidensbaseret kvalitetssikringsprojekt.

Kiropraktorer og læger udarbejdede 9 indikatorer,

der i praksis kan måle og evaluere kvaliteten af

lænderygbehandling i kiropraktorpraksis baseret på

nyeste evidens.

• Indikatorgruppen bestod af: Forskningsleder, professor,

ph.d., kiropraktor Jan Hartvigsen, NIKKB og

Institut for Idræt og Biomekanik, SDU (formand)

- Studieleder, ph.d. kiropraktor Henrik Hein lauridsen,

Klinisk Biomekanik, SDU - ledende kiropraktor,

ph.d.-stud. Søren o’Neill, Rygcenter Syddanmark

- Seniorforsker, ph.d., kiropraktor Gert Brønfort,

NIKKB - Privatpraktiserende kiropraktor, formand

for DSKKB, praksiskonsulent Region midtjylland lars

Rud Rasmussen, Kiropraktorne i Skive - ledende

overlæge, professor Claus manniche, Rygcenter

Syddanmark - Privatpraktiserende kiropraktor Frank

Føns Jensen, Kiropraktisk Klinik, Næstved - Chef

for DAK-e, læge Søren Friborg, DAK-e, København

- leder af DAK-e IT, læge Henrik Schroll, DAK-e,

odense.

Desuden tilknyttet:

Dokumentalist: Seniorforsker, ph.d., kiropraktor

Alice Kongsted, NIKKB, odense

Klinisk epidemolog: Forskningsoverlæge, mD,

ph.d., Søren Paaske Johnsen, Klinisk epidemiologisk

afdeling, Aarhus Universitetshospital

• læs rapporten: www.nip.dk.

8 0KIROPRAKTOREN NR.5 2010

kVAlItetssIkrInG - tÆt PÅ

føres med henblik på fremtidig implementering i alle

danske kiropraktorklinikker, i første omgang baseret

på frivillighed. det er nu op til overenskomstparterne

dkF og regionerne at tage stilling til, om og hvordan

nIP-kiropraktik evt. skal videreføres.

- Videreføres nIP-kiropraktik, tror jeg, den største

udfordring på sigt vil ligge i at få klinikkerne til at

rykke sig i forhold til opfyldelse af indikatorer. dette

vil kræve en hensigtsmæssig implementering af indikatorerne

og facilitering af kvalitetsudviklingen i klinikkerne,

påpeger line Press sørensen.

det tog ca. 5 minutter pr. patient at udfylde registreringsskemaet

i forsøget. Videreføres projektet skal

der dog udvikles en automatisk datafangst, som vil eli-

minere tidsforbruget helt - men kun til registreringen:

- selve kvalitetssikringen i klinikken, forventer jeg

fortsat, vil kræve tid af klinikeren. Jeg tror fx, vi på sigt

vil opleve, at der skal bruges mere tid på journalskrivningen.

desuden vil klinikkerne formodentligt skulle

bruge tid på at deltage i aktiviteter som erfaringsmøder

i mindre grupper, audits, kurser og deciderede

kvalitetsudviklingsseancer i klinikken. Projektet tyder

på, at de fleste klinikker vil skulle opleve at ændre deres

praksis noget for at kunne opfylde indikatorerne

på sigt, og forandring tager altid tid at implementere,

understreger line Press sørensen.

tsC


PoTeNTIAle

til verdensklasse

NIP-Kiropraktik blev ledet af den overordnede projektleder MPH Birgitte Randrup Krog fra

Det nationale Indikatorprojekt (NIP). Hun samler til daglig trådene i de mange projekter,

som NIP har i gang inden for diverse sygdomsområder. Hvordan oplever hun projektets

resultater og potentialer, og hvad har NIP ellers i gang i primærsektoren?

Hvad er for dig/NIP at se det vigtigste resultat af

NIP-kiropraktik?

svært kun at pege på ét, men jeg kan bl.a. nævne: a)

at det på forholdsvis kort tid har været muligt at demonstrere,

at det kan lade sig gøre på et evidensbaseret,

validt grundlag at udarbejde et sæt af kvalitetsindikatorer,

der opfattes som klinisk meningsfyldte

og anvendelige blandt de kiropraktorer, som meget

samarbejdsvilligt har deltaget i pilottesten; b) at alle

fagpersonerne har deltaget yderst engageret og konstruktivt

– og at der således; c) er et godt grundlag

for en videreførelse og systematisk implementering af

kvalitetsudvikling inden for kiropraktorpraksis.

Skal projektet udbredes, hvor ligger så de største udfordringer

og de største potentialer?

en af udfordringerne er at få etableret et it-datafangstsystem,

således at den enkelte klinik/kiropraktor ikke skal

bruge unødig tid på registrering. en anden udfordring er

at få motiveret de enkelte klinikker til at deltage, således

at det er med den positive tilgang og motivation, at indikatorbaseret

kvalitetsmonitorering implementeres. det

skal opleves som meningsfyldt ude i klinikkerne. Potentialet

er vel – lidt stort tænkt – at kvaliteten af behandlingen

i kiropraktorklinikkerne samlet løftes op i verdensklasse.

Ikke dermed sagt, at den ikke er det i dag, men det

ved vi jo ikke, før vi har dokumentationen!

Hvor mange erfaringer har NIP høstet med indikatorbaseret

kvalitetssikring i primærsektoren?

der er repræsentation fra almen praksis med i indikatorgrupperne

for henholdsvis diabetes og kol, hvor

der således også er udviklet indikatorer gældende for

almen praksis. det er dog på nuværende tidspunkt

kun for diabetes, at (ca. 14 % af de) praktiserende

læger via et særligt datafangstmodul, kan levere data

til nIP om behandlingskvaliteten – og resultater

vedr. disse offentliggøres for andet år i træk på www.

sundhed.dk den 4. november 2010. Vi forventer at

Projektleder MPH Birgitte Randrup

Krog fra Det nationale Indikatorprojekt

(NIP) ledte NIP-Kiropraktik.

Foto: TSC

kunne præsentere resultater for behandlingen af kolpatienter

i almen praksis i løbet af 2011. og på lidt

længere sigt forventer vi ligeledes indikatormonitorering

af depressionsbehandlingen i almen praksis i

nIP-regi. Herudover gennemfører vi et pilotprojekt

i speciallægepraksis, hvor et sæt af udviklede indikatorer

vedr. behandling af kronisk rhinosinuitis testes

af privatpraktiserende øre-næse-halslæger. Herudover

forventer vi i nær fremtid at påbegynde indikatorpilotprojekt

for fysioterapiklinikker.

Bliver indikatorbaseret kvalitetsmåling en ”tvungen

del” af den kliniske hverdag i primærsektoren?

I og med, at det er hensigten, at den danske kvalitetsmodel

skal omfatte alle offentligt finansierede sundhedsydelser

på tværs af sektorer, og denne også bygger på indikatorer

(inkl. nIP-indikatorerne), må det forventes, at

indikatorbaseret kvalitetsmålinger bliver udbredt til flere

sundhedsudbydere – også kiropraktorerne.

tsC

xxx

Foto: TSC

Foto: TSC

Foto: TSC

KIROPRAKTOREN NR.5 2010 09


xxx

Kiropraktor Tue Kallestrup deltog som testkliniker i

NIP-Kiropraktik, som udviklede kvalitetsindikatorer for

lænderygbehandling: ”Jeg mener absolut, at indikatorbaseret

kvalitetsmåling er anvendelig i praksis. Udvælgelsen

af indikatorer tager afsæt i de gældende kliniske retningslinjer

og er udvalgt af personer med indsigt i bedste

faglige standard. Hvis målingen kan gennemføres ved

indsamling af data via udtræk fra e-journaler, vil det

være en utrolig nem måde at kvalitetssikre i praksis.”

10 0KIROPRAKTOREN NR.5 2010

kVAlItetssIkrInG - tÆt PÅ

AT SAmmeNlIgNe SIg

med andre giver inspiration

En af de 8 testklinikker i NIP-kiropraktik var Viborg-klinikken Kiropraktorerne i Palæ,

som kiropraktor Tue Kallestrup er indehaver af. Hvordan oplevede han at blive

kvalitetsmålt, og hvad fik klinikken ud af at deltage?

- Som kliniker gav forsøget anledning til gennemgang

og optimering af klinikkens rutiner, dvs. opsætning af

journal, optagelse af anamnese, undersøgelsesrutiner

og patientforløb, fortæller Tue Kallestrup, og forklarer:

- Det at få lejlighed til at sammenligne sig med andre

klinikkers journalføring og patientforløb, giver inspiration

og bestyrker en i, at det vi laver på klinikken, ikke

er ”helt skævt”. Alt i alt synes jeg, det var en god og

spændende oplevelse at medvirke som testklinik.

Spændende proces

Dagligdagen som testklinik var stort set uforandret.

Klinikken udførte sine normale undersøgelsesrutiner

og førte journaler som normalt. Første del af

testfunktionen bestod i at uddrage data fra journaler

og indføre disse i skemaer. Derudover fik patienterne

udleveret spørgeskemaer som de selv udfyldte og

indsendte. Anden del af testfunktionen bestod i at

uddrage tilsvarende data fra anonymiserede journaler

fra de øvrige testklinikker. Denne del, som kun

var med, fordi der var tale om en test, tog mest tid:

- Variation i journalernes opbygning gjorde det forholdsvist

tidskrævende at finde frem til de relevante

data. samtidig var det en rigtigt spændende proces,

fordi jeg fik indblik i forskelle i journaloptagning og

håndtering af patientforløb. det er mit indtryk, at

anamneseindhold, undersøgelsesstrategier samt patientforløb

grundlæggende er meget ens og af god

kvalitet, beretter tue kallestrup.

Anvendelig i praksis

NIP-metoden måler, om klinikeren lever op til på

forhånd fastlagte standarder, men tager ikke højde

for alle de mange faktorer, som tilsammen påvirker

behandlingssituationen:

- Der er selvfølgelig mange forhold i patientforløbene,

man ikke kan lave brugbare kvalitetsmålinger på

i dag, og det er en svær manøvre at fastlægge entydige,

gode målbare parametre. Det vil for eksempel typisk

være svært at afgøre, om klinikeren skal vælge en

behandlingsform frem for en anden i et patientforløb,

påpeger Tue Kallestrup, og giver et andet eksempel: - I

NIP-forsøget skulle anamnesen indeholde oplysning

om, hvorvidt patienten havde været sygemeldt, og det

er jo fornuftigt. Men når vi møder pensionister eller

andre, der ikke er i erhverv eller skoleforløb, vil registreret

sygefravær ikke forekomme. Atypiske patienter

og patientforløb kan falde uden for de forudbestemte

klassifikationer. Det må man tage hensyn til, når man

evaluerer kvalitetsniveauet i journalerne.

Testen havde til formål at afprøve, hvordan de

udviklede indikatorer virkede i praksis, og førte da også

til justeringer af indikatorerne. Men det overordnede

resultat er, at indikatorbaseret kvalitetsmåling godt kan

anvendes som et kvalitetssikringsinstrument i kiropraktorpraksis.

Det er også Tue Kallestrups opfattelse:

- Jeg mener absolut, at indikatorbaseret kvalitetsmåling

er anvendelig i praksis. Udvælgelsen af indikatorer

tager afsæt i de gældende kliniske retningslinjer og er

udvalgt af personer med indsigt i bedste faglige standard.

Hvis målingen kan gennemføres ved indsamling

af data via udtræk fra e-journaler, vil det være en utrolig

nem måde at kvalitetssikre i praksis, udtaler han.

- De største potentialer for os klinikere ligger i

sikring af god kvalitet i vores udredningsprocedurer og

journalføring. Vi får som profession også store fordele

ved at medvirke til kvalitetssikring. Dels vil det hjælpe

med at sikre ensartet og god kvalitet inden for standen,

men det vil også medvirke til at befæste vores position

i udredning og behandling af lidelser i bevægeapparatet.

Endelig er det også et potentiale, at dataindsamlingen

i fremtiden kan bruges i forskningsmæssig

sammenhæng.

TSC


lægeR og TANDlægeR

lægger sidste hånd

på kvalitetsprojekterne

Speciallægerne, tandlægerne og de alment praktiserende læger er alle i gang med

kvalitetsudvikling af behandlingen af deres patienter. Der er stor forskel på, hvor langt

de er nået, men ens for dem er det, at der er stor velvilje blandt behandlerne

rundt om i landets praksis til at være med.

der er gang i gryderne rundt om i landet, hvor læger

og behandlere lige nu arbejder intensivt på at indføre

nye måder at arbejde på, så kvaliteten af deres behandling

bliver højest muligt.

nogle er nået længere end andre. tandlægernes projekt

er ude over pilotfasen og klar til at tage de nye

behandlingsstandarder i brug. Både de praktiserende

læger og speciallægerne i privatpraksis håber på at gennemføre

afsluttende pilotprojekter i løbet af næste år.

Finansieringen er en udfordring

der har været udfordringer på vejen, og bl.a. forhandlinger

om finansieringen kan trække processen,

forklarer Anna louise stevnhøj, der er informationschef

i IkAs, Institut for kvalitet og Akkreditering i

sundhedsvæsenet. det koster nemlig ressourcer at

blive omfattet af den danske kvalitetsmodel, fordi

»

Visionen er, at alle offentligt

finansierede sundhedsydelser

kommer med i Den Danske

Kvalitetsmodel, for det vil skabe

større kvalitet og mere sammenhængende

patientforløb, hvis alle

sektorer er med.

det tager tid at indføre systemet. Hvor pengene skal

komme fra, er et kerneelement i forhandlingerne for

alle professionerne.

”Visionen er, at alle offentligt finansierede sundhedsydelser

kommer med i den danske kvalitetsmodel,

for det vil skabe større kvalitet og mere sammenhængende

patientforløb, hvis alle sektorer er med.

Men det kan jo diskuteres, hvem der skal betale for, at

den praktiserende læge og de private tandlæger bruger

arbejdstimer på det her,” forklarer hun.

Speciallægernes første initiativ måtte opgives

For speciallægernes kvalitetssikringsprojekt, kVIs,

betød forhandlingerne om finansieringen, at det oprindelige

initiativ, som kom frem allerede for ca. 10 år

siden, ikke kunne gennemføres. det var først, da kvalitetssikring

blev en del af overenskomstaftalen i 2005,

kVAlItetssIkrInG - tÆt PÅ

Af journalist

Sanne-Maria Bjerno

KIROPRAKTOREN NR.5 2010 011


xxx

12 0KIROPRAKTOREN NR.5 2010

kVAlItetssIkrInG - tÆt PÅ

Mikkel Holmelund

Næstformand i Foreningen af

Speciallæger og formand for

foreningens kvalitetsudvalg,

at kvalitetsarbejdet for alvor kunne komme i gang. I

2007 blev kVIs dermed genopstartet.

kVIs-projektet har gennemført seks af de syv delprojekter,

der blev vedtaget i begyndelsen. det sidste projekt,

de står overfor nu, er en samlende pilotundersøgelse, der

inddrager alle de andre delprojekter, og som skal vise,

hvordan man kan implementere standarderne i praksis.

Stor optimisme omkring processen

det er dermatologerne, der skal gennemføre pilotprojektet,

og det er planen, at det vil løbe af stabelen

i første halvdel af 2011. 85 pct. af landets hudlæger

er med i pilotprojektet, som der har været stor tilslutning

til.

DAK-E: DANSK AlmeNmeDICINSK KvAlITeTSeNHeD

”det var ikke svært at få dermatologerne til at stille

op til projektet, og der har generelt været en stor optimisme

omkring processen. det fornemste formål med

pilotprojektet er at undersøge, om kvalitetsmodellen

virker i sin helhed og vise vores medlemmer, at det

kan gøres uden en masse ekstra arbejde,” siger næstformand

i Foreningen af speciallæger og formand for

foreningens kvalitetsudvalg, Mikkel Holmelund.

kvalitetsudviklingsprojekterne i almen og speciallægepraksis

er finansieret gennem fonde, som hhv. Praktiserende

lægers organisation og Foreningen af speciallæger

selv betaler til, og som er en del af den overenskomstaftale,

foreningerne har med danske regioner.

DAK-e koordinerer kvalitetsudviklingen i almen praksis i samarbejde med regionerne igennem Kvalitets-

og InformatikFonden (KIF).

DAK-e blev oprettet i 2003 som DAK-projektet. I overenskomstaftalen mellem Plo og Danske Regioner

fra 2006 blev projektet gjort permanent og fik navnet DAK-e.

Status

DAK-e har udviklet standarder og indikatorer og testet dem på udvalgte områder i almen praksis,

bl.a. diabetesområdet. Herefter er de blevet evalueret. I 2011 håber DAK-e, at der vil kunne gennemføres

et sidste pilotprojekt, hvor mindst ti lægepraksis fra hver region vil deltage omkring elementerne

i ”en dansk kvalitetsmodel for almen praksis”. Når det projekt er gennemført og evalueret, vil DAK-e

være klar til, at samtlige alment praktiserende læger tager metoderne til kvalitetssikring i brug.

DAK-e har arbejdet med fem overordnede indsatsområder,

hvor der er blevet udviklet standarder

og metoder til at højne kvaliteten inden for hvert

område. De 5 hovedindsatsområder er:

Datafangstmodulet - modulet er implementeret

i alle de 12 forskellige lægesystemer, der findes

i almen praksis, således at den enkelte læge kan

indberette patientdata til DAmD - Dansk Almenmedicinsk

Database. et vigtigt led i datafangstmodulet

er kvalitetsudvikling på baggrund af tilbagemelding

af data til praksis. Ud fra kliniske problemstillinger

er der udviklet en række rapporter, der letter

overblikket over forskellige patientgrupper og deres

behandling.

ICPC-2 – Dette er et kodningssystem, som lægerne

kan bruge til at registrere og katalogisere patienternes

diagnoser. ICPC-2-arbejdsgruppen har arbejdet

på implementering af ICPC-2 i praksis. Der er

desuden udviklet et e-læringsprogram, som skal

Anna Louise Stevnhøj

Informationschef

Institut for Kvalitet og Akkreditering

i Sundhedsvæsenet

hjælpe lægerne i den enkelte praksis til at lære at

bruge kodesystemet.

DANPEP - står for DANske Patienter evaluerer

almen Praksis. Det er en metode, hvor patienter i en

spørgeskemaundersøgelse evaluerer deres læge og

lægepraksis. Resultaterne bruges til i et regionalt udviklingsarbejde

at sætte fokus på den patientoplevede

kvalitet og skabe forandring i almen praksis.

Indikatorer - Udvikling af indikatorer i almen praksis.

Indikatorer for diabetes, Kol, hjertekarsygdomme

(CvD) samt hjerteinsufficiens er færdigudviklet. Nye er

på vej omkring lænderygsmerter og depression.

Patientforløb – Gruppen, der har arbejdet med

patientforløb har fokuseret på, hvordan man bedst

sikrer gode forløb. Herunder har de især arbejdet

med patienter med kroniske sygdomme, så behandling,

kontrol og opfølgning er blevet langt mere

systematiseret.

Kilde: DAK-e.dk


KVIS: KvAlITeTSUDvIKlING I SPeCIAllæGeSeKToReN

KvIS er det kvalitetsudviklingsprojekt, der sker i regi af speciallægesektoren, der omfatter 17 forskellige

specialer, bl.a. hudlæger, øre-næse-hals-specialister og øjenlæger.

Pga. de mange forskellige specialer har arbejdsgrupperne i KvIS udarbejdet forskellige retningslinjer

og standarder, der passer til de patienttyper og -forløb, der præger det enkelte speciale.

Status

Seks ud af syv delprojekter er gennemført, og i første halvdel af 2011 vil der blive gennemført en test

af de standarder, der er blevet udviklet. Pilotprojektet vil blive gennemført blandt dermatologerne, der

er udvalgt pga. sin ensartede og dermed sammenlignelige patientgruppe og geografiske spredning,

og dertil fordi dermatologerne allerede har en række kliniske retningslinjer, som kan benyttes i projektet.

Projektet skal vise, om de standarder og initiativer, der er udviklet, kan implementeres i praksis.

De delprojekter, som KvIS har gennemført, er delt op i tre kategorier, og det er delprojekt 7, som vil blive

gennemført i løbet af 2011:

Patientoplevet kvalitet

• Delprojekt 1: Patienttilfredshedsundersøgelse i

speciallægepraksis.

Faglig kvalitet

• Delprojekt 2: Udvikling af kliniske retningslinjer.

• Delprojekt 3: Udvikling af faglige indikatorer.

Organisatorisk kvalitet

• Delprojekt 4: Patientsikkerhed – indrapportering

af utilsigtede hændelser.

• Delprojekt 5: Kvalitetssikring af sektorovergange.

• Delprojekt 6: Udvikling af redskaber til dokumentation

af kvalitet.

• Delprojekt 7: Forankring af kvalitetsarbejdet

Kilde: www.regioner.dk

IKAS - INSTITUT FoR KvAlITeT oG AKKReDITeRING I SUNDHeDSvæSeNeT

IKAS blev etableret i 2005 af Sundhedsstyrelsen, Sundhedsministeriet, Amtsrådsforeningen og H:S for

at udvikle en fælles dansk kvalitetsmodel. IKAS koordinerer udviklingen af Den Danske Kvalitetsmodel,

og står for ’driften’. Dvs., det er IKAS, der leverer materialet med tilhørende it-system til alle de

omfattede parter, og som yder rådgivning og support.

IKAS har stået for at udvikle og teste standarderne, som skal anvendes af de kommunale tandlæger.

Status

IKAS har via gennemførte pilotprojekter testet og evalueret de standarder, de har udviklet til de kommunale

tandlæger. ordningen, som tandlægerne bliver tilmeldt på kommuneniveau, er indtil videre

valgfri, og det vil senere blive besluttet, om den skal gøres obligatorisk for kommunerne at tilmelde

sig. I øjeblikket har omkring fem kommuner officielt meldt sig til ordningen, mens et ukendt antal kommuner

arbejder med kvalitetssikring uden at have meldt det til IKAS.

en del af de kommuner, der bruger ordningen, har valgt at nøjes med at tage dele af materialet i

brug. De vælger på den måde at fokusere på de områder, der er relevante for netop deres kommune.

For eksempel har nogle valgt at fokusere på utilsigtede hændelser i forbindelse med medicinudlevering,

mens andre fokuserer på organiseringen af ledelserne.

IKAS har udviklet standarder for fem hovedindsatsområder for kommunal tandpleje:

1. Lighed i tandsundhed: At sikre, at borgere,

der er tilknyttet den kommunale tandpleje,

får lige mulighed for at bevare tænder, mund

og kæber sunde og funktionsdygtige.

2. Visitation til omsorgs- og specialtandpleje:

At sikre grundlag for korrekt identifikation

og visitation af borgere med behov for

omsorgs- eller specialtan pleje.

3. Tværfagligt samarbejde omkring

forebyggende tandpleje: At sikre, at den

forebyggende tandpleje til borgere, der er

tilknyttet omsorgs- og specialtandplejen, foregår

i et samarbejde mellem tandplejen og de medarbejdere,

der udfører personlig pleje for borgere.

4. Diagnostik: At sikre validitet og reliabilitet i

diagnostik i tandplejen.

5. Behandling: At sikre,

• at der foreligger diagnose og indikation forud

for behandling

• at tandbehandling udføres korrekt

kVAlItetssIkrInG - tÆt PÅ

Kilde: ikas.dk

KIROPRAKTOREN NR.5 2010 013


Alle danske offentlige hospitaler bliver nu akkrediteret i forhold til den

danske kvalitetsmodel. nu er turen kommet til de privathospitaler, der

leverer ydelser, hvor det offentlige betaler. På Privathospitalet Valdemar

er det Janni Bang, som nu på andet år har ansvar for at koordinere akkrediteringsarbejdet.

- Formelt er en akkrediteringskoordinators opgave at være bindeled

mellem hospitalet/institutionen og Institut for kvalitet og Akkreditering

i sundhedsvæsenet (IkAs). I praksis betyder det, at jeg på det strategiske

niveau har været med til at koordinere indsatsen ved videreformidling

fra IkAs Stor til deltagelse hospitalsledelsen for at sikre den ledelsesmæssige forankring.

derudover ved Kiropraktor- løser jeg en række operationelle opgaver i samarbejde med vores

kvalitetsorganisation, fondensForsk- der bl.a. omhandler implementeringen af den

danske ningstemadag kvalitetsmodel og undervisning i vores dokumenthåndteringssystem,

fortæller 2008. Janni Bang.

Klædt på til opgaven

den danske kvalitetsmodel for hospitaler består af 104 standarder inden

for 37 temaer. standarderne fordeler sig inden for tre overordnede områder;

generelle patientforløbsaktiviteter, organisatoriske aktiviteter, og sygdomsspecifikke

patientforløbsaktiviteter. Akkreditering er en fortløbende

proces. Hvert 3. år skal hospitalerne akkrediteres.

Janni Bang er blevet klædt på til opgaven via en række kurser for akkrediteringskoordinatorer

ved IkAs. derudover har hun suppleret med

nogle kurser fra dansk standard, der bl.a. omhandlede intern audit og

kvalitetsledelsessystemer. Hun er gradvist blevet mere og mere sikker på,

at implementeringen af den danske kvalitetsmodel vil medføre et generelt

kvalitetsløft af den danske sundhedssektor:

- Ved første gennemsyn er der flere standarder, dvs. krav om procedurer

man skal have beskrevet, opfyldt og monitoreret, der kan virke lidt

spild af tid at give sig i kast med. særligt på områder, hvor man ved, at

man ingen problemer har med at opfylde mindstekravene. det er utroligt

tidskrævende at nedskrive alle arbejdsgange, men den helt oplagte gevinst

er, at man får kigget alle procedurer igennem og snakket sammen omkring,

om vi nu også gør tingene ens, og om der i virkeligheden ikke er

en smartere måde at gøre nogle af tingene på, fortæller hun, og uddyber:

- det, at vi nu skal monitorere, hvor meget håndsprit, vi forbruger om

året, øger ikke hygiejnen i sig selv, men det er med til at sætte fokus på fx

korrekt afspritning af hænderne og generel håndhygiejne, påpeger Janni

Bang. derudover har processen også medført, at der er blevet samlet op

på hospitalets procedurer ved brand og strømsvigt, og førstehjælpsudstyr

er blevet tjekket.

Fokus på sammenhæng

Mindst ligeså vigtig er, at processen sætter fokus på områder, som direkte

berører behandlingen, fx sammenhæng i patientforløb:

14 0KIROPRAKTOREN NR.5 2010

kVAlItetssIkrInG - tÆt PÅ

KIRoPRAKToR KooRDINeReR

akkreditering af hospital

Kiropraktor Janni Bang praktiserer som klinikansat kiropraktor i den ene del af sit arbejdsliv. I den anden

er hun ansat som akkrediteringskoordinator på et hospital, hvor hun varetager kvalitetssikringsopgaver

i forbindelse med implementeringen af Den Danske Kvalitetsmodel.

- Hvordan sørger vi for, at vigtig information ikke går tabt, når patienter

overføres fra én enhed til en anden? spørgsmål som disse skal

vi også arbejde med i akkrediteringen. den danske kvalitetsmodel

belyser altså en række relevante områder, hvor det giver god mening

at formalisere indsatsen, konkluderer Janni Bang.

Alt i alt vurderer Janni Bang, at processen har skærpet hospitalets fokus

på kvalitetssikring, og hun finder, at det medejerskab, alle ansatte har fået af

kvalitetsarbejdet, er uvurderligt.

Akkreditering af klinikker

På et tidspunkt skal den danske kvalitetsmodel implementeres i kiropraktorpraksis

på klinikniveau. Hvilke potentialer ser Janni Bang her?

- Hvis ønsket er mere homogenitet indenfor professionen, er implementeringen

af den danske kvalitetsmode i kiropraktorpraksis bestemt

en måde at opnå det på. Vi kommer nok ikke udenom, at kvalitet og

det at være akkrediteret i fremtiden, kan blive et konkurrenceparameter,

fortæller Janni Bang.

Hun er dog også opmærksom på, at der vil være udfordringer:

- en af udfordringerne vil blive at sikre, at vi som profession står sammen

om at få løftet opgaven. kommer der f.eks. 60 standarder, hver klinik

skal opfylde, er der ingen grund til, at hver klinik opfinder den dybe tallerken.

Janni Bang forudser også andre udfordringer:

- selvom alle, der optegner journaler udmærket godt ved, hvad en

journal skal indeholde, så er det altså noget andet at modtage og evaluere

eventuelle afvigelser sort på hvidt efter en journalaudit (gennemgang af

tilfældigt udtrukne journaler). nogle vil sikkert synes, at det er spild af tid,

at de måske skal til at lave journalaudit på deres egen klinik, men hvis man

vælger at tage de positive briller på, vil man også opdage, at der er meget,

man kan lære ved at kigge sig selv lidt efter i sømmene. det kan blive

tidskrævende at tilpasse sin praksis til bestemte, standardiserede krav om fx

udførelse af bestemte test før behandling. derfor kan der blive behov for,

at klinikkerne får en organisation eller koordinator at trække på, ligesom

vi her på hospitalet har min funktion, påpeger Janni Bang, som slutter

med at opfordre sine kolleger til at se de mange muligheder i en fremtidig

akkrediteringsproces.

På Privathospitalet Valdemar

har kiropraktor Janni

Bang ansvaret for at koordinere

akkrediteringen af

hospitalet i forbindelse med

implementeringen af Den

Danske Kvalitetsmodel.


Bronfort et al. Chiropractic & Osteopathy 2010, 18:3

http://www.chiroandosteo.com/content/18/1/3

Figure 3 Evidence Summary - Adults - Spinal Conditions.

Recent randomized clinical trials not included in above

Hallegraeff et al [32] compared a regimen of spinal

manipulation plus standard physical therapy to standard

physical therapy for acute LBP. Overall there were no

differences between groups for pain and disability post

treatment. Prediction rules may have affected outcomes.

This study had a high risk of bias.

Rasmussen et al [33] found patients receiving extension

exercise or receiving extension exercise plus spinal

manipulation experienced a decrease in chronic LBP,

I februar i år offentliggjorde forskningskonsulent på NIKKB Gert Brønfort

og hans forskningskollegaer fra Northwestern Health Sciences

University en rapport, som først og fremmest havde til formål at præsentere

en kortfattet, men fuldt dækkende opsummering af den videnskabelige

evidens vedrørende effekten af manuel behandling af

muskuloskeletale og andre lidelser, som typisk behandles af kiropraktorer.

Et andet vigtigt formål med rapporten var at hjælpe den praktiserende

kiropraktor til at informere den enkelte patient om styrken/

kvaliteten af evidensen for mulige behandlingstiltag, således at kiropraktorer

i samarbejde med den fuldt informerede patient kan sammensætte

den bedst mulige individuelle behandling baseret på patientens

præferencer og kiropraktorens kliniske erfaring. Rapporten

giver ligeledes vejledning i, hvordan behandlingsbeslutninger kan

træffes, når evidensen mangler eller er svag og inkonklusiv.

Konklusionerne i rapporten er baseret på resultaterne af systematiske

oversigtsartikler af randomiserede kliniske forsøg (RCTs), bredt accepteret

og primært britiske, europæiske og amerikanske evidensbaserede

kliniske retningslinjer, plus resultaterne af alle RCTs, som endnu

ikke indgår i de tre første kategorier. Styrken/kvaliteten af evidensen

vedrørende effektiviteten var baseret på en modificeret version af et

klassificeringssystem udviklet

NYT

Nordisk iNsTiTuT for kiroprakTik og kliNisk biomekaNik

Evidensbaseret kiropraktorbehandling:

- NIKKB-forsker hovedforfatter på UK Evidence Report

Af Anders Lyck Fogh-Schultz

Kommunikationskonsulent på NIKKB

Page 6 of 33

but no differences were noted between groups. This

study had a high risk of bias.

Little et al [34] found Alexander technique, exercise,

and massage were all superior to control (normal care)

at three months for chronic LBP and disability. This

study had a moderate risk of bias.

Wilkey et al [35] found chiropractic management was

superior to NHS pain clinic management for chronic

LBP at eight weeks for pain and disability outcomes.

This study had a high risk of bias.

af U.S. Preventive Services Task

Force og en vurdering af risiko

for bias i konklusionerne af de

seneste RCTs.

Rapporten identificerede 26

kategorier af lidelser, for hvilke

der fandtes RCT-evidens vedrørende

effekten af manuel terapi

(manipulation, mobilisering

og massage): 13 forskellige

lidelser i bevægeapparatet, fire

typer af kronisk hovedpine og

ni typer ikke-muskuloskeletale lidelser. Rapporten bygger på undersøgelser

fra de seneste godt 10 år og omfatter 49 relevante systematiske

oversigtsartikler og 16 evidensbaserede kliniske retningslinjer

plus 46 RCTs, som endnu ikke indgår i systematiske oversigtsartikler

og retningslinjer. Derudover indeholder rapporten korte konklusioner

vedrørende andre effektive non-farmakologiske, non-invasive fysiske

behandlinger (f.eks. øvelsesterapi) som anvendes af kiropraktorer.

Rapporten konkluderer blandt andet, at columna manipulation/mobilisering

er effektiv hos voksne ved akutte, subakutte og kroniske

lændesmerter, migræne og cervikogen hovedpine, cervikogen svimmelhed.

Manipulation/mobilisering er effektiv for adskillige ekstremitetslidelser,

og manipulation/mobilisering af thorakal columna er effektiv

ved akutte/subakutte nakkesmerter. Evidensen er inkonklusiv

for cervikal manipulation/mobilisering alene for nakkesmerter uafhængig

af symptom-varighed, og for manipulation/mobilisering for

thorakale rygsmerter, iskias, spændingshovedpine, coccydynia, temporomandibulære

ledsygdomme, fibromyalgi, præmenstruelt syndrom

og lungebetændelse hos ældre.

Columna manipulation er ikke effektiv for astma og dysmenorré sammenlignet

med placebo/simuleret manipulation eller for hypertension,

når manipulation kombineres med en antihypertensiv diæt.

Massage er effektiv hos voksne for kroniske lændesmerter og kroniske

nakkesmerter. Evidensen er inkonklusiv for knæ osteoarthritis, fibromyalgi,

myofascial smertesyndrom, migræne hovedpine og præmenstruelt

syndrom.

NIKKB’s direktør og forskningsleder Henrik Wulff Christensen, der har

fulgt arbejdet med rapporten og dens modtagelse i kiropraktorkredse,

fortæller: ”The UK Evidence Report er en særdeles relevant klinisk

rapport, der beskriver state-of-the-art inden for forskningen i kiropraktik

og klinisk biomekanik anno 2010. Den beskriver ganske godt,

hvordan visse behandlingsformer af og til bliver ophøjet til evidens –

uden nødvendigvis at være det – og den fortæller samtidig, at evidens

ikke nødvendigvis understøtter visse behandlinger. Alt i alt er

der tale om et fremragende stykke forskningsarbejde, som bør være

på alle kiropraktorers must-read liste.

Hele rapporten, der indeholder skematiske oversigter over konklusionerne vedrørende evidens, kan

downloades gratis fra følgende adresse: www.chiroandosteo.com/content/pdf/1746-1340-18-3.pdf

Nr. 05.10

Kilde: Bronfort et al. Chiropractic & Osteopathy 2010, 18:3, Effectiveness of manual therapies: the UK evidence report


NYT

Nordisk iNsTiTuT for kiroprakTik og kliNisk biomekaNik

Enheden for

kiropraktisk praksis-forskning (KIP):

- Netværk af forskningsklinikker tager form

Af Alice Kongsted

Seniorforsker på NIKKB

NIKKB NYT har tidligere omtalt NIKKB’s netværk

af forskningsklinikker, der løbende deltager i dataindsamling

i forbindelse med NIKKB’s praksis relaterede

projekter. Opbygningen af forskningsklinikker

er et område, vi tillægger stor

betydning, og vi ser det som første

skridt i etablering af den NIKKBfunktion,

vi har valgt at kalde

”Enheden for kiropraktisk praksisforskning”

eller bare KIP-enheden.

Der er nok ingen tvivl om, at fremtiden vil

byde på et markant øget behov for at kunne dokumentere,

hvad der foregår i praksis, hos kiropraktorer

såvel som i den øvrige sundhedssektor.

Som led i den udvikling håber

vi fra NIKKB, at

samarbejdet med

forskningsklinikkerne

vil blive

løbende udbygget

både med

hensyn til antallet

af klinikker, og hvad angår samarbejdsområder.

Deltagelse i forskningsprojekter vil bidrage til at indarbejde

rutiner for dataindsamling på klinikkerne, som vil kunne

lette ikke bare fremtidige forskningsprojekter men også

kvalitetsudviklings- og akkrediteringstiltag, der meget

sandsynligt bliver et fremtidigt krav.

Det forpligter at være en del af KIP-enheden, og der er til for

nyligt udarbejdet en samarbejdsaftale mellem de deltagende

klinikker og NIKKB. Aftalen præciserer bl.a. et uomgængeligt

krav om høj datakvalitet og om loyalitet over for en

evidensbaseret tilgang til kiropraktik. Til gengæld får KIP-

enhedens klinikker adgang

til opdateret viden,

de får indsigt i

forskningsprocessen,

øget kendskab til deres

patientpopulation og

med tiden introduceres

værktøjer, der forhåbentligt

er brugbare ud over i projektsammenhæng.

Til det næste

projekt om diagnostisk klassifikation af lændesmerter,

udvikles et journalmodul, der omfatter

en evidensbaseret lændeundersøgelse,

hvorfra data kan opsamles fra klinikkerne til

en central server. Et sådant værktøj har oplagte

perspektiver også i relation til kvalitetsudvikling.

Det er et væsentligt skridt at få mulighed

for en beskrivelse af, hvordan praksis er,

frem for hvordan vi tror den er.

Den nuværende klinikgruppe er ikke udtryk for, hvordan

KIP-enheden skal se ud fremover. Flere kiropraktorer har udtrykt

interesse for at deltage, og udbygning af gruppen er

bestemt planen. Med tiden bliver langt flertallet af de danske

kiropraktorklinikker forhåbentligt KIP-klinikker.


Halvt år som forskerspire på NIKKB:

- Godt springbræt til efterfølgende ph.d.-forløb

Af Ellen Artun

Forskerspire på NIKKB

Fra april og ut september i år har jeg vært ansatt på NIKKB som

forskerspire, en stilling hvor man kan teste ut ulike sider ved forskertilværelsen.

For mitt vedkommende har dette innebåret en

klinisk undersøkelse av skolebarn, planlegging av prosjekt, inntastning

av data samt utarbeidelse av en prosjektbeskrivelse,

som legges til grunn for en søknad om finansiell støtte fra div.

forskningsfond og opptak som phd-student ved SDU. Det hele

under kyndig veiledning av især Lise Hestbæk, men også Jan

Hartvigsen.

Min interesse og ønske om å forske oppstod tidlig under studietiden.

Utdannelsen ved SDU ga en god faglig innsikt i de basale

og medisinske fagene, men det var mye usikkerhet og mangel

på viten hva gjaldt muskel- og skjelettplager generelt og om kiropraktikk

i særdeleshet. Den mangelfulle evidensen fant jeg

meget frustrerende. Jeg hadde mange spørsmål, noen er besvart,

men det gjenstår fortsatt mange store, viktige spørsmål

vedrørende ryggplager, som klinisk erfaring ikke kan gi svar på.

Mitt mål i denne sammenheng er å gi et bidrag i søken etter økt

forståelse av ryggproblematikken, få noen gode tall og data på

hvem som får vondt, hvorfor, hvordan det bør forebygges og

behandles etc., slik at man gradvis oppnår ny kunnskap, som kan

brukes som fundament i en klinisk praksis.

Jeg har en genuin forskningsinteresse og en sterk motivasjon for

å gå inn i noe nytt. Tiden som forskerspire har i så måte vært en

gylden mulighet til å få en forsmak på det som venter. Halvåret

på NIKKB har vært spennende og utviklende, gitt mersmak på

Fakta:

• Forskerspirepuljen på NIKKB giver mulighed for at

yde økonomisk og faglig støtte til personer, som har

lyst til at stifte bekendtskab med forskning

• Forskerspirerne tilfører NIKKB både forskningsmæssig

bredde og tværfaglighed

• NIKKB er altid interesseret i at indgå i konstruktiv dialog

med potentielle forskere

forskning, og jeg ønsker å fortsette

i et phd-forløp fra 2011.

Jeg er således parat til å selge

klinikken i Norge og flytte til

Danmark, når alle forhold ligger

til rette for dette.

Læs mere om internationale stipendier:

www.danskkiropraktorforening.dk/Fag--Forskning/Internationale-Stipendier

Etter snart syv år som enkeltstående

kiropraktor ser jeg fram

mot å jobbe i et stimulende

miljø med faglig dyktige kollegaer,

og hvor det er lov å stille

noen kritiske spørsmål. For meg

personlig er det mindre viktig,

hvilke resultater kiropraktikken

oppnår i forskningssammenheng,

om mine antagelser er

riktig eller ikke, selv om jeg vet,

vi kan utgjøre en forskjell ute i

klinikken. Mitt ståsted er en

urokkelig tro på den vitenskapelige

metode for å tilnærme

meg det jeg ikke vet, og under alle omstendigheter tror jeg dette

blir en spennende vei å gå videre. Et annet aspekt ved forskertilværelsen,

som virker tiltrekkende, er følelsen av å være i front,

kunne holde meg oppdatert innen siste viten og selv bidra aktivt

med å bringe kunnskapen videre.

Avslutningsvis vil jeg benytte anledningen til å gi en stor kompliment

til den danske kiropraktor forskningsfond for opprettelsen

av de internasjonale stipendier, hvor ikke-dansker kan søke om

finansiering til sine prosjekter, når disse utføres i samarbeid med

danske forskere. Dette initiativet er usedvanlig flott og gir oss

nordmenn en unik mulighet til å oppnå forskerkompetanse,

hvilket er helt nødvendig for etablering av en kiropraktorutdanning

i Norge. Svar fra Kiropraktorfonden vil foreligge månedsskiftet

oktober/november. I mellomtiden krysser jeg fingre og

håper alt går min vei.


NYT

Nordisk iNsTiTuT for kiroprakTik og kliNisk biomekaNik

Indlæg af kiropraktor på

international ortopædisk konference

- Erik Poulsen på NOF Congress 2010

Af Anders Lyck Fogh-Schultz

Kommunikationskonsulent på NIKKB

I maj måned præsenterede kiropraktor og ph.d.-studerende

Erik Poulsen baggrund samt nyeste viden omkring manuel

behandling for patienter med hofte- og knæartrose, på den

55. NOF (Nordic Orthopaedic Federation) Congress i Århus.

Erik var inviteret af professor Eva Roos, Institut for Idræt og

Biomekanik, Syddansk Universitet, der ledede et symposium

på konferencen. Det var første gang en dansk kiropraktor

var inviteret som oplægsholder på konferencen. Erik

begyndte med en historisk gennemgang af manuel behandling

for hofte- og knæartrose. Erik fortæller: ”Der findes

i dag internationale evidensbaserede kliniske retningslinier

for hofte- og knæartrose, fra tidlig diagnose til

eventuel operation. Her anbefales initielt patientuddannelse,

evt. vægttab og øvelser. Derefter medicinsk smertebehandling

og evt. hjælpemidler. Derudover tyder

det på, at manuel behandling kan gavne en

stor gruppe af patienterne og i fremtiden

indgå i retningslinierne. Men det forskes

der i, og vi kan endnu ikke identificere,

hvilke patienter det specifikt vil gavne.”

Erik er ikke bange for at konkludere: ”For

patienter med kroniske lidelser som hofte-

og knæartrose er det utroligt vigtigt, at

de langt hen ad vejen bliver selvhjulpne ved

hjælp af patientuddannelse og deltager aktivt

i sygdomsforløbet. Derudover bør de

tilbydes dokumenteret effektiv be-

Kiropraktor og ph.d.-studerende Erik Poulsen

Nordisk Institut for

Kiropraktik og Klinisk Biomekanik

Forskerparken 10 · DK-5230 Odense M

Tlf.: 65 50 45 20 · Fax: 65 91 73 78

news@nikkb.dk · www.nikkb.dk

Redaktion:

Anders Lyck Fogh-Schultz (ansv.)

af.schultz@nikkb.dk

Henrik Wulff Christensen

h.wulff@nikkb.dk

Jan Hartvigsen

j.hartvigsen@nikkb.dk

Jytte Johannesen

j.johannesen@nikkb.dk

handling med så få bivirkninger som muligt,

og som viser sig berettiget i forhold til

omkostning.”

Mere end 800 delegerede fra de nordiske lande og Baltikum

samt Holland og Belgien deltog i konferencen i maj måned

og i juni måned 2011 afholdes den europæiske EFORT 2011

konference (European Federation of National Associations

of Orthopaedics and Traumatology) i København, og Erik er

allerede inviteret til at tale her også.

Fakta:

Antallet af danskere med smerter og funktionsbesvær

fra hofte- og knæartrose vil stige de kommende

årtier.

Patientuddannelse, information og egenomsorg

bør kræves af både patienter og sundhedspersonale

og være let tilgængelig.

Manuel behandling påvirker muskler, ledbånd

og ledkapsel og derved de biomekaniske forhold

omkring ledkomplekset.

Læs mere:

www.nof2010.dk

www.efort.org

part of


ANNONCE


xxx

20 0KIROPRAKTOREN NR.5 2010

kiropraktorerne er med fremme og parate til at tage

fat på kvalitetsarbejdet, som afventer den kvalitetsstrategi,

regionerne fremlægger inden længe. det var

blandt budskaberne, da kiropraktorfondens næstformand

og formand for dkF Peter kryger-Baggesen

bød velkommen til forskningstemadagen 2010, der i

år blev afholdt for fjerde gang.

Baggrunden for temavalg var bl.a., at kiropraktorområdet

på lige fod med de øvrige områder i praksissektoren

om kort tid skal omfattes af den danske

kvalitetsmodel og at pilot- og kvalitetssikringsprojektet

nIP-kiropraktik er gennemført med succes.

dagens ordstyrer kiropraktor og ph.d.-studerende

rikke krüger Jensen redegjorde for sammensætningen

af dagens program, som var opdelt i to. Formiddagsindlæggene

stillede skarpt på forskellige metoder

til kvalitetssikring på kiropraktorområdet, mens eftermiddagsoplæggene

præsenterede eksempler på fondsstøttet

forskning, der ligger til grund for, at der kan

Æresprofessor ved SDU John David Cassidy fortalte om konsekvenserne

ved langtidssygemeldinger og om strategier til forebyggelse.

kVAlItetssIkrInG - tÆt PÅ

KIRoPRAKToRFoNDeNS

FoRSKNINgSTemADAg 2010

Hvordan måles kvalitet på kiropraktorområdet?

NIP og andre metoder til kvalitetssikring.

Interessen og velviljen for kvalitetsarbejdet på kiropraktorområdet manglede ikke, da

kiropraktorer, regionale embedsmænd, politikere og andre interesserede var samlet til

Kiropraktorfondens forskningstemadag 2010 for bl.a. at høre om pilotprojektet

NIP-kiropraktik og andre fondsstøttede kvalitetsudviklingsprojekter.

laves kvalitetssikring inden for forskellige sygdomsområder.

dagens første taler den internationalt anerkendte kiropraktor,

forsker og desuden æresprofessor ved sdU

John david Cassidy benyttede oplægget ”Work disability

Prevention: Can we apply the Theoretical Models?”

til at sætte fokus på, at muskuloskeletale smertetilstande

udgør en af de hyppigste årsager til langtidssygemeldinger,

hvilket medfører store samfundsøkonomiske

omkostninger. Cassidy understregede, at et vigtigt led

i forebyggelsesindsatsen handler om at inddrage biospykosociale

forhold samt prioritere tværfagligt samarbejde,

der også inkluderer arbejdspladsen.

Succes med kvalitetssikringsmetoder på

kiropraktorområdet

dagens næste taler var kiropraktor line Press sørensen,

der har stået i spidsen for pilotprojektet nIP-kiropraktik

et kvalitetssikringsprojekt i regi af det nationale

Indikator Projekt (nIP). Formålet med projektet

Kiropraktor og ph.d. Peter Kent præsenterede databasen COBRA2, som

Rygcenter Syddanmark benytter, som led i deres kvalitetssikringsarbejde.


var at undersøge, om det var muligt at udvikle anvendelige

evidensbaserede indikatorer til at måle og overvåge

kvaliteten af klinisk praksis. line Press sørensen

præsenterede 9 evidensbaserede indikatorer til monitorering

af kvaliteten på lænderygbehandlingen, som

er udviklet af indikatorgruppen. resultaterne af projektet

viste, at det var muligt at udvikle anvendelige

evidensbaserede indikatorer til måling og overvågning

af håndteringen af lænderygpatienter i klinisk praksis.

Under overskriften ”regionernes ønsker og forventninger

til kiropraktorområdet i fremtiden” fortalte

Ulla Astman (s), formand for bl.a. danske regioners

sundhedsudvalg bl.a. om potentialerne i at

tænke kiropraktorerne ind som en del af et sammenhængende

sundhedsvæsen – både i primærsektoren og

på sygehusene. Ulla Astman udtrykte stor anerkendelse

for den indsats kiropraktorområdet har lagt for

dagen, når det gælder kvalitetsudvikling særligt omkring

nIP-kiropraktikprojektet: ”Hvis vi kan koble

den vilje og energi sammen med genbrug af tekniske

løsninger, som f.eks. ’datafangst’ eller koncepter til at

måle patienttilfredshed, så kommer kiropraktorerne

og kiropraktorområdet rigtig langt på kvalitetsområdet”,

understregede Ulla Astman.

kiropraktor og fysioterapeut, ph.d. Peter kent satte

med oplægget “Quality assurance for spine care in the

secondary sector – the search for the holy grail” bl.a.

fokus på, hvordan rygcenter syddanmark arbejder

med kvalitetssikring og hvad begrebet kvalitetssikring

dækker over. Han præsenterede bl.a. databasen

CoBrA2, som rygcenter syddanmark benytter til at

indsamle og registrere data på alle patienter, der indleder

behandling ved rygcenteret.

Kvalitetssikring i praksis

kiropraktor, ph.d. tue secher Jensen fortalte i oplægget

”standardisering af Mr-data” om vigtigheden af

at standardisere Mr-data. På nuværende tidspunkt

foreligger der ikke en fælles standard for, hvad en

Mr-beskrivelse af rygsøjlen skal indeholde. På rygcenter

syddanmark arbejdes der på at lave en klinisk

database til registrering af Mr-data, som foretages på

røntgenafdelingen. Metoden giver mulighed for at

kvalitetssikre de data, som sendes tilbage til klinikeren,

og i sidste ende optimere patientforløbene.

kiropraktor og røntgenkonsulent ved nIkkB

klaus doktor præsenterede med oplægget ”røntgenenhedens

kvalitetssikringskontrol – status og udviklingsperspektiver”

den centrale røntgenenhed, som er

etableret ved nIkkB og som er et kvalitetssikringstilbud

til kiropraktorer med eget røntgenanlæg. røntgenenhedens

har desuden etableret et centralt digitalt

billedarkiv, kirPACs, som er udviklet til kiropraktorer

og som muliggør lagring af digitale røntgenbilleder

Der netværkes flittigt i pauserne...

kVAlItetssIkrInG - tÆt PÅ

KIROPRAKTOREN NR.5 2010 021


xxx

22 0KIROPRAKTOREN NR.5 2010

kVAlItetssIkrInG - tÆt PÅ

og udveksling af røntgenbilleder mellem sygehuse og

kiropraktorklinikker.

Forskningen bag kvalitetssikring

kiropraktor og ph.d. Alice kongsted indledte

rækken af indlæg, der præsenterede noget af den

forskning, der ligger til grund for, at man kan lave

kvalitetssikring inden for de enkelte sygdomsområder.

I oplægget ”er patienter med lændesmerter alle

ens?” præsenterede hun et pilotprojekt, hvor fem

kiropraktorklinikker har undersøgt ca. 110 lændepatienter

vha. en standardiseret undersøgelsesprotokol.

Projektet havde til formål at undersøge,

mulighederne for dataindsamlingen i primær praksis

og om det var muligt at identificere forskellige

patientgrupper. resultaterne af pilotprojektet viste

sig at være meget positive og projektet skal nu køres

i et langt større målestok.

I oplægget ”Hofteartrose i kiropraktorpraksis:

udredning og behandling” fortalte kiropraktor og

ph.d.-studerende erik Poulsen om en undersøgelse,

der er en del af hans ph.d-projekt, og som har til

formål at klarlægge klinisk og radiologisk førstegangsdiagnose

af hofteartrose i kiropraktorpraksis

og identificere relevant behandlingstype. Baggrunden

for projektet er, at dokumentationen for forekomsten

og udredningen af denne patientgruppe er

sparsom.

kiropraktor og ph.d.-studerende Bodil Arnbak

redegjorde med oplægget ”Værdien af Mrskanninger

i diagnosen af spondylartropatier – en

systematisk litteraturgennemgang” for, fordelene

Kiropraktorerne er med fremme og parate til at tage fat på kvalitetsarbejdet, var

nogle af budskaberne, da Kiropraktorfondens næstformand og formand for DKF

Peter Kryger-Baggesen bød velkommen.

ved at benytte Mr-skanninger til at diagnosticere

spondylartropatier. I modsætning til tidligere, hvor

røntgen var den primære modalitet kan Mr-skanninger

vise knøglemarvsødem i tillæg til strukturelle

forandringer, hvilket gør det muligt at diagnosticere

og behandle sygdommen langt tidligere i

sygdomsforløbet.

I oplægget ”lav mekanisk smertetærskel er associeret

med, men ikke disponerende for lændesmerter”

fortalte kiropraktor og ph.d.-studerende

søren o’neill, om forskningsprojektet, hvor han

bl.a. undersøger, hvordan lav tryksmertetærskel er

forbundet med mange kroniske muskuloskeletale

smertetilstande herunder også lændesmerter. studiet

belyser bl.a. sammenhængen mellem kroniske

lændesmerter og lav mekanisk smertetærskel.

Peter Qvist overlæge, Center for kvalitet i region

syddanmark rundede temadagen af med oplægget

”kvalitet: alle taler om det, men hvad er det

og hvordan får vi mere af det?”. Her redegjorde han

for, at begrebet kvalitet i en sundhedsfaglig sammenhæng

ikke er entydigt, men at kvalitet kan anskues

som graden af målopfyldelse i forhold til definerede

kvalitetsmål. når man taler kvalitetssikring

understregede han, at det er afgørende at opstille

målbare kriterier for det, som skal måles og at det er

nødvendigt med målinger for at vurdere, hvordan

man opnår mere kvalitet.

læs abstract fra oplæggene på dkF’s website:

www.danskkiropraktorforening.dk

”Hvis vi kan koble den vilje og energi sammen med genbrug af tekniske

løsninger, som f.eks. ’datafangst’ eller koncepter til at måle patienttilfredshed,

så kommer kiropraktorerne og kiropraktorområdet

rigtig langt på kvalitetsområdet”, udtalte Ulla Astman Formand for

Danske Regioners Sundhedsudvalg.

ks


STATuS FoR IDRæTSKIRoPRAKTISK

fokusgruppe under DSKKB

Der sker noget i DSKKB’s idrætskiropraktiske fokusgruppe. Gruppen har lanceret en

handlingsplan og har for tiden fokus på uddannelsesområdet.

Gruppen består af lotte langhoff, Hanne nøddeskou-Fink,

kim Bergholdt, Morten spangsbjerg,

Mads Brunse & Thomas skytthe Jakobsen. Gruppen

har på sine sidste møder ikke kun drøftet ønsket

om en idrætskiropraktisk uddannelse, men

også drøftet definitionen af idrætskiropraktik samt

en 5 årsplan.

Aktuelt har gruppen særligt fokus på en etablering

af en idrætskiropraktisk diplomuddannelse, og ved seneste

møde deltog efteruddannelseschef Claus dam

nielsen og efteruddannelseskonsulent kent Højer

kristensen som repræsentanter fra nIkkB”. Man

gennemgik de uddannelser, som udbydes i regi af

Fédération Internationale de Chiropratique du sport

(FICs), dansk Idrætsmedicinsk selskab (dIMs) og

Fagforum for Fysioterapi (FFI). debatten drejede sig

også om udfordringer vedr. akkreditering, diplomer,

minimumskrav m.m; emner, der skal være klarlagt,

hvis man, som gruppen ønsker, skal have mulighed for

at etablere en idrætskiropraktisk diplomuddannelse.

Input til idrætsfokusgruppen kan leveres i DKF’s debat på DKF Forum, hvor gruppen har oprettet en

tråd om idrætskiropraktik. Fokusgruppens handlingsplan kan ses på www.dskkb.dk. Der er også

oprettet en åben klub for idrætskiropraktorer på DKF Forum.

KIRoPRAKToReR ”RYggeR” I STAFeT

kiropraktorkredsforeningen i region Hovedstaden

arrangerede fredag den 3. september 2010 dHl-løb

for interesserede kiropraktorer. da der ikke var helt så

stor tilmelding som forventet, blev kollegaer i region

sjælland tilbudt at deltage.

På dagen mødte 25 friske og toptrimmede løbende

kiropraktorer op, klar til at lægge de 5 km bag sig. det

var interessant at være samlet omkring noget mindre

fagligt. der blev løbet mere eller mindre stærkt, der

De friske løbekiropraktorer til DHL-stafet

blev svedt, grinet, og efter endt løbetur, skålet i velfortjent

rødvin.

Vi havde nogle super timer sammen og blev enige

om at gentage succesen til næste år, hvor vi håber, at

kunne stille med endnu flere hold.

tak til kiropraktik og sundhed for sponsorat til

lækre trøjer.

- kiropraktor louise Bendix,

kkF Hovedstaden

Løbeholdets rygmærker:

Kiropraktorerne i Danmark – vi ”rygger”

dskkB xxx

KIROPRAKTOREN NR.5 2010 023


ÅrsMøde

24 0KIROPRAKTOREN NR.5 2010

å r s m ø d e

NÅR BONO KAN,

KAN VI OGSÅ…

Vi glæder os til at se jer alle til årets generalforsamling

i den fængslende by Horsens. Vi har valgt

et nyt flot hotel, Hotel opus, som vi er helt sikre

på, vil tilbyde de perfekte rammer til en god generalforsamling

og fest. Hotellets motto er: kunsten

at imødegå de højeste forventninger! netop høje

forventninger er det, vi her i regionen har til årsmødet

2010.

Hotel opus Horsens er et nyt og unikt samlingssted

for alle, der ønsker en hoteloplevelse udover

det sædvanlige. Her er intet overladt til tilfældighederne

- og den flotte arkitektur og smagfulde

indretning danner de perfekte rammer til ethvert

ophold. På Hotel opus findes god atmosfære og

relaxområde med bl.a. dampbad og sauna. derudover

bordtennis og billard. Hotellet har en smuk

beliggenhed med udsigt over nørrestrand og det

gamle Horsens statsfængsel.

Horsens by og omegn rummer mange kulturtilbud,

og det er ikke uden grund, at byen, siden den

første gang kom på landkortet, i 1154, er blevet

kaldt ”en lille smuk by”. For ledsagere anbefales de

gode shoppingmuligheder, som Horsens byder på

både i gågade og butikscenter. Horsens er omtalt

som Jyllands kulturby nr. 1 med et spændende udbud

af kulturarrangementer i bl.a. Horsens teater

og Forum Horsens. også Århus har meget at byde

på. Besøg fx Aros Aarhus kunstmuseum, den

Gamle By eller tivoli Friheden.

Vi har sørget for rammerne. nu glæder vi os til, at

jeres selskab kan gøre det til et vellykket årsmøde

2010.

Venlig hilsen KKF Region Midt

r e g I o n m I d t J y l l a n d

d e n 1 2 . o g 1 3 . n o V e m b e r

åRSmØDe 2010

dskkB’s faglige arrangement indleder årsmødet fredag den 12. november

2010 kl. 18:00.

dkF-årsmødet starter lørdag den 13. november 2010 kl. 9 og slutter ud på

eftermiddagen, alt efter hvor længe generalforsamlingen varer.

lørdag aften afholder årets vært, kkF Midtjylland, fest for de fremmødte

kolleger.

Invitation er udsendt til medlemmer og gæster.

DSKKB’S FAGlIGe

ARRANGemeNT

dskkB har i år fornøjelsen af at præsentere tre spændende indslag om

aktuelle emner:

UltRalyd – woRKshop

Vi starter fredag eftermiddag med to timers workshop om diagnostisk

ultralyd. kom og prøv kræfter med teknikken og forskelligt apparatur. Workshoppen

er for alle, og der bliver rig mulighed for ”hands on” superviseret

af erfarne klinikere. Claus dam nielsen, nIkkB, vil besvare spørgsmål om

uddannelsen.

Ny FoRsKNiNg oM bRystsMeRteR

ser du også patienter med brystsmerter? kiropraktorer er endnu en gang med

i forreste række, når det handler om diagnostik af lidelser fra bevægeapparatet.

det nyeste ph.d.-projekt om diagnostik og kiropraktisk behandling af patienter

med brystsmerter vil blive præsenteret.

KaNdidateR i FysioteRapi

– VoRes Nye saMaRbejdspaRtNeRe?

syddansk Universitet lancerer højst sandsynligt i 2011 en ny kandidatuddannelse

i fysioterapi. Vi præsenterer uddannelsen, forskningen og sætter fokus

på grænseflader mellem de kiropraktiske og fysioterapeutiske fagområder. Vær

med i debatten og hør om vores nye samarbejdspartnere.


ANNONCE


xxx

26 0KIROPRAKTOREN NR.5 2010

DKF FoRum:

Kiropraktorernes nye samlingssted

Nu kan alle medlemmer mødes i det nye DKF Forum. DKF Forum er et univers eksklusivt for

medlemmer af foreningen, hvor man kan følge det interne liv i foreningen

samt netværke med kolleger.

dkF Forum er kiropraktorernes nye digitale samlingssted,

som tjener flere formål. det er først og fremmest

en platform, der skal understøtte vidensdeling

samt faglig kollegial netværksdannelse og kommunikation.

det nye forum skal sikre alle medlemmer bedre

service ved hjælp af selvbetjeningsfunktioner, bl.a. i

HAR Du AKTIVERET DIN PROFIL? SÅDAN GøR Du:

1. Gå til: www.danskkiropraktorforening.dk/dfkforum

2. Klik på ’Aktiver profil’

3. Indtast dit medlemsnummer og den mailadresse, du har registreret

hos DKF

4. Du får nu tilsendt en mail fra systemet. mailen indeholder et

link, der giver dig adgang til DKF Forum. Når du er inde, skal

du vælge et kodeord, som du skal bruge til at logge ind med

fremover sammen med dit medlemsnummer

5. Kontakt sekretariatet ved evt. problemer

DEL DIN MENING

I DKF Forum er der mange måder at kommunikere på.

Du kan debattere med andre DKF-medlemmer ved at oprette

et debatindlæg i én af de mange klubber, alt efter hvor

det er relevant. Det store debatboard findes i DKF-klubben.

Du kan blogge og på en enkel, hurtig måde tilkendegive

din holdning om alt fagligt mellem himmel og jord.

Du kan skrive på fælles ”vægge” i alle klubber, du har

adgang til, og derved komme hurtigt i kontakt med klubkolleger.

Mød dine kolleger – på DKF Forum

forhold til opdatering af medlemsdata. Herudover har

alle politiske organer fået deres eget arbejdsfora, som

kan understøtte udvalgsarbejdet og sikre vidensdeling.

Med lanceringen af dkF Forum er foreningens nye

webplatform komplet med hjemmeside og forum.

ks

I DKF FORuM KAN Du…

Del interesse og videnI DKF Forum kan medlemmer

finde sammen med kolleger, der deler samme

faglige interesseområde få oprettet en klub. Alle kan

anmode om at få oprettet en interesseklub til udvekslings

af erfaringer med DKF-kolleger.

I DKF Forum er alle medlemmer automatisk medlem

af den store, fælles DKF-klub. Alle er også medlem

af deres regionale KKF-klub, hvor man kan blive

opdateret på seneste nyt fra sin KKF samt diskutere

KKF-relevante ting med kredskolleger.

I DKF Forum har alle medlemmer, der sidder i et

af DKF’s mange udvalg, automatisk adgang til den

pågældende udvalgsklub.

OPDATER MEDLEMSDATA

I DKF Forum har alle medlemmer en personlig side,

som kun er synlig for medlemmet selv. Herfra kan

det enkelte medlem opdatere personlige oplysninger

samt arbejds-, uddannelses- og klinikforhold.

På den personlige side kan medlemmer også

uploade et billede til deres profil, som er synlig for

kollegerne.


Er du til

fokuserende

eller radierende

chokbølge?

Med Storz Medical får du adgang til begge teknologier,

endda i samme kombinations apparat. Og ofte

giver det god mening at anvende begge teknologier i

samme behandling.

www.fitpartner.dk l Tlf. 70 204 234

Skal vi indrette

dit træningsmiljø?

Med en kombination af professionelt udstyr fra

hhv. gym80 og Precor er dine medlemmer sikret

en oplevelse ud over det sædvanlige.

www.fitpartner.dk l Tlf. 70 204 234

Ultralydsscanner

F L O T D E S I G N

” F R O N T E N D ” B E T J E N T

O G D R O P T E S T E T

5 Å R S G A R A N T I

D Æ K K E R T R A N S D U C E R

O G S C A N N E R

Kontakt

Amtsvejen 105A

3320 Skævinge

B I L L E D K VA L I T E T

F R E M R A G E N D E B I L L E D K V A L I T E T

V I A D E P AT E N T E R E D E T E K N O L O -

G I E R S O N O H D O G S O N O M B

M O B I LT

N E T - O G B AT T E R I D R E V E T,

L E T AT F LY T T E R U N D T

Du er altid velkommen til at kontakte os

Tlf. 8710 1425

Fax 4913 4370

B R U G E R -

V E N L I G H E D

A U T O M AT I S K B I L L E D -

O P T I M E R I N G V I A S O N O -

A D A P T T E K N O L O G I E R

info@cmamedico.dk

www.cmamedico.dk


kort nyt

PÅMINDELSER VIA SMS OK

Datatilsynet besluttede i foråret 2010 at overveje om offentlige

myndigheders kommunikation med borgerne via sms var i

overensstemmelse med persondatalovens sikkerhedskrav.

Datatilsynet har netop besluttet, at offentlige myndigheder

fremover godt kan sende borgere aftalepåmindelser og servicebeskeder

via sms. Datatilsynet har ved samme lejlighed besluttet

at sidestille e-post og sms på de områder, som er omfattet af

de nye retningslinjer.

Al kommunikation via e-post eller sms forudsætter dog, at der

er indhentet samtykke fra borgeren om, at sms eller e-post benyttes

til servicebeskeder. Cpr-numre og andre oplysninger af

fortrolig karakter må ikke indgå i servicebeskederne. Datatilsynets

beslutning omfatter også privatpraktiserende behandlere.

Læs mere på www.datatilsynet.dk

RETTELSE: IKKE FøRSTE GANG, DER ER NORDISK

ECu-FORMAND

I omtale af den ny ECU-formand Øystein Ogre i sidste nummer af

KIROPRAKTOREN kom til at stå, at det er første gang, at en nordisk

kiropraktor er formand. Det er ikke korrekt. Den danske kiropraktor

Arne Christensen var formand for ECU i perioden 1978-

88. Imidlertid er det første gang en norsk kiropraktor er formand.

Redaktionen beklager fejlen!

AcuPharma A/S

Carbo nåle, 500 stk.

fra Kr. 105,00

Smertefri

Seirin nåle, 100 stk.

fra Kr. 90,00

AcuPharma A/S

Præstemarksvej 10 A

4000 Roskilde

ASP nåle, 200 stk.

fra Kr. 375,00

Alle priser er ekskl. moms

og opnås som mængderabat!

Tjek vores webshop!

www.acupharma.dk

Tel +45 7022 8838

Fax +45 4421 0302

info@acupharma.dk

NKF’S juBILÆuMSKONFERENCE

Den norske kiropraktorforening markerer sit 75 års jubilæum i Bergen

den 21-23. oktober 2010 med en international konference, som bærer

titlen Ny indsigt i det autonome nervesystem. NKF’s leder Øystein Ogre

udtaler:

- Vi glæder os til at blive opdateret om den seneste forskning inden for

dette felt. Det er grund til at tro, at det autonome nervesystem påvirker

de fleste funktioner i kroppen på en eller anden måde, men hvad er dokumenteret?

Det bliver spændende at se, hvordan foredragsholderne vil

vinkle dette og sætte det i sammenhæng med kiropraktik.

Læs mere om konferencen på www.nca2010.com

FICS HAR FÅET NY PRÆSIDENT

Den internationale sportskiropraktor organisation FICS har netop valgt

den amerikanske kiropraktor Sheila Brown, som ny præsident for de kommende

fire år. Sheila Brown afløser afgående præsident Roland Noirat.

uDGIVELSESPLAN 2010

Blad: Annoncedeadline: Udgivelsesdato:

Nr. 6 10. november 2010 Uge 49

Himmelev Sundhedshus

søger autoriseret kiropraktor

eller fysioterapeut med manuel terapi

Vi er foreløbig en læge, tandlæge og massør som

ligger i samme hus.

Du er selvstændig med eget ydernummer og søger

fællesskab fagligt og socialt.

Der er for nuværende ikke et patientgrundlag.

20-80 m 2 ledig til behandlingsrum. Indflytningsklart,

men kan kræve en mindre ombygning.

Læs om os på Himmelevsundshedshus.dk eller

kontakt Camilla Lætgaard (tandlæge) på

info@himmelevtand.dk eller 2261 4193.

Klinikken følger ikke standardkontraktens punkter

vedrørende opsigelsesvarsler og fravalg af konkurrence/

kundeklausuler


ANNONCE

Komplet IT løsning til kiropraktorer

CGM Denmark har videreudviklet IT-systemet

Xdont, så det nu er skræddersyet til kiropraktorer.

Med Xdont kan du holde styr på dine

patienter, dine aftaler og din økonomi. Du kan

afregne med Sygeforsikringen Danmark og

med kommuner via e-fakturering, samt gøre

månedsafslutningen nem med massefakturering.

Journal-kontinuationen med fraser giver

en hurtig og nem behandlingsregistrering

m.m.

Vi har masser af erfaring!

CGM Denmak er i dag Danmarks største leverandør

af IT-systemer til praktiserende læger

og fysioterapeuter. Xdont anvendes allerede

af mere end 90 % af alle danske fysio-

terapeuter og er således en yderst velafprøvet

platform.

Nyt navn, samme folk

Vi har siden 2008 været ejet af CompuGroup,

verdens største leverandør af IT tjenester til

den primære sundhedssektor. Derfor skifter

Profdoc nu navn til CompuGroup Medical

Denmark. Selvom navnet skifter, så leverer vi

stadig samme gode service som før.

Mere information om Xdont og CGM

Denmark kan hentes på vores website:

compugroupmedical.dk


MArkedsPlAdsen

xxx

leDIGe STIllINGeR

KIRoPRAKToR SØGeS TIl HolBæK

vi har brug for en engageret kollega/turnusassistent, der kan hjælpe med at

klare tilgangen af nye patienter. Stillingen har tidligere været besat, så patientgrundlaget

er i orden. vi sætter patienten i centrum og har god atmosfære i klinikken

samt godt samarbejde med områdets øvrige behandlere. Du må gerne

interessere dig for idrætskiropraktik. mulighed for kompagniskab. Tiltrædelse

og arbejdstid efter aftale.

Anne møller Andersen, kiro.ama@mail.dk, tlf. 5943 4382

KIRoPRAKToR SØGeS TIl NæSTveD

Kiropraktisk klinik søger en kollega med tiltrædelse efter aftale. Du skal kunne

arbejde selvstændigt og være interesseret i at indgå løbende generationsskifte.

vi er en gammel velrenommeret klinik med et stort patientgrundlag fra Næstved

og opland. vi har digital røntgen samt elektronisk journal.

Klinikken er indrettet med 2 behandlingsrum og kan udvides også til andre

specialer efter dit ønske.

Skriftlig henvendelse til: mogens H. Nielsen, Ndr. Farimagsvej 1A, 4700

Næstved. Tlf. 5572 1220 - mail: kiropraktor@mogenshnielsen.dk

KIRoPRAKToR elleR TURNUSASSISTeNT SØGeS

Der er nok at se til i det Nordjyske, og vi kunne godt bruge en kollega mere.

Klinikken huser 3 kiropraktorer og 1 fysioterapeut. Klinikkens kerneydelse

er forebyggende behandling samt integration af kiropraktisk behandling i en

sund levestil. vores motto er: “Kiropraktik er for hele familien”. Da forebyggelse

ligger os nært, mener vi, det er naturligt, at kiropraktoren får mulighed for at

undersøge børnene så tidligt som muligt. Ca. 20 % af vores patienter er mellem

0 og 15 år. Send en ansøgning eller kig forbi og se om klinikkens værdier appellerer

til dit kiropraktiske livssyn.

venligst michael Feiner - feinerpvt@home4.gvdnet.dk og Jacob villefrance

-Jacob.villefrance@gmail.com - Stengade 6, 9000 Aalborg, tlf: 9813 4606.

ASSITeNT elleR TURNUSASSISTeNT TIl KØGe

vi søger en ny kollega til klinik i midten af Køge. ved tiltrædelse vil kalenderen

hurtigt blive fyldt. vi er en klinik, der lægger meget vægt på at være evidensbaseret,

hvorfor vi har et godt samarbejde med læger og fysioterapeuter i

området. vi har desuden direkte digital røntgen på klinikken. Desuden vil der

være gode muligheder for videreuddannelse. Stillingen er på 25-35 timer efter

aftale. Tiltrædelse hurtigst muligt. Hvis du kunne tænke dig at høre mere, så

skriv lidt om dig selv til: info@aph-klinikken.dk eller ring på: 5665 0243. Se

evt. mere på www.aph-klinikken.dk

KIRoPRAKToR SØGeS På FYN

Kiropraktisk Klinik i Ringe søger en fuldtidskiropraktor eller turnusassistent til

øjeblikkelig tiltrædelse. Du vil overtage en eksisterende stilling, så der bliver

nok at se til. Røntgen med digital fremkaldelse findes på klinikken. Du kan

læse mere om klinikken på www.kiroringe.dk. Henvendelse til: mette Amstrup,

Jernbanegade 19, 5750 Ringe, Tlf.: 6262 1772, mette.amstrup@kiroringe.dk

KIRoPRAKToR SØGeR velUDDANNeT KIRoPRAKToR

TIl SIN KlINIK I SYDSPANIeN.

Klinikken med 3 behandlingsrum ligger i centrum af Fuengirola, og har fungeret

i mere end 22 år. mogens Dahl var den første kiropraktor i Andalusien og nr. 7

i hele Spanien. Du skal have interesse i klassisk kiropraktik, hvor behandling af

rygsøjlen i relation til nervesystemet er dit primære mål og din kunst. Kontakt os

på: info@chiro-dahl.com. venligst Kiropraktor mogens Dahl

Al henvendelse vedr. annoncering rettes direkte til Tuen-media, annonce@tuen.dk. Deadline nr. 6: 10. november 2010

Bemærk: maks. antal ord i rubrikannoncer på markedspladsen er 80.

30 0KIROPRAKTOREN NR.5 2010

WeST:loFT SØGeR KIRoPRAKToR/TURNUSASSISTeNT

Da der stadig er utrolig stor efterspørgsel efter vores ydelser, søger vi en ny

kiropraktor, der kan indgå i vores dynamiske team på 8 kiropraktorer. Historisk

set har vi ansat en ny kiropraktor om året, hvorfor du kan forvente en fuld

kalender i løbet af kort tid. Der lægges vægt på tværfaglig og evidensbaseret

behandling. Der vil være gode løn- og ansættelsesvilkår. Tiltrædelse efter aftale.

Skriftlig ansøgning sendes til: Kiropraktorerne west:loft, Axeltorv 8, 2. sal, 1609

København v - kiro@kiroaxeltorv.dk

KIRoPRAKToR HAlvTIDS/HelTIDS elleR BARSelSvIKAR SØGeS

Hjælp søges til min klinik. Jeg er meget interesseret i at fastansætte en kiropraktor

enten fuldtid eller deltid, så det søger jeg fortsat. Nu er jeg oven i købet i den

lykkelige situation at være blevet gravid, og går derfor på barsel i januar og

februar 2011. Derfor har jeg et akut behov for assistance på klinikken i disse

to måneder. er du allerede ansat et andet sted, og bare ønsker at supplere din

indtægt i disse måneder, er her muligheden for det. Stor fleksibilitet omkring

ønskede arbejdstider. Gode lønforhold.

Kontakt mig på telefon eller e-mail for yderligere informationer:

mette Helene Clausen - Kiropraktorcenter midtsjælland, Jernbanevej 2, 4340

Tølløse - Tlf: 59 18 28 38 eller 40 40 49 15 - mail: metteclausen@gmail.com -

www.ryg-ekspert.dk

KIRoPRAKToR SØGeS TIl ANSæTTelSe 1.10 elleR HURTIGST mUlIGT.

Stillingen, der ønskes besat, er en bestående stilling. vi er en tværfaglig klinik

i udvikling, hvor patienten er i centrum og kiropraktoren er den naturlige

tovholder. Klinikken tilbyder kiropraktik, fysioterapi, akupunktur, massage,

genoptræningsfaciliteter, mensendieckgymnastik og Pilatesundervisning. De

fysiske faciliteter består af 4 kiropraktorrum, 2 akupunkturrum, 2 fysioterapirum,

2 massagerum, lille træningssal og motionscenter med badefaciliteter. I alt 700

m2 lyse lokaler i èn af gågaderne i Silkeborg centrum. Hvis du har lyst til at høre

nærmere om mulighederne kontakt: lisbeth lantto på ll@silkeborgrygcenter.dk

eller: ole Hansen på oh@silkeborgrygcenter.dk eller ring på: 8681 2005.

KØB / SAlG / leJe

veleTABleReT KIRoPRAKToR KlINIK På FYN TIl SAlG.

* 2 behandlingsrum.

* Røntgen og digitalfremkalder.

* Ydernummer.

* Cliniccare.

Kontakt: Deloitte, odense, att. ckolin@deloitte.dk.

KIRoPRAKTISK KlINIK DRoNNINGlUND TIl SAlG omGåeNDe

På grund af alvorlig sygdom sælges Kiropraktisk Klinik Dronninglund ved Hans

Richard Pedersen. Klinikken blev etableret i 1987 og har ydernummer, men

dette er ikke bundet til klinikadressen. lokalerne er på 98 m2. Husleje og varme

koster ca. kr. 5.400 pr. måned. Der er meget lave udgifter, hvilket giver en høj

overskudsgrad på 68 %. Klinikken har Cliniccare og benytter digitalt røntgen.

Klinikken sælges for kr. 900.000,-. For yderligere information, kan du kontakte

kiropraktor Hans Richard Pedersen på e-mail hans.r.pedersen@mail.dk, Karen

Pedersen tlf. 9843 1628 eller kiropraktor Nis Alnor, Sdr. Stationsvej 41, 4200

Slagelse, tlf.: 5853 5858, e-mail nis.alnor@slagelsekiropraktoren.dk

GoNSTeAD CeRvICAl CHAIR KØBeS

Henvendelse til: Susanne lynge, Kiropraktisk Center, Brønderslev. Tlf.: 9882

2544.


SUNDHED – TRYGHED – FRIHED

FOR MEDLEMMER AF DANSK KIROPRAKTOR FORENING

ANNONCE

Med DKF´s pensionsaftale er du omfattet af en god pensionsordning, som også sikrer dig og familien

en solid økonomisk dækning, hvis uheldet er ude.

Pensionsaftalen omfatter særlige dækninger og vilkår, som du ikke opnår andre steder. Hvis du vil have

det optimale ud af pensionsordningen, skal du træffe en række valg, og det er derfor vigtigt, at du

kontakter Willis for en personlig rådgivning.

Willis er uvildig rådgiver, og vi kan derfor også rådgive om dine øvrige personforsikringer og pensionsopsparinger.

Din kontaktperson i Willis er Bo Thomas Nielsen, tlf. 88 13 97 31, btn@willis.dk.

Se mere om pensionsordningen på www.willisview.dk/kiropraktor-foreningen.

FAGINVALIDEDÆKNING

FRIVILLIG BEHANDLINGSFORSIKRING

LEMPELIGE HELBREDSOPLYSNINGER

LAVE ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER

FLEKSIBLE INVESTERINGSMULIGHEDER

LØBENDE OPTIMERING AF PENSIONSAFTALEN

UVILDIG RÅDGIVNING


Afsender:

Dansk Kiropraktor Forening

vendersgade 6, 2. tv.

1363 København K.

ID-Nr.: 42726

Salg og service

af behandlingsborde

F. L. Automatic er leverandør af

behandlingsborde til kiropraktorer.

Gennem mere end 20 år har vi leveret

behandlingsborde fra Atlas, Lloyd og Zenith

samt renoverede behandlingsborde

til danske, svenske, norske og tyske kiropraktorer.

Vi fremstiller også automatiksystemer

til påmontering på stort set alle typer

behandlingsborde.

F.L. Automatic

Haslund Klostervej 23

8900 Randers

Tlf: +45 8644 5122

Fax: +45 8644 5152

www.flautomatic.dk

Forny et ældre behandlingsbord!

Vores motor- og hydrauliksystem gør det

nemt at betjene et ældre behandlingsbord,

der normalt kræver en manuel og anstrengt

betjening. Systemerne giver ældre behandlingsborde

nøjagtig den samme lette betjening,

som findes på nye behand-lingsborde.

Reservedele

Vores veludstyrede værksted gør det desuden

muligt for os at fremstille specielle reservedele.

Det kan f.eks. være en specifik reservedel til et

specielt eller udgået behandlingsbord – eller

dele til røntgenudstyr.

Et godt tilbud

Se også vores aktuelle lagerliste over

renoverede behandlingsborde på

www.flautomatic.dk

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!