kiropraktoren nr. 5 - oktober 2010 - Dansk Kiropraktor Forening

NR.5 2010 

1 0KIROPRAKTOREN NR.5 2008 

Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening 

TEMA: KVALITETSSIKRING – TÆT PÅ 

På vej mod Den Danske Kvalitetsmodel i praksis 

KIROPRAKTORFONDENS 

FORSKNINGSTEMADAG 

Hvordan måles kvalitet i kiropraktorpraksis? 

NIKKB NYT 

Netværk af forskningsklinikker tager form

Bestyrelsens leder · oktoBer 2010 

2 KIROPRAKTOREN NR.5 2010 

VI skal Ikke opfInde 

den dybe tallerken 

På kiropraktorfondens nyligt afholdte temadag om kvalitetsudvikling og forskning i kiropraktorpraksis 

kom Ulla Astmann, der både er formand for danske regioners sundhedsudvalg og regionrådsformand 

i region nordjylland, med en række klare udmeldinger om kiropraktorområdet. regionerne betragter 

kiropraktorerne som en kompetent faggruppe, der kan komme til at spille en mere betydningsfuld rolle i 

behandlingen af personer med ”ondt i bevægeapparatet”. Fordi der i fremtiden bliver mangel på arbejdskraft 

i sygehusvæsenet, og fordi kravene til sammenhæng i sundhedsvæsenet er stigende. 

det er afgørende, at regionerne sørger for, at fx datafangstmoduler 

også kan bruges i det fremtidige kvalitetsarbejdet 

på kiropraktorområdet, og at regionerne gør sig 

klart, at forandringer ikke sker af sig selv, men kræver en 

solid kvalitetsorganisation, hvor kiropraktorpraksiskonsulenter 

har en naturlig plads. 

selvom ordene var venlige, ved vi godt, 

at vi kun opnår denne position, hvis vi 

selv kan levere varen. Faglig kompetence 

er et must. Vejen dertil går bl.a. gennem 

kliniske retningslinjer, forløbsprogrammer 

for udvalgte patientgrupper, efteruddannelse 

og måling af kvalitet. 

samarbejde og vidensdeling med andre 

faggrupper er naturlige forudsætninger 

for sammenhængende patientforløb. 

Vi har selv en opgave. sammen med de 

praktiserende læger skal vi finde ud af, 

hvilke patientgrupper det giver mest nytte samarbejde om. kommunikationsformen vil typisk foregå 

elektronisk. derfor har vi i den seneste overenskomst med regionerne aftalt, at alle kiropraktorer senest 

den 1. oktober 2013 skal føre elektroniske journaler og have et praksissystem, der kan håndtere godkendte 

MedCom–standarder for elektronisk kommunikation i sundhedsvæsenet. 

Inden længe kommer regionerne med deres bud på en kvalitetsstrategi for hele praksissektoren. Ulla 

Astmann nævnte, at planen bl.a. skal være med til at sikre, at gode koncepter og løsninger på tværs af 

praksisgrupperne genbruges. der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken flere gange. derudover 

skal den danske kvalitetsmodel tilpasses til hvert enkelt område. 

det er absolut mål, vi kun kan være enige i. At nå disse mål kræver, at kiropraktorer og regioner samarbejder. 

Men at nå dem kræver også, at regionerne påtager sig det overordnede ansvar. det er afgørende, 

at regionerne sørger for, at fx datafangstmoduler også kan bruges i det fremtidige kvalitetsarbejdet på 

kiropraktorområdet, og at regionerne gør sig klart, at forandringer ikke sker af sig selv, men kræver en 

solid kvalitetsorganisation, hvor kiropraktorpraksiskonsulenter har en naturlig plads. 

Vi er klar til at yde en helhjertet indsats. Vi forventer, at regionerne tilsvarende sætter handling bag de 

flotte ord fra temadagen.

Indhold 

02 leder: VI skal Ikke opfInde den dybe tallerken 

04 tema: next-stop den danske kValItetsmodel 

Hele praksissektoren skal omfattes af den danske kvalitetsmodel. For at koordinere 

kvalitetsindsatsen fremlægger regionerne inden længe en kvalitetsstrategi for hele praksissektoren. 

05 tema: sådan kan kIropraktorer følge nyeste eVIdens 

8 kiropraktorklinikker har prøvet kræfter med den metode, som sygehusene bruger til at måle behandlingskvalitet 

med. Projektet viser, at metoden kan anvendes. lænderygpatienter kan tilmed glæde sig over, 

at der er udviklet kvalitetsindikatorer for at forbedre behandlingen. 

09 tema: potentIale tIl Verdensklasse 

nIP-kiropraktik blev ledet af den overordnede projektleder MPH Birgitte randrup krog fra det nationale 

Indikatorprojekt (nIP). Hvordan oplever hun projektets resultater og potentialer, og hvad har nIP 

ellers i gang i primærsektoren? 

10 tema: at sammenlIgne sIg med andre gIVer InspIratIon 

en af de 8 testklinikker i nIP-kiropraktik var Viborg-klinikken kiropraktorerne i Palæ, som kiropraktor 

tue kallestrup er indehaver af. Hvordan oplevede han at blive kvalitetsmålt, og hvad fik klinikken ud af 

at deltage? 

11 tema: læger og tandlæger lægger sIdste hånd på kValItetsproJekterne 

speciallægerne, tandlægerne og de alment praktiserende læger er alle i gang med kvalitetsudvikling af 

behandlingen af deres patienter. der er stor forskel på, hvor langt de er nået. 

14 kIropraktor koordInerer akkredIterIng af hospItal 

kiropraktor Janni Bang praktiserer som klinikansat kiropraktor i den ene del af sit arbejdsliv. I den anden 

er hun ansat som akkrediteringskoordinator på et hospital, hvor hun varetager kvalitetssikringsopgaver. 

15 nIkkb-nyt 

20 tema: kIropraktorfondens forsknIngstemadag 2010 

Hvordan måles kvalitet på kiropraktorområdet? nIP og andre metoder til kvalitetssikring. Interessen og 

velviljen for kvalitetsarbejdet på kiropraktorområdet manglede ikke, da kiropraktorer, regionale embedsmænd, 

politikere og andre interesserede var samlet til kiropraktorfondens forskningstemadag. 

24 dkf’s årsmøde 2010 afholdes I horsens 

kkF Midtjylland præsenterer lokaliteterne, og dskkB afslører overskrifterne i det faglige arrangement. 

26 dkf forUm: kIropraktorernes nye samlIngssted 

nu kan alle medlemmer mødes i det nye dkF Forum. dkF Forum er et univers eksklusivt for medlemmer 

af foreningen, hvor man kan følge det interne liv i foreningen samt netværke med kolleger. 

28 kort nyt 

30 markedspladsen 

NR.5 2010 

1 0KIROPRAKTOREN 0 

NR.5 2008 

Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening 

TEMA: KVALITETSSIKRING – TÆT PÅ 

På vej mod Den Danske Kvalitetsmodel i praksis 

KIROPRAKTORFONDENS 

FORSKNINGSTEMADAG 

Hvordan måles kvalitet i kiropraktorpraksis? 

NIKKB NYT 

Netværk af forskningsklinikker tager form 

forsIden 

I år 2010 forenes 

KiropraKtoren med 

naturen. hvis du ser godt 

efter, kan du hver gang 

genfinde vores logo i 

forsidens naturbillede – I 

indholdsfortegnelsen kan 

du se, om du har gættet 

rigtigt. 

Tidsskrift for medlemmer af 

Dansk Kiropraktor Forening 

ISSN 1395-8496 


Vendersgade 6, 2.tv. 

1363 københavn k 

telefon 3393 0400 

dkf@danskkiropraktorforening.dk 

www.danskkiropraktorforening.dk 

Artikelforslag modtages gerne. 

kontakt redaktionen. 

Redaktionsgruppe 

redaktør (ansvarshavende): 

peter kryger-baggesen 

redaktionen: 

Jakob bjerre 

tanja skov Carlsen 

karina sol 

Annoncedeadline 

kIropraktoren nr. 6 

Udkommer i uge 49. 

deadline for annoncer: 

10. november 2010 

04 

09 

11 

24 

Tilrettelæggelse og produktion 

tuen-media as 

forsidefoto: www.colourcox.com 

KIROPRAKTOREN NR.5 2010 03

xxx 

» 

4 0KIROPRAKTOREN NR.5 2010 

NexT-SToP 

Den Danske Kvalitetsmodel 

Hele praksissektoren skal omfattes af Den Danske Kvalitetsmodel. For at koordinere 

kvalitetsindsatsen og sikre, at alle praksisområder arbejder systematisk med kvalitetssikring, 

og kan genbruge gode koncepter og løsninger på tværs af praksisgrupper, fremlægger 

regionerne inden længe en kvalitetsstrategi for hele praksissektoren. 

Professionen tilkendegav allerede tilbage ved forhandlingerne 

af 2007-overenskomsten, at man 

gerne ville omfattes af den danske kvalitetsmodel. 

På den baggrund har et udvalg bestående af repræsentanter 

fra dkF og professionen samt relevante 

sundhedsmyndigheder i den seneste overenskomstperiode 

arbejdet med, hvordan professionen kan 

blive omfattet af den danske kvalitetsmodel. 

Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er et 

nationalt og tværgående kvalitetsudviklingssystem 

for sundhedsvæsenet. Kvalitetsmodellen 

skal sikre ensartet kvalitet, uanset hvor i 

landet patienter behandles. 

HvAD eR KvAlITeT? 

Der eksisterer et utal af definitioner på kvalitet. Institut 

for Kvalitetssikring og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 

(IKAS), der koordinerer udviklingen af Den Danske Kvalitetsmodel, 

definerer kvalitet således: 

”egenskab ved en ydelse eller et produkt, der betinger 

ydelsens eller produktets evne til at opfylde behov eller 

forventninger.” 

WHO’s 5 punkter i relation til kvalitet: 

1. Høj professionel standard 

2. Høj patienttilfredshed 

3. Helhed i patientforløbet 

4. minimal patientrisiko 

5. effektiv ressourceudnyttelse” 

IKAS operer desuden med begreberne faglig, klinisk, organisatorisk 

og patientoplevet kvalitet. 

Kilde: www.IKAS.dk (Institut for Kvalitetssikring og Akkreditering 

i Sundhedsvæsenet) 

et af de bærende tiltag, som udvalget har iværksat, er 

pilotprojektet nIP-kiropraktik, der er gennemført i regi 

af det nationale Indikatorprojekt (nIP) og som du kan 

læse mere om på de næste sider. 

Inden udgangen af 2010 skal overenskomstparterne 

på baggrund af regionernes fremlagte kvalitetsstrategi 

aftale, hvilke konkrete initiativer der skal iværksættes 

på kiropraktorområdet med udgangspunkt i den 

danske kvalitetsmodel. derudover er der ligeledes i 

overenskomstregi igangsat et arbejde med udvikling 

af kliniske retningslinjer inden for det billeddiagnostiske 

område samt videreudvikling af den digitale 

røntgenserver kirPACs. 

DeN DANSKe KvAlITeTSmoDel 

Den Danske Kvalitetsmodel (DDKm) er et nationalt og 

tværgående kvalitetsudviklingssystem for sundhedsvæsenet. 

Kvalitetsmodellen skal sikre ensartet kvalitet, uanset 

hvor i landet patienter behandles. 

DDKm bygger på akkreditering. Det er et system, der 

skaber løbende læring og kvalitetsudvikling. 

DDKm er bygget op af standarder for god kvalitet - 

akkrediteringsstandarder. Standarderne udarbejdes 

sammen med professionelle fra de relevante sektorer. 

en central del af Den Danske Kvalitetsmodel er en 

uvildig vurdering af alle institutioner, der er omfattet 

af modellen. Fra 2010 til 2012 vil alle sygehuse blive 

vurderet efter standarderne i modellen. 

Det er Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet, 

IKAS, der under ledelse af en bestyrelse med 

repræsentanter for de involverede parter, varetager 

den konkrete udvikling af DDKm. 

Kilde: www.IKAS.dk (Institut for Kvalitetssikring og Akkreditering 

i Sundhedsvæsenet) 

ks

Metoden går ud på, at en gruppe af fagfolk afsøger, 

hvad der er evidens for at gøre inden for et bestemt 

sygdomsområde. Gruppen beslutter sig for, hvordan 

denne evidens kan omformes til indikatorer, der kan 

måle og evaluere, om der gøres det, der er evidens 

for at gøre. til samtlige indikatorer fastlægger gruppen 

et mål for, hvornår indikatoren er opfyldt, således 

at kvaliteten er tilfredsstillende. dette mål kaldes en 

standard. 

Indikatorbaseret kvalitetsmonitorering hedder denne 

metode, som udgør en grundpille i den danske 

kvalitetsmodel. I sin danske form udvikles og varetages 

metoden af offentlige institution det nationale 

Indikatorprojekt (nIP). 

der er i dag udviklet indikatorprojekter inden for så 

forskellige sygdomsområder som fx kol og diabetes. 

nu er metoden også blevet afprøvet inden for lænderygområdet 

i kiropraktorpraksis. 

Foto: TSC 

NIP-KIRoPRAKTIK 

Sådan kan kiropraktorer følge nyeste evidens 

8 kiropraktorklinikker har prøvet kræfter med den metode, som sygehusene bruger til at måle 

behandlingskvalitet med. Projektet viser, at metoden kan anvendes. Lænderygpatienter kan 

tilmed glæde sig over, at der er udviklet kvalitetsindikatorer for at forbedre behandlingen. 

Kiropraktor Line Press Sørensen styrede det 1,5-årige 

NIP-projekt som sundhedsfaglig proceskonsulent. 

Hun er i øvrigt også medlem af DKF’s bestyrelse 

9 evidensindikatorer 

- nIP-kiropraktik blev sat i gang for at se, om det var 

muligt at udvikle anvendelige evidensbaserede indikatorer 

til at måle og overvåge behandlingen af lænderygpatienter 

i kiropraktorpraksis. resultaterne viser, at 

det var det, fortæller kiropraktor line Press sørensen, 

som styrede det 1,5-årige nIP-projekt som sundhedsfaglig 

proceskonsulent. 

Gruppen, som udviklede indikatorerne, bestod af 

primært kiropraktorer, men også læger. kiropraktorerne 

var udvalgt for at sikre en bred repræsentation 

af professionen. der var både klinikere fra primær- og 

sekundærsektoren samt forskere og repræsentanter fra 

uddannelsesmiljøet. 

Udover at det overordnede resultat er positivt, hvad 

har projektet så ellers medført af spændende erfaringer? 

- Blandt andet var udviklingen af indikatorer en 

spændende proces. Indikatorgruppen startede med 22 

kVAlItetssIkrInG - tÆt PÅ 

BAGGRUNDeN FoR NIP-KIRoPRAKTIK 

Udvalg til fremme af Kvalitetsudvikling på Kiropraktorområdet besluttede 

i sommeren 2008 at udvikle og pilotteste sygdomsspecifikke 

kvalitetsmål på lænderygområdet til brug i kiropraktorpraksis. 

Udvalget blev nedsat af Regionernes lønnings og Takstnævn (RlTN) og 

Dansk Kiropraktor Forening (DKF) i forbindelse med landsoverenskomst 

for kiropraktisk behandling, 2007. I formandsstolen sidder 

DKF’s formand Peter Kryger-Baggesen, som repræsenterer DKF sammen 

med bestyrelsesmedlemmerne Rikke Krüger Jensen. Foruden medlemmer 

fra de 5 regioner var følgende eksterne parter repræsenteret: 

DSKKB, NIKKB, Det Nationale Indikatorprojekt, Institut for Kvalitet og 

Akkreditering i Sundhedsvæsenet og Sundhedsstyrelsen. 

Udvalget har haft til opgave at undersøge konsekvenser af at indføre 

Den Danske Kvalitetsmodel på kiropraktorområdet samt komme med 

forslag til, hvordan modellen kan implementeres. Som led heri gennemførte 

udvalget NIP-Kiropraktik. Udvalget afslutter i disse uger sit 

arbejde med en rapport, som indeholder anbefalinger om evt. videreførsel 

af NIP-Kiropraktik-projektet. Rapporten offentliggøres på: www. 

danskkiropraktorforening.dk 



forslag til indikatorer, som det var nødvendigt at reducere 

voldsomt for anvendelighedens skyld. Udvælgelsen 

skete primært på baggrund af, hvilke indikatorer 

der fandtes bedst evidens for, og hvor indikatorgruppen 

vurderede, at der var mest kvalitetsforbedring 

vundet; det skete dog ikke uden heftig, men konstruktiv 

diskussion fagfolkene imellem, fortæller line Press 

sørensen, og fortsætter: 

- desuden er jeg meget imponeret over, hvor godt 

indikatorerne er blevet modtaget af de 8 testklinikker. 

Resultatet: Det endelige indikatorskema med de justeringer, som testen i klinikkerne gav anledning til 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


NIP-kiropraktik indikatorskema. 5. januar 2010. Det Nationale Indikatorprojekt. www.nip.dk. 

Foto: TSC 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: TSC 

det har også været spændende og meget givende at 

høre deres tilbagemeldinger efter testfasen, og så har 

de har alle fundet det udviklende at være med, beretter 

hun. 

Testen 

testklinikkerne inkluderede nye lænderygpatienter 

over 18 år, indtil minimum 25 patienter var inkluderet 

pr. klinik. registreringen forgik på papirskemaer 

på baggrund af journalen efter patientens 4. besøg.

Foto: TSC 

- erfaringerne fra testfasen medførte, at indikatorgruppen 

besluttede at beholde alle 9 indikatorer, men 

at reducere registreringen i forhold til anamnesen, 

som oprindelig bestod af op til 18 punkter. desuden 

blev standarden sænket for tre indikatorer, og tidsrammen 

blev øget for effektmål og revurdering, fortæller 

line Press sørensen, og uddyber: 

- Jeg tror, noget af det vigtigste ved en lænderygbehandling 

er, at man tilpasser behandlingen efter den 

enkelte patients behov, således at selve behandlingen 

varierer efter, hvilken arbejdsdiagnose man stiller. dette 

er netop en udfordring i forhold til indikatorudvikling, 

som jo til dels sikrer en ensretning af praksissen 

på nogle områder. I forhold til vores indikatorer er jeg 

specielt glad for, at indikatorgruppen valgte at indføre 

selvrapporteret effektmål og koble det sammen med 

revurdering af patienten i de tilfælde, hvor patienten 

ikke har oplevet forbedring efter fire behandlinger eller 

minimum en måned efter behandlingsstart. 

siger projektresultaterne noget om kvaliteten af den 

lænderygbehandling, der foregår i kiropraktorpraksis 

i dag? 

- Ja, det gør den. Jeg er personligt glad for, at selvrapporteret 

effektmål, der angiver patienternes vurdering 

af behandlingseffekten, er opfyldt så flot. til gengæld 

har indikatorgruppen måtte tage til efterretning, 

at andre indikatorer, heriblandt anamnese, har scoret 

lavt i forhold til den fastsatte standard. Alt i alt adskiller 

vores resultater sig ikke væsentligt fra testresultaterne 

fra opstarten af de andre sygdomsområder i nIP. 

når det er sagt, så skal man også være opmærksom på, 

at det er et lille patientgrundlag, der ligger til grund 

SåDAN KAN DU STARTe 

Alle er velkomne til at bruge materialet til 

at påbegynde kvalitetssikring i deres egen 

klinik – se indikatorerne og standarderne 

på forrige side og læs mere på www.nip. 

dk - søg efter ”NIP-Kiropraktik”. 

» 

Foto: TSC 

for resultaterne (25 patienter pr. klinik.) resultaterne 

kan mest bruges til at se, om registreringen er 

mulig, og som pejlemærke for indikatorgruppen om, 

hvorvidt nogle indikatorer har været for omfattende 

eller standarderne har været fastsat for højt. 

Hvorfor indikatorbaseret monitorering? 

line Press sørensen forklarer, at indikatorbaseret 

kvalitetsmonitorering gør det muligt at implementere 

guidelines og forskning ind i den kliniske hverdag. 

Ved at måle kvaliteten kan man også udpege 

de områder, der kræver ekstra fokus. Imidlertid skal 

man være opmærksom på, at det kun er netop de 

udvalgte indikatorer, man baserer kvalitetsvurderin- 

Den største positive gevinst ved denne form for 

kvalitetsmåling i kiropraktorpraksis er, at 

kiropraktorerne får en skræddersyet opskrift på, hvordan 

de sikrer, at deres klinik følger den nyeste evidens på 

lænderygområdet. Det offentlige får samtidig en garanti 

for, at klinikker, som opfylder indikatorerne, 

leverer en evidensbaseret udredning og behandling. 

gen på, og når der er noget, der sættes spot på, vil der 

være andet, der ligger i skygge, påpeger hun. 

- den største positive gevinst ved denne form for 

kvalitetsmåling i kiropraktorpraksis er, at kiropraktorerne 

får en skræddersyet opskrift på, hvordan de 

sikrer, at deres klinik følger den nyeste evidens på 

lænderygområdet. det offentlige får samtidig en garanti 

for, at klinikker, som opfylder indikatorerne, 

leverer en evidensbaseret udredning og behandling, 

konkluderer line Press sørensen. 

Fremtiden 

Indikatorgruppen har anbefalet, at projektet videre- 


KIROPRAKTOREN NR.5 2010 07 

Foto: TSC

xxx 

NIP-KIRoPRAKTIK 

• Forankret organisatorisk i Det Nationale Indikator 

Projekt (NIP). 

• Gennemført i samarbejde med DSKKB og NIKKB og 

på basis af kvalitetssikringsprojektet lændesmerter 

og kiropraktik. et dansk evidensbaseret kvalitetssikringsprojekt. 

• Kiropraktorer og læger udarbejdede 9 indikatorer, 

der i praksis kan måle og evaluere kvaliteten af 

lænderygbehandling i kiropraktorpraksis baseret på 

nyeste evidens. 

• Indikatorgruppen bestod af: Forskningsleder, professor, 

ph.d., kiropraktor Jan Hartvigsen, NIKKB og 

Institut for Idræt og Biomekanik, SDU (formand) 

- Studieleder, ph.d. kiropraktor Henrik Hein lauridsen, 

Klinisk Biomekanik, SDU - ledende kiropraktor, 

ph.d.-stud. Søren o’Neill, Rygcenter Syddanmark 

- Seniorforsker, ph.d., kiropraktor Gert Brønfort, 

NIKKB - Privatpraktiserende kiropraktor, formand 

for DSKKB, praksiskonsulent Region midtjylland lars 

Rud Rasmussen, Kiropraktorne i Skive - ledende 

overlæge, professor Claus manniche, Rygcenter 

Syddanmark - Privatpraktiserende kiropraktor Frank 

Føns Jensen, Kiropraktisk Klinik, Næstved - Chef 

for DAK-e, læge Søren Friborg, DAK-e, København 

- leder af DAK-e IT, læge Henrik Schroll, DAK-e, 

odense. 

Desuden tilknyttet: 

Dokumentalist: Seniorforsker, ph.d., kiropraktor 

Alice Kongsted, NIKKB, odense 

Klinisk epidemolog: Forskningsoverlæge, mD, 

ph.d., Søren Paaske Johnsen, Klinisk epidemiologisk 

afdeling, Aarhus Universitetshospital 

• læs rapporten: www.nip.dk. 



føres med henblik på fremtidig implementering i alle 

danske kiropraktorklinikker, i første omgang baseret 

på frivillighed. det er nu op til overenskomstparterne 

dkF og regionerne at tage stilling til, om og hvordan 

nIP-kiropraktik evt. skal videreføres. 

- Videreføres nIP-kiropraktik, tror jeg, den største 

udfordring på sigt vil ligge i at få klinikkerne til at 

rykke sig i forhold til opfyldelse af indikatorer. dette 

vil kræve en hensigtsmæssig implementering af indikatorerne 

og facilitering af kvalitetsudviklingen i klinikkerne, 

påpeger line Press sørensen. 

det tog ca. 5 minutter pr. patient at udfylde registreringsskemaet 

i forsøget. Videreføres projektet skal 

der dog udvikles en automatisk datafangst, som vil eli- 

minere tidsforbruget helt - men kun til registreringen: 

- selve kvalitetssikringen i klinikken, forventer jeg 

fortsat, vil kræve tid af klinikeren. Jeg tror fx, vi på sigt 

vil opleve, at der skal bruges mere tid på journalskrivningen. 

desuden vil klinikkerne formodentligt skulle 

bruge tid på at deltage i aktiviteter som erfaringsmøder 

i mindre grupper, audits, kurser og deciderede 

kvalitetsudviklingsseancer i klinikken. Projektet tyder 

på, at de fleste klinikker vil skulle opleve at ændre deres 

praksis noget for at kunne opfylde indikatorerne 

på sigt, og forandring tager altid tid at implementere, 

understreger line Press sørensen. 

tsC

PoTeNTIAle 

til verdensklasse 

NIP-Kiropraktik blev ledet af den overordnede projektleder MPH Birgitte Randrup Krog fra 

Det nationale Indikatorprojekt (NIP). Hun samler til daglig trådene i de mange projekter, 

som NIP har i gang inden for diverse sygdomsområder. Hvordan oplever hun projektets 

resultater og potentialer, og hvad har NIP ellers i gang i primærsektoren? 

Hvad er for dig/NIP at se det vigtigste resultat af 

NIP-kiropraktik? 

svært kun at pege på ét, men jeg kan bl.a. nævne: a) 

at det på forholdsvis kort tid har været muligt at demonstrere, 

at det kan lade sig gøre på et evidensbaseret, 

validt grundlag at udarbejde et sæt af kvalitetsindikatorer, 

der opfattes som klinisk meningsfyldte 

og anvendelige blandt de kiropraktorer, som meget 

samarbejdsvilligt har deltaget i pilottesten; b) at alle 

fagpersonerne har deltaget yderst engageret og konstruktivt 

– og at der således; c) er et godt grundlag 

for en videreførelse og systematisk implementering af 

kvalitetsudvikling inden for kiropraktorpraksis. 

Skal projektet udbredes, hvor ligger så de største udfordringer 

og de største potentialer? 

en af udfordringerne er at få etableret et it-datafangstsystem, 

således at den enkelte klinik/kiropraktor ikke skal 

bruge unødig tid på registrering. en anden udfordring er 

at få motiveret de enkelte klinikker til at deltage, således 

at det er med den positive tilgang og motivation, at indikatorbaseret 

kvalitetsmonitorering implementeres. det 

skal opleves som meningsfyldt ude i klinikkerne. Potentialet 

er vel – lidt stort tænkt – at kvaliteten af behandlingen 

i kiropraktorklinikkerne samlet løftes op i verdensklasse. 

Ikke dermed sagt, at den ikke er det i dag, men det 

ved vi jo ikke, før vi har dokumentationen! 

Hvor mange erfaringer har NIP høstet med indikatorbaseret 

kvalitetssikring i primærsektoren? 

der er repræsentation fra almen praksis med i indikatorgrupperne 

for henholdsvis diabetes og kol, hvor 

der således også er udviklet indikatorer gældende for 

almen praksis. det er dog på nuværende tidspunkt 

kun for diabetes, at (ca. 14 % af de) praktiserende 

læger via et særligt datafangstmodul, kan levere data 

til nIP om behandlingskvaliteten – og resultater 

vedr. disse offentliggøres for andet år i træk på www. 

sundhed.dk den 4. november 2010. Vi forventer at 

Projektleder MPH Birgitte Randrup 

Krog fra Det nationale Indikatorprojekt 

(NIP) ledte NIP-Kiropraktik. 

Foto: TSC 

kunne præsentere resultater for behandlingen af kolpatienter 

i almen praksis i løbet af 2011. og på lidt 

længere sigt forventer vi ligeledes indikatormonitorering 

af depressionsbehandlingen i almen praksis i 

nIP-regi. Herudover gennemfører vi et pilotprojekt 

i speciallægepraksis, hvor et sæt af udviklede indikatorer 

vedr. behandling af kronisk rhinosinuitis testes 

af privatpraktiserende øre-næse-halslæger. Herudover 

forventer vi i nær fremtid at påbegynde indikatorpilotprojekt 

for fysioterapiklinikker. 

Bliver indikatorbaseret kvalitetsmåling en ”tvungen 

del” af den kliniske hverdag i primærsektoren? 

I og med, at det er hensigten, at den danske kvalitetsmodel 

skal omfatte alle offentligt finansierede sundhedsydelser 

på tværs af sektorer, og denne også bygger på indikatorer 

(inkl. nIP-indikatorerne), må det forventes, at 

indikatorbaseret kvalitetsmålinger bliver udbredt til flere 

sundhedsudbydere – også kiropraktorerne. 

tsC 

xxx 

Foto: TSC 

Foto: TSC 

Foto: TSC 


xxx 

Kiropraktor Tue Kallestrup deltog som testkliniker i 

NIP-Kiropraktik, som udviklede kvalitetsindikatorer for 

lænderygbehandling: ”Jeg mener absolut, at indikatorbaseret 

kvalitetsmåling er anvendelig i praksis. Udvælgelsen 

af indikatorer tager afsæt i de gældende kliniske retningslinjer 

og er udvalgt af personer med indsigt i bedste 

faglige standard. Hvis målingen kan gennemføres ved 

indsamling af data via udtræk fra e-journaler, vil det 

være en utrolig nem måde at kvalitetssikre i praksis.” 



AT SAmmeNlIgNe SIg 

med andre giver inspiration 

En af de 8 testklinikker i NIP-kiropraktik var Viborg-klinikken Kiropraktorerne i Palæ, 

som kiropraktor Tue Kallestrup er indehaver af. Hvordan oplevede han at blive 

kvalitetsmålt, og hvad fik klinikken ud af at deltage? 

- Som kliniker gav forsøget anledning til gennemgang 

og optimering af klinikkens rutiner, dvs. opsætning af 

journal, optagelse af anamnese, undersøgelsesrutiner 

og patientforløb, fortæller Tue Kallestrup, og forklarer: 

- Det at få lejlighed til at sammenligne sig med andre 

klinikkers journalføring og patientforløb, giver inspiration 

og bestyrker en i, at det vi laver på klinikken, ikke 

er ”helt skævt”. Alt i alt synes jeg, det var en god og 

spændende oplevelse at medvirke som testklinik. 

Spændende proces 

Dagligdagen som testklinik var stort set uforandret. 

Klinikken udførte sine normale undersøgelsesrutiner 

og førte journaler som normalt. Første del af 

testfunktionen bestod i at uddrage data fra journaler 

og indføre disse i skemaer. Derudover fik patienterne 

udleveret spørgeskemaer som de selv udfyldte og 

indsendte. Anden del af testfunktionen bestod i at 

uddrage tilsvarende data fra anonymiserede journaler 

fra de øvrige testklinikker. Denne del, som kun 

var med, fordi der var tale om en test, tog mest tid: 

- Variation i journalernes opbygning gjorde det forholdsvist 

tidskrævende at finde frem til de relevante 

data. samtidig var det en rigtigt spændende proces, 

fordi jeg fik indblik i forskelle i journaloptagning og 

håndtering af patientforløb. det er mit indtryk, at 

anamneseindhold, undersøgelsesstrategier samt patientforløb 

grundlæggende er meget ens og af god 

kvalitet, beretter tue kallestrup. 

Anvendelig i praksis 

NIP-metoden måler, om klinikeren lever op til på 

forhånd fastlagte standarder, men tager ikke højde 

for alle de mange faktorer, som tilsammen påvirker 

behandlingssituationen: 

- Der er selvfølgelig mange forhold i patientforløbene, 

man ikke kan lave brugbare kvalitetsmålinger på 

i dag, og det er en svær manøvre at fastlægge entydige, 

gode målbare parametre. Det vil for eksempel typisk 

være svært at afgøre, om klinikeren skal vælge en 

behandlingsform frem for en anden i et patientforløb, 

påpeger Tue Kallestrup, og giver et andet eksempel: - I 

NIP-forsøget skulle anamnesen indeholde oplysning 

om, hvorvidt patienten havde været sygemeldt, og det 

er jo fornuftigt. Men når vi møder pensionister eller 

andre, der ikke er i erhverv eller skoleforløb, vil registreret 

sygefravær ikke forekomme. Atypiske patienter 

og patientforløb kan falde uden for de forudbestemte 

klassifikationer. Det må man tage hensyn til, når man 

evaluerer kvalitetsniveauet i journalerne. 

Testen havde til formål at afprøve, hvordan de 

udviklede indikatorer virkede i praksis, og førte da også 

til justeringer af indikatorerne. Men det overordnede 

resultat er, at indikatorbaseret kvalitetsmåling godt kan 

anvendes som et kvalitetssikringsinstrument i kiropraktorpraksis. 

Det er også Tue Kallestrups opfattelse: 

- Jeg mener absolut, at indikatorbaseret kvalitetsmåling 

er anvendelig i praksis. Udvælgelsen af indikatorer 

tager afsæt i de gældende kliniske retningslinjer og er 

udvalgt af personer med indsigt i bedste faglige standard. 

Hvis målingen kan gennemføres ved indsamling 

af data via udtræk fra e-journaler, vil det være en utrolig 

nem måde at kvalitetssikre i praksis, udtaler han. 

- De største potentialer for os klinikere ligger i 

sikring af god kvalitet i vores udredningsprocedurer og 

journalføring. Vi får som profession også store fordele 

ved at medvirke til kvalitetssikring. Dels vil det hjælpe 

med at sikre ensartet og god kvalitet inden for standen, 

men det vil også medvirke til at befæste vores position 

i udredning og behandling af lidelser i bevægeapparatet. 

Endelig er det også et potentiale, at dataindsamlingen 

i fremtiden kan bruges i forskningsmæssig 

sammenhæng. 

TSC

lægeR og TANDlægeR 

lægger sidste hånd 

på kvalitetsprojekterne 

Speciallægerne, tandlægerne og de alment praktiserende læger er alle i gang med 

kvalitetsudvikling af behandlingen af deres patienter. Der er stor forskel på, hvor langt 

de er nået, men ens for dem er det, at der er stor velvilje blandt behandlerne 

rundt om i landets praksis til at være med. 

der er gang i gryderne rundt om i landet, hvor læger 

og behandlere lige nu arbejder intensivt på at indføre 

nye måder at arbejde på, så kvaliteten af deres behandling 

bliver højest muligt. 

nogle er nået længere end andre. tandlægernes projekt 

er ude over pilotfasen og klar til at tage de nye 

behandlingsstandarder i brug. Både de praktiserende 

læger og speciallægerne i privatpraksis håber på at gennemføre 

afsluttende pilotprojekter i løbet af næste år. 

Finansieringen er en udfordring 

der har været udfordringer på vejen, og bl.a. forhandlinger 

om finansieringen kan trække processen, 

forklarer Anna louise stevnhøj, der er informationschef 

i IkAs, Institut for kvalitet og Akkreditering i 

sundhedsvæsenet. det koster nemlig ressourcer at 

blive omfattet af den danske kvalitetsmodel, fordi 

» 

Visionen er, at alle offentligt 

finansierede sundhedsydelser 

kommer med i Den Danske 

Kvalitetsmodel, for det vil skabe 

større kvalitet og mere sammenhængende 

patientforløb, hvis alle 

sektorer er med. 

det tager tid at indføre systemet. Hvor pengene skal 

komme fra, er et kerneelement i forhandlingerne for 

alle professionerne. 

”Visionen er, at alle offentligt finansierede sundhedsydelser 

kommer med i den danske kvalitetsmodel, 

for det vil skabe større kvalitet og mere sammenhængende 

patientforløb, hvis alle sektorer er med. 

Men det kan jo diskuteres, hvem der skal betale for, at 

den praktiserende læge og de private tandlæger bruger 

arbejdstimer på det her,” forklarer hun. 

Speciallægernes første initiativ måtte opgives 

For speciallægernes kvalitetssikringsprojekt, kVIs, 

betød forhandlingerne om finansieringen, at det oprindelige 

initiativ, som kom frem allerede for ca. 10 år 

siden, ikke kunne gennemføres. det var først, da kvalitetssikring 

blev en del af overenskomstaftalen i 2005, 


Af journalist 

Sanne-Maria Bjerno 


xxx 



Mikkel Holmelund 

Næstformand i Foreningen af 

Speciallæger og formand for 

foreningens kvalitetsudvalg, 

at kvalitetsarbejdet for alvor kunne komme i gang. I 

2007 blev kVIs dermed genopstartet. 

kVIs-projektet har gennemført seks af de syv delprojekter, 

der blev vedtaget i begyndelsen. det sidste projekt, 

de står overfor nu, er en samlende pilotundersøgelse, der 

inddrager alle de andre delprojekter, og som skal vise, 

hvordan man kan implementere standarderne i praksis. 

Stor optimisme omkring processen 

det er dermatologerne, der skal gennemføre pilotprojektet, 

og det er planen, at det vil løbe af stabelen 

i første halvdel af 2011. 85 pct. af landets hudlæger 

er med i pilotprojektet, som der har været stor tilslutning 

til. 

DAK-E: DANSK AlmeNmeDICINSK KvAlITeTSeNHeD 

”det var ikke svært at få dermatologerne til at stille 

op til projektet, og der har generelt været en stor optimisme 

omkring processen. det fornemste formål med 

pilotprojektet er at undersøge, om kvalitetsmodellen 

virker i sin helhed og vise vores medlemmer, at det 

kan gøres uden en masse ekstra arbejde,” siger næstformand 

i Foreningen af speciallæger og formand for 

foreningens kvalitetsudvalg, Mikkel Holmelund. 

kvalitetsudviklingsprojekterne i almen og speciallægepraksis 

er finansieret gennem fonde, som hhv. Praktiserende 

lægers organisation og Foreningen af speciallæger 

selv betaler til, og som er en del af den overenskomstaftale, 

foreningerne har med danske regioner. 

DAK-e koordinerer kvalitetsudviklingen i almen praksis i samarbejde med regionerne igennem Kvalitets- 

og InformatikFonden (KIF). 

DAK-e blev oprettet i 2003 som DAK-projektet. I overenskomstaftalen mellem Plo og Danske Regioner 

fra 2006 blev projektet gjort permanent og fik navnet DAK-e. 

Status 

DAK-e har udviklet standarder og indikatorer og testet dem på udvalgte områder i almen praksis, 

bl.a. diabetesområdet. Herefter er de blevet evalueret. I 2011 håber DAK-e, at der vil kunne gennemføres 

et sidste pilotprojekt, hvor mindst ti lægepraksis fra hver region vil deltage omkring elementerne 

i ”en dansk kvalitetsmodel for almen praksis”. Når det projekt er gennemført og evalueret, vil DAK-e 

være klar til, at samtlige alment praktiserende læger tager metoderne til kvalitetssikring i brug. 

DAK-e har arbejdet med fem overordnede indsatsområder, 

hvor der er blevet udviklet standarder 

og metoder til at højne kvaliteten inden for hvert 

område. De 5 hovedindsatsområder er: 

Datafangstmodulet - modulet er implementeret 

i alle de 12 forskellige lægesystemer, der findes 

i almen praksis, således at den enkelte læge kan 

indberette patientdata til DAmD - Dansk Almenmedicinsk 

Database. et vigtigt led i datafangstmodulet 

er kvalitetsudvikling på baggrund af tilbagemelding 

af data til praksis. Ud fra kliniske problemstillinger 

er der udviklet en række rapporter, der letter 

overblikket over forskellige patientgrupper og deres 

behandling. 

ICPC-2 – Dette er et kodningssystem, som lægerne 

kan bruge til at registrere og katalogisere patienternes 

diagnoser. ICPC-2-arbejdsgruppen har arbejdet 

på implementering af ICPC-2 i praksis. Der er 

desuden udviklet et e-læringsprogram, som skal 

Anna Louise Stevnhøj 

Informationschef 

Institut for Kvalitet og Akkreditering 

i Sundhedsvæsenet 

hjælpe lægerne i den enkelte praksis til at lære at 

bruge kodesystemet. 

DANPEP - står for DANske Patienter evaluerer 

almen Praksis. Det er en metode, hvor patienter i en 

spørgeskemaundersøgelse evaluerer deres læge og 

lægepraksis. Resultaterne bruges til i et regionalt udviklingsarbejde 

at sætte fokus på den patientoplevede 

kvalitet og skabe forandring i almen praksis. 

Indikatorer - Udvikling af indikatorer i almen praksis. 

Indikatorer for diabetes, Kol, hjertekarsygdomme 

(CvD) samt hjerteinsufficiens er færdigudviklet. Nye er 

på vej omkring lænderygsmerter og depression. 

Patientforløb – Gruppen, der har arbejdet med 

patientforløb har fokuseret på, hvordan man bedst 

sikrer gode forløb. Herunder har de især arbejdet 

med patienter med kroniske sygdomme, så behandling, 

kontrol og opfølgning er blevet langt mere 

systematiseret. 

Kilde: DAK-e.dk

KVIS: KvAlITeTSUDvIKlING I SPeCIAllæGeSeKToReN 

KvIS er det kvalitetsudviklingsprojekt, der sker i regi af speciallægesektoren, der omfatter 17 forskellige 

specialer, bl.a. hudlæger, øre-næse-hals-specialister og øjenlæger. 

Pga. de mange forskellige specialer har arbejdsgrupperne i KvIS udarbejdet forskellige retningslinjer 

og standarder, der passer til de patienttyper og -forløb, der præger det enkelte speciale. 

Status 

Seks ud af syv delprojekter er gennemført, og i første halvdel af 2011 vil der blive gennemført en test 

af de standarder, der er blevet udviklet. Pilotprojektet vil blive gennemført blandt dermatologerne, der 

er udvalgt pga. sin ensartede og dermed sammenlignelige patientgruppe og geografiske spredning, 

og dertil fordi dermatologerne allerede har en række kliniske retningslinjer, som kan benyttes i projektet. 

Projektet skal vise, om de standarder og initiativer, der er udviklet, kan implementeres i praksis. 

De delprojekter, som KvIS har gennemført, er delt op i tre kategorier, og det er delprojekt 7, som vil blive 

gennemført i løbet af 2011: 

Patientoplevet kvalitet 

• Delprojekt 1: Patienttilfredshedsundersøgelse i 

speciallægepraksis. 

Faglig kvalitet 

• Delprojekt 2: Udvikling af kliniske retningslinjer. 

• Delprojekt 3: Udvikling af faglige indikatorer. 

Organisatorisk kvalitet 

• Delprojekt 4: Patientsikkerhed – indrapportering 

af utilsigtede hændelser. 

• Delprojekt 5: Kvalitetssikring af sektorovergange. 

• Delprojekt 6: Udvikling af redskaber til dokumentation 

af kvalitet. 

• Delprojekt 7: Forankring af kvalitetsarbejdet 

Kilde: www.regioner.dk 

IKAS - INSTITUT FoR KvAlITeT oG AKKReDITeRING I SUNDHeDSvæSeNeT 

IKAS blev etableret i 2005 af Sundhedsstyrelsen, Sundhedsministeriet, Amtsrådsforeningen og H:S for 

at udvikle en fælles dansk kvalitetsmodel. IKAS koordinerer udviklingen af Den Danske Kvalitetsmodel, 

og står for ’driften’. Dvs., det er IKAS, der leverer materialet med tilhørende it-system til alle de 

omfattede parter, og som yder rådgivning og support. 

IKAS har stået for at udvikle og teste standarderne, som skal anvendes af de kommunale tandlæger. 

Status 

IKAS har via gennemførte pilotprojekter testet og evalueret de standarder, de har udviklet til de kommunale 

tandlæger. ordningen, som tandlægerne bliver tilmeldt på kommuneniveau, er indtil videre 

valgfri, og det vil senere blive besluttet, om den skal gøres obligatorisk for kommunerne at tilmelde 

sig. I øjeblikket har omkring fem kommuner officielt meldt sig til ordningen, mens et ukendt antal kommuner 

arbejder med kvalitetssikring uden at have meldt det til IKAS. 

en del af de kommuner, der bruger ordningen, har valgt at nøjes med at tage dele af materialet i 

brug. De vælger på den måde at fokusere på de områder, der er relevante for netop deres kommune. 

For eksempel har nogle valgt at fokusere på utilsigtede hændelser i forbindelse med medicinudlevering, 

mens andre fokuserer på organiseringen af ledelserne. 

IKAS har udviklet standarder for fem hovedindsatsområder for kommunal tandpleje: 

1. Lighed i tandsundhed: At sikre, at borgere, 

der er tilknyttet den kommunale tandpleje, 

får lige mulighed for at bevare tænder, mund 

og kæber sunde og funktionsdygtige. 

2. Visitation til omsorgs- og specialtandpleje: 

At sikre grundlag for korrekt identifikation 

og visitation af borgere med behov for 

omsorgs- eller specialtan pleje. 

3. Tværfagligt samarbejde omkring 

forebyggende tandpleje: At sikre, at den 

forebyggende tandpleje til borgere, der er 

tilknyttet omsorgs- og specialtandplejen, foregår 

i et samarbejde mellem tandplejen og de medarbejdere, 

der udfører personlig pleje for borgere. 

4. Diagnostik: At sikre validitet og reliabilitet i 

diagnostik i tandplejen. 

5. Behandling: At sikre, 

• at der foreligger diagnose og indikation forud 

for behandling 

• at tandbehandling udføres korrekt 


Kilde: ikas.dk 


Alle danske offentlige hospitaler bliver nu akkrediteret i forhold til den 

danske kvalitetsmodel. nu er turen kommet til de privathospitaler, der 

leverer ydelser, hvor det offentlige betaler. På Privathospitalet Valdemar 

er det Janni Bang, som nu på andet år har ansvar for at koordinere akkrediteringsarbejdet. 

- Formelt er en akkrediteringskoordinators opgave at være bindeled 

mellem hospitalet/institutionen og Institut for kvalitet og Akkreditering 

i sundhedsvæsenet (IkAs). I praksis betyder det, at jeg på det strategiske 

niveau har været med til at koordinere indsatsen ved videreformidling 

fra IkAs Stor til deltagelse hospitalsledelsen for at sikre den ledelsesmæssige forankring. 

derudover ved Kiropraktor- løser jeg en række operationelle opgaver i samarbejde med vores 

kvalitetsorganisation, fondensForsk- der bl.a. omhandler implementeringen af den 

danske ningstemadag kvalitetsmodel og undervisning i vores dokumenthåndteringssystem, 

fortæller 2008. Janni Bang. 

Klædt på til opgaven 

den danske kvalitetsmodel for hospitaler består af 104 standarder inden 

for 37 temaer. standarderne fordeler sig inden for tre overordnede områder; 

generelle patientforløbsaktiviteter, organisatoriske aktiviteter, og sygdomsspecifikke 

patientforløbsaktiviteter. Akkreditering er en fortløbende 

proces. Hvert 3. år skal hospitalerne akkrediteres. 

Janni Bang er blevet klædt på til opgaven via en række kurser for akkrediteringskoordinatorer 

ved IkAs. derudover har hun suppleret med 

nogle kurser fra dansk standard, der bl.a. omhandlede intern audit og 

kvalitetsledelsessystemer. Hun er gradvist blevet mere og mere sikker på, 

at implementeringen af den danske kvalitetsmodel vil medføre et generelt 

kvalitetsløft af den danske sundhedssektor: 

- Ved første gennemsyn er der flere standarder, dvs. krav om procedurer 

man skal have beskrevet, opfyldt og monitoreret, der kan virke lidt 

spild af tid at give sig i kast med. særligt på områder, hvor man ved, at 

man ingen problemer har med at opfylde mindstekravene. det er utroligt 

tidskrævende at nedskrive alle arbejdsgange, men den helt oplagte gevinst 

er, at man får kigget alle procedurer igennem og snakket sammen omkring, 

om vi nu også gør tingene ens, og om der i virkeligheden ikke er 

en smartere måde at gøre nogle af tingene på, fortæller hun, og uddyber: 

- det, at vi nu skal monitorere, hvor meget håndsprit, vi forbruger om 

året, øger ikke hygiejnen i sig selv, men det er med til at sætte fokus på fx 

korrekt afspritning af hænderne og generel håndhygiejne, påpeger Janni 

Bang. derudover har processen også medført, at der er blevet samlet op 

på hospitalets procedurer ved brand og strømsvigt, og førstehjælpsudstyr 

er blevet tjekket. 

Fokus på sammenhæng 

Mindst ligeså vigtig er, at processen sætter fokus på områder, som direkte 

berører behandlingen, fx sammenhæng i patientforløb: 



KIRoPRAKToR KooRDINeReR 

akkreditering af hospital 

Kiropraktor Janni Bang praktiserer som klinikansat kiropraktor i den ene del af sit arbejdsliv. I den anden 

er hun ansat som akkrediteringskoordinator på et hospital, hvor hun varetager kvalitetssikringsopgaver 

i forbindelse med implementeringen af Den Danske Kvalitetsmodel. 

- Hvordan sørger vi for, at vigtig information ikke går tabt, når patienter 

overføres fra én enhed til en anden? spørgsmål som disse skal 

vi også arbejde med i akkrediteringen. den danske kvalitetsmodel 

belyser altså en række relevante områder, hvor det giver god mening 

at formalisere indsatsen, konkluderer Janni Bang. 

Alt i alt vurderer Janni Bang, at processen har skærpet hospitalets fokus 

på kvalitetssikring, og hun finder, at det medejerskab, alle ansatte har fået af 

kvalitetsarbejdet, er uvurderligt. 

Akkreditering af klinikker 

På et tidspunkt skal den danske kvalitetsmodel implementeres i kiropraktorpraksis 

på klinikniveau. Hvilke potentialer ser Janni Bang her? 

- Hvis ønsket er mere homogenitet indenfor professionen, er implementeringen 

af den danske kvalitetsmode i kiropraktorpraksis bestemt 

en måde at opnå det på. Vi kommer nok ikke udenom, at kvalitet og 

det at være akkrediteret i fremtiden, kan blive et konkurrenceparameter, 

fortæller Janni Bang. 

Hun er dog også opmærksom på, at der vil være udfordringer: 

- en af udfordringerne vil blive at sikre, at vi som profession står sammen 

om at få løftet opgaven. kommer der f.eks. 60 standarder, hver klinik 

skal opfylde, er der ingen grund til, at hver klinik opfinder den dybe tallerken. 

Janni Bang forudser også andre udfordringer: 

- selvom alle, der optegner journaler udmærket godt ved, hvad en 

journal skal indeholde, så er det altså noget andet at modtage og evaluere 

eventuelle afvigelser sort på hvidt efter en journalaudit (gennemgang af 

tilfældigt udtrukne journaler). nogle vil sikkert synes, at det er spild af tid, 

at de måske skal til at lave journalaudit på deres egen klinik, men hvis man 

vælger at tage de positive briller på, vil man også opdage, at der er meget, 

man kan lære ved at kigge sig selv lidt efter i sømmene. det kan blive 

tidskrævende at tilpasse sin praksis til bestemte, standardiserede krav om fx 

udførelse af bestemte test før behandling. derfor kan der blive behov for, 

at klinikkerne får en organisation eller koordinator at trække på, ligesom 

vi her på hospitalet har min funktion, påpeger Janni Bang, som slutter 

med at opfordre sine kolleger til at se de mange muligheder i en fremtidig 

akkrediteringsproces. 

På Privathospitalet Valdemar 

har kiropraktor Janni 

Bang ansvaret for at koordinere 

akkrediteringen af 

hospitalet i forbindelse med 

implementeringen af Den 

Danske Kvalitetsmodel.

Bronfort et al. Chiropractic & Osteopathy 2010, 18:3 

http://www.chiroandosteo.com/content/18/1/3 

Figure 3 Evidence Summary - Adults - Spinal Conditions. 

Recent randomized clinical trials not included in above 

Hallegraeff et al [32] compared a regimen of spinal 

manipulation plus standard physical therapy to standard 

physical therapy for acute LBP. Overall there were no 

differences between groups for pain and disability post 

treatment. Prediction rules may have affected outcomes. 

This study had a high risk of bias. 

Rasmussen et al [33] found patients receiving extension 

exercise or receiving extension exercise plus spinal 

manipulation experienced a decrease in chronic LBP, 

I februar i år offentliggjorde forskningskonsulent på NIKKB Gert Brønfort 

og hans forskningskollegaer fra Northwestern Health Sciences 

University en rapport, som først og fremmest havde til formål at præsentere 

en kortfattet, men fuldt dækkende opsummering af den videnskabelige 

evidens vedrørende effekten af manuel behandling af 

muskuloskeletale og andre lidelser, som typisk behandles af kiropraktorer. 

Et andet vigtigt formål med rapporten var at hjælpe den praktiserende 

kiropraktor til at informere den enkelte patient om styrken/ 

kvaliteten af evidensen for mulige behandlingstiltag, således at kiropraktorer 

i samarbejde med den fuldt informerede patient kan sammensætte 

den bedst mulige individuelle behandling baseret på patientens 

præferencer og kiropraktorens kliniske erfaring. Rapporten 

giver ligeledes vejledning i, hvordan behandlingsbeslutninger kan 

træffes, når evidensen mangler eller er svag og inkonklusiv. 

Konklusionerne i rapporten er baseret på resultaterne af systematiske 

oversigtsartikler af randomiserede kliniske forsøg (RCTs), bredt accepteret 

og primært britiske, europæiske og amerikanske evidensbaserede 

kliniske retningslinjer, plus resultaterne af alle RCTs, som endnu 

ikke indgår i de tre første kategorier. Styrken/kvaliteten af evidensen 

vedrørende effektiviteten var baseret på en modificeret version af et 

klassificeringssystem udviklet 

NYT 

Nordisk iNsTiTuT for kiroprakTik og kliNisk biomekaNik 

Evidensbaseret kiropraktorbehandling: 

- NIKKB-forsker hovedforfatter på UK Evidence Report 

Af Anders Lyck Fogh-Schultz 

Kommunikationskonsulent på NIKKB 

Page 6 of 33 

but no differences were noted between groups. This 

study had a high risk of bias. 

Little et al [34] found Alexander technique, exercise, 

and massage were all superior to control (normal care) 

at three months for chronic LBP and disability. This 

study had a moderate risk of bias. 

Wilkey et al [35] found chiropractic management was 

superior to NHS pain clinic management for chronic 

LBP at eight weeks for pain and disability outcomes. 

This study had a high risk of bias. 

af U.S. Preventive Services Task 

Force og en vurdering af risiko 

for bias i konklusionerne af de 

seneste RCTs. 

Rapporten identificerede 26 

kategorier af lidelser, for hvilke 

der fandtes RCT-evidens vedrørende 

effekten af manuel terapi 

(manipulation, mobilisering 

og massage): 13 forskellige 

lidelser i bevægeapparatet, fire 

typer af kronisk hovedpine og 

ni typer ikke-muskuloskeletale lidelser. Rapporten bygger på undersøgelser 

fra de seneste godt 10 år og omfatter 49 relevante systematiske 

oversigtsartikler og 16 evidensbaserede kliniske retningslinjer 

plus 46 RCTs, som endnu ikke indgår i systematiske oversigtsartikler 

og retningslinjer. Derudover indeholder rapporten korte konklusioner 

vedrørende andre effektive non-farmakologiske, non-invasive fysiske 

behandlinger (f.eks. øvelsesterapi) som anvendes af kiropraktorer. 

Rapporten konkluderer blandt andet, at columna manipulation/mobilisering 

er effektiv hos voksne ved akutte, subakutte og kroniske 

lændesmerter, migræne og cervikogen hovedpine, cervikogen svimmelhed. 

Manipulation/mobilisering er effektiv for adskillige ekstremitetslidelser, 

og manipulation/mobilisering af thorakal columna er effektiv 

ved akutte/subakutte nakkesmerter. Evidensen er inkonklusiv 

for cervikal manipulation/mobilisering alene for nakkesmerter uafhængig 

af symptom-varighed, og for manipulation/mobilisering for 

thorakale rygsmerter, iskias, spændingshovedpine, coccydynia, temporomandibulære 

ledsygdomme, fibromyalgi, præmenstruelt syndrom 

og lungebetændelse hos ældre. 

Columna manipulation er ikke effektiv for astma og dysmenorré sammenlignet 

med placebo/simuleret manipulation eller for hypertension, 

når manipulation kombineres med en antihypertensiv diæt. 

Massage er effektiv hos voksne for kroniske lændesmerter og kroniske 

nakkesmerter. Evidensen er inkonklusiv for knæ osteoarthritis, fibromyalgi, 

myofascial smertesyndrom, migræne hovedpine og præmenstruelt 

syndrom. 

NIKKB’s direktør og forskningsleder Henrik Wulff Christensen, der har 

fulgt arbejdet med rapporten og dens modtagelse i kiropraktorkredse, 

fortæller: ”The UK Evidence Report er en særdeles relevant klinisk 

rapport, der beskriver state-of-the-art inden for forskningen i kiropraktik 

og klinisk biomekanik anno 2010. Den beskriver ganske godt, 

hvordan visse behandlingsformer af og til bliver ophøjet til evidens – 

uden nødvendigvis at være det – og den fortæller samtidig, at evidens 

ikke nødvendigvis understøtter visse behandlinger. Alt i alt er 

der tale om et fremragende stykke forskningsarbejde, som bør være 

på alle kiropraktorers must-read liste. 

Hele rapporten, der indeholder skematiske oversigter over konklusionerne vedrørende evidens, kan 

downloades gratis fra følgende adresse: www.chiroandosteo.com/content/pdf/1746-1340-18-3.pdf 

Nr. 05.10 

Kilde: Bronfort et al. Chiropractic & Osteopathy 2010, 18:3, Effectiveness of manual therapies: the UK evidence report

NYT 


Enheden for 

kiropraktisk praksis-forskning (KIP): 

- Netværk af forskningsklinikker tager form 

Af Alice Kongsted 

Seniorforsker på NIKKB 

NIKKB NYT har tidligere omtalt NIKKB’s netværk 

af forskningsklinikker, der løbende deltager i dataindsamling 

i forbindelse med NIKKB’s praksis relaterede 

projekter. Opbygningen af forskningsklinikker 

er et område, vi tillægger stor 

betydning, og vi ser det som første 

skridt i etablering af den NIKKBfunktion, 

vi har valgt at kalde 

”Enheden for kiropraktisk praksisforskning” 

eller bare KIP-enheden. 

Der er nok ingen tvivl om, at fremtiden vil 

byde på et markant øget behov for at kunne dokumentere, 

hvad der foregår i praksis, hos kiropraktorer 

såvel som i den øvrige sundhedssektor. 

Som led i den udvikling håber 

vi fra NIKKB, at 

samarbejdet med 

forskningsklinikkerne 

vil blive 

løbende udbygget 

både med 

hensyn til antallet 

af klinikker, og hvad angår samarbejdsområder. 

Deltagelse i forskningsprojekter vil bidrage til at indarbejde 

rutiner for dataindsamling på klinikkerne, som vil kunne 

lette ikke bare fremtidige forskningsprojekter men også 

kvalitetsudviklings- og akkrediteringstiltag, der meget 

sandsynligt bliver et fremtidigt krav. 

Det forpligter at være en del af KIP-enheden, og der er til for 

nyligt udarbejdet en samarbejdsaftale mellem de deltagende 

klinikker og NIKKB. Aftalen præciserer bl.a. et uomgængeligt 

krav om høj datakvalitet og om loyalitet over for en 

evidensbaseret tilgang til kiropraktik. Til gengæld får KIP- 

enhedens klinikker adgang 

til opdateret viden, 

de får indsigt i 

forskningsprocessen, 

øget kendskab til deres 

patientpopulation og 

med tiden introduceres 

værktøjer, der forhåbentligt 

er brugbare ud over i projektsammenhæng. 

Til det næste 

projekt om diagnostisk klassifikation af lændesmerter, 

udvikles et journalmodul, der omfatter 

en evidensbaseret lændeundersøgelse, 

hvorfra data kan opsamles fra klinikkerne til 

en central server. Et sådant værktøj har oplagte 

perspektiver også i relation til kvalitetsudvikling. 

Det er et væsentligt skridt at få mulighed 

for en beskrivelse af, hvordan praksis er, 

frem for hvordan vi tror den er. 

Den nuværende klinikgruppe er ikke udtryk for, hvordan 

KIP-enheden skal se ud fremover. Flere kiropraktorer har udtrykt 

interesse for at deltage, og udbygning af gruppen er 

bestemt planen. Med tiden bliver langt flertallet af de danske 

kiropraktorklinikker forhåbentligt KIP-klinikker.

Halvt år som forskerspire på NIKKB: 

- Godt springbræt til efterfølgende ph.d.-forløb 

Af Ellen Artun 

Forskerspire på NIKKB 

Fra april og ut september i år har jeg vært ansatt på NIKKB som 

forskerspire, en stilling hvor man kan teste ut ulike sider ved forskertilværelsen. 

For mitt vedkommende har dette innebåret en 

klinisk undersøkelse av skolebarn, planlegging av prosjekt, inntastning 

av data samt utarbeidelse av en prosjektbeskrivelse, 

som legges til grunn for en søknad om finansiell støtte fra div. 

forskningsfond og opptak som phd-student ved SDU. Det hele 

under kyndig veiledning av især Lise Hestbæk, men også Jan 

Hartvigsen. 

Min interesse og ønske om å forske oppstod tidlig under studietiden. 

Utdannelsen ved SDU ga en god faglig innsikt i de basale 

og medisinske fagene, men det var mye usikkerhet og mangel 

på viten hva gjaldt muskel- og skjelettplager generelt og om kiropraktikk 

i særdeleshet. Den mangelfulle evidensen fant jeg 

meget frustrerende. Jeg hadde mange spørsmål, noen er besvart, 

men det gjenstår fortsatt mange store, viktige spørsmål 

vedrørende ryggplager, som klinisk erfaring ikke kan gi svar på. 

Mitt mål i denne sammenheng er å gi et bidrag i søken etter økt 

forståelse av ryggproblematikken, få noen gode tall og data på 

hvem som får vondt, hvorfor, hvordan det bør forebygges og 

behandles etc., slik at man gradvis oppnår ny kunnskap, som kan 

brukes som fundament i en klinisk praksis. 

Jeg har en genuin forskningsinteresse og en sterk motivasjon for 

å gå inn i noe nytt. Tiden som forskerspire har i så måte vært en 

gylden mulighet til å få en forsmak på det som venter. Halvåret 

på NIKKB har vært spennende og utviklende, gitt mersmak på 

Fakta: 

• Forskerspirepuljen på NIKKB giver mulighed for at 

yde økonomisk og faglig støtte til personer, som har 

lyst til at stifte bekendtskab med forskning 

• Forskerspirerne tilfører NIKKB både forskningsmæssig 

bredde og tværfaglighed 

• NIKKB er altid interesseret i at indgå i konstruktiv dialog 

med potentielle forskere 

forskning, og jeg ønsker å fortsette 

i et phd-forløp fra 2011. 

Jeg er således parat til å selge 

klinikken i Norge og flytte til 

Danmark, når alle forhold ligger 

til rette for dette. 

Læs mere om internationale stipendier: 

www.danskkiropraktorforening.dk/Fag--Forskning/Internationale-Stipendier 

Etter snart syv år som enkeltstående 

kiropraktor ser jeg fram 

mot å jobbe i et stimulende 

miljø med faglig dyktige kollegaer, 

og hvor det er lov å stille 

noen kritiske spørsmål. For meg 

personlig er det mindre viktig, 

hvilke resultater kiropraktikken 

oppnår i forskningssammenheng, 

om mine antagelser er 

riktig eller ikke, selv om jeg vet, 

vi kan utgjøre en forskjell ute i 

klinikken. Mitt ståsted er en 

urokkelig tro på den vitenskapelige 

metode for å tilnærme 

meg det jeg ikke vet, og under alle omstendigheter tror jeg dette 

blir en spennende vei å gå videre. Et annet aspekt ved forskertilværelsen, 

som virker tiltrekkende, er følelsen av å være i front, 

kunne holde meg oppdatert innen siste viten og selv bidra aktivt 

med å bringe kunnskapen videre. 

Avslutningsvis vil jeg benytte anledningen til å gi en stor kompliment 

til den danske kiropraktor forskningsfond for opprettelsen 

av de internasjonale stipendier, hvor ikke-dansker kan søke om 

finansiering til sine prosjekter, når disse utføres i samarbeid med 

danske forskere. Dette initiativet er usedvanlig flott og gir oss 

nordmenn en unik mulighet til å oppnå forskerkompetanse, 

hvilket er helt nødvendig for etablering av en kiropraktorutdanning 

i Norge. Svar fra Kiropraktorfonden vil foreligge månedsskiftet 

oktober/november. I mellomtiden krysser jeg fingre og 

håper alt går min vei.

NYT 


Indlæg af kiropraktor på 

international ortopædisk konference 

- Erik Poulsen på NOF Congress 2010 

Af Anders Lyck Fogh-Schultz 

Kommunikationskonsulent på NIKKB 

I maj måned præsenterede kiropraktor og ph.d.-studerende 

Erik Poulsen baggrund samt nyeste viden omkring manuel 

behandling for patienter med hofte- og knæartrose, på den 

55. NOF (Nordic Orthopaedic Federation) Congress i Århus. 

Erik var inviteret af professor Eva Roos, Institut for Idræt og 

Biomekanik, Syddansk Universitet, der ledede et symposium 

på konferencen. Det var første gang en dansk kiropraktor 

var inviteret som oplægsholder på konferencen. Erik 

begyndte med en historisk gennemgang af manuel behandling 

for hofte- og knæartrose. Erik fortæller: ”Der findes 

i dag internationale evidensbaserede kliniske retningslinier 

for hofte- og knæartrose, fra tidlig diagnose til 

eventuel operation. Her anbefales initielt patientuddannelse, 

evt. vægttab og øvelser. Derefter medicinsk smertebehandling 

og evt. hjælpemidler. Derudover tyder 

det på, at manuel behandling kan gavne en 

stor gruppe af patienterne og i fremtiden 

indgå i retningslinierne. Men det forskes 

der i, og vi kan endnu ikke identificere, 

hvilke patienter det specifikt vil gavne.” 

Erik er ikke bange for at konkludere: ”For 

patienter med kroniske lidelser som hofte- 

og knæartrose er det utroligt vigtigt, at 

de langt hen ad vejen bliver selvhjulpne ved 

hjælp af patientuddannelse og deltager aktivt 

i sygdomsforløbet. Derudover bør de 

tilbydes dokumenteret effektiv be- 

Kiropraktor og ph.d.-studerende Erik Poulsen 

Nordisk Institut for 

Kiropraktik og Klinisk Biomekanik 

Forskerparken 10 · DK-5230 Odense M 

Tlf.: 65 50 45 20 · Fax: 65 91 73 78 

news@nikkb.dk · www.nikkb.dk 

Redaktion: 

Anders Lyck Fogh-Schultz (ansv.) 

af.schultz@nikkb.dk 

Henrik Wulff Christensen 

h.wulff@nikkb.dk 

Jan Hartvigsen 

j.hartvigsen@nikkb.dk 

Jytte Johannesen 

j.johannesen@nikkb.dk 

handling med så få bivirkninger som muligt, 

og som viser sig berettiget i forhold til 

omkostning.” 

Mere end 800 delegerede fra de nordiske lande og Baltikum 

samt Holland og Belgien deltog i konferencen i maj måned 

og i juni måned 2011 afholdes den europæiske EFORT 2011 

konference (European Federation of National Associations 

of Orthopaedics and Traumatology) i København, og Erik er 

allerede inviteret til at tale her også. 

Fakta: 

Antallet af danskere med smerter og funktionsbesvær 

fra hofte- og knæartrose vil stige de kommende 

årtier. 

Patientuddannelse, information og egenomsorg 

bør kræves af både patienter og sundhedspersonale 

og være let tilgængelig. 

Manuel behandling påvirker muskler, ledbånd 

og ledkapsel og derved de biomekaniske forhold 

omkring ledkomplekset. 

Læs mere: 

www.nof2010.dk 

www.efort.org 

part of

ANNONCE

xxx 


kiropraktorerne er med fremme og parate til at tage 

fat på kvalitetsarbejdet, som afventer den kvalitetsstrategi, 

regionerne fremlægger inden længe. det var 

blandt budskaberne, da kiropraktorfondens næstformand 

og formand for dkF Peter kryger-Baggesen 

bød velkommen til forskningstemadagen 2010, der i 

år blev afholdt for fjerde gang. 

Baggrunden for temavalg var bl.a., at kiropraktorområdet 

på lige fod med de øvrige områder i praksissektoren 

om kort tid skal omfattes af den danske 

kvalitetsmodel og at pilot- og kvalitetssikringsprojektet 

nIP-kiropraktik er gennemført med succes. 

dagens ordstyrer kiropraktor og ph.d.-studerende 

rikke krüger Jensen redegjorde for sammensætningen 

af dagens program, som var opdelt i to. Formiddagsindlæggene 

stillede skarpt på forskellige metoder 

til kvalitetssikring på kiropraktorområdet, mens eftermiddagsoplæggene 

præsenterede eksempler på fondsstøttet 

forskning, der ligger til grund for, at der kan 

Æresprofessor ved SDU John David Cassidy fortalte om konsekvenserne 

ved langtidssygemeldinger og om strategier til forebyggelse. 


KIRoPRAKToRFoNDeNS 

FoRSKNINgSTemADAg 2010 

Hvordan måles kvalitet på kiropraktorområdet? 

NIP og andre metoder til kvalitetssikring. 

Interessen og velviljen for kvalitetsarbejdet på kiropraktorområdet manglede ikke, da 

kiropraktorer, regionale embedsmænd, politikere og andre interesserede var samlet til 

Kiropraktorfondens forskningstemadag 2010 for bl.a. at høre om pilotprojektet 

NIP-kiropraktik og andre fondsstøttede kvalitetsudviklingsprojekter. 

laves kvalitetssikring inden for forskellige sygdomsområder. 

dagens første taler den internationalt anerkendte kiropraktor, 

forsker og desuden æresprofessor ved sdU 

John david Cassidy benyttede oplægget ”Work disability 

Prevention: Can we apply the Theoretical Models?” 

til at sætte fokus på, at muskuloskeletale smertetilstande 

udgør en af de hyppigste årsager til langtidssygemeldinger, 

hvilket medfører store samfundsøkonomiske 

omkostninger. Cassidy understregede, at et vigtigt led 

i forebyggelsesindsatsen handler om at inddrage biospykosociale 

forhold samt prioritere tværfagligt samarbejde, 

der også inkluderer arbejdspladsen. 

Succes med kvalitetssikringsmetoder på 

kiropraktorområdet 

dagens næste taler var kiropraktor line Press sørensen, 

der har stået i spidsen for pilotprojektet nIP-kiropraktik 

et kvalitetssikringsprojekt i regi af det nationale 

Indikator Projekt (nIP). Formålet med projektet 

Kiropraktor og ph.d. Peter Kent præsenterede databasen COBRA2, som 

Rygcenter Syddanmark benytter, som led i deres kvalitetssikringsarbejde.

var at undersøge, om det var muligt at udvikle anvendelige 

evidensbaserede indikatorer til at måle og overvåge 

kvaliteten af klinisk praksis. line Press sørensen 

præsenterede 9 evidensbaserede indikatorer til monitorering 

af kvaliteten på lænderygbehandlingen, som 

er udviklet af indikatorgruppen. resultaterne af projektet 

viste, at det var muligt at udvikle anvendelige 

evidensbaserede indikatorer til måling og overvågning 

af håndteringen af lænderygpatienter i klinisk praksis. 

Under overskriften ”regionernes ønsker og forventninger 

til kiropraktorområdet i fremtiden” fortalte 

Ulla Astman (s), formand for bl.a. danske regioners 

sundhedsudvalg bl.a. om potentialerne i at 

tænke kiropraktorerne ind som en del af et sammenhængende 

sundhedsvæsen – både i primærsektoren og 

på sygehusene. Ulla Astman udtrykte stor anerkendelse 

for den indsats kiropraktorområdet har lagt for 

dagen, når det gælder kvalitetsudvikling særligt omkring 

nIP-kiropraktikprojektet: ”Hvis vi kan koble 

den vilje og energi sammen med genbrug af tekniske 

løsninger, som f.eks. ’datafangst’ eller koncepter til at 

måle patienttilfredshed, så kommer kiropraktorerne 

og kiropraktorområdet rigtig langt på kvalitetsområdet”, 

understregede Ulla Astman. 

kiropraktor og fysioterapeut, ph.d. Peter kent satte 

med oplægget “Quality assurance for spine care in the 

secondary sector – the search for the holy grail” bl.a. 

fokus på, hvordan rygcenter syddanmark arbejder 

med kvalitetssikring og hvad begrebet kvalitetssikring 

dækker over. Han præsenterede bl.a. databasen 

CoBrA2, som rygcenter syddanmark benytter til at 

indsamle og registrere data på alle patienter, der indleder 

behandling ved rygcenteret. 

Kvalitetssikring i praksis 

kiropraktor, ph.d. tue secher Jensen fortalte i oplægget 

”standardisering af Mr-data” om vigtigheden af 

at standardisere Mr-data. På nuværende tidspunkt 

foreligger der ikke en fælles standard for, hvad en 

Mr-beskrivelse af rygsøjlen skal indeholde. På rygcenter 

syddanmark arbejdes der på at lave en klinisk 

database til registrering af Mr-data, som foretages på 

røntgenafdelingen. Metoden giver mulighed for at 

kvalitetssikre de data, som sendes tilbage til klinikeren, 

og i sidste ende optimere patientforløbene. 

kiropraktor og røntgenkonsulent ved nIkkB 

klaus doktor præsenterede med oplægget ”røntgenenhedens 

kvalitetssikringskontrol – status og udviklingsperspektiver” 

den centrale røntgenenhed, som er 

etableret ved nIkkB og som er et kvalitetssikringstilbud 

til kiropraktorer med eget røntgenanlæg. røntgenenhedens 

har desuden etableret et centralt digitalt 

billedarkiv, kirPACs, som er udviklet til kiropraktorer 

og som muliggør lagring af digitale røntgenbilleder 

Der netværkes flittigt i pauserne... 



xxx 



og udveksling af røntgenbilleder mellem sygehuse og 

kiropraktorklinikker. 

Forskningen bag kvalitetssikring 

kiropraktor og ph.d. Alice kongsted indledte 

rækken af indlæg, der præsenterede noget af den 

forskning, der ligger til grund for, at man kan lave 

kvalitetssikring inden for de enkelte sygdomsområder. 

I oplægget ”er patienter med lændesmerter alle 

ens?” præsenterede hun et pilotprojekt, hvor fem 

kiropraktorklinikker har undersøgt ca. 110 lændepatienter 

vha. en standardiseret undersøgelsesprotokol. 

Projektet havde til formål at undersøge, 

mulighederne for dataindsamlingen i primær praksis 

og om det var muligt at identificere forskellige 

patientgrupper. resultaterne af pilotprojektet viste 

sig at være meget positive og projektet skal nu køres 

i et langt større målestok. 

I oplægget ”Hofteartrose i kiropraktorpraksis: 

udredning og behandling” fortalte kiropraktor og 

ph.d.-studerende erik Poulsen om en undersøgelse, 

der er en del af hans ph.d-projekt, og som har til 

formål at klarlægge klinisk og radiologisk førstegangsdiagnose 

af hofteartrose i kiropraktorpraksis 

og identificere relevant behandlingstype. Baggrunden 

for projektet er, at dokumentationen for forekomsten 

og udredningen af denne patientgruppe er 

sparsom. 

kiropraktor og ph.d.-studerende Bodil Arnbak 

redegjorde med oplægget ”Værdien af Mrskanninger 

i diagnosen af spondylartropatier – en 

systematisk litteraturgennemgang” for, fordelene 

Kiropraktorerne er med fremme og parate til at tage fat på kvalitetsarbejdet, var 

nogle af budskaberne, da Kiropraktorfondens næstformand og formand for DKF 

Peter Kryger-Baggesen bød velkommen. 

ved at benytte Mr-skanninger til at diagnosticere 

spondylartropatier. I modsætning til tidligere, hvor 

røntgen var den primære modalitet kan Mr-skanninger 

vise knøglemarvsødem i tillæg til strukturelle 

forandringer, hvilket gør det muligt at diagnosticere 

og behandle sygdommen langt tidligere i 

sygdomsforløbet. 

I oplægget ”lav mekanisk smertetærskel er associeret 

med, men ikke disponerende for lændesmerter” 

fortalte kiropraktor og ph.d.-studerende 

søren o’neill, om forskningsprojektet, hvor han 

bl.a. undersøger, hvordan lav tryksmertetærskel er 

forbundet med mange kroniske muskuloskeletale 

smertetilstande herunder også lændesmerter. studiet 

belyser bl.a. sammenhængen mellem kroniske 

lændesmerter og lav mekanisk smertetærskel. 

Peter Qvist overlæge, Center for kvalitet i region 

syddanmark rundede temadagen af med oplægget 

”kvalitet: alle taler om det, men hvad er det 

og hvordan får vi mere af det?”. Her redegjorde han 

for, at begrebet kvalitet i en sundhedsfaglig sammenhæng 

ikke er entydigt, men at kvalitet kan anskues 

som graden af målopfyldelse i forhold til definerede 

kvalitetsmål. når man taler kvalitetssikring 

understregede han, at det er afgørende at opstille 

målbare kriterier for det, som skal måles og at det er 

nødvendigt med målinger for at vurdere, hvordan 

man opnår mere kvalitet. 

læs abstract fra oplæggene på dkF’s website: 

www.danskkiropraktorforening.dk 

”Hvis vi kan koble den vilje og energi sammen med genbrug af tekniske 

løsninger, som f.eks. ’datafangst’ eller koncepter til at måle patienttilfredshed, 

så kommer kiropraktorerne og kiropraktorområdet 

rigtig langt på kvalitetsområdet”, udtalte Ulla Astman Formand for 

Danske Regioners Sundhedsudvalg. 

ks

STATuS FoR IDRæTSKIRoPRAKTISK 

fokusgruppe under DSKKB 

Der sker noget i DSKKB’s idrætskiropraktiske fokusgruppe. Gruppen har lanceret en 

handlingsplan og har for tiden fokus på uddannelsesområdet. 

Gruppen består af lotte langhoff, Hanne nøddeskou-Fink, 

kim Bergholdt, Morten spangsbjerg, 

Mads Brunse & Thomas skytthe Jakobsen. Gruppen 

har på sine sidste møder ikke kun drøftet ønsket 

om en idrætskiropraktisk uddannelse, men 

også drøftet definitionen af idrætskiropraktik samt 

en 5 årsplan. 

Aktuelt har gruppen særligt fokus på en etablering 

af en idrætskiropraktisk diplomuddannelse, og ved seneste 

møde deltog efteruddannelseschef Claus dam 

nielsen og efteruddannelseskonsulent kent Højer 

kristensen som repræsentanter fra nIkkB”. Man 

gennemgik de uddannelser, som udbydes i regi af 

Fédération Internationale de Chiropratique du sport 

(FICs), dansk Idrætsmedicinsk selskab (dIMs) og 

Fagforum for Fysioterapi (FFI). debatten drejede sig 

også om udfordringer vedr. akkreditering, diplomer, 

minimumskrav m.m; emner, der skal være klarlagt, 

hvis man, som gruppen ønsker, skal have mulighed for 

at etablere en idrætskiropraktisk diplomuddannelse. 

Input til idrætsfokusgruppen kan leveres i DKF’s debat på DKF Forum, hvor gruppen har oprettet en 

tråd om idrætskiropraktik. Fokusgruppens handlingsplan kan ses på www.dskkb.dk. Der er også 

oprettet en åben klub for idrætskiropraktorer på DKF Forum. 

KIRoPRAKToReR ”RYggeR” I STAFeT 

kiropraktorkredsforeningen i region Hovedstaden 

arrangerede fredag den 3. september 2010 dHl-løb 

for interesserede kiropraktorer. da der ikke var helt så 

stor tilmelding som forventet, blev kollegaer i region 

sjælland tilbudt at deltage. 

På dagen mødte 25 friske og toptrimmede løbende 

kiropraktorer op, klar til at lægge de 5 km bag sig. det 

var interessant at være samlet omkring noget mindre 

fagligt. der blev løbet mere eller mindre stærkt, der 

De friske løbekiropraktorer til DHL-stafet 

blev svedt, grinet, og efter endt løbetur, skålet i velfortjent 

rødvin. 

Vi havde nogle super timer sammen og blev enige 

om at gentage succesen til næste år, hvor vi håber, at 

kunne stille med endnu flere hold. 

tak til kiropraktik og sundhed for sponsorat til 

lækre trøjer. 

- kiropraktor louise Bendix, 

kkF Hovedstaden 

Løbeholdets rygmærker: 

Kiropraktorerne i Danmark – vi ”rygger” 

dskkB xxx 


ÅrsMøde 


å r s m ø d e 

NÅR BONO KAN, 

KAN VI OGSÅ… 

Vi glæder os til at se jer alle til årets generalforsamling 

i den fængslende by Horsens. Vi har valgt 

et nyt flot hotel, Hotel opus, som vi er helt sikre 

på, vil tilbyde de perfekte rammer til en god generalforsamling 

og fest. Hotellets motto er: kunsten 

at imødegå de højeste forventninger! netop høje 

forventninger er det, vi her i regionen har til årsmødet 

2010. 

Hotel opus Horsens er et nyt og unikt samlingssted 

for alle, der ønsker en hoteloplevelse udover 

det sædvanlige. Her er intet overladt til tilfældighederne 

- og den flotte arkitektur og smagfulde 

indretning danner de perfekte rammer til ethvert 

ophold. På Hotel opus findes god atmosfære og 

relaxområde med bl.a. dampbad og sauna. derudover 

bordtennis og billard. Hotellet har en smuk 

beliggenhed med udsigt over nørrestrand og det 

gamle Horsens statsfængsel. 

Horsens by og omegn rummer mange kulturtilbud, 

og det er ikke uden grund, at byen, siden den 

første gang kom på landkortet, i 1154, er blevet 

kaldt ”en lille smuk by”. For ledsagere anbefales de 

gode shoppingmuligheder, som Horsens byder på 

både i gågade og butikscenter. Horsens er omtalt 

som Jyllands kulturby nr. 1 med et spændende udbud 

af kulturarrangementer i bl.a. Horsens teater 

og Forum Horsens. også Århus har meget at byde 

på. Besøg fx Aros Aarhus kunstmuseum, den 

Gamle By eller tivoli Friheden. 

Vi har sørget for rammerne. nu glæder vi os til, at 

jeres selskab kan gøre det til et vellykket årsmøde 

2010. 

Venlig hilsen KKF Region Midt 

r e g I o n m I d t J y l l a n d 

d e n 1 2 . o g 1 3 . n o V e m b e r 

åRSmØDe 2010 

dskkB’s faglige arrangement indleder årsmødet fredag den 12. november 

2010 kl. 18:00. 

dkF-årsmødet starter lørdag den 13. november 2010 kl. 9 og slutter ud på 

eftermiddagen, alt efter hvor længe generalforsamlingen varer. 

lørdag aften afholder årets vært, kkF Midtjylland, fest for de fremmødte 

kolleger. 

Invitation er udsendt til medlemmer og gæster. 

DSKKB’S FAGlIGe 

ARRANGemeNT 

dskkB har i år fornøjelsen af at præsentere tre spændende indslag om 

aktuelle emner: 

UltRalyd – woRKshop 

Vi starter fredag eftermiddag med to timers workshop om diagnostisk 

ultralyd. kom og prøv kræfter med teknikken og forskelligt apparatur. Workshoppen 

er for alle, og der bliver rig mulighed for ”hands on” superviseret 

af erfarne klinikere. Claus dam nielsen, nIkkB, vil besvare spørgsmål om 

uddannelsen. 

Ny FoRsKNiNg oM bRystsMeRteR 

ser du også patienter med brystsmerter? kiropraktorer er endnu en gang med 

i forreste række, når det handler om diagnostik af lidelser fra bevægeapparatet. 

det nyeste ph.d.-projekt om diagnostik og kiropraktisk behandling af patienter 

med brystsmerter vil blive præsenteret. 

KaNdidateR i FysioteRapi 

– VoRes Nye saMaRbejdspaRtNeRe? 

syddansk Universitet lancerer højst sandsynligt i 2011 en ny kandidatuddannelse 

i fysioterapi. Vi præsenterer uddannelsen, forskningen og sætter fokus 

på grænseflader mellem de kiropraktiske og fysioterapeutiske fagområder. Vær 

med i debatten og hør om vores nye samarbejdspartnere.

ANNONCE

xxx 


DKF FoRum: 

Kiropraktorernes nye samlingssted 

Nu kan alle medlemmer mødes i det nye DKF Forum. DKF Forum er et univers eksklusivt for 

medlemmer af foreningen, hvor man kan følge det interne liv i foreningen 

samt netværke med kolleger. 

dkF Forum er kiropraktorernes nye digitale samlingssted, 

som tjener flere formål. det er først og fremmest 

en platform, der skal understøtte vidensdeling 

samt faglig kollegial netværksdannelse og kommunikation. 

det nye forum skal sikre alle medlemmer bedre 

service ved hjælp af selvbetjeningsfunktioner, bl.a. i 

HAR Du AKTIVERET DIN PROFIL? SÅDAN GøR Du: 

1. Gå til: www.danskkiropraktorforening.dk/dfkforum 

2. Klik på ’Aktiver profil’ 

3. Indtast dit medlemsnummer og den mailadresse, du har registreret 

hos DKF 

4. Du får nu tilsendt en mail fra systemet. mailen indeholder et 

link, der giver dig adgang til DKF Forum. Når du er inde, skal 

du vælge et kodeord, som du skal bruge til at logge ind med 

fremover sammen med dit medlemsnummer 

5. Kontakt sekretariatet ved evt. problemer 

DEL DIN MENING 

I DKF Forum er der mange måder at kommunikere på. 

Du kan debattere med andre DKF-medlemmer ved at oprette 

et debatindlæg i én af de mange klubber, alt efter hvor 

det er relevant. Det store debatboard findes i DKF-klubben. 

Du kan blogge og på en enkel, hurtig måde tilkendegive 

din holdning om alt fagligt mellem himmel og jord. 

Du kan skrive på fælles ”vægge” i alle klubber, du har 

adgang til, og derved komme hurtigt i kontakt med klubkolleger. 

Mød dine kolleger – på DKF Forum 

forhold til opdatering af medlemsdata. Herudover har 

alle politiske organer fået deres eget arbejdsfora, som 

kan understøtte udvalgsarbejdet og sikre vidensdeling. 

Med lanceringen af dkF Forum er foreningens nye 

webplatform komplet med hjemmeside og forum. 

ks 

I DKF FORuM KAN Du… 

Del interesse og videnI DKF Forum kan medlemmer 

finde sammen med kolleger, der deler samme 

faglige interesseområde få oprettet en klub. Alle kan 

anmode om at få oprettet en interesseklub til udvekslings 

af erfaringer med DKF-kolleger. 

I DKF Forum er alle medlemmer automatisk medlem 

af den store, fælles DKF-klub. Alle er også medlem 

af deres regionale KKF-klub, hvor man kan blive 

opdateret på seneste nyt fra sin KKF samt diskutere 

KKF-relevante ting med kredskolleger. 

I DKF Forum har alle medlemmer, der sidder i et 

af DKF’s mange udvalg, automatisk adgang til den 

pågældende udvalgsklub. 

OPDATER MEDLEMSDATA 

I DKF Forum har alle medlemmer en personlig side, 

som kun er synlig for medlemmet selv. Herfra kan 

det enkelte medlem opdatere personlige oplysninger 

samt arbejds-, uddannelses- og klinikforhold. 

På den personlige side kan medlemmer også 

uploade et billede til deres profil, som er synlig for 

kollegerne.

Er du til 

fokuserende 

eller radierende 

chokbølge? 

Med Storz Medical får du adgang til begge teknologier, 

endda i samme kombinations apparat. Og ofte 

giver det god mening at anvende begge teknologier i 

samme behandling. 

www.fitpartner.dk l Tlf. 70 204 234 

Skal vi indrette 

dit træningsmiljø? 

Med en kombination af professionelt udstyr fra 

hhv. gym80 og Precor er dine medlemmer sikret 

en oplevelse ud over det sædvanlige. 

www.fitpartner.dk l Tlf. 70 204 234 

Ultralydsscanner 

F L O T D E S I G N 

” F R O N T E N D ” B E T J E N T 

O G D R O P T E S T E T 

5 Å R S G A R A N T I 

D Æ K K E R T R A N S D U C E R 

O G S C A N N E R 

Kontakt 

Amtsvejen 105A 

3320 Skævinge 

B I L L E D K VA L I T E T 

F R E M R A G E N D E B I L L E D K V A L I T E T 

V I A D E P AT E N T E R E D E T E K N O L O - 

G I E R S O N O H D O G S O N O M B 

M O B I LT 

N E T - O G B AT T E R I D R E V E T, 

L E T AT F LY T T E R U N D T 

Du er altid velkommen til at kontakte os 

Tlf. 8710 1425 

Fax 4913 4370 

B R U G E R - 

V E N L I G H E D 

A U T O M AT I S K B I L L E D - 

O P T I M E R I N G V I A S O N O - 

A D A P T T E K N O L O G I E R 

info@cmamedico.dk 

www.cmamedico.dk

kort nyt 

PÅMINDELSER VIA SMS OK 

Datatilsynet besluttede i foråret 2010 at overveje om offentlige 

myndigheders kommunikation med borgerne via sms var i 

overensstemmelse med persondatalovens sikkerhedskrav. 

Datatilsynet har netop besluttet, at offentlige myndigheder 

fremover godt kan sende borgere aftalepåmindelser og servicebeskeder 

via sms. Datatilsynet har ved samme lejlighed besluttet 

at sidestille e-post og sms på de områder, som er omfattet af 

de nye retningslinjer. 

Al kommunikation via e-post eller sms forudsætter dog, at der 

er indhentet samtykke fra borgeren om, at sms eller e-post benyttes 

til servicebeskeder. Cpr-numre og andre oplysninger af 

fortrolig karakter må ikke indgå i servicebeskederne. Datatilsynets 

beslutning omfatter også privatpraktiserende behandlere. 

Læs mere på www.datatilsynet.dk 

RETTELSE: IKKE FøRSTE GANG, DER ER NORDISK 

ECu-FORMAND 

I omtale af den ny ECU-formand Øystein Ogre i sidste nummer af 

KIROPRAKTOREN kom til at stå, at det er første gang, at en nordisk 

kiropraktor er formand. Det er ikke korrekt. Den danske kiropraktor 

Arne Christensen var formand for ECU i perioden 1978- 

88. Imidlertid er det første gang en norsk kiropraktor er formand. 

Redaktionen beklager fejlen! 

AcuPharma A/S 

Carbo nåle, 500 stk. 

fra Kr. 105,00 

Smertefri 

Seirin nåle, 100 stk. 

fra Kr. 90,00 

AcuPharma A/S 

Præstemarksvej 10 A 

4000 Roskilde 

ASP nåle, 200 stk. 

fra Kr. 375,00 

Alle priser er ekskl. moms 

og opnås som mængderabat! 

Tjek vores webshop! 

www.acupharma.dk 

Tel +45 7022 8838 

Fax +45 4421 0302 

info@acupharma.dk 

NKF’S juBILÆuMSKONFERENCE 

Den norske kiropraktorforening markerer sit 75 års jubilæum i Bergen 

den 21-23. oktober 2010 med en international konference, som bærer 

titlen Ny indsigt i det autonome nervesystem. NKF’s leder Øystein Ogre 

udtaler: 

- Vi glæder os til at blive opdateret om den seneste forskning inden for 

dette felt. Det er grund til at tro, at det autonome nervesystem påvirker 

de fleste funktioner i kroppen på en eller anden måde, men hvad er dokumenteret? 

Det bliver spændende at se, hvordan foredragsholderne vil 

vinkle dette og sætte det i sammenhæng med kiropraktik. 

Læs mere om konferencen på www.nca2010.com 

FICS HAR FÅET NY PRÆSIDENT 

Den internationale sportskiropraktor organisation FICS har netop valgt 

den amerikanske kiropraktor Sheila Brown, som ny præsident for de kommende 

fire år. Sheila Brown afløser afgående præsident Roland Noirat. 

uDGIVELSESPLAN 2010 

Blad: Annoncedeadline: Udgivelsesdato: 

Nr. 6 10. november 2010 Uge 49 

Himmelev Sundhedshus 

søger autoriseret kiropraktor 

eller fysioterapeut med manuel terapi 

Vi er foreløbig en læge, tandlæge og massør som 

ligger i samme hus. 

Du er selvstændig med eget ydernummer og søger 

fællesskab fagligt og socialt. 

Der er for nuværende ikke et patientgrundlag. 

20-80 m 2 ledig til behandlingsrum. Indflytningsklart, 

men kan kræve en mindre ombygning. 

Læs om os på Himmelevsundshedshus.dk eller 

kontakt Camilla Lætgaard (tandlæge) på 

info@himmelevtand.dk eller 2261 4193. 

Klinikken følger ikke standardkontraktens punkter 

vedrørende opsigelsesvarsler og fravalg af konkurrence/ 

kundeklausuler

ANNONCE 

Komplet IT løsning til kiropraktorer 

CGM Denmark har videreudviklet IT-systemet 

Xdont, så det nu er skræddersyet til kiropraktorer. 

Med Xdont kan du holde styr på dine 

patienter, dine aftaler og din økonomi. Du kan 

afregne med Sygeforsikringen Danmark og 

med kommuner via e-fakturering, samt gøre 

månedsafslutningen nem med massefakturering. 

Journal-kontinuationen med fraser giver 

en hurtig og nem behandlingsregistrering 

m.m. 

Vi har masser af erfaring! 

CGM Denmak er i dag Danmarks største leverandør 

af IT-systemer til praktiserende læger 

og fysioterapeuter. Xdont anvendes allerede 

af mere end 90 % af alle danske fysio- 

terapeuter og er således en yderst velafprøvet 

platform. 

Nyt navn, samme folk 

Vi har siden 2008 været ejet af CompuGroup, 

verdens største leverandør af IT tjenester til 

den primære sundhedssektor. Derfor skifter 

Profdoc nu navn til CompuGroup Medical 

Denmark. Selvom navnet skifter, så leverer vi 

stadig samme gode service som før. 

Mere information om Xdont og CGM 

Denmark kan hentes på vores website: 

compugroupmedical.dk

MArkedsPlAdsen 

xxx 

leDIGe STIllINGeR 

KIRoPRAKToR SØGeS TIl HolBæK 

vi har brug for en engageret kollega/turnusassistent, der kan hjælpe med at 

klare tilgangen af nye patienter. Stillingen har tidligere været besat, så patientgrundlaget 

er i orden. vi sætter patienten i centrum og har god atmosfære i klinikken 

samt godt samarbejde med områdets øvrige behandlere. Du må gerne 

interessere dig for idrætskiropraktik. mulighed for kompagniskab. Tiltrædelse 

og arbejdstid efter aftale. 

Anne møller Andersen, kiro.ama@mail.dk, tlf. 5943 4382 

KIRoPRAKToR SØGeS TIl NæSTveD 

Kiropraktisk klinik søger en kollega med tiltrædelse efter aftale. Du skal kunne 

arbejde selvstændigt og være interesseret i at indgå løbende generationsskifte. 

vi er en gammel velrenommeret klinik med et stort patientgrundlag fra Næstved 

og opland. vi har digital røntgen samt elektronisk journal. 

Klinikken er indrettet med 2 behandlingsrum og kan udvides også til andre 

specialer efter dit ønske. 

Skriftlig henvendelse til: mogens H. Nielsen, Ndr. Farimagsvej 1A, 4700 

Næstved. Tlf. 5572 1220 - mail: kiropraktor@mogenshnielsen.dk 

KIRoPRAKToR elleR TURNUSASSISTeNT SØGeS 

Der er nok at se til i det Nordjyske, og vi kunne godt bruge en kollega mere. 

Klinikken huser 3 kiropraktorer og 1 fysioterapeut. Klinikkens kerneydelse 

er forebyggende behandling samt integration af kiropraktisk behandling i en 

sund levestil. vores motto er: “Kiropraktik er for hele familien”. Da forebyggelse 

ligger os nært, mener vi, det er naturligt, at kiropraktoren får mulighed for at 

undersøge børnene så tidligt som muligt. Ca. 20 % af vores patienter er mellem 

0 og 15 år. Send en ansøgning eller kig forbi og se om klinikkens værdier appellerer 

til dit kiropraktiske livssyn. 

venligst michael Feiner - feinerpvt@home4.gvdnet.dk og Jacob villefrance 

-Jacob.villefrance@gmail.com - Stengade 6, 9000 Aalborg, tlf: 9813 4606. 

ASSITeNT elleR TURNUSASSISTeNT TIl KØGe 

vi søger en ny kollega til klinik i midten af Køge. ved tiltrædelse vil kalenderen 

hurtigt blive fyldt. vi er en klinik, der lægger meget vægt på at være evidensbaseret, 

hvorfor vi har et godt samarbejde med læger og fysioterapeuter i 

området. vi har desuden direkte digital røntgen på klinikken. Desuden vil der 

være gode muligheder for videreuddannelse. Stillingen er på 25-35 timer efter 

aftale. Tiltrædelse hurtigst muligt. Hvis du kunne tænke dig at høre mere, så 

skriv lidt om dig selv til: info@aph-klinikken.dk eller ring på: 5665 0243. Se 

evt. mere på www.aph-klinikken.dk 

KIRoPRAKToR SØGeS På FYN 

Kiropraktisk Klinik i Ringe søger en fuldtidskiropraktor eller turnusassistent til 

øjeblikkelig tiltrædelse. Du vil overtage en eksisterende stilling, så der bliver 

nok at se til. Røntgen med digital fremkaldelse findes på klinikken. Du kan 

læse mere om klinikken på www.kiroringe.dk. Henvendelse til: mette Amstrup, 

Jernbanegade 19, 5750 Ringe, Tlf.: 6262 1772, mette.amstrup@kiroringe.dk 

KIRoPRAKToR SØGeR velUDDANNeT KIRoPRAKToR 

TIl SIN KlINIK I SYDSPANIeN. 

Klinikken med 3 behandlingsrum ligger i centrum af Fuengirola, og har fungeret 

i mere end 22 år. mogens Dahl var den første kiropraktor i Andalusien og nr. 7 

i hele Spanien. Du skal have interesse i klassisk kiropraktik, hvor behandling af 

rygsøjlen i relation til nervesystemet er dit primære mål og din kunst. Kontakt os 

på: info@chiro-dahl.com. venligst Kiropraktor mogens Dahl 

Al henvendelse vedr. annoncering rettes direkte til Tuen-media, annonce@tuen.dk. Deadline nr. 6: 10. november 2010 

Bemærk: maks. antal ord i rubrikannoncer på markedspladsen er 80. 


WeST:loFT SØGeR KIRoPRAKToR/TURNUSASSISTeNT 

Da der stadig er utrolig stor efterspørgsel efter vores ydelser, søger vi en ny 

kiropraktor, der kan indgå i vores dynamiske team på 8 kiropraktorer. Historisk 

set har vi ansat en ny kiropraktor om året, hvorfor du kan forvente en fuld 

kalender i løbet af kort tid. Der lægges vægt på tværfaglig og evidensbaseret 

behandling. Der vil være gode løn- og ansættelsesvilkår. Tiltrædelse efter aftale. 

Skriftlig ansøgning sendes til: Kiropraktorerne west:loft, Axeltorv 8, 2. sal, 1609 

København v - kiro@kiroaxeltorv.dk 

KIRoPRAKToR HAlvTIDS/HelTIDS elleR BARSelSvIKAR SØGeS 

Hjælp søges til min klinik. Jeg er meget interesseret i at fastansætte en kiropraktor 

enten fuldtid eller deltid, så det søger jeg fortsat. Nu er jeg oven i købet i den 

lykkelige situation at være blevet gravid, og går derfor på barsel i januar og 

februar 2011. Derfor har jeg et akut behov for assistance på klinikken i disse 

to måneder. er du allerede ansat et andet sted, og bare ønsker at supplere din 

indtægt i disse måneder, er her muligheden for det. Stor fleksibilitet omkring 

ønskede arbejdstider. Gode lønforhold. 

Kontakt mig på telefon eller e-mail for yderligere informationer: 

mette Helene Clausen - Kiropraktorcenter midtsjælland, Jernbanevej 2, 4340 

Tølløse - Tlf: 59 18 28 38 eller 40 40 49 15 - mail: metteclausen@gmail.com - 

www.ryg-ekspert.dk 

KIRoPRAKToR SØGeS TIl ANSæTTelSe 1.10 elleR HURTIGST mUlIGT. 

Stillingen, der ønskes besat, er en bestående stilling. vi er en tværfaglig klinik 

i udvikling, hvor patienten er i centrum og kiropraktoren er den naturlige 

tovholder. Klinikken tilbyder kiropraktik, fysioterapi, akupunktur, massage, 

genoptræningsfaciliteter, mensendieckgymnastik og Pilatesundervisning. De 

fysiske faciliteter består af 4 kiropraktorrum, 2 akupunkturrum, 2 fysioterapirum, 

2 massagerum, lille træningssal og motionscenter med badefaciliteter. I alt 700 

m2 lyse lokaler i èn af gågaderne i Silkeborg centrum. Hvis du har lyst til at høre 

nærmere om mulighederne kontakt: lisbeth lantto på ll@silkeborgrygcenter.dk 

eller: ole Hansen på oh@silkeborgrygcenter.dk eller ring på: 8681 2005. 

KØB / SAlG / leJe 

veleTABleReT KIRoPRAKToR KlINIK På FYN TIl SAlG. 

* 2 behandlingsrum. 

* Røntgen og digitalfremkalder. 

* Ydernummer. 

* Cliniccare. 

Kontakt: Deloitte, odense, att. ckolin@deloitte.dk. 

KIRoPRAKTISK KlINIK DRoNNINGlUND TIl SAlG omGåeNDe 

På grund af alvorlig sygdom sælges Kiropraktisk Klinik Dronninglund ved Hans 

Richard Pedersen. Klinikken blev etableret i 1987 og har ydernummer, men 

dette er ikke bundet til klinikadressen. lokalerne er på 98 m2. Husleje og varme 

koster ca. kr. 5.400 pr. måned. Der er meget lave udgifter, hvilket giver en høj 

overskudsgrad på 68 %. Klinikken har Cliniccare og benytter digitalt røntgen. 

Klinikken sælges for kr. 900.000,-. For yderligere information, kan du kontakte 

kiropraktor Hans Richard Pedersen på e-mail hans.r.pedersen@mail.dk, Karen 

Pedersen tlf. 9843 1628 eller kiropraktor Nis Alnor, Sdr. Stationsvej 41, 4200 

Slagelse, tlf.: 5853 5858, e-mail nis.alnor@slagelsekiropraktoren.dk 

GoNSTeAD CeRvICAl CHAIR KØBeS 

Henvendelse til: Susanne lynge, Kiropraktisk Center, Brønderslev. Tlf.: 9882 

2544.

SUNDHED – TRYGHED – FRIHED 

FOR MEDLEMMER AF DANSK KIROPRAKTOR FORENING 

ANNONCE 

Med DKF´s pensionsaftale er du omfattet af en god pensionsordning, som også sikrer dig og familien 

en solid økonomisk dækning, hvis uheldet er ude. 

Pensionsaftalen omfatter særlige dækninger og vilkår, som du ikke opnår andre steder. Hvis du vil have 

det optimale ud af pensionsordningen, skal du træffe en række valg, og det er derfor vigtigt, at du 

kontakter Willis for en personlig rådgivning. 

Willis er uvildig rådgiver, og vi kan derfor også rådgive om dine øvrige personforsikringer og pensionsopsparinger. 

Din kontaktperson i Willis er Bo Thomas Nielsen, tlf. 88 13 97 31, btn@willis.dk. 

Se mere om pensionsordningen på www.willisview.dk/kiropraktor-foreningen. 

FAGINVALIDEDÆKNING 

FRIVILLIG BEHANDLINGSFORSIKRING 

LEMPELIGE HELBREDSOPLYSNINGER 

LAVE ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER 

FLEKSIBLE INVESTERINGSMULIGHEDER 

LØBENDE OPTIMERING AF PENSIONSAFTALEN 

UVILDIG RÅDGIVNING

Afsender: 


vendersgade 6, 2. tv. 

1363 København K. 

ID-Nr.: 42726 

Salg og service 

af behandlingsborde 

F. L. Automatic er leverandør af 

behandlingsborde til kiropraktorer. 

Gennem mere end 20 år har vi leveret 

behandlingsborde fra Atlas, Lloyd og Zenith 

samt renoverede behandlingsborde 

til danske, svenske, norske og tyske kiropraktorer. 

Vi fremstiller også automatiksystemer 

til påmontering på stort set alle typer 

behandlingsborde. 

F.L. Automatic 

Haslund Klostervej 23 

8900 Randers 

Tlf: +45 8644 5122 

Fax: +45 8644 5152 

www.flautomatic.dk 

Forny et ældre behandlingsbord! 

Vores motor- og hydrauliksystem gør det 

nemt at betjene et ældre behandlingsbord, 

der normalt kræver en manuel og anstrengt 

betjening. Systemerne giver ældre behandlingsborde 

nøjagtig den samme lette betjening, 

som findes på nye behand-lingsborde. 

Reservedele 

Vores veludstyrede værksted gør det desuden 

muligt for os at fremstille specielle reservedele. 

Det kan f.eks. være en specifik reservedel til et 

specielt eller udgået behandlingsbord – eller 

dele til røntgenudstyr. 

Et godt tilbud 

Se også vores aktuelle lagerliste over 

renoverede behandlingsborde på 

www.flautomatic.dk

kiropraktoren nr. 5 - oktober 2010 - Dansk Kiropraktor Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?