Aktivitetshjulet

Indledning 

”Sænk dit tyngdepunkt i kroppen”, ”gør banen 

større”, ”følg rytmen i musikken”, ”skift til det 

røde hold”, ”lad den blå frø indgå” og ”husk at 

følge den direkte kompaskurs”. Mulighederne 

er talrige, når en aktivitet skal udvikles fra 

bunden, justeres eller danne udgangspunkt 

for en faglig diskussion. Har du med igangsættelse 

og formidling af fysisk aktivitet at 

gøre, er det uundgåeligt at beskæftige sig 

med aktivitetsudvikling, hvad enten din funktion 

er underviser, instruktør, legeonkel, konsulent 

eller noget helt femte. 1 

22 TEMA: ELEVINDDRAGELSE - ELEVMEDBESTEMMELSE 

Aktivitetshjulet 

– en model til beskrivelse, analyse og udvikling af aktiviteter 

TEKST Af MADS HoVGAARD, VIDENSKABELIG ASSISTENT VED INSTITuT foR IDRæT oG BIoMEKANIK,SDu. E-MAIL: MHoVGAARD@HEALTH.SDu.DK. 

MEDINDEHAVER Af KRopLEVELSE. E-MAIL: KoNTAKT@KRopLEVELSE.DK 

Som underviser skal du konstant koble dine 

erfaringer med nye idéer til en given praksis. 

Du forbereder sammenhængende forløb, enkelte 

lektioner og konkrete aktiviteter. I din 

forberedelse er det nødvendigt at målrette og 

strukturere aktiviteter til målgruppen og det 

givne formål. Ligeledes skal du kunne justere 

aktiviteten undervejs samt efterfølgende evaluere 

selve aktiviteten og den læringssammenhæng, 

den er en del af. Som fagperson er 

det derfor relevant og nødvendigt at kunne 

beskrive, analysere og udvikle aktiviteter både 

før, under og efter praksis. 

Hvis aktivitetsudvikling integreres som en fast 

del af undervisningen, kan du som underviser 

skabe nogle fordelagtige rammer for en høj 

grad af deltagerstyring. Det skaber både motivation 

og ejerskab at lade målgruppen deltage 

aktivt i at udvikle aktiviteter, hvilket både kan 

gøres helt fra bunden og ud fra i forvejen 

kendte og afprøvede aktiviteter. Dette temahæftes 

fokusområder inddragelse og medbestemmelse 

er derfor en naturlig og integreret 

del af aktivitetsudvikling. 

Hvilken type af aktivitetsudvikling du ønsker 

at anvende i din undervisning, afhænger af

åde målgruppen, formålet og konteksten. I 

en given sammenhæng kan aktivitetsudvikling 

ligeledes benyttes som et didaktisk redskab 

til, også, at fokusere på relationelle og 

kreative kompetencer i læreprocessen. 

I min studietid på idrætsuddannelsen på Syddansk 

universitet (SDu) har jeg stiftet bekendtskab 

med forskellige modeller til og forløb 

med aktivitetsudvikling. I mine egne 

undersøgelser og i erhvervsmæssig sammenhæng 

har modellerne ikke været tilstrækkelige, 

da de efter min mening mangler et eller 

flere centrale perspektiver. Dette forhold uddyber 

jeg i det kommende afsnit. 

Mit formål med denne artikel er derfor at bidrage 

til emneområdet aktivitetsudvikling 

med en almen didaktisk model, som kan bruges 

til at beskrive, analysere og udvikle aktiviteter 

i alle bevægelsesmiljøer til og med alle 

målgrupper. 2 Jeg vil således give mit bud på et 

konkret værktøj, der både kan benyttes af dig 

selv som underviser og af deltagerne i din undervisning. 

I artiklen har jeg ikke fokus rettet 

mod modellens muligheder og anvendelighed 

i praksis. 

Artiklen består af tre dele, hvoraf den midterste 

part er den centrale og mest omfangsrige. 

først vil jeg redegøre for baggrunden for modellens 

tilblivelse. Derefter vil jeg beskrive 

selve modellen, Aktivitetshjulet, og dennes 

kategorier. Afslutningsvis giver jeg et kortfattet 

eksempel på en praksis, hvor modellen blev 

anvendt – både til intern udvikling og sammen 

med målgruppen. 

Baggrund for modellens tilblivelse 

Baggrunden for og udviklingen af modellen er 

nært koblet til min personlige historie og min 

interesse for emneområdet. Jeg har gennem 

de seneste seks år beskæftiget mig med aktivitetsudvikling 

under min uddannelse, i erhvervssammenhænge 

og gennem frivilligt 

arbejde i foreningsregi. Jeg finder det relevant 

at fortælle dele af denne historie, da mine 

teoretiske og praktiske referencer netop tager 

afsæt heri. 

Som cand. scient., etfagskandidat, i Idræt og 

Sundhed fra SDu har jeg løbende gennem mit 

studieforløb beskæftiget mig med aktivitetsudvikling. 

på grunduddannelsen stiftede jeg 

bekendtskab med vidt forskellige praktiskpædagogiske 

bevægelsesmiljøer, hvor aktivitetsudvikling 

eksplicit var i fokus i Boldspil, 

min Praktisk-Pædagogiske Opgave og Undervisningsforløb 

i vandaktiviteter. Her benyttede 

jeg i praksis henholdsvis Spilhjulet 3 og Aktivitetscirklen 

4 . Senere i mit uddannelsesforløb 

spillede aktivitetsudvikling en central rolle i 

min bachelorundersøgelse og i faget Idræt og 

læring på min kandidatuddannelse. Desuden 

skrev jeg som afslutning på Dans og bevægelseskommunikation, 

efter tredje semester, essayet 

Den labaniserede praksis, hvor jeg sammenholdte 

bevægelseskvaliteter på tværs af 

grunduddannelsens praksisområder med udgangspunkt 

i Rudolf Labans bevægelsessprog. 5 

Endelig er jeg også inspireret af Henning Eichbergs 

konfigurationsanalyse, som jeg har anvendt 

til andre formål i løbet af kandidatuddannelsen. 

6 Det er med direkte afsæt i min 

uddannelses undervisning og selvstudier samt 

de nævnte referencer i dette afsnit, at jeg har 

udviklet modellen til aktivitetsudvikling. 

Sideløbende med min kandidatuddannelse 

startede jeg et lille firma, Kroplevelse, i april 

2007 sammen med to studiekammerater. for 

os er aktivitetsudvikling et nøgleområde, da vi 

konstant benytter det i vores interne udviklingsproces 

og som forberedelse til konkrete 

jobs. Desuden udbyder vi Fra blind aktion til 

innovation, som i praksis ofte er eksempler på 

og vejledning i at aktivitetsudvikle til og med 

en bestemt målgruppen i en given kontekst. I 

Kroplevelse-regi har de fagdidaktiske modeller 

fra mit uddannelsesforløb ikke været tilstrækkelige 

at benytte, hvorfor konkrete jobs i 

Kroplevelse var startskuddet til at udvikle en 

mere generel model. Vi har ofte haft brug for 

at arbejde med aktivitetsudvikling, som ikke 

skulle tage udgangspunkt i eller skulle være 

præget af bestemte praktiske fagområder. 

Modellen, jeg præsenterer i det efterfølgende 

afsnit, er derfor kommet til verden i en dynamisk 

praksis-teori-kobling i spændingsfeltet 

mellem mine uddannelsesmæssige referencer 

og undersøgelser og erfaringer fra arbejdet 

med forskellige målgrupper i praksis. I denne 

proces er jeg dybt taknemmelig over den faglige 

inspiration og sparring fra underviserne i 

de praktisk-pædagogiske fag på SDu, nuværende 

kolleger, og fra Jeppe og Michael i Kroplevelse. 


Aktivitetshjulet består af otte egentlige kategorier 

samt en niende syntesekategori. De 

otte kategorier har jeg delt i to niveauer, henholdsvis 

kernen og rammen, med hver fire 

kategorier. Kernens kategorier er Krop, Rum, 

Tid og Relationer, mens fokus, Rekvisitter, 

Retningslinjer og feedback udgør bestanddelene 

i rammen. I hjulets akse fungerer Energi 

som syntesekategorien. 

Den overordnede forskel på kernen og rammen 

er, at kernens kategorier altid er til stede og til 

dels er indvævet i hinanden, mens kategorierne 

i rammen er mere særskilte og kan udelades 

enkeltvis. 7 Jeg understreger dog, at alle otte kategorier 

har en gensidig afhængighed og kan 

påvirke hinanden på kryds og tværs. 

Jeg har valgt at navngive modellen Aktivitetshjulet, 

hvilket er direkte inspireret af Aktivitetscirklen 

og Spilhjulet. Begrebet aktivitet knytter 

jeg til kropslig bevægelse og skal forstås i bredest 

mulig sammenhæng, mens hjulet symboliserer 

fart, ændringer og dynamik, hvilket er en 

integreret del af aktivitetsudvikling. 

Jeg vil nu gennemgå kategorierne én efter én, 

hvor jeg starter med de fire kategorier i kernen, 

hvorefter rammen følger. Jeg henviser 

implicit til de referencer, jeg præsenterede i 

baggrundsafsnittet, som netop danner det 

teoretiske grundlag for modellen (se noter). 

Kategorierne Krop og feedback, og i denne 

sammenhæng også Energi, er særegne for 

min model, mens de øvrige kategorier er inspireret 

af én eller flere af referencerne. 

FOKUS 

RUM 

KROP 

RETNINGSLINIER 

Liquat ero 

Liquat ero 

od delit ut lut od delit ut lut 

praesed te tem praesed te tem 

dip ea facinci dip ea facinci 

ncilit aut vel ncilit aut vel 

ullametum vele- ullametum velenibh 

et la faccum nibh et la faccum 

dunt autpat, dunt autpat, 

consectet 

consectet 

ENERGI 

REKVISITTER 

FEED- 

BACK 

Krop 

Aktivitetsudvikling er knyttet til fysisk aktivitet 

og bevægelse, hvor kroppen er omdrejningspunktet 

– den centrale materie. Derfor 

mener jeg, at Krop bør indgå som en eksplicit 

kategori i Aktivitetshjulet. Hvilken kropsbevidsthed, 

-tilstand og -udtryk er central i aktiviteten, 

altså hvilken type af bevægelse er på 

spil? Det kan være kraft, balance, koordination, 

styrke, fart, vægt, fylde, tyngdepunkt, sanser 

og kropssproget. Skal musklerne bruges, så 

pulsen kommer op og sveden pibler frem på 

panden; eller skal de medvirke til, at man bevæger 

sig let og yndefuldt? Skal der ses, berøres, 

lugtes, høres eller smages, og fokuseres 

der på eller fratages nogle bestemte sanser? 

Kategorien Krop kan betegnes som aktivitetens 

hvad. 

TID 

RELATIONER 

Se Aktivitetshjulet i fuld størrelse på side 26. 

NR. 4. DEcEMBER 2009 

23

Rum 

Rummet er aktivitetens hvor. Hvilken størrelse, 

form, dimensioner, planer og retninger benyttes? 

Er konsistensen jord, vand, luft, gulv, 

græs eller væg, og er fladerne plane, ujævne, 

optegnede eller naturskabte? Er der tale om 

flere små rum i det store rum, og hvordan er 

lyset og udsynet? Desuden spiller det også en 

rolle, om rummet er skabt målrettet til fysisk 

aktivitet eller om rummet også benyttes til 

andre gøremål. Rummet kan afgrænses og 

ændre karakter ved hjælp af forskellige rekvisitter. 

Tid 

Kategorien Tid relaterer sig til aktivitetens 

tempo og rytme og er til dels knyttet til kategorien 

Krop. Hvordan bevæger kroppen sig? 

Hurtigt, langsomt, i slow, accelererende, under 

stress, kontinuerligt eller i intervaller? 

Desuden har jeg Tid med som selvstændig kategori, 

da den faktiske tid stort set altid spiller 

en rolle for aktivitetens afvikling. Hvilken rolle 

har uret og klokken her? Kategorien kan lægge 

op til et fokus på forholdet mellem urets 

faktiske tid og deltagernes oplevede tid. 

Relationer 

Jeg benytter termen relationer i modsætning 

til Aktivitetscirklens og Spilhjulets deltagere, 

da relationer spiller en betydningsfuld rolle i 

mange aktivitetssammenhænge og da jeg har 

individets krop – som selvstændigt objekt – tilhørende 

kategorien Krop. Hvis der benyttes 

grupperinger eller hold i aktiviteten, er disse så 

delt efter antal, køn, alder eller færdighedsniveau? 

Er der relationer til stede som mod, 

med og joker; og hvilke roller, hvilken synergi 

og hvilket hierarki, samarbejde og afhængighedsforhold 

eksisterer der i aktivitetens relationer? 

Kategorien Relationer er dækkende for 

aktivitetens hvem. Såfremt en person udøver 

en individuel aktivitet, udgår denne kate gori. 

Energi 

Energi er syntesekategorien af Krop, Rum, Tid 

og Relationer og i nogen grad kategorierne i 

rammen. Jeg er her inspireret af konfigurationsanalysen 

og har kategorien med, da energien 

er central i alle former for undervisning 

med og formidling af bevægelse og aktiviteter. 

Energi er et billede på aktivitetens, og dermed 

aktørernes, stemning, spænding, følelser, 

værdier, kulturer og atmosfære; og jeg kobler 

denne kategori til aktivitetens nu. Energien er 

altså et øjebliksbillede, som skildrer aktivitetens 

aktuelle dynamik og interaktioner. 


Fokus 

Med kategorien fokus har jeg bevæget mig 

fra kernen og ud i rammen på Aktivitetshjulet. 

fokus placerer jeg før aktivitetens nu, og kategorien 

dækker den baggrund, bevidstgørelse 

og afklaring, der lægger op til aktiviteten. 

Hvilket formål, læringsmål, motiv, dimension 

eller didaktisk perspektiv skal være omdrejningspunktet 

i aktiviteten? Hvilke grundlæggende 

færdigheder skal tilgodeses, og hvilken 

form for mening og læring ønskes? Skal fokus 

være på det legende og eksperimenterende 

kontra det konkurrerende og løsningsbetonede; 

eller på det udadvendte og iscenesættende 

versus det indadvendte og fordybende? 8 

I al form for undervisning, træning og ved arrangementer 

spiller fokus en central rolle, da 

kategorien knytter sig til aktivitetens hvorfor. 

Rekvisitter 

Rekvisitter indbefatter alle former for materielt 

tilbehør, som integreres i aktiviteten. 

Hvilken type, størrelse, vægt, form og overflade? 

og hvis der er tale om flere, er rekvisitterne 

så de samme typer, forskellige eller direkte 

komplementære? Rekvisitterne kan 

besidde en enten grundlæggende eller tilføjende 

karakter – vurderet ud fra et nødvendighedsaspekt: 

I aktiviteten fodbold, i klassisk 

forstand, er fodbolden grundlæggende, 

mens målmandshandsker er tilføjende. I min, 

og Kroplevelses, optik er en given genstand 

en rekvisit, hvis den hurtigt kan tilføres eller 

fjernes af maksimalt et par personer. Eksempelvis 

hører en større legeborg i skolegården, 

et træ i skoven eller vipperne i svømmehallen 

med til rummet.

Retningslinjer 

Kategorien Retningslinjer er af samme type 

som Rekvisitter ovenfor, da begge er fortrinsvist 

enkeltstående, og man kan spørge ”hvilke…” 

for efterfølgende at få et konkret svar. 

Hvor Rekvisitter besidder en fysisk karakter, er 

Retningslinjer af sproglig karakter – men behøver 

nødvendigvis ikke at være nedfældet på 

skrift. Retningslinjer er aktivitetens objektiveringer, 

standardiseringer og regler. Hvad skal, 

kan og må aktørerne? Skal der tages specielle 

hensyn eller sikkerhedsforanstaltninger? Stort 

set alle målgrupper som skal udøve en aktivitet, 

hvor fokusset er af konkurrerende karakter, 

foretrækker afklarede, entydige og synlige 

retningslinjer. 

Feedback 

feedback er rammens sidste kategori, og den 

tredje kategori som er særegen for Aktivitetshjulet. 

Efter min mening bør feedback indgå 

eksplicit i modellen, da man i stort set alle kontekster, 

skal forholde sig til, den tavse og 

kropslige, praksis på den ene eller anden måde. 

feedback står i tidsmæssig opposition til fokus 

og eksisterer efter aktivitetens nu. Kategorien 

besidder en evaluerende og reflekterende karakter, 

hvor der kigges tilbage på selve aktiviteten. 

Det er oplagt at spørge ind til konkrete 

hændelser i aktiviteten og evaluere på det forudbestemte 

formål, hvilket ligger i direkte tråd 

med uddannelsessektorens fokusering på læringsmål 

i idrætsundervisningen. 

Selvom jeg relaterer feedback til en efterbearbejdning 

af praksis, vil jeg understrege, at ka- 

tegorien samtidig besidder en udviklende og 

fremadfokuserende bestanddel. 9 feedback er 

også den løbende justering og ændring af en 

aktivitet, og kan derfor foregå på få sekunder, 

hvorefter man modelmæssigt hopper tilbage 

til aktivitetens nu. Endelig bør en enhver form 

for evaluering af en given aktivitet, eller af 

flere aktiviteter i samspil, altid indeholde et 

fremadrettet perspektiv. 

Modellen – en opsummering 

Aktivitetshjulet består af Krop, Rum, Tid og 

Relationer i kernen samt fokus, Rekvisitter, 

Retningslinjer og feedback i rammen. Dertil 

eksisterer Energi i aktivitetens nu som en niende 

syntesekategori. Kategorierne påvirker 

hinanden gensidigt. Som udgangspunkt anvendes 

modellen på eller til den enkelte akti- 


25

FOKUS 

KRop 

- kropsbevidsthed, -tilstand, 

-udtryk 

- kraft, balance, fremdrift, 

koordination 

- muskler, sved, puls, åndedræt 

- sanser 

- kropssprog 

FoKus 

- formål, læringsmål, motiv 

- hvilken mening ønskes 

- dimensioner (eksperimenterende, 

konkurrerende, fordybende, 

iscenesættende) 

- før aktivitetens nu 



RUM 

KROP 

RETNINGSLINIER 

Liquat ero 

od delit ut lut 

praesed te tem 

dip ea facinci 

ncilit aut vel 

ullametum velenibh 

et la faccum 

dunt autpat, 

consectet 

RuM 

- størrelse, form, 

dimensioner 

- retninger, planer 

- konsistens, underlag 

- historik, (ikke) skabt til aktivitet 

REKvIsITTER 

- type, form, størrelse 

- antal, funktion 

- ens, forskellige, 

komplementære 

- grundlæggende, tilføjende 

Liquat ero 

od delit ut lut 

praesed te tem 

dip ea facinci 

ncilit aut vel 

ullametum velenibh 

et la faccum 

dunt autpat, 

consectet 

ENERGI 

REKVISITTER 

TID 

RELATIONER 

TId 

- tempo, rytme 

- hurtigt, langsomt, slow, 

acceleration 

- kontinuerligt, intervaller 

- faktisk tid: ur, klokke 

- oplevet tid 

RETnIngslInjER 

- regler: kan, skal, må, …ikke 

- objektiveringer, 

standardiseringer 

- sikkerhed, hensyn 

- mundtlige, skriftliggjorte 

FEED- 

BACK 

EnERgI 

- syntesekategori - aktivitetens nu, øjebliksbillede - stemning, atmosfære, spænding, dynamik - følelser, værdier, kulturer 

RElATIonER 

- grupperinger, hold, deling 

- hierarki, roller 

- samarbejde, synergi, 

afhængighedsforhold 

- relationelle kompetencer 

FEEdBAcK 

- evaluering, refleksion 

- bevidsthed, italesættelse 

- efter aktivitetens nu 

(inkl. feedforward:) 

- justering, ændring, udvikling 

- fremadrettet fokus

vitet, men den kan ligeledes benyttes til lektioner, 

moduler og forløb, hvor de enkelte 

aktiviteter så kan sammenstilles med hinanden 

i et større perspektiv. 

I praksis er man ofte i en situation, hvor en 

eller flere kategori(er), eller dele af den/disse, 

er bestemt på forhånd. Andre gange er der frit 

valg på alle hylder, hvor aktiviteten så kan formes 

efter egne idéer og ønsker. I Kroplevelse 

bruger vi udtrykkene ”skrue på hjulet” eller 

”dreje på hjulet”, når vi justerer eller udvikler 

aktiviteter til en given målgruppe og kontekst. 

udtrykkene er anvendelige i praksis, da de 

metaforisk har en naturlig kobling til modellens 

navn: Aktivitetshjulet. 

overordnet fungerer den bevidste og målrettede 

aktivitetsudvikling på to niveauer: 1) Til 

dit eget brug som igangsætter og bevægelsesformidler, 

og 2) når en given målgruppe 

skal aktivitetsudvikle i din undervisningsramme 

med din vejledning. I begge tilfælde har 

jeg erfaret, at Aktivitetshjulet som model, herunder 

tidligere udgaver af denne samt modellerne 

jeg har henvist til, er direkte anvendelig 

i praksis. Tilligemed foregår der en mere ubevidst 

og tilfældig aktivitetsudvikling mange 

steder, hvilket ofte er kendetegnet ved en 

mindre fokusering på og brug af kategorierne 

fokus og feedback. 10 

Eksempel fra praksis 

Som nævnt i indledningen er det ikke denne 

artikels formål at give didaktiske anvisninger 

til anvendelse af Aktivitetshjulet i praksis. Jeg 

vil alligevel give et konkret eksempel for at 

pege på modellens muligheder for at koble 

teori og praksis. Eksemplet stammer fra et 

Kroplevelse-job i Brylle Skolefritidsordning 

(Sfo), ultimo maj 2009. 

Det overordnede formål på dagen var todelt. 

Dels skulle de godt 50 børn være fysisk aktive 

i uderummet omkring Sfo’en, have en sjov og 

mindeværdig dag og deltage i forskellige typer 

af aktiviteter. Desuden skulle pædagogerne 

inspireres til at igangsætte fysisk aktivitet 

udendørs og integrere dette område endnu 

mere i Sfo’ens fremtidige dagligdag. 

Gennem planlægningsfasen til jobbet havde 

vi en løbende dialog med en kontaktperson 

fra Sfo’en. Ved at benytte Aktivitetshjulet internt 

i denne proces blev vi bevidste om, at 

alle børn skulle kunne deltage i bevægelserne, 

uden at de normalt mest-aktive børn skulle 

blive for dominerende (forholdet mellem Krop 

og Relationer). Desuden var det et krav, at vi 

benyttede forskellige dele af uderummet: 

skov, grønt område, legeområde med sand- 

kasse, gynger, osv. (Rum). Endvidere skulle det 

overordnede fokus i alle aktiviteter appellere 

til sjovt og svedigt samvær på tværs af køn og 

årgange (Relationer). 11 

Vi valgte at lave aktiviteter i to gennemgående 

Rum, hvor børn og pædagoger var opdelt i 

to større grupper (Relationer). Hvert sted havde 

vi fokus på to aktivitetsdimensioner (fokus), 

således vi afviklede fire større aktiviteter. 

Ved at ”skrue på hjulet” bevægede vi os fra det 

fordybende til det iscenesættende i det ene 

Rum samt fra det eksperimenterende til det 

konkurrerende i det andet Rum. Aktiviteternes 

tempo og rytme (Tid) samt Retningslinjer lod 

vi styre direkte af fokus, mens alle fire aktiviteter 

varede lige længe (faktisk Tid). I tre af 

aktiviteterne benyttede vi bevidst meget få 

Rekvisitter, mens en del Rekvisitter var valgfrie 

at benytte i den eksperimenterende del. 

under alle aktiviteter samt ved de fælles start- 

og slutaktiviteter var bevægelserne integreret 

i en ”god historie” – en narrativ tilgang – for 

at skabe den helt specielle atmosfære (Energi), 

som det overordnede fokus lagde op til. 

Efter børnene var afhentet, afholdte vi et mini-kursus 

med de fem pædagoger. Her startede 

vi med et kort oplæg med direkte udgangspunkt 

i eftermiddagens praksis og Aktivitetshjulets 

kategorier, hvorefter pædagogerne selv 

arbejdede med forskellige opgaver i tilknytning 

til dagens andet overordnede formål. I 

denne proces indgik vi i en interessant faglig 

sparring omkring koblingen mellem vores oplæg, 

herunder Aktivitetshjulet, og Sfo’ens 

fremtidige dagligdag. Denne seance kan direkte 

placeres under feedback i modellen. 

Afrunding 

Det har været min intention med artiklen at 

levere et bidrag til emneområdet aktivitetsudvikling 

i form af en almen didaktisk model, 

Aktivitetshjulet, som kan anvendes på tværs af 

alle praktiske (fag)områder: i vand, i hallen, i 

skoven, i byen, i salen, på græsset, osv. Det er 

mit håb, at artiklen har sat gang i nogle tanker 

hos dig som fagperson, således at du reflekterer 

over, hvorvidt Aktivitetshjulet og dennes 

kategorier kan inddrages i din daglige praksis 

til at beskrive, analysere og udvikle aktiviteter. 

Min model er ikke en erstatning for, men et 

supplement til, emneområdets eksisterende 

modeller og litteratur. Den enkelte praksis og 

kontekst spiller naturligvis en afgørende rolle 

for, hvilken teori der anvendes. og vi praktikere 

behøver ikke være enige. Jeg håber personligt, 

at kunne skrue på Aktivitetshjulet 

under modulet Bevægelsesmiljøer og aktivitetsudvikling 

til foråret på Idræt og Sundhed 

på SDu, bacheloruddannelsens 2. semester. 

Her vil den i givet fald sættes i spil med de 

mere udbredte modeller, som jeg tidligere har 

refereret til. Er du interesseret i aktivitetsudvikling 

som emneområde, er jeg bekendt med, 

at praksisunderviserne fra samme institution 

publicerer en artikelserie i bogform inden for 

det næste års tid. 12 Desuden vil jeg selv bidrage 

med en artikel til dette tidsskrift i 2010, hvor 

anvendelsesperspektivet for Aktivitetshjulet 

og eksempler fra praksis kommer i focus. 

Aktivitetsudvikling er en aktivitet i udvikling. 

Der er talrige af muligheder for at skabe inddragelse 

og medbestemmelse i din undervisning. 

Gå derfor straks i gang med at dreje på 

hjulet: ”Hæv dit tyngdepunkt i kroppen”, ”gør 

banen mindre”, ”bevæg dig på tværs af musikkens 

rytme”, ”skift retur til det blå hold”, 

”lad frøen synke til bunds” og ”husk at følge 

stierne tilbage”. 

noter 

1 forskellige typer af fagpersoner: I resten af artikel anvender 

jeg blot termen undervisere. 

2 Emneområde: Jeg betragter aktivitetsudvikling som et 

emneområde, der går på tværs af forskellige praktiskpædagogiske 

fagområder. 

3 Spilhjulet, fra: Halling, Anders m.fl (2005): Bolden i spil 

– teambold i teori og praksis, Syddansk universitetsforlag, 

odense. 

4 Aktivitetscirklen, fra: christiansen, Thomas m.fl. (2005): 

Moderne Svømning, Dansk Svømmeunion, farum. I nyere 

udgave christiansen, Thomas & Thomsen, René 

(2007): ”Aktivitetsudvikling – idrætsundervisningens 

anden ungdom” i focuS, Nr. 4, november 2007. 

5 Labans bevægelsessprog, udgangspunkt i: Ravn, Susanne 

(2001): Med kroppen som materiale – om dans i 

praksis, Syddansk universitetsforlag, odense. 

6 Konfigurationsanalyse, bl.a. fra: Eichberg, Henning 

(2001): “Thinking contradictions. Towards a methodology 

of configurational analysis…”. A working paper for 

IIAc, seminar in copenhagen, June 2001. published in: 

Knut Dietrich (ed.): How Societies create Movement 

culture and Sport. university of copenhagen: Institute 

of Exercise and Sport Sciences 2001, pp. 10-32. 

7 Relationer: Såfremt en person udøver en individuel aktivitet, 

udgår denne kategori. 

8 forskellige dimensioner: Reference til Halling m.fl. 

(2005) samt Eichberg, Henning & Bøje, claus (1997): 

Idrætspsykologien mellem krop og kultur, Idrætsforsk., 

A/S Grafisk centrum, Herning. 

9 Kategorien feedback: Den udviklende og fremadfokuserende 

del af kategorien kan med rette betegnes som 

feedforward, hvorfor det samlede indhold kunne beskrives 

som afsløjfning (ud fra Hermansen, Mads (2003): 

omlæring, Klim, Århus). Som modelsprog anvender jeg 

feedback, da denne term i mine øjne er mere praksisnær 

og tilgængelig. 

10 ubevidst og tilfældig aktivitetsudvikling: Den type der 

ofte foregår spontant, f.eks. når børn leger. I Kroplevelse 

har vi flere gange ladet børn aktivitetsudvikle spontant, 

imens voksne, lærere eller pædagoger, observerede med 

udgangspunkt i Aktivitetshjulet. 

11 Sjovt og svedigt samvær: Den type af aktiviteter, vi i 

Kroplevelse kalder De 3 eSSSer. 

12 Artikelserie: Kontakt Torben Hansen for yderligere oplysninger 

(thansen@health.sdu.dk). 


27

Aktivitetshjulet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?