Aktivitetshjulet

vitet, men den kan ligeledes benyttes til lektioner,
moduler og forløb, hvor de enkelte
aktiviteter så kan sammenstilles med hinanden
i et større perspektiv.
I praksis er man ofte i en situation, hvor en
eller flere kategori(er), eller dele af den/disse,
er bestemt på forhånd. Andre gange er der frit
valg på alle hylder, hvor aktiviteten så kan formes
efter egne idéer og ønsker. I Kroplevelse
bruger vi udtrykkene ”skrue på hjulet” eller
”dreje på hjulet”, når vi justerer eller udvikler
aktiviteter til en given målgruppe og kontekst.
udtrykkene er anvendelige i praksis, da de
metaforisk har en naturlig kobling til modellens
navn: Aktivitetshjulet.
overordnet fungerer den bevidste og målrettede
aktivitetsudvikling på to niveauer: 1) Til
dit eget brug som igangsætter og bevægelsesformidler,
og 2) når en given målgruppe
skal aktivitetsudvikle i din undervisningsramme
med din vejledning. I begge tilfælde har
jeg erfaret, at Aktivitetshjulet som model, herunder
tidligere udgaver af denne samt modellerne
jeg har henvist til, er direkte anvendelig
i praksis. Tilligemed foregår der en mere ubevidst
og tilfældig aktivitetsudvikling mange
steder, hvilket ofte er kendetegnet ved en
mindre fokusering på og brug af kategorierne
fokus og feedback. 10
Eksempel fra praksis
Som nævnt i indledningen er det ikke denne
artikels formål at give didaktiske anvisninger
til anvendelse af Aktivitetshjulet i praksis. Jeg
vil alligevel give et konkret eksempel for at
pege på modellens muligheder for at koble
teori og praksis. Eksemplet stammer fra et
Kroplevelse-job i Brylle Skolefritidsordning
(Sfo), ultimo maj 2009.
Det overordnede formål på dagen var todelt.
Dels skulle de godt 50 børn være fysisk aktive
i uderummet omkring Sfo’en, have en sjov og
mindeværdig dag og deltage i forskellige typer
af aktiviteter. Desuden skulle pædagogerne
inspireres til at igangsætte fysisk aktivitet
udendørs og integrere dette område endnu
mere i Sfo’ens fremtidige dagligdag.
Gennem planlægningsfasen til jobbet havde
vi en løbende dialog med en kontaktperson
fra Sfo’en. Ved at benytte Aktivitetshjulet internt
i denne proces blev vi bevidste om, at
alle børn skulle kunne deltage i bevægelserne,
uden at de normalt mest-aktive børn skulle
blive for dominerende (forholdet mellem Krop
og Relationer). Desuden var det et krav, at vi
benyttede forskellige dele af uderummet:
skov, grønt område, legeområde med sand-
kasse, gynger, osv. (Rum). Endvidere skulle det
overordnede fokus i alle aktiviteter appellere
til sjovt og svedigt samvær på tværs af køn og
årgange (Relationer). 11
Vi valgte at lave aktiviteter i to gennemgående
Rum, hvor børn og pædagoger var opdelt i
to større grupper (Relationer). Hvert sted havde
vi fokus på to aktivitetsdimensioner (fokus),
således vi afviklede fire større aktiviteter.
Ved at ”skrue på hjulet” bevægede vi os fra det
fordybende til det iscenesættende i det ene
Rum samt fra det eksperimenterende til det
konkurrerende i det andet Rum. Aktiviteternes
tempo og rytme (Tid) samt Retningslinjer lod
vi styre direkte af fokus, mens alle fire aktiviteter
varede lige længe (faktisk Tid). I tre af
aktiviteterne benyttede vi bevidst meget få
Rekvisitter, mens en del Rekvisitter var valgfrie
at benytte i den eksperimenterende del.
under alle aktiviteter samt ved de fælles start-
og slutaktiviteter var bevægelserne integreret
i en ”god historie” – en narrativ tilgang – for
at skabe den helt specielle atmosfære (Energi),
som det overordnede fokus lagde op til.
Efter børnene var afhentet, afholdte vi et mini-kursus
med de fem pædagoger. Her startede
vi med et kort oplæg med direkte udgangspunkt
i eftermiddagens praksis og Aktivitetshjulets
kategorier, hvorefter pædagogerne selv
arbejdede med forskellige opgaver i tilknytning
til dagens andet overordnede formål. I
denne proces indgik vi i en interessant faglig
sparring omkring koblingen mellem vores oplæg,
herunder Aktivitetshjulet, og Sfo’ens
fremtidige dagligdag. Denne seance kan direkte
placeres under feedback i modellen.
Afrunding
Det har været min intention med artiklen at
levere et bidrag til emneområdet aktivitetsudvikling
i form af en almen didaktisk model,
Aktivitetshjulet, som kan anvendes på tværs af
alle praktiske (fag)områder: i vand, i hallen, i
skoven, i byen, i salen, på græsset, osv. Det er
mit håb, at artiklen har sat gang i nogle tanker
hos dig som fagperson, således at du reflekterer
over, hvorvidt Aktivitetshjulet og dennes
kategorier kan inddrages i din daglige praksis
til at beskrive, analysere og udvikle aktiviteter.
Min model er ikke en erstatning for, men et
supplement til, emneområdets eksisterende
modeller og litteratur. Den enkelte praksis og
kontekst spiller naturligvis en afgørende rolle
for, hvilken teori der anvendes. og vi praktikere
behøver ikke være enige. Jeg håber personligt,
at kunne skrue på Aktivitetshjulet
under modulet Bevægelsesmiljøer og aktivitetsudvikling
til foråret på Idræt og Sundhed
på SDu, bacheloruddannelsens 2. semester.
Her vil den i givet fald sættes i spil med de
mere udbredte modeller, som jeg tidligere har
refereret til. Er du interesseret i aktivitetsudvikling
som emneområde, er jeg bekendt med,
at praksisunderviserne fra samme institution
publicerer en artikelserie i bogform inden for
det næste års tid. 12 Desuden vil jeg selv bidrage
med en artikel til dette tidsskrift i 2010, hvor
anvendelsesperspektivet for Aktivitetshjulet
og eksempler fra praksis kommer i focus.
Aktivitetsudvikling er en aktivitet i udvikling.
Der er talrige af muligheder for at skabe inddragelse
og medbestemmelse i din undervisning.
Gå derfor straks i gang med at dreje på
hjulet: ”Hæv dit tyngdepunkt i kroppen”, ”gør
banen mindre”, ”bevæg dig på tværs af musikkens
rytme”, ”skift retur til det blå hold”,
”lad frøen synke til bunds” og ”husk at følge
stierne tilbage”.
noter
1 forskellige typer af fagpersoner: I resten af artikel anvender
jeg blot termen undervisere.
2 Emneområde: Jeg betragter aktivitetsudvikling som et
emneområde, der går på tværs af forskellige praktiskpædagogiske
fagområder.
3 Spilhjulet, fra: Halling, Anders m.fl (2005): Bolden i spil
– teambold i teori og praksis, Syddansk universitetsforlag,
odense.
4 Aktivitetscirklen, fra: christiansen, Thomas m.fl. (2005):
Moderne Svømning, Dansk Svømmeunion, farum. I nyere
udgave christiansen, Thomas & Thomsen, René
(2007): ”Aktivitetsudvikling – idrætsundervisningens
anden ungdom” i focuS, Nr. 4, november 2007.
5 Labans bevægelsessprog, udgangspunkt i: Ravn, Susanne
(2001): Med kroppen som materiale – om dans i
praksis, Syddansk universitetsforlag, odense.
6 Konfigurationsanalyse, bl.a. fra: Eichberg, Henning
(2001): “Thinking contradictions. Towards a methodology
of configurational analysis…”. A working paper for
IIAc, seminar in copenhagen, June 2001. published in:
Knut Dietrich (ed.): How Societies create Movement
culture and Sport. university of copenhagen: Institute
of Exercise and Sport Sciences 2001, pp. 10-32.
7 Relationer: Såfremt en person udøver en individuel aktivitet,
udgår denne kategori.
8 forskellige dimensioner: Reference til Halling m.fl.
(2005) samt Eichberg, Henning & Bøje, claus (1997):
Idrætspsykologien mellem krop og kultur, Idrætsforsk.,
A/S Grafisk centrum, Herning.
9 Kategorien feedback: Den udviklende og fremadfokuserende
del af kategorien kan med rette betegnes som
feedforward, hvorfor det samlede indhold kunne beskrives
som afsløjfning (ud fra Hermansen, Mads (2003):
omlæring, Klim, Århus). Som modelsprog anvender jeg
feedback, da denne term i mine øjne er mere praksisnær
og tilgængelig.
10 ubevidst og tilfældig aktivitetsudvikling: Den type der
ofte foregår spontant, f.eks. når børn leger. I Kroplevelse
har vi flere gange ladet børn aktivitetsudvikle spontant,
imens voksne, lærere eller pædagoger, observerede med
udgangspunkt i Aktivitetshjulet.
11 Sjovt og svedigt samvær: Den type af aktiviteter, vi i
Kroplevelse kalder De 3 eSSSer.
12 Artikelserie: Kontakt Torben Hansen for yderligere oplysninger
(thansen@health.sdu.dk).
NR. 4. DEcEMBER 2009
27