Medlemsblad for DYREVÆRNET - Foreningen til Værn for ...

DYRETS VÆRN
Medlemsblad for DYREVÆRNET - Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr
ISSN 0901-0912 · Februar 2010 · Nr. 565 · 80. årgang

Storslået og anmelderrost
delfinfilm
Premiere d. 25. februar 2010
Se delfinfilmen COve med rabatkupon fra Dyreværnet
Ric O’Barry blev kendt verden over som træner for delfinerne, der optrådte i
1960’ernes populære TV-serie om Flipper. Siden da har Ric brugt sit liv på at
redde delfiner fra bl.a. fangenskab, hvilket ofte er en uhyggelig og spændende
opgave. I filmen COVE samarbejder Ric med National Geographic-fotografen
Louis Psihoyos og et solidt hold af marine eksperter på forskellige felter. Formålet
er at afsløre, hvad der foregår i og omkring en smuk bugt ved byen Taija i Japan.
Se filmen og find sammen med filmholdet ud af, hvad bugten gemmer på.
Dyreværnets medlemmer tilbydes rabat.
Aflever rabatkuponen når du køber billet. Rabatkuponen gælder i perioden 25.
februar til og med 10. marts. Filmen har premiere den 25. februar i følgende
biografer: Vester Vov Vov, København, Cafe Biografen, Odense, Øst for Paradis,
Aarhus, Biffen, Aalborg og Tisvilde Bio, Tisvildeleje.
Dyrets Værn udgives af
Dyreværnet
Foreningen til
Værn for Værgeløse Dyr
✁
rABAtKUPOn til delfinfilmen COve
Ved køb af billetter til filmen COVE ydes en rabat på 20 kr. for
hver billet. Kuponen gælder en person med ledsager.
Læs mere om filmen på www.miraclefilm.dk
Kun gyldig i perioden 25. februar til 10. marts 2010
✃
redaktion: Anne Marie Tiedemann (Ansvarsh.)
amt@dyrevaernet.dk
Layout og tryk: Fjerritslev Tryk A/S
Hjemmeside: www.dyrevaernet.dk
e-mail: info@dyrevaernet.dk eller
internatet@dyrevaernet.dk
Adresse: Dyreværnet, Islevdalvej 85, 2610 Rødovre
telefon: Internatet: Tlf. 44 94 66 95
Fax. 44 91 74 78
Akutte dyreværnssager: Tlf. 20 33 27 74
The Cove
Specialarrangement
– onsdag d. 24. februar 2010 kl. 16.15,
Vesterbrogade 1B, 1620 København V
Kom til debat og filmvisning sammen med
Dyreværnet og mød Ric O´Barry der er i
København til premieren.
Onsdag d. 24. februar kl. 16.15 afholdes
paneldiskussion med tidligere delfintræner
Ric O´Barry, Birgith Sloth fra Selskab til
Bevarelse af Havpattedyr, Miljøpolitisk
ordfører for SF Steen Gade og Japans
ambassadør Mr. Seiichi Kondo.
Efterfølgende filmvisning af den anmelderroste
dokumentarfilm The Cove.
Pris kr. 80. Billetter bestilles på 70 13 12 11
eller www.kino.dk
Bestyrelse: Sanne Rosbøg (formand), Bente Lysholm
(kasserer), Carsten Mortensen, Heidi Boel, Merete
Hørding, Anders Berthelsen (næstformand) og Johnny
Johnsen (medarbejderrepræsentant)
Daglig ledelse: Direktør Anne Marie Tiedemann
Dyreværnet er medlem af WSPA
(World Society for the Protection of Animals)
Protektor: Grethe Sønck
Forside: Thor og Aya boltrer sig i sneen. Klik ind på
www.dyrevaernet.dk og se om de har fundet et nyt
hjem.

På Dyreværnet gør vi alt, hvad vi kan for
at hjælpe herreløse dyr fra mishandling og
aflivning, som det siden foreningens start i
1898 har været formålet.
Langt de fleste dyr, der i en periode bor
på internatet, finder vi gode hjem til. Men
få af vores dyr er så medtagede, enten fysisk
eller mentalt, at vi ikke ser anden udvej
end at aflive – enten fordi det dyreværnsmæssigt
skønnes uforsvarligt at formidle
dem eller på grund af mennesker eller
and re dyrs sikkerhed. Oftest gør begge
dele sig gældende i de tilfælde, hvor vi
ikke ser anden udvej end aflivning. Men
heldigvis er det sjældent, at vi ikke kan
finde gode familier og tilbyde dyrene et
godt liv.
Derfor er det med stor beklagelse, at
vi har erfaret, at der går ondsindede rygter
om, at der fra Dyreværnet formidles
hunde ud, som bider eller har bidt. Vi ved,
at der florerer mails, hvori det påstås, at
flere hunde, som er formidlet fra internatet,
’har bidt gentagne gange’ og derved
er til fare for deres omgivelser. Dette er direkte
usandt.
Vi har på Dyreværnet to uddannede adfærdsbehandlere
ansat, netop for at sikre
at vi ikke sender farlige hunde ud i samfundet.
En stor del af de hunde, der indleveres på
internatet, er unge hunde med ’teenageproblemer’
og mange er hunde, der aldrig
har fået sat grænser i hverdagen. Disse
hunde kan være store og voldsomme i deres
leg og kontakt med mennesker. Den
adfærd er i flere tilfælde blevet mistolket
som aggressivitet, men har i virkeligheden
intet med aggressivitet at gøre. Det er noget,
der kan – og skal - trænes væk ved
at lære hundene deres grænser og ved at
være konsekvent.
Der har ikke været alvorlige bidskader
på hverken personale eller kunder i den
tid, jeg har haft kendskab til Dyreværnets
hundeformidling. Og da Arbejdstilsynet
holder godt øje med os, bliver alle ulykker
Formanden har ordet
og nærved-ulykker registreret – og der er
ingen hundebid imellem.
Alle kamp- og muskelhunde, blandinger
heraf og alle andre hunde med den mindste
afvigende adfærd bliver adfærdstestet.
Består de ikke testen, bliver de ikke formidlet.
Det vurderes, på hvilken del af testen
hunden er dumpet, og hvis testerne mener,
det kan trænes væk, bliver de sendt i professionel
træningspleje - aldrig ud til almindelige
familier, men altid ud til uddannede
hundetrænere eller meget erfarne plejefamilier.
Under træningen bliver hundene
løbende vurderet. Viser de ikke forbedring,
ser vi os nødsaget til at aflive. Kan problem
et trænes væk, er det bare godt. Så
testes hundene igen efter endt træning, og
kun hvis de består denne test, formidles de
- til erfarne hundeejere med medfølgende
træningsplan og supervision.
Hvis hundene viser tegn på, at de kan
finde på at bide umotiveret, bliver der ikke
taget chancer. Så bliver de aflivet. Heldigvis
er der langt imellem de tilfælde, men
det sker desværre - ofte fordi hundene
har været mishandlet og derfor angriber
som forsvar ved forkerte eller for hurtige
bevægelser.
Alle kamp- og muskelhunde neutraliseres,
før de formidles, og vi giver råd og vejledning
med til alle nye hundeejere. Så vi
gør, hvad vi kan for hundene – men aldrig
uden ansvarlig vurdering.
Som en sidste ting skal det nævnes, at
ingen kan love, at det aldrig vil ske, at en
hund fra Dyreværnet vil bide - ligesom vi
ikke kan love, at ingen af vores katte vil
rive. Det er levende dyr, og vi kan ikke
forudse, hvad der vil ske, hvis de bliver
behandlet forkert. Men som jeg håber,
denne leder viser, så gør vi alt, hvad vi kan,
for at undgå at det sker.
DYREVÆRNET
DYREVÆRNET – Foreningen til Værn
for Værgeløse Dyr blev stiftet den 11.
marts 1898 med det formål at redde
herreløse og hjemløse hunde fra mishandling
og aflivning. Siden 1910 har
foreningen drevet internat forskellige
steder i København / Frederiksberg.
Internatet i Rødovre blev indviet i
1954. I dag kan internatet huse familiedyr
af næsten enhver art.
DYREVÆRNET samarbejder med Politi
og Falck, som kan indlevere herreløse
dyr til vores akutafdeling hele døgnet,
og den løsning bliver brugt mere end
600 gange årligt. Desuden modtager
vi et stort antal dyr fra private, som
af en eller anden grund ikke længere
kan passe det pågældende dyr. Hvert
år modtager vi således mere end
1.000 dyr.
DYREVÆRNET hjælper hvert år flere
hundrede forsvundne dyr tilbage til
deres ejere og formidler omkring 800
dyr videre til nye omsorgsfulde hjem.
DYREVÆRNET tager i et vist omfang
imod dyr fra private mod en symbolsk
betaling. Hunde og katte skal være
vaccineret og hunde, der er ældre
end 4 måneder, skal desuden være
chipmærket eller tatoveret. I modsat
fald kan der påregnes et dyrlægehonorar
ved indleveringen.
DYREVÆRNET overdrager først et dyr
til en ny ejer, når foreningen har sikret
sig, at ejer og dyr passer sammen. Det
sker på basis af et interview med en
dyrepasser. Ved overdragelsen betales
et formidlingsgebyr, som oplyses på
www.dyrevaernet.dk, tlf. 44 94 66 95
eller på e-mail internatet@dyrevaernet.dk.
DYREVÆRNET er en velgørende forening
og godkendt af SKAT efter ligningslovens
§ 8A til at modtage fradragsberettigede
bidrag og afgiftsfri
testamentariske gaver. Foreningens
økonomi er baseret på bidrag fra
private, virksomheder, fonde, legater
samt medlemskontingenter. Enhver
støtte vi modtager, går ubeskåret til
dyreværnsarbejdet.
MEDLEMSKONTIGENTER 2010
Enkeltmedlemmer .......... kr. 125,00
Par ................................. kr. 175,00
Forstædernes Bank 5470-2059170

4
Når lykken er en
Af Christina V. Jensen
I disse dage bugner internatet af kaniner.
De er her i alle størrelser, fra
belgiske kæmper til de små fine hermeliner
med korte opretstående ører.
Nogle har kort pels, andre har busket
pels som løvehovedblandingerne.
Nogle er voksne og rolige, andre er
små livlige unger. Fælles for dem er,
at de alle kan blive menneskets bedste
ven.
Det er ikke uden grund, at kaniner
er meget populære. De er søde og
bløde, og bruger man den nødvendige
tid på dem og holder dem under
de rigtige forhold, kan de blive endog
meget kælne. Mange kaniner løber
faktisk i hælene af deres familie, hvis
de får lov. De er intelligente, legesyge
og kan let trænes til at bruge en kattebakke,
når de løber rundt uden for
buret.
Vidste du, at
- kaniner kan lære at bruge en tissebakke,
når de er ude og løbe frit.
- hvis ikke bunden af løbegården er
sikret mod, at kaninen kan grave sig
ud, skal man altid holde løbegården
under opsyn, når kaninen er der.
- det ikke er nogen god idé at holde
kaniner sammen med andre gnavere,
heller ikke marsvin. Marsvin i flok kan
gøre en kanin fortræd, og en kanin
kan meget let mase et marsvin ihjel.
De ernæringsmæssige behov er forskellige,
de kan ikke ”tale” sammen,
og aggressioner kan derfor hurtigt
opstå.
Husning af kaninen
Kaniner kan holdes både indendørs
og udendørs. Vigtigst er dog, at man
sørger for, at kaninen ikke kommer
til at sidde alene i sit bur 23 timer i
døgnet uden mulighed for selskab,
aktivering eller motion. Kaninen
vil hurtigt blive deprimeret og bare
sidde i hjørnet af buret. Og så er
der hurtigt tale om en ond cirkel -
for hvem vil underholde et dyr, der
bare sidder og kigger lige ud? Når du
anskaffer dig en kanin, er det derfor
vigtigt, at du allerede fra start gør dig
nogle tanker om, hvor kaninen skal
være, så I kan få størst mulig glæde
af hinanden.
Skal kaninen være ude, kan det
anbefales, allerede fra start at investere
i et godt og isoleret udebur
i den rigtige størrelse. Kaninen kan
nemlig i modsætning til andre gnavere,
sagtens være ude om vinteren.
Det kræver blot, at den er vænnet til
det, mens det stadig er mildt udenfor.
Kaninen udvikler nemlig en vinterpels,
og selv dens fødder er godt
isolerede mod kulden. Det er bare
vigtigt, at der er sørget for ekstra
isolation i buret i form af godt med
halm, som varmer, og et aflukke,
som er skærmet for vind og vejr, så
kaninen kan søge ly her. Et godt udebur
kombineret med en løbegård i
nærheden af, hvor familien ophold er
sig, er helt ideel.
Skal kaninen være inde, skal man
blot huske på, at den ikke så let tåler
meget høje temperaturer, så om
sommeren skal man være ekstra
opmærksom på, at den ikke får det
for varmt. Mange kaniner vælger at
bruge ét hjørne af buret som toilet,
så hvis man skifter strøelsen i dette
hjørne dagligt, eller sætter et kanintoilet
op, kan man forhindre mange
lugtgener. Og det er som nævnt let at
lære kaninen at bruge bakke, når den
er uden for buret, så I kan få masser
af glæde af hinanden.
Da kaninen er et ret stort dyr og har
brug for at kunne bevæge sig meget,
skal buret helst være minimum 100 x
50 cm. – det gælder både ude som
inde – men jo større jo bedre. Og
burstørrelsen skal passe til kaninens
størrelse.
Kaninen er et kolonidyr, som
gerne vil have menneskekontakt
Kaniner er kolonidyr og ikke flokdyr,
som ellers er en ret udbredt tanke.
Det betyder, at en kanin har brug for
sit eget private område, sit eget territorium,
og derfor ikke er ubeting et
begejstret for at dele bur med en
anden kanin. Den bedste mulighed,
hvis man vil have to kaniner sammen,
er at have en kastreret han og en
hun. Man skal være opmærksom på,
at de kræver temmelig meget mere
plads end en enkelt kanin, og gerne
skal have muligheden for at gå ind i
hver deres hus. En anden god måde
at sørge for social kontakt til kaniner,
er at holde to kaniner ved siden af
hinanden i hver deres bur, så de har
snusekontakt.
et meget aktivt dyr
Kaniner har kraftige, stærke ben og
elsker at komme ud at røre sig og

kanin
undersøge verden med deres næser.
Det er derfor en god idé at give dem
mulighed for at komme ud og løbe
dagligt. Indendørskaninen kan selvfølgelig
komme ud på stuegulvet –
bare pas på, at den ikke kan komme
til ledninger og andre farlige ting.
Udendørskaninen kan man bygge en
løbegård til, enten som permanent
forlængelse af dens bur, eller man
kan bygge en løbegård, der kan flyttes
rundt i haven.
Intelligent og lærenem
Kaniner er meget lærenemme, og
man kan træne kaninen i at gå i
sele. Så kan den gå på opdagelse i
verden udenfor med mennesket på
slæb. Man kan også træne kaninen
i at springe over små spring, kaldet
kaninhop, og der findes klubber, hvor
man kan gå til kaninhopstævner. Så
får man aktiveret kaninen og har
nog et sjovt at lave med sin kanin.
Sådanne kaninhopstævner er også et
godt sted at lære andre kanininteresserede
at kende.
Der er derfor mange gode grunde
til at anskaffe sig en kanin, og den
vil hurtig være til stor glæde for hele
familien. Om det er en killing eller en
voksen kanin, man anskaffer sig, er
lige meget. En voksen kanin kan sagtens
knytte sig i lige så høj grad til sin
familie. Her på internatet har vi både
voksne kaniner, og ofte har vi også
killinger – så kom og kik – og husk
at fortælle til alle, du kender, der skal
anskaffe sig en kanin, at internatet er
et godt sted at kigge.
Pelle
mistede
sin hale
– men beholdt livet!
Af Sanne Rosbøg
Det var en noget slap og afkræftet
lille, rød hankat, vi fik bragt ind på
internatet en søndag i januar. Katten
havde et rigtig væmmeligt sår på halen
og lå nærmest apatisk i sin kasse.
Nogen havde forsøgt at hjælpe ham
ved at sætte tape omkring halen lige
ved såret, men det gjorde det meget
værre, og nu lugtede det råddent og
var åbent og væskende. Vi drønede
derfor med det samme af sted til
dyrehospitalet med ham.
Dyrlægen, der så på ham, var nog et
bekymret, for kattens hale var så betændt
og ramt af koldbrand, at infektion
nu var gået i kroppen, og han var
i livsfare. Dyrlægen skyndte sig derfor
at indlægge ham og give ham smertestillende
og antibiotika og et væskedrop
for at stabilisere ham.
Dagen efter var han i bedring, så han
blev lagt i narkose og opereret. Halvdelen
af halen var helt sort og bogstavelig
talt død, og dyrlægen vurderede
derfor, at der ingen anden udvej var
end at amputere halen. Vi var noget
bekymrede for ham og for, hvordan
hans liv og velfærd skulle blive. Men
dyrlægen forsikrede, at han kunne få
et fint liv uden sin hale.
Allerede tirsdag midt på dagen
kunne vi få lov at hente Pelle, som
han i sit fravær var blevet døbt. For
hvad ellers kan man kalde en kat uden
hale? Og det var en skøn oplevelse at
hente den lille fyr, vi to dage forinden
havde afleveret som en syg og svag
kat, der nærmest havde opgivet livet.
For nu stod Pelle klar med spinden
og gniden med hovedet og en halestump,
der stod lige op i vejret.
Det var allerede lykkedes at finde
en plejefamilie til ham, så Pelle kunne
køres hjem i en varm sofa, hvor han
nu kan få ro og komme til hægterne.
Nu har han det allerede meget bedre
og kan springe rundt og lege. Så der
går ikke længe, før han er klar til at
få sin helt egen familie, der vil passe
godt på ham og elske ham – selv
uden hale.
Vil du give Pelle eller en af hans søskende
et godt hjem? Så kig på vores
hjemmeside eller kig ud på internatet
og mød vores dejlige katte. De venter
alle på et trygt hjem.
5

en dag er det
måske én du
elsker, der har
brug for hjælp!
Derfor er der noget, vi gerne
vil have, at du skal vide:
Dyreværnet har Danmarks største
internat for hittedyr, og vi hjælper ca.
1.600 dyr om året med at finde et nyt
hjem.
Vores portal www.dyrefinder.dk
hjælp er hvert år tusinder af dyr med
at finde hjem igen, når de er blevet
væk.
Vi tager dyremishandling meget alvorligt,
og indberetter du episoder til os,
er du sikker på, at vi følger op.
Dyreværnet mener, at alle dyr fortjen
er en ny chance. Når dyrene
havner her på internatet, er de i sikre
hænder, for vi afliver ikke sunde og
raske dyr – vi hjælper!
Vores medarbejdere hjælper med
hjertet. Fx går vores fuldtids-hundeluftere
mellem 35-50.000 skridt om
dagen – det svarer til over en maraton!
Men vi vil gerne hjælpe endnu mere
og redde endnu flere dyr!
Vi skal selv skaffe vores indtægter
gennem medlemskaber og bidrag, og
derfor gør det en stor forskel, når du
støtter os.
Derfor - hjælp os så vi kan hjælpe!
Betænk dyrene med en månedlig
gave. For kr. 125 om måneden er
du med til at redde et dyrs liv.
ring 44 94 66 95 og
tryk 4 for administration.
Aktivering så
Af hundetræner og adfærdstester Nina Amdi Carlsen
Mange adfærdsproblemer hos hunde
skyldes understimulering eller forkert
stimulering. Hunde, der er velstimulerede
både mentalt og fysisk, er glade
hunde, og de har færre adfærdsproblemer.
Mange hundeejere glemmer vigtigheden
af den mentale hundetræning.
Det er en misforståelse at tro, at et par
korte lufteture er nok stimulering for
din hund. Det er det ikke! Lange lufteture
for at styrke konditionen og mentaltræning
i form af hjernegymnastik
bør være en hel naturlig del af samværet
med din hund. Tænk bare på,
hvordan du selv har det, når du skal
lære noget nyt – der kommer en helt
naturlig træthed. At lave hverdagsaktivering
er også med til, at hunden ser
dig som en god og kompetent leder,
netop fordi du tager initiativ.
Og det behøver ikke være svært, selv
små opgaver til din hund sammen med
dens daglige motion vil hurtig kunne
betyde en stor forskel for dens velbefindende.
Det kan være, at du stopper
op ved grønne områder, og finder på
sjove opgaver til din hund. Det er kun
fantasien, der sætter grænser for, hvad
du kan give din hund af opgaver.
Det er fælles for alle hunde, at de elsker
at blive sat på en opgave, de skal
løse. Men er det alle hunde, der har
brug for den samme aktivering? Nej,
det er det ikke. Der er forskel på, hvad
der skal til for, at en hund er velstimuleret,
afhængigt af racen. Det er derfor
vigtigt at tænke på, hvilken aktivering
der er bedst for din hund. Har du en
hund der er avlet til jagt, vil den udover
hverdagsaktiveringen, skulle have noget
arbejde, der minder om det, den
er avlet til. Det kan fx være spor- og
søgeøvelser.

alle kan være med
Aktivering for alle hunde uanset race
Problemløsning
Problemløsning er opgaver, som du og din
hund i fællesskab skal løse.
Her er eksempler på øvelser:
• Finde godbid under en tallerken/bøtte/
klud
• Åbne bøtter med godbidder i, og få
godbidden fra bøtten
• Lægge godbidder i 1 ½ liters flasker
uden prop og lade hunden få dem ud
• Skille bøtter/kopper ad for at få fat i
godbidden
• Løfte et krus i hanken for at få fat i godbid
nedenunder
• Finde godbidder i barken på træer, og
finde ud af at få dem ud.
Spor- og søgeøvelser
Ved spor- og søgeøvelser får din hund
virkelig brugt sin fantastiske næse. Alle
hunde kan lide øvelser, hvor de skal bruge
deres næse. Og det er noget, der virkelig
gør din hund træt.
Eksempler på øvelser:
• Lægge spor, enten godbidspor eller slæbespor
• Søge højt/lavt (sæt pølsestykker fast på
en gren, i et hegn eller hæng dem i en
snor fra en gren etc.)
• Finde ejer i skov eller lign.
• Finde nedgravet/gemt bøtte med godbidder,
evt. markere på den.
• Lad din hund udvælge bøtte med god-
bidder mellem 3-5 bøtter
”For sjov”- øvelser
Det er sjovt både for dig og din hund.
For sjov-øvelser er rigtig gode til at få et
godt samarbejde med din hund. Ligeledes
er det nogle gode øvelser til at træne din
timing af godbidder, så timingen bliver
bedre og mere præcis.
Eksempler på ”for sjov”- øvelser
• Trille bold med snuden
• Se til højre/venstre
• Kravle
• ”Kysse”
• ”Hviske”
• Vinke
• Sidde bamse
Hvordan lærer du f.eks. din hund at vinke:
1. Vælg hvilken pote din hund skal vinke med
2. Stå med hunden siddende foran dig.
3. Hav en godbid i hånden.
4. Vent - hunden vil, som regel, løfte poten lidt
som ved ”tiggeadfærd”. Idet den bare løfter
sin pote lidt fra jorden, roser du den og giver
straks godbidden. Gentag dette flere gange.
5. Øg langsomt kravet således at din hund løfter
poten højere og højere op.
6. Når hunden har fundet systemet, løfter
du selv din hånd, vinker og siger signalet
”vinke”.
7. Kan udvides således at din hund, når du vinker
med højre hånd, løfter sin venstre pote
og omvendt.
Husk altid at slutte øvelserne af, når det
går allerbedst!.
7

Vinter på internatet
Hvem finder dog på at klippe ørerne af en
kat? Garfield blev indleveret til os fra en
kolonihave, hvor han havde søgt tilflugt
hos en familie. Desværre kunne familiens
kat ikke enes med Garfiled, og familien
valgte derfor at aflevere ham på internatet.
Garfiled var en meget nervøs kat, og det er
svært at forestille sig, hvad han har været
igennem i sit korte liv. Det er i hvert fald tydeligt,
at hans oplevelser med mennesker
Pludselig stod vi med Ferdinan, som viste
sig at have fremskreden grå stær på begge
øjne. Øjensygdomme er faktisk ikke unormalt
hos katte, det er bare sjældent, de bliver
opdaget, før katten er blind på begge
øjne. Ferdinan var kun en stor killling, og
Røde hankatte er altså bare noget helt specielt,
og Jerry var ingen undtagelse. Mild
og sød og godheden selv. Jerry kom på internatet
som helt lille killing sammen med
sin bror. Der gik ikke lang tid, inden vores
dyrlæge kunne konstatere, at ikke alt var,
som det skulle være med hans hofter og
ben. Han kunne ikke springe op på en stol
– benene gav simpelthen efter under ham.
Røntgenundersøgelser viste, at det kun var
knæene, den var galt med. Jerry fik hjælp,
han fik en knæoperation på begge bagben.
Det krævede 8 uger med ”bur-ro” og
ingen spring, men nu kan han leve et langt
og godt katteliv uden mén og med mas-
Dyreværnssag
ikke har været rare. Men alle dyr fortjener
en ny chance. Og vi ved, at der findes mennesker
for selv de mest krævende dyr. Garfield
bor i dag hos en dejlig familie, som
elsker ham over alt på jorden. Det tog lidt
tid, men i dag har familien Garfields fulde
tillid, og han vender sig glad om på ryggen
for at blive kløet på maven, så snart han
får chancen.
Grå stær – hvad gør vi?
Jerry
derfor var han også et af de dyr, der skulle
have en ny chance. Et telefonopkald til en
kendt øjenlæge for dyr – to nye linser blev
bestilt – og i dag kan Bastian se på begge
øjne. For os er det en rigtig solstrålehistorie.
ser af hop og spring. Og vi kan vist roligt
sige, at Jerry i dag lever fantastisk i et rigtig
katteparadis sammen med to gode kammerater.
Han har sin helt egen kattehems
og en ”mor” der nusser og pusser hele
dag en lang. Han fortjener det, og det har
vi mange andre dyr, der også gør. Vi havde
mulighed for at operere Jerry takket være
din donation til Dyreværnet, og fordi vi har
rigtig gode samarbejdspartnere blandt dyrelægespecialister,
som gerne hjælper internatet.
Tak til Centrum Dyrehospital som
var med til at sørge for,at Jerry kunne få en
ny chance.
”Snylterne”
Sikke en historie. En søndag i oktober stod
vi pludselig med 3 små killinger – kun få
dage gamle – og gode råd var dyre. Det
lykkedes os at finde en rigtig ”kattemor”,
og her i januar kom de dejlige - nu 12
uger gamle killinger tilbage til internatet.
Klar til at finde deres nye, blivende familie.
Snylterne fik deres navn med at kærligt
glimt i øjet fra plejemor, da de absolut ikke
lignede deres fine nye plejemor, som var
en rigtig racekat. Er de ikke dejlige?
www.dyrevaernet.dk

Af Anne Marie Tiedemann
Hundeaktivering
Vidste du, at alle vores hunde på internatet
luftes minimum 3 gange om dagen? Vi har
et aktiveringsteam, som leder og fordeler
arbejdet med hundene. I gennemsnit har
vi ca. 35 hunde på internatet ad gangen,
så det er et ret stort arbejde at sørge for
den rette motion og aktivering. Faktisk har
vi flere hundeluftere, der går mellem 35-50
km HVER dag de er på arbejde. Aktiveringsteamet
er bare nogle af de fantastiske medarbejdere,
vi har på internatet, og som hver
dag gør et enestående arbejde for vores dyr.
DE gør virkelig en forskel…
Murphy, Queen, Clara og Bastian
Kuldsøskende afleveret på internatet af politiet
med begrundet mistanke om, at de ikke blev
passet ordentligt. De var underernærede, usikre
og meget kontaktsøgende. Og så var de blevet
passet af deres far! Specielt, men han havde taget
sig godt af dem. Det tog os ikke lang tid at
få rettet op på deres sundhedstilstand, kløerne
blev fine igen, og der kom sul på kroppen. Alle
fire har de dag et dejligt hjem, hvor der er al den
kærlighed, som de fortjener.
Marsvinet Søren
Søren er et blindt marsvin, som vi fik ind
på internatet i efteråret. Med hans triste
pels og øjne hvide af stær, troede vi, at han
var en gammel dreng, der blot savnede et
kærligt hjem at nyde sit otium i, og med
andre marsvin som naboer. Det blev hos
Isa, men det skulle hurtigt vise sig, at Søren
langt fra var i sit livs efterår. Hos Isa er han
blomstret så meget op og blevet en livlig
og nysgerrig fyr med appetit på livet – faktisk
så livlig, at han nu skal kastreres og
have en ven at dele tilværelsen med.
Vores helt egen
lille ”hest”
Det er ikke hver dag, man lige støder på
en ordentlig Grand Danois. Det gjorde vi
i januar. Ramzes er nok noget af det kærligste,
du kan tænke dig. Selv om han er
en stor vagthund, er der ingen tvivl om, at
han selv bestemt mener, at han er lille nok
til at sidde på skødet
Betænk dyrene med
en månedlig gave.
For kr. 125 om måneden er du
med til at redde et dyrs liv.
ring 44 94 66 95 og tryk 4.
I 2010 går din støtte til:
- At finde nye hjem til de mange kattemødre
og moderløse killinger vi får
ind i sommerhalvåret.
- At passe og pleje de forsømte og forfrosne
hunde, internatet bugner med
her i vinterhalvåret.
- At bygge nye og større kaninbure her
på internatet med masser af huler,
hvor kaninerne kan boltre sig indtil de
skal have nyt hjem..
- At skaffe smådyrene et karantænerum
til nyankomne beboere, så de
ikke smitter vores egne sunde og raske
dyr”.
- At anskaffe bedre udstyr til vores dyrlæge,
så vi kan lave bedre og flere undersøgelser
og højne sundhedstilstanden
hos de mange dyr.

10
Hermed indkaldes til
ordinær
generalforsamling
i Dyreværnet
– Foreningen til Værn for
Værgeløse Dyr
tirsdag d. 6. april 2010 kl. 19.00
På Rødovregård
Kirkesvinget 1, 2610 Rødovre
Dagsorden
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsen aflægger beretning
3. Fremlæggelse af revideret regnskab til
godkendelse
4. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer
(for en periode af 3 år)
5. Valg af suppleanter (for 1 år)
6. Valg af statsautoriseret eller registreret
revisor
7. Valg af kritisk revisor samt suppleant
for denne
8. Indkomne forslag
9. Eventuelt
Adgang til generalforsamlingen har ethvert
registreret, godkendt medlem, som har betalt
kontingent for indeværende kalenderår
senest 7 dage før generalforsamlingen.
Stemmeret og valgbarhed på generalforsamlingen
har ethvert registreret, godkendt
medlem med tre måneders anciennitet,
som har betalt kontingent for indeværende
kalenderår senest 14 dage før generalforsamlingen.
Tilmelding til generalforsamlingen samt evt.
forslag fra medlemmer skal være kontoret
i hænde senest 8 dage før generalforsamling
en. Tilmelding kan ske pr. brev, telefonisk
eller på e-mail: info@dyrevaernet.dk
Indkomne forslag vil blive udsendt til de tilmeldte
deltagere umiddelbart efter fristens
udløb.
Årsberetning 2009
2009 blev et begivenhedsrigt år hos
Dyreværnet. Der er sket mange ting i
det seneste år, og vi vil her blot nævne
de største.
Indleverede dyr
I alt blev 1460 dyr indleveret til Dyreværnets
internat i 2009. Og det er en
stigning på lidt over 10% for hunde
og katte i forhold til 2008. Til gengæld
har vi haft færre smådyr igennem
internatet, hvilket skyldes at vi i
en længere periode var plaget af sygdom
blandt vores smådyr og derfor
måtte lukke for modtagelse.
Hunde
I 2009 blev der indleveret 507 hunde
til Dyreværnet. Vi har målrettet måden,
vi arbejder med hundene på, fra
de ankommer på internatet, til de formidles
ud til nye hjem – med stor succes.
Hundene bliver straks vurderet,
når de kommer til internatet, de bliver
luftet af frivillige og fastansatte flere
gange hver dag, og der bliver taget
hensyn til den enkelte hunds behov.
Vi har fået et decideret aktivitetsteam,
som sørger for den helt rigtige aktivering
og træning blandt andet via træning
med frivillige på hold, så mange
hunde kan trænes på samme tid. Vi
har fået en stab af plejefamilier, der
tager imod, når en hund ikke trives på
internatet. Så kan hunden komme ud
i et hjem og have det godt og trygt,
indtil den finder sin blivende familie.
Vi har derfor store forhåbninger
til 2010, hvor vi forventer at kunne
hjælpe endnu flere hunde.
Katte
Hele året har internatet bugnet med
kattemødre med killinger og moderløse
kuld eller enlige killinger. Vi har
en formodning om, at flere katte i
dag når tre hold killinger, hvor de før
kun havde to. Det giver et stort boom
af katte, og vi opfordrer i høj grad til
sterilisation. Selvfølgelig steriliserer og
kastrerer vi alle katte, vi formidler. Flere
kattemødre tog et ordentligt slæb
med at opfostre flere killinger, end
hvad der var deres egne. Og også her
trådte plejefamilier til og lagde hjem
til kattekillinger med eller uden mor.
Heldigvis blev flere af plejefamilierne
så glade for deres nye familiemedlemmer,
at de beholdt en eller flere. Og
det er ikke kun de unge katte, vi har
formået at hjælpe. I 2009 fandt vi nye
hjem til flere katte på 10 år og derover.
Det varmer vores hjerter, når vi
fx får et postkort fra Magnificat på 10
år, der opfører sig som en killing i sit
nye hjem – han har nok aldrig haft det
så godt som nu. Vi endte 2009 med
at have fundet nye hjem til 421 katte.
Det er 87 flere end i 2008.
Kaniner
Vi modtager rigtig mange kaniner,
især herreløse, der er fundet løbende
frit omkring. Vi sørger altid for et
grundigt sundhedstjek af de små dyr,
der ankommer til internatet, da de
kan være meget udsatte, og vi ikke
kender deres fortid. Vi har ofte fyldt
op af smådyr. Vi gør et stort arbejde
for at finde nye hjem og for at gøre
kaninvenner opmærksomme på, at vi
også har små dyr, som bor på internatet,
og som mangler gode, blivende
hjem. I 2009 har vi så småt startet
vores tiltag for at forbedre forholdene
for kaninerne, vi skal have bygget helt
nye bure med huler og siddehylder
og burene skal have en god størrelse,
så kaninerne har plads til både at bevæge
sig rundt, at bygge huler, etc.
Som internat vil vi være foregangssted
for alle vores besøgende. Det betyder
så meget, at vores besøgende og dyrenes
nye ejere kan se, hvilke forhold

kaniner bør have for at få et tilfredsstillende
liv. Alt i alt var der 127 kaniner
gennem internatet mod 104 i
2008.
Andre dyr
Også marsvin, deguer, rotter, leguaner,
slanger, skildpadder og fugle i
alle farver, størrelser og aldre har været
forbi Dyreværnet i løbet af 2009.
Heldigvis har vi i løbet af året fået
færdiggjort vores nye smådyrrum, så
også de små dyr nu kan tilbydes de
bedste forhold. Vi har i dag mulighed
for både at have dyrene udendørs og
indendørs, alt efter hvad der passer
dem, og hvad de er vant til. Vi formidlede
i 2009 280 andre dyr end hunde,
katte eller kaniner.
Internatets drift
Vi fik i foråret en ny direktør på internatet.
Og siden da er det gået stærkt.
Vi har fået nye arbejdsstrukturer, så
alle laver det, de er bedst til – og som
de helst vil. Vi har medarbejdere, der
udelukkende arbejder med hunde,
med katte eller med smådyr, og som
specialiserer sig i netop de dyr. Det giver
også en tryghed og en nemmere
hverdag for vores dyr, der passes på
samme måde af de samme mennesker
hver dag. Vi har også medarbejdere,
der udelukkende arbejder med
formidlingen af vores dyr, og som har
specialiseret sig i at vurdere og ’matche’
dyr og nye ejere. Det betyder, at vi
får færre dyr retur, fordi der lægges et
stort arbejde i at finde det rigtige dyr
til hver familie (eller omvendt) – til stor
glæde for både familien og for dyret.
Projekter
– færdiggjorte og igangsatte
Vores nye indendørs smådyrrum er
blevet renoveret totalt. Burene er
moderniserede, så de både er større
og lysere for dyrene og nemmere at
rengøre med dermed formindsket
risiko for smitte. Vi er stolte over nu
at kunne invitere gæster og kunder
med ind i smådyrrummet og fremstå
som et godt eksempel på, hvordan
man bør passe og pleje sine smådyr.
Vi har nu fået så meget blod
på tanden, at vi også er i gang med
en større renovering og ombygning
af vores udendørs kaninbure.
På kontorerne fik vi i 2009 nye telefonsystemer.
I dag kan man ringe til
os og blive stillet direkte igennem til
den medarbejder, man gerne vil tale
med – og få den rigtige rådgivning fra
starten. Der er længere åbnings- og
telefontid, hvilket selvfølgelig giver en
bedre service. Men det er ikke kun på
telefonen, vi er blevet mere professionelle.
Vi har også fået moderniseret
vores kontorlokaler, og fået et decideret
formidlingslokale, hvor man
i ro og mag kan ansøge om et dyr,
udfylde papirerne og blive godkendt
som ny familie til et af vores dyr.
Økonomi
Heldigvis har 2009 også økonomisk
været et godt år. Vi har fået nye medlemmer,
og vi har fået mange bidrag
fra private og fra fonde, som ønsker
at støtte vores arbejde for herreløse
dyr af alle arter. Vi har også fået nogle
flotte bidrag i arv, og det er alt sammen
med til at sikre, at internatet kan
føres videre, og vi kan hjælpe endnu
flere dyr til nye hjem.
Vi kørte i slutningen af året en telemarketingkampagne.
Den forløb over
al forventning, og til vores store glæde
har mange af vores medlemmer lyst
til at støtte dyrene med et månedligt
beløb i stedet for et årligt. Det er vi
naturligvis meget taknemmelige for,
for det giver os en fast indtægt, så
vi kan planlægge større projekter til
gavn for dyrene i 2010.
Politisk arbejde
Også igennem vores arbejde i DOSO,
Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation,
gør vi alt for at
hjælpe dyr i nød. I DOSO arbejder
vi politisk for at ændre på lovgivningen
og for at skabe bedre forhold og
sikkerhed for både familiedyr, landbrugsdyr,
forsøgsdyr og vilde dyr. Vi
holder møder med politikere, sidder
som dyrenes advokater i diverse grupper
og udvalg og sender høringssvar,
når en ny lov er på vej, så vi er dyrenes
stemme der, hvor de ikke kan tale
for sig selv. I 2009 har vi blandt andet
talt dyrenes sag i debatten om den ny
hundelov, om kattekillinger, der først
må fravænnes deres mor, når de er
tolv uger, og vi har – og er stadig ved
– at forhandle den nye lov om handel
med og opdræt af katte – naturligvis
til kattenes bedste. Men også de millioner
af grise og køer, milliarder af
kyllinger, og hundredtusindvis af forsøgsdyr,
der hvert år lider i Danmark
arbejder vi for i samarbejde med 16
andre danske dyreværnsforeninger.
Og vi har fået gode resultater, for
sammen står vi stærkt.
Dyreværnssager
Desværre er det stadig nødvendigt
med vores dyreværnstjeneste. Vi får
hver dag flere mails ind via vores hjemmeside,
hvor man kan anmelde vanrøgt
eller mishandling af dyr. Vi rykker
naturligvis ud og gør alt, hvad vi
kan, for at hjælpe de dyr, der er i nød.
Heldigvis lykkes det i de fleste tilfælde
enten at forklare ejerne, hvordan de
skal behandle deres dyr korrekt, eller
at få lov at overtage dyret og finde
et nyt hjem. I få tilfælde er det nødvendigt
at få hjælp fra politiet for at
kunne komme dyrene til undsætning.
Vi står også til rådighed for politi og
myndigheder, når der er behov for
hjælp. Flere gange har vi været ude
ved boliger med smådyr, hvor avlen er
løbet løbsk, og hvor dyrene har bedst
af at få fred for deres pinsler, eller
hvor vi kan tage os af dem og finde
nye hjem under ordnede forhold.
tak for hjælpen
Til sidst skal lyde en kæmpe tak til
ansatte og frivillige på internatet, for
uden dem kunne vi ikke hjælpe så
mange dyr til et bedre liv hvert eneste
år. Også tusind tak til alle vores medlemmer,
der trofast støtter op om vores
arbejde og gør det muligt at drive
internatet på 112. år.
På bestyrelsens vegne,
Sanne Rosbøg,
formand
11

12
Marsvinet
Lucky
af Christina V. Jensen
En kold efterårsdag i oktober faldt
nogen over en kasse med marsvin efterladt
i Utterslev Mose. Kassen blev
bragt til internatet, og det viste sig, at
den indeholdt et hunmarsvin, to nyfødte
unger og en ung han. Kun den
unge han og den ene nyfødte unge
var i live. Heldigvis havde vi på dette
tidspunkt unger på internatet, så den
lille unge blev sat til en mor, der netop
havde født.
Da jeg mødte på arbejde på internatet
dagen efter, så jeg som noget
af det første den unge han, som sad i
internatets modtagelse. Aldrig har jeg
set så forkommen og ødelagt et marsvin.
Lille, meget tynd, nærmest nøgen
af hårtab og med store grimme
blødende sår på ryggen. Der sad han,
Få dage efter at Lucky kom hjem til
mig. Sårene helede hurtigt.
5 uger efter var Luckys pels vokset
fint ud, og han havde fået mere
masse.
sammenkrummet og kløende og
lignede elendigheden selv. Når man
rørte ved ham, skreg han af smerte.
En anden havde måske tænkt, at
det mest humane var at aflive ham
med det samme, men skab, som han
havde, kan kureres og på internatet
tager vi aldrig den nemme løsning,
hvis vi kan se, at vi med den rigtige
pleje og pasning kan hjælpe dyrene
– det gælder alle vores dyr. Men jeg
var også klar over, at det var i sidste
øjeblik, at vi fik fat i ham. Jeg aftalte
med dyrlægen, at han skulle behandles
straks – han fik både medicin mod
skabmiderne og mod kløe og smerte
og infektion – og så kom han ellers
med mig hjem i pleje.
Den lille mand viste alle tegn på meget
gerne at ville leve. Han fik frisk
grønt og huggede det i sig. Desværre
begik jeg nok den dummeste fejl ved
at være for god ved ham mht. grønt –
han var jo højst sandsynligt ikke vant
til den slags, så sammen med den
antibiotika, han fik mod de store sår,
var det nok til at slå hans mave i stykker.
Oven i det slemme anfald af skab
skulle vi nu også kæmpe mod en styg
gang dårlig mave.
Det tog sin tid før Lucky, som jeg
døbte ham (han havde brug for et
navn, der kunne hjælpe ham fremover),
kom så meget i orden med sin
mave, at han på ny kunne vænnes
langsomt til grøntfoder. Anderledes
hurtigt gik det med at komme af
med skabmiderne og hele op og få
pels igen. Allerede efter få dage så
han meget pænere ud.
Da jeg også har andre marsvin (selvfølgelig),
holdt jeg Lucky i karantæne
i en hel del uger, for at han ikke skulle
smitte de andre. I den tid skulle han
selvfølgelig ikke lide afsavn i form
af selskab, så jeg begyndte at sidde
og snakke med ham gennem trem-
Meget nysgerrig
Lucky. Man kan lige
skimte hans veninde
bagved.
merne. Han havde stadig ret ondt i
huden, så jeg ville ikke røre for meget
ved ham. Men snak var åbenbart
også fint for Lucky, for han begyndte
at hoppe rundt af glæde (det vi i marsvineverdenen
kalder at ”popcorne”)
og snakke (mutte) fornøjet. Da han
endelig var i stand til at blive rørt ved,
kunne jeg tage ham ud, og så kunne
han ellers ligge og putte hos mig i
timevis. Jeg tror, det var på det tidspunkt,
det gik op for mig, at jeg ikke
kunne give slip på ham igen. Sådan
et temperament finder man ikke hver
dag. Så jeg endte med at bede om
at overtage ham, hvilket jeg da også
fik lov til.
Lucky er i dag blevet rigtig fin at se
på. Pelsen er kommet tilbage – kun
et stort ar (3x1,5 cm) henover ryggen
vidner om, hvor galt det stod til. Han
har taget en del på – er gået fra 430
g. i oktober til 836 g. i februar, men
er stadig lille og spinkel. Måske skyldes
det, at han bruger utroligt meget
energi på at gøre kur til sin steriliserede
veninde på 4 år, eller rende rundt
i deres bur på 120x60 cm. Særlig sjovt
er det, når jeg skal rense bure – så er
Lucky ved at gå ud af sit gode skind,
fordi han ved, at han kan få lov til at
komme ind i de andres bure, når de er
ude at rende på gulvet. At komme ind
i sådan et dejligt beskidt bur, der lugter
af andre marsvin, og gå på opdagelse
– det er himmel for Lucky! Indtil
han selv kommer i løbegård, hvilket
han også er meget begejstret for.
Når han engang har fået en passende
størrelse og masse, skal han
kastreres, så han aldrig skal mangle
selskab. For Lucky er en gris, der vil
have det hele – et liv med god mad,
damer og oplevelser. Det er som om,
han har brug for at leve dobbelt, efter
alt det han har været udsat for. Og
det er ham vel undt!

I sensommeren 2009 tog fire personer
fra Dyreværnet inklusiv undertegnede
tre uger til Indien for at neutralisere
og rabiesvaccinere gadehunde.
Udover mig som dyrlæge var dyrepasser
Johnny Johnsen og Pernille Rames
samt Michelle Hyde Jørgensen. Turen
var arrangeret af dyrlæge Mogens
Hansen, Holger Danske Dyreklinik
i Helsingør. I 10 år har Mogens arrangeret
lignende ture til forskellige
steder i Asien ved at etablere og koordinere
kontakten mellem diverse interesseorganisationer,
der ønsker hjælp
til håndtering af deres gadehunde.
I år gik hjælpen til den danskstiftede
organisation Tibet Charity i Dharamsala
i Nordindien. I alt var vi 23 personer
fra hele Skandinavien afsted.
Dyrlægerne stod for de operative indgreb
og den medicinske behandling
af patienter og opfølgende kontrol af
operationssår dagen efter. Veterinærsygeplejerskerne
stod for anæstesien
(bedøvelsen), klargøring af patienterne
til operationen, behandlingen med
antibiotika, smertestillende og parasitmiddel
samt rabiesvaccination. Dyrepasserne
og de andre frivillige hjalp
med at indfange hundene direkte fra
gaden og var med til at gøre opvåg-
Dyrlægens side
Af dyrlæge Liana Vulfson
Dyreværnet i Indien
ningen så rar og blid som muligt ved
at pakke hundene ind i varme tæpper
og sidde hos dem under hele forløbet.
Derefter var det også dem som satte
hundene ud de steder, hvor de var blevet
fanget, så de ikke havnede i et nyt
område, hvor de forfra skulle etablere
og forsvare deres territorium.
Vores første dag i Delhi var vi på et
indisk dyreinternat i lighed med Dyreværnet.
Dog var der her aber. Og i
Indien er der helt og aldeles ’no kill’politik.Vi
så en totalt paralyseret abe
i et 0,75 m 3 bur. »Natural death is
better«var svaret, da vi spurgte om
abens udsigt til at komme ud af buret.
Ja, så må man synke det som dyrlæge
fra Danmark og gå ud med tårer i øjnene
og efterlade en donation.
Efter få dage gik turen videre til Himalaya.
Vi var med til at indvie den
nye dyreklinik i Dharamsala. Derefter
kunne vi selv begynde at indfange
hunde og operere dem. Heldigvis
havde vi en indisk hundefanger og
medhjælper, som hed Vishnu. Han
var meget dygtig til at fange hundene.
Efterfølgende gik turen videre
til landsbyen Bir, hvor der også var en
masse hunde, der skulle neutraliseres
og vaccineres mod rabies. Rabiesvacci-
nation er uhyre vigtig, i Indien, for der
dør ca. 30.000 mennesker, især børn,
hvert år pga hundebid og smitte med
hundegalskab. Vi behandlede og opererede
også en del privatejede hunde.
Mogens fjernede endda et øje, amputerede
en hale, fjernede tænder og en
forlænget drægtighed.
Alt i alt blev ca. 300 hunde neutraliseret
og rabiesvaccineret på denne
tur.
Det var en fantastisk og indbringende
tur på det faglige, følelsesmæssige
og sociale plan for os alle, en
kæmpe oplevelse, men også dejligt
at være hjemme igen og kunne fortsætte,
hvor vi slap med at hjælpe de
herreløse dyr på Dyreværnet.
Hvis du vil vide mere om sådanne
ture,og hvordan man selv kan bidrage,
er du velkommen til at kontakte undertegnede
eller dyrlæge Mogens
Hansen, Holger Danske Dyreklinik i
Helsingør.
13

Har et dyr ikke også
krav på værdighed?
- Hjælp os med at forbyde sex med dyr
Dyr skal ikke krænkes gennem seksuelle overgreb
I Danmark kan enhver frit forlyste sig seksuelt med dyr. Vi har ikke herhjemme
en lovgivning, som forbyder menneskers seksuelle omgang med
dyr, ligesom dyrebordeller og dyrepornografi også er tilladt. I mange lande
er sådanne aktiviteter forbudt – f.eks. i England, Frankrig og Holland for
blot at nævne nogle.
16 dyreværnsforeninger – anført af Dyrenes Venner – går nu for alvor i
krig for at få indført et forbud også i Danmark. En storstilet kampagne
skal overbevise justitsministeren og Folketingets politikere om, at den danske
befolkning ønsker et forbud her og nu. Dyreværnsloven er ikke dækkende
for disse forhold, som i høj grad også handler om etik og om at
sende et signal til samfundet. Har et dyr ikke også krav på værdighed?
Vi ønsker med denne underskrift,at der hurtigt tages initiativ til en lovgivning,
der forbyder sex med dyr. Samtidig skal der lovgives om forbud mod
dyrepornografi, dyresex-shows og dyrebordeller.
Navn
Navn
Adresse
Adresse
Underskrift
Underskrift
Navn Adresse Underskrift
Send underskrevne lister til og bestil gerne flere hos:
Send underskrevne lister til og bestil gerne flere hos:
Rørholmsvej 5 . Høsterkøb . 2970 Hørsholm . Tlf.: +45 70 27 37 17
dv@dyrenes-venner.dk . www.dyrenes-venner.dk
Rørholmsvej 5 . Høsterkøb . 2970 Hørsholm . Tlf.: +45 70 27 37 17
Rørholmsvej 5 . Høsterkøb dv@dyrenes-venner.dk . 2970 Hørsholm . . Tlf.: www.dyrenes-venner.dk
+45 70 27 37 17
dv@dyrenes-venner.dk . www.dyrenes-venner.dk
Send underskrevne lister til og bestil gerne flere hos:
Dyreværnet hjælper Dyrenes Venner

Firmasponsorater
Er du selvstændig eller leder du en virksomhed, har du mulighed for at tegne et firmasponsorat til støtte for internatet.
Sponsorer får til gengæld et skilt på et bur og et link på vores hjemmeside www.dyrevaernet.dk samt bliver nævnt ved navn i vores
blad fire gange årligt. Sponsoratet er naturligvis fradragsberettiget. Kontakt Anne Marie Tiedemann på tlf. 24 22 17 69.
Følgende virksomheder sponsorerer
Dyreværnets Internat i Rødovre
Armstrong Gulvbelægning
Atega Farveforsyning
ATCOM IT-løsninger, Smørum
Brammers Menuer, Kvistgård
Brødrene Dahl a/s, Rødovre
Bumberjack.dk
CaféBar København Syd
Café Red & Yellow, Rødovre Centrum
Castellas Industrilakering, Rødovre
Cocktailbaren i Bagsværd
Dansk Kloak og Beton A/S
DBK-Byg, Søborg
Dyrlæge Uffe Mølgaard Knudsen,
Vanløse
FUGL FØNIX ApS
Glumsø Bogtrykkeri A/S
Justesen.dk
Kattespecialisten.dk
Malerfirmaet J. Larsen
Mette Bloch
MM Medier
MOTO Audio Sales
NHV Assistance, Ølstykke
Nivisol isoleringsfirma
Nononcas Aps, Silkeborg
ODORICO STUDIO, Lyngby
Omegnens Murer
og Isolering ApS Holte
P&T Consult
PetBed, Jægerspris
Petdating.dk
Det varmer at tænke på,
at vi kan hjælpe,
fordi du hjælper!
Russify it, Århus
Semidan Power
Sitevision.dk
SITTI, Herlev
Speciallæge Peter Vesti ApS
thansen.dk
Town and Towers Group
Tåstrup Dyrehandel og Hundesalon
Vellings Frugt & Grønt,
Rødovre Centrum
Unik Diamantboring
Vestskovens Kattepension
Vestvoldens Hundesalon
ZooZity Rødovre
Dyr som Sophie og hendes fem hvalpe kan reddes, når du
betænker os med en gave i dit testamente.
Sophie ankom træt og forkommen her på internatet en
fredag aften i juli. Hun var drægtig, underernæret og ingen
ved, hvor længe hun havde stået bundet til en lygtepæl.
Heldigvis havde vi ressourcerne til at skaffe den rigtige hjælp
til Sophie og sikre, at hun kunne føde og opfostre sine hvalpe under trygge rammer.
Betænk dyrene med en gave. Ved oprettelse af testamente, hvor Dyreværnet
betænkes, ydes gratis juridisk bistand.
Advokat Mogens Klausen
Lyngby Hovedgade 54 A 1. th., 2800 Kgs Lyngby.
Tlf.: 33 14 44 83
Man.-tors. kl. 10-16 og fre. kl. 10-15
Dyreværnet er godkendt af Told og Skattestyrelsen og er dermed fritaget for gave- og arveafgift.

Afsender: DYREVÆRNET
Islevdalvej 85, 2610 Rødovre
Køb dit foder i Dyreværnets Butik
- Og støt et godt formål!
Overskuddet går til Dyreværnets internat
Her i marts har vi
et rigtig godt tilbud*
Køb 10-12 kg. Science Plan
og få kr. 150 i rabat
Køb 5 kg. Science Plan
og få kr. 75 i rabat
Åbningstider for
Dyreværnets Butik
Mandag Lukket
Tirsdag 10-15
Onsdag 10-15
Torsdag 10-19
Fredag 10-17
Lørdag 10-15
Søndag 10-15
Åbningstiderne gælder kun butikken.
Dyreværnets internat har åbent uden foregående aftale
tirsdag-søndag mellem kl. 13-15. Mandag holder vi lukket.
*Gælder kun så længe lager haves
Dyreværnets Butik, Islevdalsvej 85, 2630 Rødovre
tlf. 44 94 66 95 · www.dyrevaernet.dk