30.09.2013 Views

FEbRuaR 2012 - Dyreværnet

FEbRuaR 2012 - Dyreværnet

FEbRuaR 2012 - Dyreværnet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

DYRETS VÆRN<br />

Medlemsblad for DYREVÆRNET - Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr<br />

Læs om:<br />

Hundene fra Aars • Katten Fanta<br />

<strong>Dyreværnet</strong> har fået ny direktør<br />

ISSN 0901-0912 · <strong>FEbRuaR</strong> <strong>2012</strong> · Nr. 573 · 82. årgang


Månedlig gave<br />

Du kan betænke dyrene<br />

med en månedlig gave.<br />

For kr. 125 om måneden<br />

er du med til at redde et<br />

dyrs liv.<br />

Ring 44 94 66 95 og tryk<br />

4, eller gå ind på www.<br />

dyrevaernet.dk og<br />

tilmeld dig direkte.<br />

Redaktion:<br />

Signe Sehested Lund (Ansvarsh.)<br />

signe@dyrevaernet.dk<br />

Layout og tryk: Fjerritslev Tryk A/S<br />

Hjemmeside: www.dyrevaernet.dk<br />

E-mail: info@dyrevaernet.dk eller<br />

internatet@dyrevaernet.dk<br />

Adresse: <strong>Dyreværnet</strong>, Islevdalvej 85,<br />

2610 Rødovre<br />

Telefon: Internatet: Tlf. 44 94 66 95<br />

Fax. 44 91 74 78<br />

Akutte dyreværnssager:<br />

Tlf. 20 33 27 74 (8-18)<br />

Bestyrelse:<br />

Sanne Rosbøg (formand), Anders Berthelsen<br />

(næstformand), Hanne Stajner<br />

(kasserer), Michala Bandier, Merete<br />

Hørding og Mie Nielsen (medarbejderrepræsentant)<br />

Daglig ledelse:<br />

Direktør Signe Sehested Lund<br />

<strong>Dyreværnet</strong> er medlem af WSPA<br />

(World Society for the Protection of<br />

Animals)<br />

Forside: En af de 14 hunde fra Aars.<br />

Fotograf: Per Arnesen<br />

Dyrets Værn udgives af<br />

<strong>Dyreværnet</strong><br />

Foreningen til<br />

Værn for Værgeløse Dyr<br />

Vi har virkelig brug<br />

for din hjælp!<br />

Bliv sponsor og hjælp dyrene<br />

Der er mange måder at hjælpe dyrene på.<br />

En af de mange muligheder er at tegne et<br />

firmasponsorat. Herved får din virksomhed<br />

også gavn af din støtte til dyrene.<br />

Som sponsor er du sikret omtale på vores<br />

hjemmeside, et sponsorskilt på internatet<br />

og du bliver omtalt i vores medlemsblad<br />

»Dyrets Værn«, som udkommer fire<br />

gange om året.<br />

Hvis du har spørgsmål vedrørende sponsoraftale<br />

er du meget velkommen til at<br />

ringe på tlf. 44 94 66 95 eller sende os<br />

en mail på info@dyrevaernet.dk<br />

Et sponsorat starter ved kr. 2.500,-<br />

Husk at et virksomhedssponsorat<br />

kan fratrækkes i regnskabet!<br />

Følgende virksomheder<br />

sponsorerer<br />

<strong>Dyreværnet</strong>s internat<br />

At-Com, IT-løsninger Smørrum<br />

Bad & Design, Rødovre<br />

BFB v/Bianca Wessel<br />

Brammers Menuer, Kvistgård<br />

Dansk Autoklaver & Vaske Teknik<br />

Dansk Hundecenter<br />

DBK-Byg, Søborg<br />

Den Blå Avis<br />

Den Rene bakke<br />

Dyredoktoren, Helsinge<br />

Dyrlæge Uffe Mølgård,Vanløse<br />

Fjerritslev Tryk<br />

Glumsø Bogtrykkeri A/S<br />

Happy Hound, Karise<br />

Hills Pet Nutrition<br />

HS Connect ApS<br />

Iduna A/S<br />

Isstrik.dk<br />

Justesen.dk<br />

Juvel Ejendomsservice<br />

Kenjan ApS<br />

Leif M. Jensen A/S<br />

Maxi Zoo<br />

Mvent, Jyllinge<br />

NHV Assistance, Ølstykke<br />

Nivisol isoleringsfirma<br />

Odorico Studio, Lyngby<br />

Rigtig Hundemad, Greve<br />

Royal Canin Danmark A/S<br />

Russify it, Århus<br />

Sitevision.dk<br />

SITTI, Herlev<br />

Sparekassen Holstebro<br />

Speciallæge Peter Vesti ApS<br />

Thansen.dk<br />

Unik Diamant ApS<br />

Vellings Frugt & Grønt, Rødovre<br />

DYREVÆRNET - Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr - Islevdalvej 85 - 2610 Rødovre<br />

E-mail: info@dyrevaernet.dk - Tlf.: 44 94 66 95 (her besvares alle spørgsmål vedr. vores dyr - dagligt kl. 10-15) - Fax: 44 91 74 78


Formanden har ordet<br />

<strong>Dyreværnet</strong> har fået ny direktør<br />

– nu sætter vi kurs mod nye højder<br />

Efter to et halvt års målrettet indsats som<br />

direktør for <strong>Dyreværnet</strong>, valgte Anne Marie<br />

Tiedemann før jul at søge nye udfordringer<br />

uden for dyreværnsverdenen. Jeg<br />

vil derfor gerne her på bestyrelsens og<br />

foreningens vegne takke hende for den<br />

store indsats, hun gjorde for dyrene og for<br />

foreningen. Vi er nået langt siden foråret<br />

2009, da Anne Marie trådte til.<br />

Med hendes afgang har vi haft lejlighed<br />

til at sætte nye mål for <strong>Dyreværnet</strong>. Ambitionerne<br />

er høje, og det lå derfor lige<br />

for at lade Signe Sehested Lund overtage<br />

direktørstolen. Signe, der har solid erfaring<br />

i pr og marketing, blandt andet fra<br />

tv- og underholdningsbranchen, tiltrådte<br />

stillingen d. 10. januar, og siden da er det<br />

gået stærkt. Vi har allerede diverse nye<br />

projekter i støbeskeen både på internatet<br />

og for danske familiedyr generelt.<br />

<strong>Dyreværnet</strong> har i de seneste år haft stor<br />

fokus på hunde. Det har været nødvendigt,<br />

ikke mindst efter Hundeloven trådte<br />

i kraft i 2010, og hundredvis af hunde -<br />

ikke kun de racer, der nu er ulovlige, men<br />

i særdeleshed også lovlige familiehunde<br />

- blev sat i fare for aflivning og uværdig<br />

behandling. Vi kæmper stadig for hundene,<br />

men i <strong>2012</strong> vil vi også stille skarpt<br />

på kattenes vilkår.<br />

Problemet med herreløse katte er stigende,<br />

og en meget stor del af <strong>Dyreværnet</strong>s<br />

arbejde består i at tage imod og finde<br />

hjem til herreløse katte. Rigtig mange af<br />

de henvendelser, vi får om dyr i nød, er om<br />

katte, der er smidt ud, kommet for langt<br />

væk hjemmefra eller er født som herreløse.<br />

De har ikke et sted at være, at få mad<br />

eller søge ly, når frosten sætter ind, og<br />

udendørslivet bliver for barskt til at være<br />

kat på egen pote.<br />

Politisk, hvor vi heldigvis har opbakning<br />

fra mange sider, kæmper vi for at få bedre<br />

lovgivning, der kan beskytte katte. Vi ønsker<br />

en lov, der sikrer ejede katte god behandling.<br />

Vi ønsker en ordning, der placerer<br />

ansvaret for de stadigt flere herreløse<br />

katte, så de får den hjælp, de så desperat<br />

mangler. Men også på det praktiske plan<br />

forsøger vi at hjælpe de vilde katte, der<br />

ikke kan fungere som familiekatte, og de<br />

efterladte katte, der engang havde et sted<br />

at være, men nu er overladt til deres egen<br />

barske skæbne. I dag tager ingen ansvar<br />

for kattene, men det skal ændres. Det er<br />

et af <strong>Dyreværnet</strong>s mål.<br />

Vores allervigtigste målsætning er dog at<br />

øge kendskabet til <strong>Dyreværnet</strong> yderligere.<br />

At lade hele Danmark vide, at vi kæmper<br />

med blod, sved og tårer for alle familiedyr.<br />

Det er det vigtigste for kattene, men også<br />

for vores kaniner, marsvin, rotter, hunde,<br />

slanger, ildere og alle de andre dyr, vi har<br />

forpligtet os til at hjælpe.<br />

Du kan hjælpe os med at hjælpe dyrene.<br />

Ved at give dette magasin videre til andre<br />

dyrevenner, når du har læst det, ved at tilmelde<br />

dig på vores side på Facebook. Ved<br />

i det hele taget at sprede ordet om vores<br />

indsats, får endnu flere kendskab til vores<br />

arbejde. På den måde ved befolkningen,<br />

hvor de skal henvende sig, når de har et<br />

dyr i nød, er tvunget til at skille sig af med<br />

sit eget familiedyr, eller ønsker at give et<br />

dyr et nyt hjem. Og sådan kan vi sammen<br />

redde endnu flere dyr og sikre dem et godt<br />

og trygt liv. Det har de alle fortjent.<br />

Med ønsket om et lyst og dejligt forår til<br />

to- og firbenede.<br />

Sanne Rosbøg<br />

Formand<br />

Læs om Signes møde med hundene fra Aars på side 8 & 9.<br />

DYREVÆRNET<br />

DYREVÆRNET – Foreningen til Værn<br />

for Værgeløse Dyr blev stiftet den 11.<br />

marts 1898 med det formål at redde<br />

herreløse og hjemløse hunde fra mishandling<br />

og aflivning. Siden 1910 har<br />

foreningen drevet internat forskellige<br />

steder i København / Frederiksberg.<br />

Internatet i Rødovre blev indviet i<br />

1954. I dag kan internatet huse familiedyr<br />

af næsten enhver art.<br />

DYREVÆRNET samarbejder med Politi<br />

og Falck, som kan indlevere herreløse<br />

dyr til vores akutafdeling hele døgnet,<br />

og den løsning bliver brugt mere end<br />

600 gange årligt. Desuden modtager<br />

vi et stort antal dyr fra private, som<br />

af en eller anden grund ikke længere<br />

kan passe det pågældende dyr.<br />

DYREVÆRNET hjælper hvert år flere<br />

hundrede forsvundne dyr tilbage<br />

til deres ejere og formidler omkring<br />

1600 dyr videre til nye omsorgsfulde<br />

hjem.<br />

DYREVÆRNET tager i et vist omfang<br />

imod dyr fra private mod en symbolsk<br />

betaling. Hunde og katte skal være<br />

vaccineret og hunde, der er ældre<br />

end 4 måneder, skal desuden være<br />

chipmærket eller tatoveret. I modsat<br />

fald kan der påregnes et dyrlægehonorar<br />

ved indleveringen.<br />

DYREVÆRNET overdrager først et dyr<br />

til en ny ejer, når foreningen har sikret<br />

sig, at ejer og dyr passer sammen. Det<br />

sker på basis af et interview med en<br />

dyrepasser. Ved overdragelsen betales<br />

et formidlingsgebyr, som oplyses på<br />

www.dyrevaernet.dk, tlf. 44 94 66 95<br />

eller på e-mail internatet@dyrevaernet.dk.<br />

DYREVÆRNET er en velgørende forening<br />

og godkendt af SKAT efter ligningslovens<br />

§ 8A til at modtage fradragsberettigede<br />

bidrag og afgiftsfri<br />

testamentariske gaver. Foreningens<br />

økonomi er baseret på bidrag fra<br />

private, virksomheder, fonde, legater<br />

samt medlemskontingenter. Enhver<br />

støtte vi modtager, går ubeskåret til<br />

dyreværnsarbejdet.<br />

MEDLEMSKONTINGENTER 2011<br />

Enkeltmedlemmer .......... kr. 175,00<br />

Par ................................. kr. 250,00<br />

Sparekassen Holstebro<br />

9106-0001815873


Historier og breve fra formidlede dyr<br />

Friske Frida<br />

Hej <strong>Dyreværnet</strong>,<br />

Nu er der snart gået et døgn, hvor Frida har været på besøg hos<br />

os. Køreturen hjem gik fint. Hun hoppede let ind i bilen og var ikke<br />

bange for at køre... Hun slog en prut til stor morskab for os på forsædet<br />

og knap så hyggeligt for dem på bagsædet. Hjemme faldt<br />

hun godt til. Hun gør ikke ret meget.. faktisk sjældent. Det er kun,<br />

hvis hun bliver lidt forskrækket. Frida er naturligvis nysgerrig på alle<br />

de nye indtryk, der er i omgivelserne... Så hun trækker lidt og går<br />

meget i zig zag..<br />

Hun har to stykker legetøj og er glad for dem begge. Hun må ikke<br />

være i vores seng, men har fået sin egen plads i vores sofa på et<br />

tæppe. Efter hun fik den, var hun helt rolig og faldt i søvn.<br />

Det går godt for Frida.<br />

Adam og Lene Lund Svensson<br />

Zoe har netop fejret sin to års<br />

fødselsdag. Vi fik hende fra<br />

<strong>Dyreværnet</strong> den 31. januar<br />

2010, efter vi havde fundet<br />

hende på internatets hjemmeside<br />

tidligere på måneden.<br />

Vi besøgte <strong>Dyreværnet</strong>s internat<br />

i starten af januar, og<br />

fra første blik blev vi forelskede<br />

i den lille hvalpede schæfer. Vi<br />

ansøgte om Zoe og fik efter en<br />

uges tid den gode nyhed:<br />

Vi var blevet valgt som nye<br />

forældre. Det var som at vinde<br />

i Lotto.<br />

Vi beholdt navnet Zoe, både<br />

fordi det betyder »liv«, men<br />

også fordi Zoe allerførste gang<br />

lystrede på det, da hun rev sig<br />

løs af halsbåndet og var ved<br />

at stikke af. I panik råbte jeg<br />

»Zoe«, og hun kom hen til<br />

mig. Så var der ingen tvivl om,<br />

at internatet havde valgt det<br />

rigtige navn.<br />

I starten var Zoe meget<br />

bange og havde tydeligvis ikke<br />

haft nogen god opvækst. Hun<br />

var blevet fundet på gaden<br />

af politiet lillejuleaften 2009<br />

og havde tilbragt sin første<br />

jul på en politistation. Så det<br />

var noget af en gadetøs, vi fik<br />

med hjem. Men nu er hun en<br />

enorm energibombe, som er<br />

med til at gøre alle dage fantastiske<br />

for vores lille familie.<br />

Hun har glemt, at hun allerede<br />

er 2½ år, og burde opføre sig<br />

lidt »voksent«. Der bliver leget<br />

Pluto<br />

Fra gadetøs til fars pige<br />

Vi var så heldige at få lov til at få den dejlige Pluto med hjem fra<br />

<strong>Dyreværnet</strong>, og vi stortrives alle sammen. Han har fået sin faste<br />

plads i sofaen, hvor han elsker at ligge i arm. Det er også her, han<br />

vælger at sove om natten. Vi har fået os et fast morgenritual, hvor<br />

Plutos job er at vække børnene, når han har været ude og gå. Det<br />

er et sikkert hit hos både Pluto og ungerne.<br />

hver dag, og hun kan blive ved<br />

i timevis....indtil der skal puttes<br />

i sofaen. Den disciplin er hun<br />

også ret skrap i!<br />

Tak til alle på internatet for<br />

indsatsen og for at bidrage til,<br />

at prægtige dyr kan få chan-<br />

Venlig hilsen og tak fra<br />

Jimmi og Tina Jørgensen<br />

cen for at blive en del af en<br />

familie og bidrage til at gøre livet<br />

skønnere - for både hunde<br />

og mennesker.<br />

Eva og Thomas - og Zoe


En lykkelig kanin<br />

I december måned adopterede<br />

jeg Valde, en dejlig kanin, fra<br />

<strong>Dyreværnet</strong>. Det går så fint. På<br />

tre uger fik min gamle kanin<br />

Amy og Valde opbygget et tæt<br />

venskab, og ved juletid flyttede<br />

de ind i samme bur.<br />

Amy er livet helt op, har fundet<br />

ny energi og er oftere ude af buret,<br />

end hun har været tidligere.<br />

Postkort fra Miss Silver<br />

Jeg ville bare skrive og sige tak for den tid, jeg kunne bo hos jer.<br />

Jeg er meget glad for mine nye forældre, og de er også meget<br />

glade for mig. Jeg har taget på i vægt og er ikke så tynd mere.<br />

Jeg får nemlig mange godbidder.<br />

Med kærlig hilsen<br />

Miss Silver<br />

Valde, som vi nu kalder Lemmy,<br />

er en meget forsigtig kanin, som<br />

holder meget af at løbe rundt i<br />

min dagligstue. Lemmy er legesyg<br />

og fint opdraget, så intet er<br />

tygget i stykker endnu. Amy og<br />

jeg er lykkelige over, at han nu er<br />

blevet en del af vores familie.<br />

Med venlig hilsen<br />

Elke<br />

Det var en meget ulykkelig hundemor, der en morgen ringede til<br />

Dyreværet for at fortælle, at familiens elskede hund, Hektor, var<br />

forsvundet. Under en gåtur aftenen forinden, havde Hektor revet<br />

sig løs fra sin snor og var derefter pist borte.<br />

Heldigvis kunne <strong>Dyreværnet</strong> berolige Anette, Hektors mor. For<br />

Hektor var blevet indleveret på Internatet som hittehund blot få<br />

timer efter, at han var bortløben.<br />

Både far og mor kom hurtigt og afhentede den trætte ”dreng”,<br />

der med logrende hale var lykkelig for, at være genforenet med<br />

sine ejere.<br />

Potedask fra Stoffer<br />

Hej alle sammen,<br />

Jeg opfører mig eksemplarisk, og derfor er mine adoptivforældre<br />

også helt pjattede med mig. Jeg har fået en ny hundeven, Lenny,<br />

som er en fransk bulldog og kun tre uger ældre end mig. Ham<br />

har jeg det rigtig sjovt med, når vi leger i haven. Det er min ældste<br />

»halvbror« Kaspers hund, og han har også en datter på 2 år,<br />

som jeg også er helt pjattet med. Min anden »halvbror« Mads er<br />

et kapitel for sig. Fra første øjeblik vi så hinanden, var det os to.<br />

Nej, hvor vi hygger os...... Jeg må også snige mig op i hans seng!<br />

Han har også en hund - Bossman - som jeg snart skal møde. Det<br />

bliver spændende.<br />

Tak for jeres indsats for mig og alle de andre.<br />

Snork fra Stoffer


6<br />

FaNTa – fra vild tyran til k<br />

Af Sanne Rosbøg<br />

Det her er historien om<br />

en meget uheldig og<br />

meget heldig kat, læs<br />

her om Fantas skæbne<br />

Fanta kom oprindeligt fra <strong>Dyreværnet</strong>,<br />

hvorfra hun blev formidlet ud<br />

som killing i 2006. Men i sommer<br />

kom hun retur, fordi hun havde adfærdsproblemer.<br />

Faktisk havde hun<br />

så uhensigtsmæssig en adfærd, at<br />

hendes ejer ikke længere turde have<br />

hende. Fanta gik jævnligt til angreb<br />

på sin kvindelige ejer - sådan alvorligt,<br />

så blodet flød - og efter familien<br />

havde fået en lille søn, var Fanta<br />

også begyndt at lange ud efter ham<br />

i alvor. Hun endte derfor på internatet<br />

igen. Forståeligt nok, at familien<br />

afleverede hende på internatet - men<br />

uheldigt for Fanta, for hun brød sig<br />

absolut ikke om at være der! Hun angreb<br />

alle, der bare nærmede sig hendes<br />

bur, og det så sort ud for hende.<br />

For det er jo ikke til at formidle en<br />

kat, der river og bider, så snart nogen<br />

nærmer sig.<br />

Lys i mørket<br />

Men midt i Fantas uheld var der lys<br />

forude. For Ayoe Hoff, der læste til<br />

katteadfærdskonsulent, var netop<br />

i den periode i gang med et projekt<br />

på internatet. Ayoe klikkertrænede<br />

katte, som enten var bange, stressede<br />

eller aggressive. Fanta var sikkert alle<br />

tre dele, men hendes aggressivitet var<br />

den største hindring for, at hun kunne<br />

få et nyt hjem. Fanta var selvskreven<br />

som projekt-kat. Faktisk blev hun i<br />

den rapport, som Ayoe skrev i forbindelse<br />

med sin uddannelse, kaldt ’den<br />

særligt aggressive case’.<br />

Og Fanta var særligt aggressiv. De<br />

første mange gange, Ayoe skulle<br />

træne hende, var det med svejsehandsker<br />

på. Alligevel lykkedes det<br />

Fanta at rive sin træner til blods; da<br />

Ayoe en dag var så letsindig at tage<br />

handskerne af, satte Fanta sig fast i<br />

armen og rev og bed dybe flænger.<br />

Det var hele tiden en vurdering, om<br />

der var håb for Fanta; ville hun nogensinde<br />

blive en kat, der kunne<br />

formidles, og var det forsvarligt at<br />

lade hende sidde på internatet? Hun<br />

havde det tydeligvis ikke godt.<br />

Men Ayoe gav ikke op, og efter en<br />

måneds intensiv og målrettet træning<br />

med klikker og store mængder<br />

godbidder var miraklet sket. Endelig<br />

kunne den tålmodige træner komme<br />

til Fanta og kæle med hende uden at<br />

blive revet i laser. Der lå dog stadig<br />

meget træning foran det stædige<br />

makkerpar, og Ayoe og Fanta fortsatte<br />

med at udfordre og blive udfordret<br />

af hinanden. Men det gik fremad<br />

for hver trænings-session, og Fanta<br />

lukkede mere og mere op for Ayoe.<br />

I familiepleje<br />

Med andre gik det knap så nemt, og<br />

Fanta havde fået sit ry: Hun var ’den<br />

farlige kat i karantænen’!<br />

Hun blev vurderet til stadig ikke at<br />

kunne formidles ud. Så hvad skulle<br />

der ske med hende? Det blev besluttet<br />

af de ansvarlige, at hun kunne<br />

komme i pleje i en familie, så man<br />

kunne bedømme hendes adfærd,<br />

når hun var væk fra internatet, som<br />

stadig stressede hende, selvom hun<br />

nu havde et helt rum at gå i, og ikke<br />

længere sad i et lille bur.<br />

Som formand for <strong>Dyreværnet</strong> må<br />

man gå foran som det gode eksempel,<br />

og da jeg netop var gået på<br />

sommerferie, lod jeg tvivlen komme<br />

Fanta til gode. Jeg besluttede, at hvis<br />

hun kunne acceptere mine hunde, og<br />

de kunne acceptere hende, så kunne<br />

hun komme i pleje hos mig. Hunde<br />

og kat accepterede heldigvis hinanden<br />

fra første øjeblik - utroligt nok,<br />

da den ene hund er en jagthund, og<br />

Fanta tilsyneladende aldrig har kendt<br />

hunde før. Så hun fik lov at blive. I<br />

pleje.<br />

Se jeg spiser<br />

Efter tre uger, hvor hun fik lov at<br />

passe sig selv, gøre hvad hun ville og<br />

kun havde kontakt med mig, når hun<br />

selv opsøgte det, var hun faldet nogenlunde<br />

til. Hun blev mere og mere<br />

kælen og tog selv initiativ til både at<br />

lege, træne (hun var på internatet<br />

blevet ret vild med klikkertræning) og<br />

spise sammen med mig. Faktisk var<br />

den første rigtigt nære kontakt, når<br />

hun hentede mig, fordi jeg skulle stå<br />

ved bryggersbordet og se på, at hun<br />

spiste. Så spandt hun og gned sit ansigt<br />

mod mit - meget rørende og ære-


ælen duks<br />

fuldt sådan at blive anerkendt af den<br />

skrappe og noget reserverede kat!<br />

Hundene viste hun mere og mere interesse<br />

og vovede sig tættere og tættere<br />

på. Jeg var i mellemtiden blevet<br />

temmelig glad for hende, og jeg ville<br />

ikke risikere, at hun skulle flyttes igen,<br />

og blev stresset - eller kom ud et sted,<br />

hvor hun blev misforstået og fik sine<br />

grænser overtrådt, så hun vendte tilbage<br />

til sin aggressive adfærd. Så jeg<br />

besluttede at beholde hende. Heldigvis<br />

blev jeg godkendt som Fantas nye<br />

menneske, så hun fik lov at blive en<br />

del af familien.<br />

Nyt familiemedlem<br />

Det er nu fem måneder siden, at jeg<br />

fik Fanta hjem, og jeg har kunnet se<br />

fremskridt næsten hver dag. Hun er<br />

i dag verdens mest kælne og milde<br />

kat. Hun har lært, at det er ok at sige<br />

fra, men at man gør det uden kløer.<br />

Så når hun har fået nok kæl eller føler<br />

sig presset, så løfter hun poten - uden<br />

kløer. Så er det selvfølgelig bare om at<br />

stoppe og ’adlyde’, så hun ved, at det<br />

er nok at løfte poten - og unødvendigt<br />

at rive og bide.<br />

Selvom Fanta var en meget vred og<br />

stresset kat, der på mange andre internater<br />

ikke ville have haft en chance<br />

for at blive videreformidlet, lykkedes<br />

det at få hende til at blive en glad,<br />

velfungerende og kærlig kat. Ayoes<br />

utrættelige og månedlange fokuserede<br />

træning af hende og et liv, hvor<br />

hun selv kan bestemme og ikke får<br />

overskredet sine grænser - og hvor<br />

hun kan gå ud og ind af sin helt egen<br />

kattelem, som det passer hende, var,<br />

hvad der skulle til for Fanta.<br />

Og hun er blevet - endnu - et lyslevende<br />

eksempel på, at hvis man<br />

sætter sig ind i dyrets behov og giver<br />

den tid, det tager, så kan langt de<br />

fleste dyr blive gode, kærlige familiedyr.<br />

Det er derfor, <strong>Dyreværnet</strong> har no<br />

kill-politik og giver dyrene en ekstra<br />

chance. De har fortjent det, og jeg<br />

har ikke fortrudt et sekund, at jeg<br />

tog den lille bidske kat med hjem.<br />

Læs mere om Ayoe og hendes klikkertræningsmetoder<br />

på side 12 & 13<br />

7


14 navnløse hunde f<br />

Oprindeligt havde jeg skrevet en artikel til<br />

dette blad, der handlede om mine første<br />

dage på <strong>Dyreværnet</strong>. Jeg havde beskrevet,<br />

hvor fantastisk alle medarbejderne tog<br />

imod mig. Jeg fortalte om, hvordan jeg blev<br />

mødt med en livlig vuffen fra de mange<br />

hunde, da jeg første gang trådte ind i gården<br />

til min nye arbejdsplads. Videregav de<br />

mange fine ord om personalets ukuelige<br />

indsats for at få både dyr og kollegaer til at<br />

befinde sig godt. Om de ansattes varme og<br />

omsorg for både to- og firbenede.<br />

Af Signe Sehested Lund<br />

Alle de rosende ord om de<br />

ihærdige og professionelle<br />

medarbejdere på <strong>Dyreværnet</strong><br />

er i den grad stadig gældende.<br />

Men mine egne første dage på<br />

<strong>Dyreværnet</strong> er knap så vigtige<br />

længere.<br />

De blev visket ud efter mit<br />

første møde med 14 hunde.<br />

14 forhutlede kræ, som vores<br />

dyreværnsansvarlige, Nina<br />

Amdi Carlssen, fik hentet i vores<br />

dyreambulance fra en kennel<br />

i Aars.<br />

Anmeldelse om misrøgt<br />

Fredag den 27. januar modtog<br />

vi en henvendelse om misrøgt<br />

af hunde, og vi tog straks kontakt<br />

til Nordjyllands Politi. De<br />

agerede hurtigt, og allerede<br />

mandag den 30. januar aflagde<br />

politiet og kredsdyrlægen besøg<br />

på den anmeldte kennels<br />

adresse. Få timer efter var <strong>Dyreværnet</strong>s<br />

ambulance på vej<br />

til Aars, og samme aften sad<br />

14 hunde pakket ind i tæpper<br />

med snuden mod <strong>Dyreværnet</strong><br />

i København. Medarbejderne<br />

på internatet havde kogt havresuppe<br />

til de små, lagt tæpper<br />

og kurve frem til dem, og de<br />

mange haler logrede, da hundene<br />

for første gang i lang tid<br />

fik fyldte maver og varme poter.<br />

Klokken var to om natten,<br />

inden de trætte kroppe var vel<br />

installeret.<br />

Skræmt for livet<br />

Næste morgen mødte jeg de<br />

forhutlede stakler for første<br />

gang. Nogle af dem var ved<br />

godt mod. En viste sig endda<br />

at være en sand skrubbe! Men<br />

andre var skræmte for livet. Alle<br />

var de beskidte, afkræftede og<br />

afmagrede. De tre beagler var,<br />

som beagler ofte er: Glade og<br />

logrende. Den bange cocker<br />

spaniel kunne man slet ikke<br />

nærme sig, så flygtede hun. En<br />

jack russell bjæffede på nysgerrig<br />

vis, mens en lille sort trold –<br />

måske en blanding af en cocker<br />

og en skotte – krøb langs væggene.<br />

En grå puddel var glad og<br />

ville gerne snakke, selvom man<br />

tydeligt kunne se, at hans liv<br />

ikke havde været let.<br />

Havde jeg kunnet tage dem<br />

alle i min favn, havde jeg gjort<br />

det på stedet. Det var et hjerteskærende<br />

syn, som brændte sig<br />

fast, og jeg blev vred. Vred over<br />

den kynisme og mangel på empati,<br />

der var væltet ned over de<br />

mange magtesløse sjæle.<br />

Jeg blev rasende.<br />

Tilbage til livet<br />

Næste dag blev alle hundene<br />

tilset af vores dyrlæge. De blev<br />

kælet af dyrepasserne, fik mad,<br />

og alle <strong>Dyreværnet</strong>s kontorer<br />

blev inddraget til hundeopholdssteder.<br />

De blev badet,<br />

trimmet, fik klippet negle, ren-


a kennelen i aars<br />

set ører. Blev klappet, kælet, og<br />

leget med. Og de fik lov til at<br />

sove. De fik langsomt livet tilbage.<br />

Mange af dem kom hurtigt i<br />

pleje hos personalet eller frivillige,<br />

der lagde fritiden på hylden<br />

for at gøre en forskel.<br />

Selv tog jeg den lille sorte<br />

cocker/skotte blanding med<br />

hjem. Hun havde det ikke for<br />

godt. Mens jeg skriver denne<br />

artikel, ligger den lille skræmte<br />

sorte trold i min stue. Der har<br />

hun ligget i tre dage, kun afbrudt<br />

af to nætter, hvor hun<br />

har ligget i min seng.<br />

Lykke<br />

Min datter har døbt hende<br />

Lykke.<br />

”Det er det, hun allermest<br />

har brug for,” udbrød ni-årige<br />

Nora, der har kælet med den<br />

lille hund i timevis.<br />

Så sådan fik hun sit navn.<br />

For tre dage siden kunne<br />

Lykke ikke drikke vand af en<br />

skål. Hun ville kun slikke de<br />

våde dråber fra en fugtig klud<br />

– måske hun er vant til at finde<br />

væske fra det kolde betongulv<br />

i den stald, der indtil den 30.<br />

januar <strong>2012</strong> var hendes hjemsted.<br />

Vi ved det ikke.<br />

I dag drikker hun. Ved langsomt<br />

at lægge kluden ned i<br />

skålen med vand, har hun lært<br />

det.<br />

Og hun spiser, selvom jeg<br />

kun kan få maden i hende ved<br />

at håndfodre hende, når hun<br />

ligger i den trygge stol.<br />

Det tager tid. Et skridt ad<br />

gangen. For den lille forskræmte<br />

stakkel graver sig ned<br />

i de mange puder, så snart jeg<br />

nærmer mig. Hun frygter mennesker<br />

i allerhøjeste grad.<br />

Da jeg skulle skifte tøj forleden<br />

morgen, sprang hun ned<br />

af sengen. Pludselig gik det<br />

op for mig, at det skyldtes,<br />

at hun var rædselsslagen for<br />

det bælte, jeg var ved at tage<br />

på. Man må selv tænke sig til,<br />

hvorfor.<br />

For Lykke har ingen forhi-<br />

storie, der er værd at mindes.<br />

Hun har indtil i går ikke haft et<br />

navn. Og ingen kender hendes<br />

alder. Sådan er det med alle<br />

hundene fra Aars.<br />

Få budskabet ud<br />

I mit nye job som direktør for<br />

<strong>Dyreværnet</strong> er en af mine vigtigste<br />

opgaver at sørge for, at<br />

en historie som denne bliver<br />

fortalt. At befolkningen får<br />

kendskab til, hvordan nogle<br />

dyr er dømt til at leve under de<br />

mest forfærdelige kår. For de<br />

mange ansvarsbevidste dyreejere<br />

i landet er det ofte uvirkeligt,<br />

at andre hunde eller katte<br />

har en tilværelse, hvor daglig<br />

overlevelse er en kamp.<br />

Heldigvis er den skræmmende<br />

fortælling om hundene<br />

fra Aars kommet bredt ud. Bevågenheden<br />

har været enorm,<br />

og det har været essentielt for<br />

både politiet og <strong>Dyreværnet</strong>.<br />

Kun ved en fortsat interesse for<br />

sager som denne, kan vi sikre,<br />

at der til stadighed bliver sat<br />

fokus på dyrs vilkår i Danmark.<br />

Ukendt fremtid<br />

I skrivende stund kender vi ikke<br />

fremtiden for Lykke og de andre<br />

hunde fra Aars, der nu enten<br />

befinder sig på internatet eller<br />

i pleje hos de mange fantastiske<br />

plejefamilier. Men én ting<br />

er sikkert.<br />

Hundene fra Aars vil aldrig<br />

blive glemt. Jeg glemmer dem<br />

aldrig. Personalet hos <strong>Dyreværnet</strong><br />

glemmer dem aldrig. Dyreglade<br />

danskere glemmer dem<br />

aldrig.<br />

Det er deres skræmte blikke,<br />

der er med til at drive os utrætteligt<br />

fremad. Det er en enkelt<br />

logren med halen fra disse<br />

misrøgtede hunde, der giver<br />

os energi til at fortsætte - fortsætte<br />

den evige kamp for dyrs<br />

rettigheder i Danmark. Så derfor<br />

er denne, min første artikel i<br />

Dyrets Værn, tilegnet hundene<br />

fra kennelen i Aars. Og tilegnet<br />

jer, vores trofaste medlemmer<br />

og sponsorer. Sammen kan vi<br />

gøre en forskel. Tro mig.<br />

De varmeste hilsner<br />

Fra<br />

Signe Sehested Lund<br />

Direktør


10<br />

Dyr på internatet<br />

Også i 2011 var dyrene i fokus på internatet.<br />

Hundene fik endnu mere aktivering<br />

og træning end årene før. Vores<br />

dedikerede hundeteam gav hver<br />

enkelt hund den træning og aktivering,<br />

som den havde brug for, ligesom<br />

de næsten hver eneste weekend kom<br />

ud at lege uden snor på store indhegnede<br />

områder og blev socialiseret. En<br />

lige så stor indsats er gjort for kattene,<br />

der i løbet af sommeren (vanen tro)<br />

blev indleveret i så stort antal, at de<br />

som tidligere somre sad på toiletter,<br />

i omklædningsrum og alle andre steder,<br />

de kunne bo, mens de ventede<br />

på at blive adopteret af nye familier.<br />

Vi siger nemlig sjældent nej, vi bruger<br />

hellere hvert et hjørne af internatet,<br />

hvis det kan hjælpe et dyr. Desværre<br />

blev vi i eftersommeren ramt af en alvorlig<br />

epidemi af katteinfluenza, der<br />

gjorde, at vi måtte lukke kattestalden<br />

ned i en længere periode. 22 katte<br />

bukkede under for sygdommen, før vi<br />

fik situationen under kontrol og igen<br />

kunne formidle katte til nye hjem. Det<br />

var en hård tid.<br />

Hos fuglene og smådyrene er det<br />

aldrig gået så godt som i 2011. Dyrevenner<br />

har fået øjnene op for, at vi på<br />

<strong>Dyreværnet</strong> også formidler små dyr,<br />

så der er rigtig godt gang i formidlingen.<br />

Smådyrsområdet var der, hvor vi<br />

tidligere havde store udfordringer ved<br />

at finde familier til alle vores dyr, og de<br />

sad derfor ofte i uger eller måneder<br />

på internatet. I dag sidder de sjældent<br />

ret længe, før de kommer ud til nye<br />

hjem, og vores smådyransvarlige rådgiver<br />

de nye ejere på bedste vis, så<br />

dyrene får det godt i deres nye hjem<br />

- sommetider kan de endda komme af<br />

sted to og to.<br />

Også hos hundene bliver der gjort<br />

meget for at matche de rigtige familier<br />

med de rigtige hunde. Rådgivning<br />

er alfa omega - både for dyrene og<br />

for de nye ejere - hvis sammenføringen<br />

skal bive en succes. Det er en stor<br />

opgave at finde den helt rigtige fami-<br />

ÅRSbERETN<br />

lie til hvert enkelt dyr, men med vores<br />

professionelle formidlingspersonale<br />

og tålmodighed lykkes det næsten<br />

hver gang. De fleste af dyrene på internatet<br />

har oplevet rigeligt af svigt og<br />

mennesker, der misforstår dem, og de<br />

har brug for tryghed og ro.<br />

Hundene sad i 2011 i gennemsnit<br />

i 14 dage på internatet, og det er en<br />

nedgang på fire dage sammenlignet<br />

med tidligere år. Der er mange, der<br />

kun sidder i få dage, før de kan flytte<br />

ind hos deres nye ejere. Andre trækker<br />

gennemsnittet op og skal have<br />

en hjælpende hånd, før det lykkes<br />

at finde den helt rigtige familie. Det<br />

samme gør sig gældende for kattene.<br />

Men det lykkes hver gang, og vi har<br />

gennem de seneste år formået at bevise,<br />

at det kan lade sig gøre at drive<br />

et internat med no kill-politik.<br />

Projekter<br />

I 2011 var der både projekter for dyrene<br />

og for <strong>Dyreværnet</strong>s medlemmer.<br />

Af store projekter, der i den grad er<br />

kommet vores dyr til gode, kan nævnes<br />

oprettelsen af et kartotek for<br />

plejefamilier til hunde og katte. Især<br />

i sommertiden, hvor strømmen af<br />

drægtige kattemødre og moderløse<br />

killingekuld ingen ende vil tage, har<br />

det været en stor succes at have et<br />

stort netværk af plejefamilier, der kan<br />

tage imod og give kattene en rolig<br />

tid, mens de opfostrer deres killinger<br />

eller killingerne en god prægning,<br />

mens de er små.<br />

Et andet projekt, der kom kattene<br />

til gode, var vores katteklikker-træning<br />

af Ayoe Hoff, der havde stor<br />

succes med at socialisere de mest<br />

sky og stressede katte på internatet.<br />

Ayoe lavede et projekt om internatkattes<br />

reaktion på klikkertræning,<br />

og hun udvalgte <strong>Dyreværnet</strong>s katte<br />

som træningskatte. Vi så rigtig gode<br />

resultater og har derfor ambitioner<br />

om at fortsætte den gode træning<br />

af de katte, der har specielle behov.<br />

Med vores no kill-politik, hvor vi som<br />

udgangspunkt ikke afliver dyr, selvom<br />

de har en uhensigtsmæssig adfærd<br />

på internatet, har vi et stort ansvar<br />

for hurtigst muligt at hjælpe dyrene<br />

til et godt liv uden stress og angst.<br />

Det har vi nu fået bekræftet kan lade<br />

sig gøre, også for langt de fleste af de<br />

bange katte.<br />

Men også for hundene var der projekter<br />

i gang i 2011. I årets løb blev<br />

startet et projekt, hvor løbegården,<br />

som er der hundene lukkes ud for at<br />

lege, og hvor de kan prøves af med<br />

deres nye bofæller, skal forbedres. Løbegården<br />

er endnu ikke helt færdig,<br />

men vi forventer meget snart at have<br />

en ny bund og et bedre sted for hundene<br />

at mødes og lege.<br />

Vi har igennem 2011 haft stor fokus<br />

på den lille butik, som hører til internatet.<br />

Vi synes, det er et vigtigt signal at<br />

sende, at man som dyreejer bør bruge<br />

foder af god kvalitet og have det rigtige<br />

udstyr til sit dyr. Derfor har vi skiftet<br />

meget ud i vores varesortiment, og<br />

vi sælger nu kun kvalitetsfoder og -udstyr<br />

til både store og små dyr. Og alt<br />

overskud går naturligvis til dyrene.<br />

Vores åbent hus-arrangementer<br />

med fremvisning af vores dyr, internatet<br />

og loppemarkeder med alskens<br />

interessante fund var igen i 2011 et<br />

tilløbsstykke, og vi havde temaer som<br />

eksotiske dyr, katteadfærd og hunde<br />

på programmet. Vi udvidede desuden<br />

projekterne til også at indeholde<br />

sponsorarrangementer, hvilket også<br />

var en succes med mange interesserede<br />

sponsorer, der fik et indblik i<br />

internatets drift og dyrenes ophold på<br />

<strong>Dyreværnet</strong>.<br />

Et tidskrævende projekt i 2011 var<br />

overvågningsboligen, som igennem<br />

flere år har trængt til en kærlig hånd.<br />

Det er et must, at der bor en person<br />

i boligen, så der er opsyn med vores<br />

dyr døgnet rundt, og nogen reagerer,<br />

hvis et dyr bliver sygt eller på anden<br />

måde skal have hjælp. Vi har indhentet<br />

tilbud fra diverse byggefirmaer for<br />

at få det helt rigtige - til den rigtige


INg 2011<br />

pris. Vi nåede sidste år så langt, at vi<br />

nu kan starte forhandlinger med myndighederne<br />

om husets opbygning. Vi<br />

forventer derfor, at en ny vagtbolig vil<br />

stå klar i løbet af <strong>2012</strong>.<br />

Personale<br />

Efter at have kigget os selv og arbejdsgangene<br />

på internatet grundigt efter<br />

i sømmene iværksatte vi i september<br />

et større projekt. Med en ekstern vejleder<br />

gennemgik vi arbejdsgange og<br />

strukturer på <strong>Dyreværnet</strong> fra kvist til<br />

kælder. Alle medarbejdere blev igennem<br />

et tre måneders forløb både<br />

fælles og hver for sig guidet til at optimere<br />

arbejdsrutinerne. Og det har<br />

i den grad givet pote. Der er stadig<br />

travlt, og vores dedikerede personale<br />

løber stadig stærkt for at nå at tage<br />

sig bedst muligt af alle dyr på internatet,<br />

men de daglige gøremål er sat<br />

i system, så der er overskud til mere<br />

- og godt humør. Til glæde for både<br />

dyr, kunder og personalet selv.<br />

<strong>Dyreværnet</strong>s direktør gennem to<br />

et halvt år, Anne Marie Tiedeman,<br />

valgte i løbet af efteråret at søge nye<br />

udfordringer. Det blev derfor et par<br />

hårde måneder sidst på året, hvor vi<br />

var direktørløse, og alle måtte løbe<br />

endnu stærkere. Vi klarede os igennem<br />

og tog os tiden til at finde den<br />

helt rigtige til at indtage direktørstolen<br />

på internatet. Lige inden årets<br />

udløb kunne vi sætte underskrifter på<br />

ansættelseskontrakten og præsentere<br />

Signe Sehested Lund som internatets<br />

nye direktør og ansigt udadtil.<br />

Økonomi<br />

Økonomien på <strong>Dyreværnet</strong> er stadig<br />

fornuftig, men desværre kan vi også<br />

mærke krisen kradse. Bidrag fra fonde<br />

og legater har i 2011 ikke været så<br />

store som tidligere år. Vi har modtaget<br />

flere store beløb fra arvesager,<br />

og vi har stadig mange trofaste støtter,<br />

sponsorer og medlemmer, som<br />

hjælper os økonomisk. Derfor - og<br />

kun derfor - kan vi stadig hjælpe de<br />

hundredevis af dyr, der hvert år kommer<br />

gennem internatets stalde.<br />

Dyreværnssager<br />

Vi har desværre igen i 2011 haft<br />

en del dyreværnssager at køre på.<br />

Hundredevis af medlemmer og andre<br />

dyrevenner anmeldte igennem året<br />

sager, hvor dyr vanrøgtes eller direkte<br />

mishandles, og vores personale har<br />

måttet rykke ud til alt fra dyrehandlere,<br />

der lader kaniner og andre smådyr<br />

sidde i beskidte bure uden mad og<br />

vand; til folk, der er flyttet fra deres<br />

hjem og har efterladt deres hunde,<br />

katte og smådyr til en uvis skæbne.<br />

Heldigvis har vi et godt samarbejde<br />

med politiet i langt de fleste sager, og<br />

derfor lykkes det oftest at hjælpe dyrene,<br />

hvis ikke rådgivning om ejernes<br />

pasning og pleje er tilstrækkeligt.<br />

Et særligt grelt tilfælde var, da vi fik<br />

anmeldelse om at fire store hunde gik<br />

i en baggård et sted på Amager. Vores<br />

dyreværnsansvarlige rykkede straks<br />

ud, og med politiets hjælp fik de alle<br />

fire hunde indfanget og bragt til internatet.<br />

Hundene var skræmte, tynde<br />

og havde ikke haft megen kontakt<br />

med mennesker eller andre dyr. Men<br />

efter en tid på internatet med masser<br />

af kærlig pleje og træning lykkedes<br />

det at gøre dem til glade hunde. De<br />

fik alle fire nyt hjem - sammen to og to<br />

- og fik en ny chance takket være dyrevenner,<br />

der reagerede, og en særlig<br />

indsats fra vores personale, der brugte<br />

den tid og tålmodighed, der skulle til<br />

for at gøre dem til hunde igen.<br />

Politisk arbejde<br />

Også uden for internatets mure er <strong>Dyreværnet</strong><br />

med til at hjælpe dyr i nød.<br />

Gennem vores samarbejde med 19<br />

andre dyreværnsforeninger i DOSO<br />

(Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation)<br />

kan vi både tale<br />

for familiedyrene og landbrugsdyr,<br />

forsøgsdyr, vilde dyr og alle andre dyr,<br />

der har brug for en stemme.<br />

DOSO har efterhånden fået mar-<br />

keret sig, så vi er høringsberettigede<br />

i alle sager om dyrevelfærd. <strong>Dyreværnet</strong><br />

kan derfor - med 130.000 medlemmer<br />

af DOSO-foreningerne i ryggen<br />

- give vores mening til kende i alle<br />

vigtige sager på vores område, nemlig<br />

hunde, katte og smådyr.<br />

I august var det derfor <strong>Dyreværnet</strong>,<br />

der på egne og DOSO’s vegne blev<br />

bedt om at tale for retsudvalget på<br />

Christiansborg, da det blev politisk<br />

debatteret, om flere burde have frakendt<br />

retten til at have dyr efter vanrøgt<br />

og mishandling.<br />

Vi arbejder også stadig politisk for at<br />

få ændret hundeloven. Vores bange<br />

anelser fra før den blev vedtaget, er<br />

kun blevet bekræftet gennem 2011,<br />

og vi ser gode familiehunde, der må<br />

bøde med deres liv på grund af loven.<br />

Vi håber, at <strong>2012</strong> bliver året, hvor den<br />

ændres, så ansvaret lægges på ejerne,<br />

ikke på hundene.<br />

Og sågar i udlandet er vi med til at<br />

hjælpe hunde og katte. Vi var således<br />

inviteret til en større konference i Vilnius<br />

om, hvordan gadehunde og katte<br />

i Østeuropa bedst muligt kan hjælpes.<br />

Her var <strong>Dyreværnet</strong> med til at få sat<br />

politisk fokus på problemerne med<br />

herreløse hunde og katte og nødvendigheden<br />

af at yde dem hjælp.<br />

Med disse ord vil bestyrelsen takke<br />

alle, der har gjort det muligt også i<br />

2011 at hjælpe dyr i nød til nye, trygge<br />

liv. Tusind tak til vores dedikerede ansatte<br />

og de mindst lige så dedikerede<br />

frivillige, der gang på gang tropper<br />

op og gør opholdet på internatet lettere<br />

for dyrene. Og naturligvis en dybfølt<br />

tak til sponsorer, bidragydere og<br />

medlemmer, der alle gennem deres<br />

vedvarende økonomiske støtte gør<br />

det muligt at hjælpe alle de dyr, vi har<br />

kunnet sende ud i nye hjem i året, der<br />

er gået.<br />

På hele bestyrelsens vegne,<br />

Sanne Rosbøg<br />

Formand<br />

11


12<br />

Klikkertræning af internatet<br />

Af Ayoe Hoff<br />

I dette nummer kan man læse om<br />

katten Fanta, der ændrede adfærd<br />

fra at være aggressiv til at være en<br />

sød og rar og kælen kat v.h.a. klikkertræning,<br />

og om hvordan Fanta<br />

på den måde fik en ny chance<br />

hos en ny familie. Nogle vil måske<br />

også kunne huske, at jeg sidste år<br />

skrev om de indledende øvelser<br />

omkring mit projekt med klikkertræning<br />

af internatkatte, som<br />

jeg lavede i forbindelse med min<br />

uddannelse til adfærdskonsulent.<br />

Nu her et år senere er projektet<br />

afsluttet, og jeg vil gerne fortælle<br />

lidt om de resultater, der kom ud<br />

af projektet.<br />

Semi-sociale eller stressede<br />

Jeg trænede i alt 29 katte, fordelt på<br />

22 katte hos <strong>Dyreværnet</strong> og 7 hos<br />

Kattens værn. Langt de fleste katte<br />

udviste angst eller nervøsitet over at<br />

være på internatet, nogle havde simpelthen<br />

bare givet op og ville slet ikke<br />

’være med mere’ i dagligdagen på<br />

internatet – de var tilbagetrukne og<br />

sov det meste af tiden, og et par stykker,<br />

som Fanta, var aggressive mod de<br />

ansatte og besøgende på internatet.<br />

Fælles for alle katte var, at de i bund<br />

og grund var enormt stressede over<br />

at være på internatet. Langt de fleste<br />

katte vil nok være stressede de første<br />

dage på internatet, fordi alt er nyt og<br />

anderledes i forhold til, hvad de er<br />

vant til, men de fleste vil vænne sig<br />

til at være på internatet i løbet af 1-2<br />

uger. Nogle katte, som dem jeg arbejdede<br />

med, vil dog ikke kunne vænne<br />

sig til at være på internatet og vil blive<br />

ved med at være stressede. Grundene<br />

til dette kan være mange: kattene<br />

magter ikke at være så tæt på andre<br />

katte - katte er ’semi-sociale’, hvilket<br />

vil sige, at nogle godt kan lide andre<br />

kattes selskab, mens andre slet ikke<br />

kan klare det, kattene har det svært<br />

ved at være lukket inde i et lille bur<br />

hele dagen, kattene er bange for alle<br />

lydene i internatet, eller bange for de<br />

ansatte og besøgende på internatet,<br />

der ’tvinger’ dem til kontakt (fodring,<br />

rengøring, dyrlægebesøg, kæl), uden<br />

at de kan slippe væk. Dette forringer<br />

kattenes livskvalitet og sundhed, og<br />

disse katte vil være svære at adoptere<br />

videre, da de ikke ’sælger sig selv’. Så<br />

på mange måder har disse katte brug<br />

for hjælp.<br />

Initiativ gi’r pote<br />

Som jeg skrev sidste år, er klikkertræning<br />

en træningsmetode, hvor dyret<br />

selv får lov til at udvise initiativ. Dyret<br />

bliver ikke tvunget til noget, men det<br />

bliver belønnet eller forstærket, som<br />

det også hedder, hvis dyret frivilligt<br />

laver de øvelser, man ønsker, det skal<br />

lære – i tilfældet med internatskattene,<br />

at de frivilligt udviser interesse<br />

og tager kontakt til mennesker. Belønningen<br />

er et ’klik’ med klikkeren,<br />

efterfulgt af noget katten godt kan<br />

lide, dvs. lækker mad eller leg. De<br />

øvelser, jeg ønskede, de nervøse,<br />

bange og tilbagetrukne katte skulle<br />

lave var at ’dutte’ på min finger med<br />

deres næse og senere at begynde at<br />

gnide sig mod min hånd med deres<br />

hoved. Begge dele grænseoverskridende<br />

for katte, der som udgangspunkt<br />

ikke ønsker kontakt. Og de<br />

aggressive katte, som Fanta, skulle<br />

lære at acceptere berøring uden at<br />

angribe (disse øvelser foregik i starten<br />

ved, at jeg havde store solide svejsehandsker<br />

på). M.h.t. ’dutte’-øvelsen<br />

hjalp jeg nogen gange i starten kattene<br />

’lidt på vej’ ved at vise dem den<br />

rare belønning (mad eller leg) for på<br />

den måde at gøre dem interesserede,<br />

så de kom lidt frem og måske i starten<br />

turde ’dutte’ på en kuglepen, jeg<br />

holdt frem mod dem.<br />

Godt resultat<br />

Resultaterne af projektet var, set fra<br />

mit synspunkt, overvældende positive.<br />

27 af de 29 katte reagerede positivt<br />

på træningen i løbet af i gennemsnit<br />

4 træningsgange, der hver varede<br />

mellem 10 og 40 minutter. Når jeg<br />

siger positivt, mener, jeg at kattene<br />

gik fra at gemme sig, vende ryggen<br />

til, hvæse eller blot blive ved med at<br />

sove, til at komme hen til mig, dutte<br />

på min finger og generelt udvise levende<br />

interesse for mig, træningen og<br />

belønningen. Det var fantastisk at se<br />

de katte, der tidligere tydeligt havde<br />

det skidt, live op på den måde og udvise<br />

interesse i deres omgivelser. Også<br />

personalet på de to internater kunne<br />

tit se en positiv forandring med kattene<br />

i løbet af de første 1-2 uger, jeg<br />

arbejdede med dem. Desuden fandt<br />

jeg ud af, at kattenes alder ikke har<br />

nogen betydning for, hvor hurtigt de<br />

reagerer på træningen – gamle katte<br />

(den ældste, jeg arbejdede med, var<br />

over 10 år gammel) var ikke langsommere<br />

til at reagere end unge katte,<br />

og det er jo positivt; man skal ikke<br />

opgive de gamle katte, selvom de er<br />

bange eller tilbagetrukne. Omvendt<br />

fandt jeg ud af, at kattene var længere<br />

om at reagere på træningen, des<br />

mere stressede/bange de var, hvilket<br />

jo er meget naturligt. Dog kræver en<br />

meget stresset kat ’kun’ 7 træningsgange<br />

i gennemsnit for at reagere<br />

positivt sammenlignet med de i gennemsnit<br />

4 gange for alle kattene. Så<br />

man behøver ikke at opgive de meget<br />

stressede og bange katte.<br />

Katte koncentration<br />

De to katte, jeg slet ikke kunne få til<br />

at reagere, var h.h.v. ’Mogens’ og<br />

’Minipigen’. Mogens var så voldsomt<br />

stresset af at være i internatet, at han<br />

slet ikke kunne reagere på nogen rar<br />

belønning, hverken mad eller leg, heller<br />

ikke efter flere træningsgange. Til<br />

sidst kom han ud i en plejefamilie,<br />

hvor han fik det bedre. Det fortalte<br />

mig, at det vigtige for at få træningen<br />

til at lykkes er, at katten kan interesseres<br />

i en rar belønning. Minipigen<br />

var meget tilbagetrukket og stille og<br />

reagerede meget langsomt på både<br />

træning og alt andet i hendes omgivelser.<br />

Det virkede, som om hun godt<br />

forstod, hvad jeg ville have hende til,<br />

men ikke kunne koncentrere sig. Efter<br />

et par dage fandt personalet et hagl<br />

i huden bag hendes ene øre, og da<br />

hun blev røntgenfotograferet, viste<br />

det sig, at hun også havde hagl inde i<br />

hjernen. Hun fik med det samme fred<br />

for ikke at skulle lide mere. Det viser,<br />

at nogen gange er der udefra kommende<br />

faktorer (sygdom, skader), der<br />

gør, at træningen ikke kan lykkes.


s katte – hvordan det endte<br />

Nyt mod på livet<br />

På den positive side husker jeg specielt<br />

Rylle, som jeg også skrev om<br />

sidste år, som reagerede lynhurtigt på<br />

træningen, da hun først opdagede,<br />

at der var dejlig vådmad i farvandet.<br />

Rylle startede med at være en meget<br />

forskræmt lille pige, der lå under sit<br />

tæppe og hvæsede af hele verden,<br />

men det tog mig blot 2 træningsgange<br />

at få hende til at nærme sig<br />

gitteret på buret og mig med stor interesse<br />

for at dutte på min finger og<br />

gnide sig mod min hånd for at få den<br />

forjættede vådmad. Rylle er stadig rigtig<br />

glad for sin vådmad – det ved jeg,<br />

fordi hun i dag bor hos mig. Hjemme<br />

hos os selv, er hun ikke bange for noget<br />

i hele verden, men er en legesyg,<br />

kvik og dejlig ungkat. Dog kan hun<br />

stadig blive meget nervøs, når der<br />

kommer gæster, og hun er rigtigt ked<br />

af at komme ud af lejligheden, f.eks.<br />

i pension. Som sådan har træningen<br />

givet Rylle nyt mod på livet, når det<br />

gælder den nære hverdag, men har<br />

ikke løst alle hendes problemer med<br />

nervøsitet – det arbejder vi stadig på<br />

med klikkertræning.<br />

Jeg husker også Sofus, som var<br />

svær, fordi han slet ikke var interesseret<br />

i mad. Lille og bange sad han<br />

i sin sovekasse og ville ikke tale med<br />

nogen. Jeg arbejdede med ham 5<br />

gange, før det faldt mig ind at tage<br />

legetøj i stedet for mad med som<br />

belønning. Fra den dag var Sofus en<br />

anden kat – hvor bange han end var,<br />

kunne han ikke stå for ’fjerdimsen’<br />

og måtte simpelthen have den, også<br />

hvis det betød, at han var nødt til at<br />

’dutte’ på min finger for at få den.<br />

Sofus endte som en yderst kælen og<br />

livlig ungkat ude i katte-udstillingsstalden,<br />

hvor han blev adopteret af<br />

en ung familie. Det kunne være sjovt<br />

at høre, hvordan han har det i dag,<br />

hvis de læser dette.<br />

Søde kære Peter må jeg også<br />

nævne. En skøn sort langhårskat,<br />

som var så bange på internatet, at<br />

han gik i panik, hvis han kom ud af sit<br />

bur og ikke kunne se en vej ind igen.<br />

Da jeg mødte ham, lå han bare i sit<br />

bur hele tiden og ville slet ikke se på<br />

mig eller særligt mange andre, undtagen<br />

på en ung mand, der arbejdede<br />

på internatet, som Peter ikke var lige<br />

så bange for. Det tog lidt længere tid<br />

at arbejde med Peter end f.eks. Rylle<br />

og Sofus, som reagerede lynhurtigt,<br />

da jeg først fandt ud af, hvad de ville<br />

’arbejde for’. Peter var glad nok for<br />

vådmad, men så bange, at vi tog det<br />

i bittesmå skridt: dutte på finger inde<br />

i buret, dutte på finger i kradsetræet,<br />

hvor han også nogen gange lå og ikke<br />

ville flytte sig fra, bevæge sig rundt i<br />

kradsetræet, og så den store overvindelse<br />

– ned på gulvet, hvor han først<br />

ikke ville røres overhovedet, men<br />

langsomt accepterede mere og mere<br />

berøring og kontakt med de andre<br />

katte. Peter endte med at bevæge sig<br />

rundt på gulvet i internatet med ro og<br />

tillid – han legede med de andre unge<br />

katte og accepterede kæl og nus fra<br />

personalet. Han blev adopteret af en<br />

sød familie med en anden kat.<br />

En plads i mit hjerte<br />

Og endelig var der Fanta – en helt<br />

speciel historie, og hun har stadig en<br />

helt speciel plads i mit hjerte. Heldigvis<br />

må jeg gerne besøge hende af og<br />

til – og hun har det så godt!<br />

Så i alt synes jeg, at mit projekt har<br />

nogen overvældende positive resultater<br />

– noget man bestemt kan bygge<br />

videre på. Det nytter at arbejde med<br />

de katte, der sidder på internaterne<br />

og har det skidt. Det giver dem helt<br />

nyt mod på livet, gør dem mindre<br />

stressede og giver dem større livskvalitet.<br />

Og det er også en stor glæde<br />

som menneske at se denne forandring<br />

under arbejdet med dem.<br />

Hvis man vil læse rapporten over<br />

mine resultater i sin fulde længde,<br />

kan den findes på min hjemmeside<br />

www.misbehaving.dk (den er på engelsk).<br />

13


14<br />

Der indkaldes til<br />

generalforsamling<br />

i <strong>Dyreværnet</strong> onsdag d. 18. april kl. 19.00<br />

på Rødovregård<br />

Kirkevej 1, 2610 Rødovre<br />

RECOMMENDED<br />

BY VETERINARIANS<br />

W O R L D W I D E<br />

Dagsorden:<br />

1. Valg af dirigent<br />

2. Bestyrelsen aflægger beretning<br />

3. Fremlæggelse af revideret regnskab til<br />

godkendelse<br />

4. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer for en periode<br />

af 3 år<br />

5. Valg af suppleanter (for 1 år)<br />

6. Valg af statsautoriseret eller registreret revisor<br />

7. Valg af kritisk revisor samt suppleant for denne.<br />

8. Indkomne forslag<br />

9. Eventuelt<br />

Bestyrelsen ønsker forretningsorden for<br />

bestyrelsen vedtaget<br />

Katte fristes af<br />

NY forbedret smag* og<br />

nøje sammensat ernæring.<br />

Uden kompromis.<br />

*sammenlignet med sammensætningen i den tidligere Hill’s Science Plan <br />

Feline Adult Optimal Care Chicken i smagstesten 2011<br />

hillspet.dk


Kære alle<br />

læsere og sponsorer<br />

Nogen tror måske, at titlen som direktør<br />

for <strong>Dyreværnet</strong> indebærer, at<br />

man går pænt klædt og holder lange<br />

møder i fine lokaler. Sådan er virkeligheden<br />

heldigvis ikke. En af de første<br />

dage jeg var på Internatet, kom Mie,<br />

som arbejder i hundestalden, forbi<br />

mit kontor ”Vi er ved at være nede på<br />

foder, kan du hjælpe?” nærmest sang<br />

hun på velklingende Bornholmsk.<br />

”Vi mangler også dækkener. Hundene<br />

fryser,” istemte kollegaen Charlotte,<br />

der dagligt aktiverer de mange<br />

hunde, der er på internatet. De var på<br />

vej til en tiltrængt frokostpause.<br />

”Og nu du er i gang, kan vi også<br />

bruge kattefoder”, lød det fra Maria,<br />

der er katteansvarlig.<br />

400 g GRATIS<br />

kattefoder ved køb af en internat-kat...<br />

Satiety Balance<br />

i 12 kgs pose til...<br />

- flere katte i hjemmet<br />

- sultne katte, mætter mere<br />

Så længe lager haves eller indtil 1. april <strong>2012</strong><br />

”Plus et par nye gitre, så hundene<br />

ikke løber ud, når de er på vores kontorer”,<br />

blev der råbt fra den anden<br />

side af gangen. Det var den dyreværnsansvarlige<br />

Nina, der fik udbredt<br />

sit ønske, og så måtte jeg jo i gang.<br />

Min gode gamle kollega Steen Ingmann<br />

hjalp med at skaffe gratis dækkener<br />

fra Hundens Helse. Eldorado i<br />

Haderslev gav en klækkelig rabat på<br />

både gitre og flere dækkener, så hundene<br />

kunne holde varmen. Kruuse<br />

sendte et vred af kattefoder til os, og<br />

Hills er vores sande venner.<br />

Maxi Zoo er også altid behjælpelige,<br />

når vi ringer for at høre, om de har en<br />

pose foder eller to, hvor sækken er<br />

revnet og derfor ikke kan sælges.<br />

Skin Hairball til...<br />

- langhårs-katte<br />

- udskillelse af hårboller<br />

- blank og blød pels<br />

Vil du vide mere om Veterinary Care Nutrition til raske katte<br />

spørg personalet på <strong>Dyreværnet</strong> i Rødovre<br />

Jeg vil på dyrenes vegne gerne<br />

sende en stor tak til alle jer, der tænker<br />

på <strong>Dyreværnet</strong>. Jeres hjælp er<br />

uvurderlig.<br />

De bedste hilsner<br />

og potedask fra<br />

Signe Sehested Lund<br />

Direktør for <strong>Dyreværnet</strong><br />

Seniorkatte<br />

over 7 år...<br />

- skåner nyrerne<br />

- beskytter leddene<br />

- bekæmper ældning<br />

15


Udgiver: DYREVÆRNET, Islevdalvej 85, 2610 Rødovre<br />

Der er mange gode grunde til at oprette testamente<br />

og dermed sikre, at den sidste vilje<br />

bliver, som man ønsker – for mange giver det<br />

ro i sjælen.<br />

Hos <strong>Dyreværnet</strong> er en betydelig del af vores<br />

indtægter baseret på testamentariske gaver,<br />

og derfor er det bestemt ikke uvæsentlig for<br />

os, når vi modtager en arv. Vi ved, at der er<br />

tale om en gave, der er givet med hjertet og<br />

en gave for livet. Vælger du at huske dyrene,<br />

kan du være sikker på, at vi vil huske dig.<br />

I dag er der mange, der vælger at betænke<br />

et velgørende formål. Har du <strong>Dyreværnet</strong> i<br />

tankerne, anbefaler vi, at du kontakter os for<br />

at aftale et uforpligtende møde, hvor vi kan<br />

fortælle mere om internatet og høre om dine<br />

eventuelle ønsker og forventninger. Vi har<br />

stor respekt for de midler, vi bliver betroet.<br />

Magasinpost SMP<br />

ID-nr. 42760<br />

Testamentarisk gave til <strong>Dyreværnet</strong><br />

– En gave for livet…<br />

Vi beder ikke om hele din formue, og du skal<br />

vide, at også lidt gør en meget stor forskel<br />

for dyrene. Du vil blive overrasket over, hvor<br />

lidt det koster at ændre et dyrs liv for altid.<br />

<strong>Dyreværnet</strong> anbefaler alle, der ønsker at<br />

oprette et testamente, at få hjælp af en advokat.<br />

Foreningen har derfor et samarbejde<br />

med advokat Mogens Klausen, som er tidligere<br />

bestyrelsesformand i foreningen, og<br />

som dedikeret arbejder for bedre dyrevelfærd<br />

i Danmark.<br />

Advokat Mogens Klausen yder gratis og<br />

uforpligtende rådgivning, hvis du overvejer at<br />

betænke <strong>Dyreværnet</strong> i dit testamente.<br />

Kontakt Advokat Mogens Klausen,<br />

Toftebækvej 2, 2800 Kgs. Lyngby eller på<br />

tlf. 45 88 05 55, mokl@advodan.dk

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!