DEcEMbER 2011 · Nr. 572 · 81. - Dyreværnet

DYRETS VÆRN
Medlemsblad for DYREVÆRNET - Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr
ISSN 0901-0912 · DEcEMbER 2011 · Nr. 572 · 81. årgang

Månedlig gave
Du kan betænke dyrene
med en månedlig gave.
For kr. 125 om måneden
er du med til at redde et
dyrs liv.
ring 44 94 66 95 og tryk
4, eller gå ind på www.
dyrevaernet.dk og
tilmeld dig direkte.
redaktion:
Anne Marie Tiedemann (Ansvarsh.)
amt@dyrevaernet.dk
Layout og tryk: Fjerritslev Tryk A/S
Hjemmeside: www.dyrevaernet.dk
e-mail: info@dyrevaernet.dk eller
internatet@dyrevaernet.dk
Adresse: Dyreværnet, Islevdalvej 85,
2610 Rødovre
telefon: Internatet: Tlf. 44 94 66 95
Fax. 44 91 74 78
Akutte dyreværnssager:
Tlf. 20 33 27 74 (8-18)
Bestyrelse:
Sanne Rosbøg (formand), Hanne Stajner
(kasserer), Michala Bandier, Merete
Hørding, Anders Berthelsen (næstformand)
og Mie Nielsen (medarbejderrepræsentant)
Daglig ledelse:
Direktør Anne Marie Tiedemann
Dyreværnet er medlem af WSPA
(World Society for the Protection of
Animals)
Forside: Vi er glade for at vi var
med til at sikre at Sigurd fik et godt
og blivende hjem.
Dyrets Værn udgives af
Dyreværnet
Foreningen til
Værn for Værgeløse Dyr
vi har virkelig brug
for din hjælp!
Bliv sponsor og hjælp dyrene
Der er mange måder at hjælpe dyrene på.
En af mange muligheder er at tegne et
firmasponsorat. Herved får din virksomhed
også gavn af din støtte til dyrene.
Som sponsor er du sikret omtale på vores
hjemmeside, et sponsorskilt på internatet
og du bliver omtalt i vores medlemsblad
»Dyrets Værn«, som udkommer fire
gange om året.
Hvis du har spørgsmål vedrørende sponsoraftale
er du meget velkommen til at
ringe på tlf. 44 94 66 95 eller sende os
en mail på info@dyrevaernet.dk
et sponsorat starter ved kr. 2.500,-
Husk at et virksomhedssponsorat
kan fratrækkes i regnskabet!
Følgende virksomheder
sponsorerer Dyreværnets
internat i rødovre
At-Com, IT-løsninger Smørrum
Bad & Design, Rødovre
BFB v/Bianca Wessel
Brammers Menuer, Kvistgård
Centrum Dyreklinik
Dansk Autoklaver & Vaske Teknik
Dansk Hundecenter
DBK-Byg, Søborg
Den Blå Avis
Den Rene bakke
Dyredoktoren, Helsinge
Dyrlæge Uffe Mølgård,Vanløse
Fjerritslev Tryk
Glumsø Bogtrykkeri A/S
Happy Hound, Karise
Hills Pet Nutrition
HS Connect ApS
Iduna A/S
Justesen.dk
Juvel Ejendomsservice
Kenjan ApS
Leif M. Jensen A/S
Maxi Zoo
MOTO Audio Sales
Mvent, Jyllinge
NHV Assistance, Ølstykke
Nivisol isoleringsfirma
Odorico Studio, Lyngby
P&T Consult
Rigtig Hundemad, Greve
Royal Canin Danmark A/S
Russify it, Århus
Sitevision.dk
SITTI, Herlev
Sparekassen Holstebro
Speciallæge Peter Vesti ApS
Thansen.dk
Tåstrup Dyrehandel og Hundesalon
Vellings Frugt & Grønt, Rødovre
DYREVÆRNET - Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr - Islevdalvej 85 - 2610 Rødovre
E-mail: info@dyrevaernet.dk - Tlf.: 44 94 66 95 (her besvares alle spørgsmål vedr. vores dyr - dagligt kl. 10-15) - Fax: 44 91 74 78

Formanden har ordet
Ny regering, nyt år
– nye tider for dyrene
Trods vinterens komme håber vi, at der er
lysere tider forude for dyrene. Folketingsvalget
i efteråret resulterede i en ny regering,
og i Dyreværnet håber vi, at det snart
vil betyde bedre forhold for dyrene.
Vi har netop taget hul på en ny omgang
møder med de respektive partiers dyrevelfærdsordførere.
Og der er – desværre –
stadig masser at tale om og gøre opmærksom
på. Der er landbrugsdyrene, der får
værre og værre forhold, og som i den grad
har behov for, at nogen taler deres sag –
ikke mindst pelsdyrene, der gang på gang
må lide for menneskers skønhed. Der er
forsøgsdyrene, som ofte er de glemte dyr,
og som nogen må tage hånd om for at
skabe bedre forhold og fremskynde forskningen
i alternative metoder, så deres lidelser
i laboratorierne får en ende.
Og så er der vores familiedyr. Selvom de
i sammenligning med både forsøgsdyr og
landbrugsdyr har det godt, er der stadig
mange områder, hvor lovgivningen burde
beskytte dem i langt højere grad, end det
er tilfældet i dag. Katte har endnu ikke deres
egen lov, selvom dyreværnsforeninger
har kæmpet for det i årevis. Vi ønsker, at
alle katte skal være registrerede ved lov.
Vi ønsker også, at loven skal ændres, så
man ikke må indfange og aflive andre
folks katte – eller de herreløse for den sags
skyld – blot fordi de løber et sted, hvor
mennesker ikke bryder sig om det. Og så
ønsker vi, at samfundet tager ansvar og
hjælper de mange tusind herreløse katte,
der hver vinter lever usle tilværelser eller
går til af sult og kulde.
Også andre dyr mangler stadig beskyttelse,
når de ender i hænderne på de forkerte
mennesker.
Dyreværnet arbejder for, at dyr – lige
fra undulater til heste – der er ofre for
vanrøgt eller mishandling kan nyde bedre
beskyttelse. Som loven ser ud i dag, bliver
dyrene ofte de store tabere, selvom ejeren
dømmes for sine ugerninger. De aflives
eller sendes tilbage til ejeren, når sagen
afsluttes.
Og Hundeloven fortsætter vi vores
utrættelige kamp for at få ophævet. Loven,
som vi på internatet hver eneste uge
ser eksempler på rammer forkert. Uskyldige,
velfungerende, kærlige hunde må
lade livet i Hundelovens navn, og hver
eneste gang, vi må gå den tunge gang
med en ung, rask hund, får vi nye kræfter
til at kæmpe for at få ophævet den lov.
Og her aner vi lyset for enden af tunnelen.
Flere medlemmer af den nye regering
har ytret vilje til at gennemgå loven og se
på den igen. Vores håb er, at de denne
gang vil lytte til de eksperter, der rådgiv er.
Hvis man lytter til dem, vil man hurtigt
finde, at der er langt bedre måder til at
beskytte mennesker mod farlige hunde -
og hunde mod farlige mennesker.
Med et nyt år og en ny regering fortsætter
vi i troen på, at vi kan gøre en forskel
for de mange dyr, der har brug for vores
hjælp.
Rigtig glædelig jul og godt nytår til alle to-
og firbenede og stor tak for jeres støtte i
2011. På glædeligt gensyn i 2012.
Bedste hilsener
Sanne Rosbøg
Formand
DYREVÆRNET
DYREVÆRNET – Foreningen til Værn
for Værgeløse Dyr blev stiftet den 11.
marts 1898 med det formål at redde
herreløse og hjemløse hunde fra mishandling
og aflivning. Siden 1910 har
foreningen drevet internat forskellige
steder i København / Frederiksberg.
Internatet i Rødovre blev indviet i
1954. I dag kan internatet huse familiedyr
af næsten enhver art.
DYREVÆRNET samarbejder med Politi
og Falck, som kan indlevere herreløse
dyr til vores akutafdeling hele døgnet,
og den løsning bliver brugt mere end
600 gange årligt. Desuden modtager
vi et stort antal dyr fra private, som
af en eller anden grund ikke længere
kan passe det pågældende dyr.
DYREVÆRNET hjælper hvert år flere
hundrede forsvundne dyr tilbage
til deres ejere og formidler omkring
1600 dyr videre til nye omsorgsfulde
hjem.
DYREVÆRNET tager i et vist omfang
imod dyr fra private mod en symbolsk
betaling. Hunde og katte skal være
vaccineret og hunde, der er ældre
end 4 måneder, skal desuden være
chipmærket eller tatoveret. I modsat
fald kan der påregnes et dyrlægehonorar
ved indleveringen.
DYREVÆRNET overdrager først et dyr
til en ny ejer, når foreningen har sikret
sig, at ejer og dyr passer sammen. Det
sker på basis af et interview med en
dyrepasser. Ved overdragelsen betales
et formidlingsgebyr, som oplyses på
www.dyrevaernet.dk, tlf. 44 94 66 95
eller på e-mail internatet@dyrevaernet.dk.
DYREVÆRNET er en velgørende forening
og godkendt af SKAT efter ligningslovens
§ 8A til at modtage fradragsberettigede
bidrag og afgiftsfri
testamentariske gaver. Foreningens
økonomi er baseret på bidrag fra
private, virksomheder, fonde, legater
samt medlemskontingenter. Enhver
støtte vi modtager, går ubeskåret til
dyreværnsarbejdet.
MEDLEMSKONTINGENTER 2011
Enkeltmedlemmer .......... kr. 175,00
Par ................................. kr. 250,00
Sparekassen Holstebro
9106-0001815873

4
Fra Internathund
til redningshund
Af Mette Terpager
Det her er historien om Ossie, som
jeg hentede hos Dyreværnet i oktober
2009, 14 måneder gammel.
Før han havnede hos mig, havde Ossie
været placeret hos tre andre familier
og på to dyreinternater.
Da jeg hentede Ossie, havde jeg i
længere tid været på udkik efter hund
nummer to. I sommeren 2009 så jeg
nemlig et program om redningshunde
i fjernsynet. Programmet vækkede min
nysgerrighed, og jeg besluttede derfor
at undersøge nærmere, hvad det
med redningshunde gik ud på: Hvad
krævedes der af hunden og hundeføreren?
Hvilken type hund var bedst
egnet? Hvad gik træningen ud på?
Jeg undersøgte også, hvordan træningsmulighederne
var for træning af
redningshunde i Danmark. Det viste
sig, at der er mange muligheder. Det
tætteste på, hvor jeg bor, er Roskilde
Brandvæsen, som på det tidspunkt
trænede omkring 15 redningshunde.
Lysten var der - men jeg manglede
en hund at træne med. Jeg havde på
det tidspunkt en schæfertæve på 7 år
- alt for gammel til at starte på dette
træningsprojekt. Redningshunde skal
helst starte deres uddannelse, når de
er 1 år gamle og må højst være fyldt 4
år. Så der var ikke nogen vej uden om,
jeg måtte have en hund mere.
Min søgning startede med at kigge
i diverse aviser og på nettet. Jeg blev
noget overrasket - og trist - over at
se alle de hunde, der er til salg. Ossie
kom ind i mit liv, efter jeg så et billede
og læste hans beskrivelse på Dyreværnets
hjemmeside. Ossie var en dejlig
blanding af labrador/hønsehund, og
jeg besluttede mig for at tage ud og
hilse på ham. Jeg gik en tur med ham
og talte med personalet, som kun
talte positivt om ham.
Det jeg specielt kiggede efter var,
om han reagerer positivt på mennesker,
om han var psykisk stabil, og
om han var glad for at give hals. Redningshunde
bruger halsgivning som
markering, når de finder figuranter/
ofre i eftersøgningsarbejdet. Umiddelbart
opfyldte han de krav, jeg havde
til en redningshund, og så var han jo
noget af det sødeste. Jeg besluttede
at indgive en ansøging på ham, og en
lille uge efter fik jeg beskeden om, at
hvis jeg stadig var interesseret, var han
min hund. Jeg havde kun et lille forbehold
– Ossie skulle selvfølgelig også
godkendes af min hund herhjemme.
Det forgik heldigvis fuldstændigt
uproblematisk, hun fik nærmest sin
ungdom igen.
Og så kunne mit liv med Ossie begynde.
Jeg fandt hurtigt ud af, at
han manglede en del opdragelse. Jeg
kunne f.eks. ikke slippe ham løs, da
han fuldstændigt ignorerede, at jeg
kaldte på ham. Udover det manglede
han basal hundetræning, han var ikke
meget miljøtrænet, og han var stort
set bange for sin egen skygge - jeg
begyndte at tvivle på, om han nogensinde
ville blive redningshund.
Midt i december 2009 blev jeg ringet
op af Jan Westhausen, som er
leder for redningshundene i Roskilde.
Jan sagde, at hvis jeg var interesseret,
kunne jeg komme til optagelsesprøve
i januar måned. Selvfølgelig var jeg
interesseret!
Det var en noget nervøs hundeejer,
der gik til prøve en dag i januar,

men alt gik fint. Ossie blev vurderet
og fundet egnet. Nu var det bare mig
som hundefører, der skulle vurderes.
Jeg blev indkaldt til møde med Jan
Westhausen og Sussie Helsby, som
orienterede mig om, hvad jeg skulle
overveje. Inden man starter, er det
vigtigt, at man overvejer, om man har
den tid, der kræves. Man skal møde
til træning to gange ugentligt, og derudover
skal man selv træne både spor
og lydighed. Det bliver til rigtig mange
timer hver uge. Der er også weekendture
til både Fyn og Jylland mindst 3
- 4 gange årligt. Desuden skal man
være klar til - når hunden engang
bliver godkendt - at blive brugt både
nationalt og internationalt.
At træne hund i Beredskabet er IKKE
som at træne i en hundeklub. Der
følger forpligtelser med. Herudover
undervises der i mange forskellige
ting, såsom almindelig førstehjælp,
førstehjælp til hund, redning af personer,
håndtering af tilskadekomne og
mange andre ting. Uddannelsen tager
ca. to år for både hund og fører.
Jeg kunne sagtens sige ja til disse
ting - dels fordi jeg er meget motiveret
for at træne på denne måde, men
også fordi min datter var flyttet hjemmefra,
så tiden var min egen.
I de to år, jeg nu har haft Ossie,
har jeg brugt det meste af tiden på
miljøtræning, drifttræning, træning i
at kunne arbejde selvstændigt under
vanskelige forhold såsom røg, ild, høje
lyde, skud og det at kunne arbejde på
usikkert og forskelligt underlag. Træningen
af Ossie er som regel foregået
i bygninger og specielle anlæg, der er
konstrueret til at ligne ruiner efter et
jordskælv. Her trænes han i at finde
overlevende - figuranter - og markere
med halsgivning, når figuranten er
fundet.
I oktober 2010 bestod Ossie grundprøven.
For at bestå skulle han have
mindst 67 point ud af 100. Ossie bestod
med 89 point, og det var en meget
stolt hundefører der den dag gav
Ossie den største bøf, han nogensinde
havde set.
I april 2011 skulle han så op til den
endelige redningshundeprøve i Hedehusene.
Jeg tvivlede ikke et sekund på,
at min lille Ossie bare kunne klare det
hele, men nej - lige den dag havde jeg
så mange nerver på, at hunden overhovedet
ikke kunne finde ud af det.
Vi dumper med et brag – øv! Der var
ikke så meget at gøre ved det - vi trænede
ufortrødent videre. Ossie kunne
jo godt, det var bare mig, der skal lære
at styre nerverne.
Næste redningshundeprøve blev
afholdt i oktober 2011 i Tinglev. Jeg
havde også nerver på denne gang,
men de var lidt mere under kontrol.
Og Ossie bestod sin prøve med det
bedste resultat, der blev givet den dag,
og han kan nu kalde sig redningshund
i det danske beredskab - hvilket også
betyder, at han er klar til at blive sendt
ud sammen med mig, næste gang
Danmark skal bistå ved katastrofer
rundt om i verden.
Den dag var bøffen på størrelse
med en stegepande, og jeg skal da
lige love for, at det var en pavestolt
hundefører, der kom hjem med sin
internathund. Men også en hundefører,
der brændende ønskede,
at andre kunne se, at selvom man
som hund har været så grueligt
meget igennem, så kan man ende
med at blive en af de bedste.
Hvis du vil vide mere om arbejdet med
redningshunde, og hvad det kræver af
både hund og fører så kig ind på roskilde
redningshundes hjemmeside:
http://www.123hjemmeside.dk/redningshund/
5

6
Katteinfluenza og
meget syge katte
Af Anne Marie Tiedemann
I september skete der det rigtig kedelige
på internatet, at vi blev ramt af
svær katteinfluenza. Katteinfluenza
er meget smitsom, og hvis kattene
ikke er vaccineret, er der stor fare for,
at de dør af sygdommen. Det er de
færreste katte, der indleveres, som er
vaccineret, og det gjorde, at vi måtte
lukke for alt, hvad der hedder både
modtagelse og formidling af katte og
killinger.
Vi gør alt, hvad vi kan, for at undgå
at få katteinfluenza i staldene, selv
om det kan synes som en umulig
opgave. Fx vaccineres alle katte, der
indleveres allerede den første dag, og
vi er meget omhyggelige med hygiejnen.
Men når man har så mange
katte samlet et sted som her hos Dyreværnet,
kan det være meget svært
at undgå sygdomsudbrud.
Katteinfluenza starter som regel
med øjenbetændelse. Herefter kommer
nysen, feber, manglende spise-
lyst, og i mange tilfælde dør kattene
til sidst af lungebetændelse og væsketab.
Men kattene kan også bare
pludselig blive syge og dø i løbet af
meget kort tid, hvilket skete for flere
katte på internatet. 21 katte mistede
livet i løbet af efteråret som følge af
katteinfluenza, inden vi fik endelig
bugt med den forfærdelige sygdom.
Katteinfluenza kan skyldes mange
forskellige virus- og bakteriearter,
og derfor gik der tid, før vi nærmere
kunne definere, hvilken influenza vi
havde med at gøre. Katte kan være
raske smittebærere af katteinfluenza,
og derfor har vi været ekstra omhyggelige
for at sikre, at vi ikke var med
til at udbrede sygdommen yderligere.
Heldigvis er alle kattearealer nu smittefrie,
og alt er ved det gamle. Selvom
vi stadig er meget kede af, at så mange
af vores katte bukkede under.
I gennemsnit har vi omkring 70-80
katte ad gangen på Dyreværnets in-
bARF, tørfoder, madrester
– hvad er HOT og hvad er NOT?
Har din hund allergi, sukkersyge eller
har den andre skavanker. Går du og
spekulerer på, hvad barf (råfodring af
hunde) er for noget?
Onsdag d. 26. oktober 2011 var der
mulighed for at få masser af viden om
rigtig ernæring til hunde.
Dyreværnet havde i samarbejde
med Rigtig Hundemad arrangeret et
foredrag om sund og ernæringsrigtig
kost til hunde, for det er bestemt
ikke kun mennesker, der lider af livsstilssygdomme.
Sund og rigtig ernæring
har så uendelig meget at sige for
din hunds trivsel i hverdagen. Og det
kunne man blive klog på denne aften,
hvor dyrlæge Anett Weber fortalte om
dette emne og guidede os igennem
den store jungle af råd om hundes
ernæring. Anett gjorde os på en let
forståelig måde opmærksom på, hvad
der sker, når hunden lever på menneskets
præmisser og ikke på hundens.
Foredraget henvendte sig til alle, som
gerne vil fodre deres hund så naturligt
som muligt, med de muligheder vi har
for det i dag.
Dyreværnets butik forhandler
både tørkost og Barf. vi rådgiver
og vejleder omkring den helt rigtige
diæt for din hund. kik forbi
i vores åbningstid som er man-fre
fra kl. 10.00-18.00 og lør fra kl.
10.00-16.00
Det kAn ikke
siges oFte nok:
HUsk at få vaccineret din
kat! Det kan være dødsensfarligt
for katten at lade
være. Den bedste forebyggende
behandling mod katteinfluenza
er vaccination.
Undersøgelser viser, at ved
at følge et bestemt vaccinationsprogram
kan man reducere
dødsfald hos killinger
væsentligt og også reducere
antallet af sygdomstilfælde.
ternat. De fleste katte, der indleveres,
har aldrig været vaccineret, og derfor
er de ekstra modtagelige overfor sygdomme
som fx katteinfluenza.

Hvem hjælper
de herreløse dyr?
Af Anne Marie Tiedemann
Der er meget stor forskel på de enkelte
politikredses håndtering af
hitte- og herreløse dyr – og de enkelte
internater for den sags skyld. Hos Dyreværnet
får vi dagligt opringninger
fra borgere, der ikke har kunnet få
hjælp nogen steder og derfor selv må
finde en løsning, når de finder et dyr i
nød. Og næsten endnu værre er det,
at når dyrene så endelig får ”hjælp”,
så er det ofte i form af aflivning.
Loven foreskriver, at hitte- og herreløse
dyr altid kan indleveres på
nærmeste politistation. Herefter er
det op til de enkelte politikredse selv
at opstille en løsning til dyrenes videre
skæbne, herunder at finde de rigtige
samarbejdspartnere, der rent faktisk
kan hjælpe dyrene.
Hitte- og herreløse dyr skal fremlys es
i minimum tre dage, hvor ejeren har
mulighed for at finde dyrene og få
dem hjem i god behold. Men hvad
sker der efter de tre dage? I mange
politikredse bliver aflivning løsningen
- ene og alene af den grund, at
man ikke har gjort et forarbejde for
at finde ud af, hvordan dyrene kan
hjælpes.
Det kræver selvfølgelig en handlingsplan
for hitte- og herreløse dyr
i de enkelte politikredse, hvor der
udarbejdes faste retningslinjer og
Rigtig mange hittehunde
aflives, når fremlysningsperioden
på 3­5 dage er slut,
hvis deres ejer ikke dukker op
ikke mindst bruges tid på at finde de
rigtige samarbejdspartnere, der kan
tage sig af dyrene. Men så vil det også
være muligt at hjælpe langt de fleste
dyr, der havner i denne triste situation.
Dyreværnet er som medlem af
DOSO netop ved at henvende sig til
samtlige af landets politikredse for at
oplyse dem om, hvem de kan samarbejde
med for at skabe de bedste muligheder
for hittedyr. Dyreværnet er
naturligvis på listen, vi hjælper gerne
med både rådgivning og afhentning
af hittedyr over hele landet.
Hos Dyreværnet fremlyses dyrene i
fem dage. Hvis de ikke hentes af en
ejer, overgår ejerskabet til os, og vi
går straks i gang med at finde et nyt
hjem til dyrene. Vi afliver aldrig sunde
og raske dyr! Vi gør i stedet et stort
arbejde for hurtigt at få dyrene ud til
nye og gode hjem, så vi kan hjælpe
endnu flere dyr.
Vores erfaring er, at det ikke koster
mere at redde dyrene, end det gør at
aflive dem - det kræver bare de rigtige
mennesker, der brænder for deres
arbejde, og som har den rigtige
indstilling. Vi deler meget gerne vores
”forretningsmodel” med andre internater
og politikredse, hvor sunde og
raske dyr ikke aflives, men hjælpes.
Hos Dyreværnet aflives dyr kun, så-
Hos
Dyreværnet er
vi specielt bekymrede
for de herreløse katte
Katte og killinger er specielt
udsatte – for hvornår kan
man være sikker på at katten
er herreløs og har brug for
hjælp? Det er svært, og derfor
afvises hjælp ofte af myndigheder
og andre instanser, når
det gælder katte og killinger.
fremt det sundhedsmæssigt eller adfærdsmæssigt
er for dyrets bedste, og
en sådan afgørelse kan kun træffes af
fagkyndige. Vi har et fantastisk samarbejde
med politiet i Storkøbenhavn,
og derfor kan vi også hurtigt hjælpe
dyrene og sikre os, at de får den nødvendige
hjælp. Det kan ikke være rimeligt,
at man skal aflives, bare fordi
man er et hittedyr!
Hos Dyreværnet har vi en no-kill
politik, og i 2010 aflivede vi kun
de dyr, der var uhelbredeligt syge
– det var under 1%. Vi har desværre
kun begrænsede ressourcer,
men når vi kan – så hjælper vi. Og
vi tager altid imod herreløse katte
og killinger på internatet.
7

Hvem har plads til
Army?
Lige nu har vi den smukkeste
og dejligste belgiske hyrdehund
til formidling. Army
er kærlig og glad for mennesker,
som han kommer i
møde for at hilse. Han er racetypisk,
og det betyder, at vi
leder efter et hjem, som allerede
har erfaring med hyrdehunde.
Army er 5 år gammel
og derfor en ”ældre herre”,
hvis aktivitetsniveau selvfølgelig
ikke er så højt, som hos
en ung hund af samme race.
Det er dog vigtigt, at man er
indstillet på, at han skal lave andet end bare gåture. Han er klog og
lærenem, og derfor har han et stort behov for mentalstimuli for at
være glad og tilfreds.
Mexikansk
hårløs
De ser specielle ud, de mærkes
specielle og de føles specielle…
men vi kan bestemt anbefale en
mexicansk hårløs både med og
uden allergi i familien… En mexicansk
hårløs er en fantastisk
venlig og glad hund, som er meget
hengiven over for sin familie.
Den er vagtsom og kan godt være lidt sky over for fremmede.
Det specielle ved en mexicansk hårløs er, at den har en formidabel
hukommelse og kan huske ting, der er sket langt tilbage. Gismo
her på billedet fik hurtigt et nyt hjem og har det i dag som blommen
i et æg.
Gorm
Efterår på internatet
Af Anne Marie Tiedemann
Her er en hilsen
fra Gorm, der nu
er blevet et år, og
hans forældre siger
han er fantastisk!
At adoptere ham
er den bedste beslutning,
som min
mand og jeg nogensinde
har truffet. Tak fordi I valgte os som forældre til Gorm.
Hundemor fik 10 hvalpe
– Vi måtte være her om natten …
Så har vi igen snart hvalpe til formidling på Dyreværnet. Tora blev
indleveret højdrægtig, fordi hendes ejer ikke havde noget sted at
bo. Dagen efter nedkom Tora med ti små dejlige hvalpe. De havde
det ikke alle lige godt, så de måtte holdes under opsyn 24-timer i
døgnet. Vi glæder os til at kunne præsentere jer for de nye små i
næste nummer af nyhedsbladet…
Kenzo
Og vi ønsker stort tillykke til Kenzos
nye ejere, som har fået en rigtig
rigtig dejlig hund. Kenzo blev
indleveret på internatet, som en
meget forsigtig og skræmt hund.
Der var ingen tvivl om, at hans
grænser var blevet overskredet
mange gange af de tidligere ejere.
Vi var sikre på, at det ville tage
lang tid at få Kenzo til at løsne op.
Men som så mange gange før blev
vi overraskede over, hvor hurtigt en hund kan forandre sig i de
rigtige omgivelser. Kenzo er bare noget helt for sig selv, og vi tabte
alle vores hjerter til ham, da han var her.
Det er blevet slemt at
være hundeejer
Du skal virkelig passe på din hund! Hundeloven har strammet gevaldigt
op om hunde, der bider andre hunde og mennesker. Også
selvom det er uforskyldt. Vi mener bestemt ikke, at hunde skal have
lov at bide, men der er situationer, hvor selv den sødeste og blideste
hund kan komme uheldigt af sted. Her på internatet har vi været
vidne til mange episoder, hvor vi med hovedrysten må se til, at
hunde bliver dømt til aflivning. Og det er helt andre racer end dem,
der læses om i dagbladene - det er en lhasa apso, en dansk svensk
gårdhund og en lille labrador. Kort og godt helt almindelige hunde,
som desværre har haft et rigtig uheldigt hundemøde.

Sofus
Og Sofus… han er
fald et godt til! Billederne
taler vidst sit tydelige
sprog. Det var
kærlighed ved første
blik, da Sofus og Hippie
mødte hinanden.
Fanta
Ej…sådan en kat kan I da ikke formidle! Sådan en sætning hører
vi ofte på internatet, når folk møder en af vores katte, som godt
kan finde på at lange ud. Men hvorfor ikke? Katte har forskellige
personligheder, og deres grænser skal naturligvis også respekteres.
Arbejder du rigtig med katten, og sørger du for, at nærkontakt
kommer til at foregå i kattens tempo, ja så kan der sagtens komme
en dejlig og kærlig kat ud af det. Fanta var en af de katte, hvis kløer
og tænder flere på internatet har stiftet bekendtskab med. Men
hun fik en chance, og i dag bor hun sammen med to hunde og har
det som blommen i et æg. Nu kan hun ikke blive nusset nok, hun
er kærlig, spinder og er altid i nærheden af sit menneske… hun fik
en ny chance, og en sådan chance fortjener alle katte!
Undulater
Vi har i øjeblikket
rigtig mange voksne
undulater – så kik
forbi internatet!
Hjælp min ilder er løbet væk!
I oktober fik vi indleveret en træt og forkommen ilder her på internatet.
Det viste sig, at han var hoppet ud af vinduet fra 1. sal.
Ilderen blev selvfølgelig fremlyst på vores hjemmeside www.dyrefinder.dk,
og derfor tog det kun to dage for ejeren at finde frem til
sit dyr, som nu er hjemme i god behold. Mister du dit dyr, så check
altid www.dyrefinder.dk og se, om dit dyr er fundet og indleveret
hos os.
Hilsen fra
Ladys forældre
Jeg ville bare lige skrive til jer og fortælle, at vi er super glade for
Lady, som hurtigt er faldet godt til her hos os og blevet en del af
familien. I går var hun hos dyrlægen og fik fjernet tandsten, og de
fjernede også en enkelt tand. Bagefter var hun lidt træt, men i dag
har hun været i topform. Foreløbig har hun tabt ca. 400 gram, så
det går den rigtige vej. Vi tager det lidt stille og roligt og går ikke
for lange ture her i starten.
Som hund og kat
Hvem siger at hunde og katte ikke kan blive bedste
venner? Når man nu er blevet væk fra sin rigtige
mor så må det næstbedste i verden være en
hundemor!

10
Skal – skal ikke…købe hund, kat e
Af Sanne Rosbøg
For mange dyreglade familier melder
tanken sig før eller siden, om vi skal
forøge familien med et firbenet medlem.
Skal børnene have en kælekanin
i haven eller på værelset, skal vi få en
hundehvalp, eller er en kattekilling
sjov ere? Og skal det overhovedet være
et dyrebarn, eller er det bedre med et
voksent ’genbrugsdyr’?
- Der er rigtigt mange ting, man skal
overveje grundigt, før man anskaffer
sig et dyr, siger Anne Marie Tiedemann,
der er direktør på Dyreværnet. Hun har
netop selv besluttet at få hund, men
havde overvejet det længe og ventet
på den helt rigtige, før hun endeligt
besluttede sig.
På internatet er de ansatte jævnligt
vidne til, at folk må skille sig af med deres
dyr, fordi de ikke på forhånd havde
sat sig ind i, hvad det kræver.
– Vi gør rigtig meget for at finde ud
af, om folk har gjort sig de rigtige tanker,
før de anskaffer sig en hund, en
kat eller et andet dyr. For at det skal
blive en succes med et dyr i hjemmet,
skal man vide, hvad man går ind til, så
vi ’interviewer’ altid kommende ejere
om deres forventninger og ønsker til
deres nye familiemedlem, siger Anne
Marie Tiedemann.
Ønsker du at anskaffe dig en hund,
skal du gøre op med dig selv, om du
har tid og overskud, og om du er typen,
der gider at være udendørs og gå
tur. Også i regnvejr. Er I flere i familien,
er det selvfølgelig vigtigt, at alle er
enige om at få en hund, og hvem der
har ansvaret for den. Du skal være klar
over, at du med en hund ikke altid kan
lave spontane aftaler, være af sted hele
dagen eller tage en afbudsferie.
Det er også vigtigt at sætte sig ind i,
hvilken race eller type hund, der passer
ind i netop jeres familie. Skal det være
en jagthund, der er fuld af energi og er
klar på lange ture i skoven hver eneste
dag? Eller er en mindre hund som cavalier
king charles eller lhasa apso, der
kræver knap så meget motion måske et
bedre valg? På nettet og på biblioteket
kan man finde diverse racebeskrivelser,
så man kan finde den helt rigtige race.
Og lige så vigtigt er det at gøre op med
sig selv, om man vil have den nuttede
lille hvalp og tis på gulvet, itugnavne
sko og hvad der ellers hører til sådan en
fyr, eller om temperament og tempo i
jeres familie passer bedre til en voksen
hund fra for eksempel Dyreværnets internat.
Det kan være en fordel at slippe
for alle hvalpenykkerne, især hvis man
selv er oppe i alderen. Man skal naturligvis
være opmærksom på, at hunden,
selvom den ikke er hvalp, kan lave unoder,
som man skal bruge lidt tid på at
træne den fra.
Er du mere til kat end til hund, er der
andre ting at overveje, før du gør din
drøm til virkelighed og får en ny, pelset
ven. Bor du i hus, skal du overveje, om
du vil lade din kat løbe ude. Bor du tæt
på en stor vej eller andre farer? Beslutter
du at holde den inde, eller bor du i
lejlighed og ikke har noget valg, er det
vigtigt at læse om de forskellige katteracer
og deres temperament. Der er
nemlig stor forskel på katte, og gene-
relt er langhårsracer som for eksempel
persere bedre egnede som indekatte
end de spinkle korthårede som abyssinier
og siameser. Også for de helt almindelige
huskatte er der stor forskel
på kattenes temperament, og selvom
du får en kat som killing kan den have
svært ved at bo indendørs uden mulighed
for at komme ud. Også med katte
kan der være store fordele ved at adoptere
en voksen kat. Temperamentet er
kendt, og hvis du søger en indekat, er
det en stor fordel.
Selvom katte er knap så krævende
som hunde og de ikke skal gås tur
med, kræver de stadig tid og opmærksomhed.
Især hvis du holder den inde.
Her bør du også overveje hvordan du
bedst muligt aktiverer din kat. Og med
i overvejelserne bør være, hvor meget
tid man har til sin kat, og om man skal
anskaffe sig to katte, så de kan have
glæde af hinanden, når familien ikke
er der.
Kaninen er det tredje mest populære
kæledyr hos danskerne, og det er fristende
at lade ungerne få en kanin i
haven. Men selvom kaninen er en
lille og umiddelbart nem fyr, så er der
mange ting at tænke på, før man får
­ Det var ikke kun mig, men
også mine to børn, der skulle
ville det. Og så skulle hunden
passe til vores families
rutiner og måder at gøre
tingene på. At få et dyr bør
være et fælles projekt for
hele familien og der skal
være forståelse for, at der
nogle dage må indgås kompromiser,
og dyret kommer i
første række, forklarer Anne
Marie Tiedemann.

ller kanin?
kanin. Igen skal man overveje, om man
vil holde kaninen ude eller inde. Man
kan nemlig ikke bare lige skifte rundt,
kaniner er meget følsomme over for
temperaturændringer og kan dø af at
komme inden for, hvis den er vant til
at sidde ude om vinteren og omvendt.
Også her skal man overveje, hvilken
kaninrace, der passer bedst – der
findes de store kæmpekaniner med
hængeører, små hermelinkaniner, de
små pelsede løvehoveder og mange
andre typer. De har alle forskelligt
temperament, og generelt er de store
racer de bedste til børn, da de er mere
rolige. Man skal desuden overveje, om
man skal få to kaniner, så de ikke skal
sidde alene – selvom børnene leger
med dem en time om dagen, er det
stadig mange timer at sidde i sit bur,
hvis man ikke har en ven. Får man to
kaniner, skal man huske at få undersøgt,
hvilke køn de er og få kastreret,
hvis den ene er en han. Ellers har man
meget snart rigtig mange kaniner…!
Og så skal man naturligvis være sikker
på, at de kan enes. Det er nemlig langt
fra alle voksne kaniner, der kan sidde
i bur sammen uden at slås. Også her
kan du få råd og vejledning, hvis du
besøger Dyreværnets internat.
Husk at det i sidste
ende altid skal være
den voksne,
der har ansvaret!
En hilsen fra marsvinet Viola som er i pleje:
Hej alle i Rødovre
Jeg har længe gerne villet
skrive jer en mail - men jeg
må sige, at dagene bare er
fløjet af sted…
Jeg er nu blevet forvænt
med hver dag at få guf,
mens jeg ligger på maven
af drengene - den eneste
opgave jeg har haft i den
forbindelse er sådan set at
komme med lidt hyggelyde,
så de var klar over, at »vi
havde det hyggeligt«. Jeg
har fået en masse nye venner - venner
og venner er måske så meget sagt
- familien har nemlig 4 dansk svensk
gårdhunde - noget af en udfordring
at bevare roen, når de har fortalt mig,
at de lige netop er avlet til at æde sådanne
nogle som mig.....
Men som I kan se, er det gået over al
forventning - jeg har bare siddet stille
og ladet dem snuse - det er vist det
klogeste. Om hun smager på mig eller
elsker mig, er jeg stadigvæk lidt i
tvivl om - men jeg vælger at tro hun
elsker mig!
Som I kan se, blev jeg bare tykkere
og tykkere - til sidst kunne jeg faktisk
næsten ikke slæbe mig af sted - jeg
ville helst bare sidde stille i en håndklæderede
og blive kælet og snakket
med - men tiden skal jo gå med
noget, så jeg kastede mig over matematik
sammen med Kristian. Så når
Kristian har haft matematik for, er det
foregået på badeværelset. Der kunne
jeg så sidde på mit håndklæde og få
varmet min tykke mave af gulvvarmen,
mens jeg lige hjalp ham.... Det
gør jo en forskel, at han også kunne
bruge mine 2 x 5 fingre, når der skulle
tælles..... :)
Her til morgen kl. 5.00 vækkede jeg
familien med høje lyde - de var ikke i
tvivl om, at der var unger på vej. Hold
da kæft, hvor gjorde det ondt på mig
- jeg var rigtig glad for lige at få en
»hjælpende hånd«. Det var en værre
omgang, men ud kom mine skønne
tre små babyer. Dem har jeg også
sendt billeder af. Vi ved endnu ikke,
om jeg har fået sønner eller døtre.
I skrivende stund sidder vi alle 4
og sunder os og lærer hinanden at
kende. Drengene er i skole, så der er
fred og ro, lige bortset fra den radio,
der er blevet tændt hos os ... Det mener
familien er godt for os, så vi får
lidt »liv« i værelset - og der er da også
noget musik, der er meget godt ind
imellem.....
Familien går og smiler. Jeg håber, at
jeg har fået smisket mig så meget ind,
at jeg kunne få et fast hjem heroppe,
måske endda sammen med bare en af
mine børn. Så jeg krydser fingre for, at
drengene kan overtale mor og far (PS.
Det kræver vist ikke så meget; selv far
er blevet lidt blød om hjertet omkring
mig....).
Mange hilsner til jer alle
fra Viola Marsvin
pt. med C/O adresse i Ganløse.
11

Pasning og pleje af slan
af Katrine Wulff
(Stud.med.vet. og bestyrelsesmedlem i NHF)
Slangerne har med deres særegne, skælklædte,
lemmeløse kroppe og spillende
tunger været kilde til både fascination
og frygt i århundreder. For de fleste terrarianere
gælder det, at fascinationen af
disse fantastisk spændende skabninger
langt overskygger frygten. Ofte hænger
det sådan sammen, at jo mere man læser
og lærer om slangers adfærd og levevis,
desto mere afvæbnende virker det overfor
frygten.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at
der er himmelvid forskel på, hvordan man
eksempelvis passer en kanin set i forhold
til en slange. På verdensplan findes der
op imod 3.000 forskellige slangearter,
der hver især har formået at tilpasse sig
livet i deres unikke, naturlige miljø. Der er
meget stor forskel på artens individuelle
behov og derfor er det af største vigtighed,
at man sætter sig godt ind i netop de
arter, man har kastet sin kærlighed over,
før man anskaffer dyrene.
Hos Dyreværnet har vi ofte slanger til
formidling. Det er slanger, der er fundet i
naturen, som hittedyr eller som er indleveret
som følge af en dyreværnssag, hvor
de ikke er blevet passet som de skulle.
Krybdyr er ikke kæledyr! F.eks. bryder
de sig ikke om at blive håndteret, og de
bør derfor forblive i deres terrarier i fred
og ro. Specielt efter foderindtag kræver
mange slanger total ro i en længere pe-
riode. Nogle slanger risikerer at blive så
stressede af gentagen håndtering, at de
går i længerevarende sultestrejke. Til gengæld
står det os frit, at iagttage dem i et
mindre stykke smukt indrettet natur (terrariet),
hvor de trives og udfolder deres
naturlige adfærd for øjnene af os.
Har man tidligere erfaring med hold af
pattedyr eller fugle vil man hurtigt opdage,
at krybdyrene i modsætning hertil
er ganske inaktive. Deres krop er simpelthen
ikke designet til at leve et aktivt liv.
De bruger energi på at søge føde, og når
de har indtaget et måltid, holder de sig
som hovedregel i ro, indtil kroppen igen
har brug for et skud energi. Det varierer
meget arterne imellem og afhænger desuden
bl.a. af faktorer såsom årstid, alder,
fødeemner og vækstrate, men de fleste
fuldt udvoksede slanger tager typisk kun
føde til sig med en til to, eller endda flere,
ugers mellemrum. Mange af de lidt større
kvælerslanger kan f.eks. nøjes med at
æde med måneders interval.
Slanger holdes bedst i specielt indrettede
terrarier, hvor forholdene kan kontrolleres
nøje. Terrariet skal indrettes, helt
og holdent efter, hvilken art - og måske
endda hvilken underart – man planlægger
at anskaffe sig. Såvidt muligt skal man
forsøge at skabe et terrarium, hvor indretningen
så tæt på artens naturlige habitat
som muligt. Nogle slangearter lever i nær
tilknytning til vand, og så skal en større del
af terrariet være vanddel. Andre arter lever
under jordens overflade og her skal der fokuseres
på typen og tykkelsen af bundlag.
Og så er der igen nogle arter der lever og
jager i trætoppene. Disse arter bør huses
i høje terrarier indrettet med klatregrene,
der gør det muligt for slangen at udnytte
hele terrariets rumfang. På den måde bør
indretningen af terrariet altså tage højde
for artens naturlige adfærd.
Varme er også en faktor der er overordentlig
vigtigt, når man skal holde slanger.
Slanger er vekselvarme, hvilket betyder, at
deres kropstemperatur følger omgivelsernes
temperatur. De er ikke i stand til selv
at generere varme som følge af organismens
stofskifteprocesser ligesom pattedyr.
Visse ørkenlevende slange skal derfor
have mulighed for at opvarme sin krop til
en forholdsvis høj temperatur, for at være
i stand til overhovedet at fungere fysiologisk
og for eksempel fordøje sin mad.
Ligeså vigtigt er det, at den har mulighed
for at opsøge et lavere tempereret område,
når behov for nedkøling og hvile opstår.
Andre arter – eksempelvis arter der hører
hjemme i tempererede klimazoner - trives
ved betydeligt lavere temperaturer. Ekstreme
temperaturer (både for høje og for
lave) kan være livsfarlige for slanger. Det
ønskede temperaturspænd i terrariet (en
varm og en køligere ende samt betydeligt

ger i fangenskab
Tak for lån af billeder af Jakob Lejbølle, Leif Øgaard og Rasmus Vestergaard
temperaturfald om natten) kan skabes via
et bredt udvalg af tilgængelige varmekilder:
Varmepærer, varmeplader, varmekabler
o. lign. NB! Alle varmekilder skal sikres/
afskærmes omhyggeligt, så slangen ikke
kan pådrage sig brandskader.
Lysforholdene i terrariet afhænger ligeledes
af arten, dennes levevis og naturlige
levested. Under alle omstændigheder bør
der være så tilpas lyst i terrariet i dagtimerne,
at slangen bliver i stand til at skelne
mellem nat og dag. Derudover kan der argumenteres
for, om der bør opsættes en
UV-afgivende lyskilde i terrarier, der huser
dagaktive arter.
Luftfugtigheden og udluftningen i terrariet
er også af stor betydning, og skal
skræddersyes til arten med udgangspunkt
i dennes naturlige habitat. Eksempelvis vil
slanger der holdes for tørt typisk få problemer
med dehydrering samt hamskiftet, og
slanger der går for fugtigt er tilbøjelige til
at pådrage sig behandlingskrævende sygdomstilstande
såsom skælbetændelse og
luftvejslidelser. Hvilken størrelse terrarium
man skal vælge, afhænger ligeledes af,
hvilken art terrariet er tiltænkt, et estimat
af dennes størrelse som fuldvoksen, forventet
aktivitetsniveau, naturlige levevis,
osv. I terrariet skal der være et kropsnært
skjul til rådighed i begge terrariets temperaturzoner,
hvor slangen kan gemme
sig og føle sig ubemærket og tryg. En ru
genstand den kan gnubbe sig op ad for
at lette hamskifteprocessen er desuden
anbefalelsesværdigt. Og som det også
gør sig gældende for alle andre dyr holdt i
fangenskab, skal de selvfølgelig altid have
adgang til frisk drikkevand.
Fødeemner er en hel verden for sig, og
varierer meget arterrne imellem. Derfor er
det vigtigt, at man inden anskaffelse sikrer
sig, at man fortløbende vil kunne skaffe
den fornødne type og mængde af foder.
Nogle arter lever af foderemner såsom div.
gnavere, andre foretrækker fugle og/eller
æg, nogle æder fisk, imens andre er så
specialiserede i deres fødevalg, at de stort
set ikke æder andet end mindre firben –
enkelte arter kan sågar finde på at æde
artsfæller!
Pasning af de forskellige arter af slanger
varierer desuden betydeligt i sværhedsgrad
– af samme årsag er nogle arter næppe
anbefalelsesværdige at starte ud med. Til
’begynderslangerne’ hører eksempelvis arter
som: Kongepython, kornsnog, kongesnog,
div. rottesnoge, kenyansk sandboa
og rosenboa.
Som nybegynder indenfor terrariehobbyen
bør man rådføre sig med litteratur
inden for området eller søge råd og vejledning
hos erfarne hobbyfolk, der har personlig
erfaring med hold af den enkelte
art, forud for anskaffelsen. Opsøg f.eks.
Nordisk Herpetologisk Forening for råd og
vejledning: www.nhf.dk
STØT KRAV OM AT
LEVENDE DYR HØJEST
TRANSPORTERES I 8 TIMER
Hvert år transporteres millioner af dyr på de europæiske veje.
Mange sendes fra et land til et andet, blot for at blive slagtet. De kan være flere
dage undervejs. Dyrene lider, kommer til skade eller dør. Det skal ændres.
Derfor samarbejder europæiske organisationer om at skaffe 1 million underskrifter.
EU’s politikere skal opfordres til at sikre bedre regler. Dyr på vej til slagtning skal
sendes kortest mulige vej og aldrig transporteres i mere end 8 timer.
Din underskrift tæller!
Skriv under på: www.8hours.eu
Her finder du også mere information og en liste til indsamling af flere underskrifter (klik på det danske flag).
www.doso.dk www.animals-angels.org

14
Stop (hunde)tyven!
Det sker efterhånden
ofte, at en hund stjæles,
og langt fra altid får
familien sin hund igen.
Læs her, hvordan du
kan sikre din hund – og
hvad du kan gøre, hvis
din hund forsvinder
Af Sanne Rosbøg
’Hjælp, min hund er stjålet’, ’Min
hvalp er forsvundet på mystisk vis’ og
’Vores elskede hund er væk’. Næsten
dagligt florerer den slags overskrifter
på rundsendte mails og på beskeder
på Facebook. For få uger siden forsvandt
fem hunde på Bornholm på
en og samme weekend. Og inden for
den seneste måned er mindst ni hunde
meldt stjålet. Jævnligt oplever danske
familier at få stjålet deres hund, og for
alle os dyrevenner er det en traumatisk
oplevelse, fordi hunden er som
et familiemedlem, og fordi uvisheden
om, hvad der er sket med den, ikke er
til at holde ud.
- Det bliver mere og mere udbredt,
og det sker over hele landet. Det er
ikke kun på Nørrebro og i Århus, men
også på landet og i små provinsbyer,
at hunde forsvinder. Og det er ikke
kun dyre racehunde, men også helt
almindelige familiehunde og blandingshunde,
siger Karoline Olsen
Lundstrøm. Hun har i årevis fulgt de
mange hundetyverier via sin hjemme-
side, Hund & Ejer, hvor hun har specialiseret
sig i at hjælpe folk, der har fået
stjålet deres dyr. Hun kan se, at tyveri
af hunde er intensiveret over den seneste
tid, og hun mener, at hundene
enten stjæles for at blive solgt videre
herhjemme eller i udlandet, eller de
bruges til ’madding’ for kamphunde,
der trænes til at blive aggressive og
kunne kæmpe med andre hunde i arrangerede
hundeslagsmål.
- Det er frygteligt, men der foregår
hundekampe herhjemme, og desværre
tror jeg, at en del af de store
hunde, der stjæles, bruges i kamp.
Mange af dem, der forsvinder, er blandingshunde,
som ikke kan sælges for
ret mange penge, og dem finder man
næsten aldrig igen, siger hun. Når det
gælder de racerene hunde, mener
hun, at det ofte er bestillingsarbejde
eller folk, der kender til hundene.
- Ligesom med designermøbler og
andre dyre ting findes der tyve, der
holder øje med annoncer for racehunde.
Skriver man i Den Blå Avis,
at man har en tæve med otte hvalpe
med stambog, så er det fristende for
nogen at tage ud og stjæle dem. Sådan
et kuld kan man tjene mange hurtige
penge på, hvis man ved, hvordan
man skal gøre, siger Karoline Olsen
Lundstrøm.
Men der findes råd for, hvordan man
bedst muligt kan passe på sin hund.
Det allervigtigste er ikke at lade sin
hund sidde foran forretninger, mens
man selv går ind og handler. Ifølge Karoline
Olsen Lundstrøm er det sådan,
de allerfleste hunde forsvinder.
- Folk fortæller ofte, efter de har
mistet deres hund, at de kun var væk
et ganske kort øjeblik, men det tager
desværre også kun få sekunder at
tage hundesnoren af krogen og lokke
hunden ind i en bil. Og så er den
væk, siger hun. Hun har også oplevet
hunde, der stjæles fra biler, så hendes
råd er heller ikke at lade hunden sidde
alene i bilen ret længe ad gangen. Og
så er den seneste ’trend’ blandt tyve at
stjæle hunde fra villahaver.
- Jeg lader aldrig mine egne hunde
gå i haven uden opsyn. Jeg er sammen
med dem eller holder godt øje med
dem fra huset, siger hun og forklarer,
hvordan hundeejere flere gange har
mistet deres hund på mystisk vis, mens
den gik i haven uden opsyn. Senere
har man fundet et klippet hul i hegnet
eller en havelåge, der er åbnet, hvorefter
hunden er lokket ud af haven.
- Der har været rigtig mange hundetyverier
i de seneste måneder, og det
ligner et sommerfænomen. Der bliver
stjålet flest hunde om sommeren, men
her er hundene også nemmere at få
fat i, når de render alene i haven, eller
folk har taget dem med på en gåtur til
bageren og lader dem stå alene foran
butikken, siger hun.
Hvis du er blandt de uheldige, og
din hund forsvinder, er der også gode
råd at følge. Først og fremmest er det
vigtigt at have sin hund chipmærket
eller øretatoveret og registreret i
Dansk Hunderegister. Det er lovpligtigt
at have mærket sin hund, og det
er eneste bevis på, at man er den rigtige
ejer af hunden. Og så skal man
med det samme melde hunden stjålet
hos Dansk Hunderegister.
- Hvis du ikke melder hunden stjålet
der, kan en tyv eller hæler få hunden
omregistreret uden, at nogen bemærker
det. Og lykkes det først for dem, så
er det meget svært at bevise, at det er
din hund, siger Karoline Olsen Lundstrøm.
Hun fortæller, at papirerne fra
den lovpligtige hundeansvarsforsikring
også er gode at have, for der står
oftest hundens navn og chipnummer.
Så det gælder altså om at have papirerne
i orden, hvis uheldet er ude.
En anden god idé er at ringe til politiet,
til landets hundeinternater og til
diverse dyrlæger, så de reagerer, hvis
de får hunden indleveret. Og så kommer
mails og Facebook til sin ret, for
her kan man lynhurtigt dele den triste
nyhed og bede andre dyrevenner og
folk i sit område om at holde øje.
- Jeg laver altid en efterlysningsplakat,
som jeg sender rundt, og som folk
kan printe ud og hænge op. I de tilfælde,
hvor hundene dukker op igen,
er det næsten altid fordi, vi har været
i medierne og sat sedler op alle vegne,
og der er fokus på netop den hund.
Når folk er opmærksomme, bliver det

svært for tyvene at sælge hunden eller
at færdes med den på gaden, siger
Karoline Olsen Lundstrøm.
Står man for at skulle købe hund,
skal man naturligvis se sig for, at man
ikke på grund af uvidenhed kommer
til at støtte det sorte marked og købe
en hælerhund. Bed om at se stamtavle
eller dyrlæge-papirer på hunden,
og er det hvalpe, så bed om at
se moderen. Hvis det ser ud som om,
at hvalpene ikke har været i huset ret
længe, eller hvis prisen er meget under
det normale for racerene hunde,
bør en klokke ringe.
- Det gælder om at gøre det svært
for tyvene både at få fat i hundene
og især at få dem afsat. Derfor er det
vigtigt at tænke sig om og at passe
godt på sin hund. Hundetyverierne
er efterhånden så omfattende både i
Danmark, Norge og Sverige, at det er
vigtigt at råbe vagt i gevær. Folk skal
tage det alvorligt og passe godt på
deres hunde, slutter Karoline Olsen
Lundstrøm.
Testamentarisk gave til Dyreværnet
Der er mange gode grunde til at oprette
testamente, og sikre at den sidste
vilje bliver, som man ønsker, og for
mange giver det ro i sjælen.
Hos Dyreværnet er en betydelig del
af vores indtægter baseret på testamentariske
gaver, og derfor er det
bestemt ikke uvæsentlig for os, når vi
modtager en arv. Vi ved, at der er tale
om en gave, der er givet med hjertet
og en gave for livet. Vælger du at huske
dyrene, kan du være sikker på, at
Efterårets
åbent hus
– fokus på aktivering
Da vi søndag d. 11. september
slog dørene op for efterårets åbent
hus-arrangement, var det med et
internat spækket af besøgende. Vi
havde sat fokus på aktivering af hunde, og derfor var der masser af gratis
smagsprøver til uddeling, samtidig med at spørgsmål blev besvaret af vores
hundetrænere og adfærdsbehandlere. Anne Marie fra Activedog var mødt
op for at vise et bredt udvalg af aktivitetslegetøj til hunde. Det var meget
interessant, og der var mange, der gik fra internatet denne dag med masser
af ny viden.
vi vil huske dig.
I dag er der mange, der vælger at
betænke et velgørende formål. Har du
Dyreværnet i tankerne, anbefaler vi, at
du kontakter os for at aftale et uforpligtende
møde, hvor vi kan fortælle
mere om internatet og høre om dine
eventuelle ønsker og forventninger. Vi
har stor respekt for de midler, vi bliver
betroet.
Vi beder ikke om hele din formue, og
du skal vide, at også lidt gør en me-
Pablo er en af de mange hunde Dyreværnet
hvert år hjælper videre
i livet. Vi afliver ikke dyrene med
mindre det er strengt nødvendigt.
Faktisk vil vi gå rigtig langt for hvert
enkelte dyr og derfor var det også
under 1% af de dyr der kom til internatet
i 2010 der blev aflivet.
en gave for livet…
get stor forskel for dyrene. Du vil blive
overrasket over, hvor lidt det koster at
ændre et dyrs liv for altid.
Dyreværnet anbefaler alle, der ønsker
at oprette et testamente, at få hjælp
af en advokat. Foreningen har derfor
et samarbejde med advokat Mogens
Klausen, som er tidligere bestyrelsesformand
i foreningen, og som dedikeret
arbejdet for bedre dyrevelfærd
i Danmark. Advokat Mogens Klausen
yder gratis og uforpligtende rådgivning,
hvis du overvejer at betænke
Dyreværnet i dit testamente. Kontakt
Advokat Mogens Klausen, Toftebækvej
2, 2800 Kgs. Lyngby, tlf. 45 88 05
55, mokl@advodan.dk
15

Udgiver: DYREVÆRNET, Islevdalvej 85, 2610 Rødovre
Vets’ No.1 Choice
Worldwide Worldwide Royal Canin
ønsker glædelig jul
& godt nytår
www.royalcanin.dk
Vi har givet hunde og katte
topprioritet
i mere end
70 år
Hill’s Science Plan tilbyder nøje afbalanceret ernæring til din hund.
Sammenlignet med foder* købt i dagligvarehandelen indeholder Hill’s foder:
3 4 gange så meget C & E vitamin for at opretholde et stærkt immunforsvar
3 68 % mindre natrium medvirker til et sundt hjerte, nyrer og blodtryk
Hill’s - pioner indenfor ernæring til
hunde og katte i mere end 70 år.
Giv din hund og kat topprioritet
med den rette ernæring
Få julegave til din hund eller kat*
*Gaveæske med 3 poser Educ medfølger v/køb af min.
2 kg hundefoder. Gaveæske med 3 poser vådfoder
medfølger v/køb af min. 3,5 kg kattefoder.
www.hillspet.dk
Gælder så længe lager haves.
Magasinpost SMP
ID-nr. 42760
Varemærker ejes af Hill’s Pet Nutrition, Inc. ©2011