DEcEMbER 2011 · Nr. 572 · 81. - Dyreværnet

More documents

Recommendations

Info

10 Skal – skal ikke…købe hund, kat e Af Sanne Rosbøg For mange dyreglade familier melder tanken sig før eller siden, om vi skal forøge familien med et firbenet medlem. Skal børnene have en kælekanin i haven eller på værelset, skal vi få en hundehvalp, eller er en kattekilling sjov ere? Og skal det overhovedet være et dyrebarn, eller er det bedre med et voksent ’genbrugsdyr’? - Der er rigtigt mange ting, man skal overveje grundigt, før man anskaffer sig et dyr, siger Anne Marie Tiedemann, der er direktør på Dyreværnet. Hun har netop selv besluttet at få hund, men havde overvejet det længe og ventet på den helt rigtige, før hun endeligt besluttede sig. På internatet er de ansatte jævnligt vidne til, at folk må skille sig af med deres dyr, fordi de ikke på forhånd havde sat sig ind i, hvad det kræver. – Vi gør rigtig meget for at finde ud af, om folk har gjort sig de rigtige tanker, før de anskaffer sig en hund, en kat eller et andet dyr. For at det skal blive en succes med et dyr i hjemmet, skal man vide, hvad man går ind til, så vi ’interviewer’ altid kommende ejere om deres forventninger og ønsker til deres nye familiemedlem, siger Anne Marie Tiedemann. Ønsker du at anskaffe dig en hund, skal du gøre op med dig selv, om du har tid og overskud, og om du er typen, der gider at være udendørs og gå tur. Også i regnvejr. Er I flere i familien, er det selvfølgelig vigtigt, at alle er enige om at få en hund, og hvem der har ansvaret for den. Du skal være klar over, at du med en hund ikke altid kan lave spontane aftaler, være af sted hele dagen eller tage en afbudsferie. Det er også vigtigt at sætte sig ind i, hvilken race eller type hund, der passer ind i netop jeres familie. Skal det være en jagthund, der er fuld af energi og er klar på lange ture i skoven hver eneste dag? Eller er en mindre hund som cavalier king charles eller lhasa apso, der kræver knap så meget motion måske et bedre valg? På nettet og på biblioteket kan man finde diverse racebeskrivelser, så man kan finde den helt rigtige race. Og lige så vigtigt er det at gøre op med sig selv, om man vil have den nuttede lille hvalp og tis på gulvet, itugnavne sko og hvad der ellers hører til sådan en fyr, eller om temperament og tempo i jeres familie passer bedre til en voksen hund fra for eksempel Dyreværnets internat. Det kan være en fordel at slippe for alle hvalpenykkerne, især hvis man selv er oppe i alderen. Man skal naturligvis være opmærksom på, at hunden, selvom den ikke er hvalp, kan lave unoder, som man skal bruge lidt tid på at træne den fra. Er du mere til kat end til hund, er der andre ting at overveje, før du gør din drøm til virkelighed og får en ny, pelset ven. Bor du i hus, skal du overveje, om du vil lade din kat løbe ude. Bor du tæt på en stor vej eller andre farer? Beslutter du at holde den inde, eller bor du i lejlighed og ikke har noget valg, er det vigtigt at læse om de forskellige katteracer og deres temperament. Der er nemlig stor forskel på katte, og generelt er langhårsracer som for eksempel persere bedre egnede som indekatte end de spinkle korthårede som abyssinier og siameser. Også for de helt almindelige huskatte er der stor forskel på kattenes temperament, og selvom du får en kat som killing kan den have svært ved at bo indendørs uden mulighed for at komme ud. Også med katte kan der være store fordele ved at adoptere en voksen kat. Temperamentet er kendt, og hvis du søger en indekat, er det en stor fordel. Selvom katte er knap så krævende som hunde og de ikke skal gås tur med, kræver de stadig tid og opmærksomhed. Især hvis du holder den inde. Her bør du også overveje hvordan du bedst muligt aktiverer din kat. Og med i overvejelserne bør være, hvor meget tid man har til sin kat, og om man skal anskaffe sig to katte, så de kan have glæde af hinanden, når familien ikke er der. Kaninen er det tredje mest populære kæledyr hos danskerne, og det er fristende at lade ungerne få en kanin i haven. Men selvom kaninen er en lille og umiddelbart nem fyr, så er der mange ting at tænke på, før man får Det var ikke kun mig, men også mine to børn, der skulle ville det. Og så skulle hunden passe til vores families rutiner og måder at gøre tingene på. At få et dyr bør være et fælles projekt for hele familien og der skal være forståelse for, at der nogle dage må indgås kompromiser, og dyret kommer i første række, forklarer Anne Marie Tiedemann.
ller kanin? kanin. Igen skal man overveje, om man vil holde kaninen ude eller inde. Man kan nemlig ikke bare lige skifte rundt, kaniner er meget følsomme over for temperaturændringer og kan dø af at komme inden for, hvis den er vant til at sidde ude om vinteren og omvendt. Også her skal man overveje, hvilken kaninrace, der passer bedst – der findes de store kæmpekaniner med hængeører, små hermelinkaniner, de små pelsede løvehoveder og mange andre typer. De har alle forskelligt temperament, og generelt er de store racer de bedste til børn, da de er mere rolige. Man skal desuden overveje, om man skal få to kaniner, så de ikke skal sidde alene – selvom børnene leger med dem en time om dagen, er det stadig mange timer at sidde i sit bur, hvis man ikke har en ven. Får man to kaniner, skal man huske at få undersøgt, hvilke køn de er og få kastreret, hvis den ene er en han. Ellers har man meget snart rigtig mange kaniner…! Og så skal man naturligvis være sikker på, at de kan enes. Det er nemlig langt fra alle voksne kaniner, der kan sidde i bur sammen uden at slås. Også her kan du få råd og vejledning, hvis du besøger Dyreværnets internat. Husk at det i sidste ende altid skal være den voksne, der har ansvaret! En hilsen fra marsvinet Viola som er i pleje: Hej alle i Rødovre Jeg har længe gerne villet skrive jer en mail - men jeg må sige, at dagene bare er fløjet af sted… Jeg er nu blevet forvænt med hver dag at få guf, mens jeg ligger på maven af drengene - den eneste opgave jeg har haft i den forbindelse er sådan set at komme med lidt hyggelyde, så de var klar over, at »vi havde det hyggeligt«. Jeg har fået en masse nye venner - venner og venner er måske så meget sagt - familien har nemlig 4 dansk svensk gårdhunde - noget af en udfordring at bevare roen, når de har fortalt mig, at de lige netop er avlet til at æde sådanne nogle som mig..... Men som I kan se, er det gået over al forventning - jeg har bare siddet stille og ladet dem snuse - det er vist det klogeste. Om hun smager på mig eller elsker mig, er jeg stadigvæk lidt i tvivl om - men jeg vælger at tro hun elsker mig! Som I kan se, blev jeg bare tykkere og tykkere - til sidst kunne jeg faktisk næsten ikke slæbe mig af sted - jeg ville helst bare sidde stille i en håndklæderede og blive kælet og snakket med - men tiden skal jo gå med noget, så jeg kastede mig over matematik sammen med Kristian. Så når Kristian har haft matematik for, er det foregået på badeværelset. Der kunne jeg så sidde på mit håndklæde og få varmet min tykke mave af gulvvarmen, mens jeg lige hjalp ham.... Det gør jo en forskel, at han også kunne bruge mine 2 x 5 fingre, når der skulle tælles..... :) Her til morgen kl. 5.00 vækkede jeg familien med høje lyde - de var ikke i tvivl om, at der var unger på vej. Hold da kæft, hvor gjorde det ondt på mig - jeg var rigtig glad for lige at få en »hjælpende hånd«. Det var en værre omgang, men ud kom mine skønne tre små babyer. Dem har jeg også sendt billeder af. Vi ved endnu ikke, om jeg har fået sønner eller døtre. I skrivende stund sidder vi alle 4 og sunder os og lærer hinanden at kende. Drengene er i skole, så der er fred og ro, lige bortset fra den radio, der er blevet tændt hos os ... Det mener familien er godt for os, så vi får lidt »liv« i værelset - og der er da også noget musik, der er meget godt ind imellem..... Familien går og smiler. Jeg håber, at jeg har fået smisket mig så meget ind, at jeg kunne få et fast hjem heroppe, måske endda sammen med bare en af mine børn. Så jeg krydser fingre for, at drengene kan overtale mor og far (PS. Det kræver vist ikke så meget; selv far er blevet lidt blød om hjertet omkring mig....). Mange hilsner til jer alle fra Viola Marsvin pt. med C/O adresse i Ganløse. 11
Page 1 and 2: DYRETS VÆRN Medlemsblad for DYREV
Page 3 and 4: Formanden har ordet Ny regering, ny
Page 5 and 6: men alt gik fint. Ossie blev vurder
Page 7 and 8: Hvem hjælper de herreløse dyr? Af
Page 9: Sofus Og Sofus… han er fald et go
Page 13 and 14: ger i fangenskab Tak for lån af bi
Page 15 and 16: svært for tyvene at sælge hunden

DEcEMbER 2011 · Nr. 572 · 81. - Dyreværnet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?