DEcEMbER 2011 · Nr. 572 · 81. - Dyreværnet

More documents

Recommendations

Info

Pasning og pleje af slan af Katrine Wulff (Stud.med.vet. og bestyrelsesmedlem i NHF) Slangerne har med deres særegne, skælklædte, lemmeløse kroppe og spillende tunger været kilde til både fascination og frygt i århundreder. For de fleste terrarianere gælder det, at fascinationen af disse fantastisk spændende skabninger langt overskygger frygten. Ofte hænger det sådan sammen, at jo mere man læser og lærer om slangers adfærd og levevis, desto mere afvæbnende virker det overfor frygten. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at der er himmelvid forskel på, hvordan man eksempelvis passer en kanin set i forhold til en slange. På verdensplan findes der op imod 3.000 forskellige slangearter, der hver især har formået at tilpasse sig livet i deres unikke, naturlige miljø. Der er meget stor forskel på artens individuelle behov og derfor er det af største vigtighed, at man sætter sig godt ind i netop de arter, man har kastet sin kærlighed over, før man anskaffer dyrene. Hos <strong>Dyreværnet</strong> har vi ofte slanger til formidling. Det er slanger, der er fundet i naturen, som hittedyr eller som er indleveret som følge af en dyreværnssag, hvor de ikke er blevet passet som de skulle. Krybdyr er ikke kæledyr! F.eks. bryder de sig ikke om at blive håndteret, og de bør derfor forblive i deres terrarier i fred og ro. Specielt efter foderindtag kræver mange slanger total ro i en længere pe- riode. Nogle slanger risikerer at blive så stressede af gentagen håndtering, at de går i længerevarende sultestrejke. Til gengæld står det os frit, at iagttage dem i et mindre stykke smukt indrettet natur (terrariet), hvor de trives og udfolder deres naturlige adfærd for øjnene af os. Har man tidligere erfaring med hold af pattedyr eller fugle vil man hurtigt opdage, at krybdyrene i modsætning hertil er ganske inaktive. Deres krop er simpelthen ikke designet til at leve et aktivt liv. De bruger energi på at søge føde, og når de har indtaget et måltid, holder de sig som hovedregel i ro, indtil kroppen igen har brug for et skud energi. Det varierer meget arterne imellem og afhænger desuden bl.a. af faktorer såsom årstid, alder, fødeemner og vækstrate, men de fleste fuldt udvoksede slanger tager typisk kun føde til sig med en til to, eller endda flere, ugers mellemrum. Mange af de lidt større kvælerslanger kan f.eks. nøjes med at æde med måneders interval. Slanger holdes bedst i specielt indrettede terrarier, hvor forholdene kan kontrolleres nøje. Terrariet skal indrettes, helt og holdent efter, hvilken art - og måske endda hvilken underart – man planlægger at anskaffe sig. Såvidt muligt skal man forsøge at skabe et terrarium, hvor indretningen så tæt på artens naturlige habitat som muligt. Nogle slangearter lever i nær tilknytning til vand, og så skal en større del af terrariet være vanddel. Andre arter lever under jordens overflade og her skal der fokuseres på typen og tykkelsen af bundlag. Og så er der igen nogle arter der lever og jager i trætoppene. Disse arter bør huses i høje terrarier indrettet med klatregrene, der gør det muligt for slangen at udnytte hele terrariets rumfang. På den måde bør indretningen af terrariet altså tage højde for artens naturlige adfærd. Varme er også en faktor der er overordentlig vigtigt, når man skal holde slanger. Slanger er vekselvarme, hvilket betyder, at deres kropstemperatur følger omgivelsernes temperatur. De er ikke i stand til selv at generere varme som følge af organismens stofskifteprocesser ligesom pattedyr. Visse ørkenlevende slange skal derfor have mulighed for at opvarme sin krop til en forholdsvis høj temperatur, for at være i stand til overhovedet at fungere fysiologisk og for eksempel fordøje sin mad. Ligeså vigtigt er det, at den har mulighed for at opsøge et lavere tempereret område, når behov for nedkøling og hvile opstår. Andre arter – eksempelvis arter der hører hjemme i tempererede klimazoner - trives ved betydeligt lavere temperaturer. Ekstreme temperaturer (både for høje og for lave) kan være livsfarlige for slanger. Det ønskede temperaturspænd i terrariet (en varm og en køligere ende samt betydeligt
ger i fangenskab Tak for lån af billeder af Jakob Lejbølle, Leif Øgaard og Rasmus Vestergaard temperaturfald om natten) kan skabes via et bredt udvalg af tilgængelige varmekilder: Varmepærer, varmeplader, varmekabler o. lign. NB! Alle varmekilder skal sikres/ afskærmes omhyggeligt, så slangen ikke kan pådrage sig brandskader. Lysforholdene i terrariet afhænger ligeledes af arten, dennes levevis og naturlige levested. Under alle omstændigheder bør der være så tilpas lyst i terrariet i dagtimerne, at slangen bliver i stand til at skelne mellem nat og dag. Derudover kan der argumenteres for, om der bør opsættes en UV-afgivende lyskilde i terrarier, der huser dagaktive arter. Luftfugtigheden og udluftningen i terrariet er også af stor betydning, og skal skræddersyes til arten med udgangspunkt i dennes naturlige habitat. Eksempelvis vil slanger der holdes for tørt typisk få problemer med dehydrering samt hamskiftet, og slanger der går for fugtigt er tilbøjelige til at pådrage sig behandlingskrævende sygdomstilstande såsom skælbetændelse og luftvejslidelser. Hvilken størrelse terrarium man skal vælge, afhænger ligeledes af, hvilken art terrariet er tiltænkt, et estimat af dennes størrelse som fuldvoksen, forventet aktivitetsniveau, naturlige levevis, osv. I terrariet skal der være et kropsnært skjul til rådighed i begge terrariets temperaturzoner, hvor slangen kan gemme sig og føle sig ubemærket og tryg. En ru genstand den kan gnubbe sig op ad for at lette hamskifteprocessen er desuden anbefalelsesværdigt. Og som det også gør sig gældende for alle andre dyr holdt i fangenskab, skal de selvfølgelig altid have adgang til frisk drikkevand. Fødeemner er en hel verden for sig, og varierer meget arterrne imellem. Derfor er det vigtigt, at man inden anskaffelse sikrer sig, at man fortløbende vil kunne skaffe den fornødne type og mængde af foder. Nogle arter lever af foderemner såsom div. gnavere, andre foretrækker fugle og/eller æg, nogle æder fisk, imens andre er så specialiserede i deres fødevalg, at de stort set ikke æder andet end mindre firben – enkelte arter kan sågar finde på at æde artsfæller! Pasning af de forskellige arter af slanger varierer desuden betydeligt i sværhedsgrad – af samme årsag er nogle arter næppe anbefalelsesværdige at starte ud med. Til ’begynderslangerne’ hører eksempelvis arter som: Kongepython, kornsnog, kongesnog, div. rottesnoge, kenyansk sandboa og rosenboa. Som nybegynder indenfor terrariehobbyen bør man rådføre sig med litteratur inden for området eller søge råd og vejledning hos erfarne hobbyfolk, der har personlig erfaring med hold af den enkelte art, forud for anskaffelsen. Opsøg f.eks. Nordisk Herpetologisk Forening for råd og vejledning: www.nhf.dk STØT KRAV OM AT LEVENDE DYR HØJEST TRANSPORTERES I 8 TIMER Hvert år transporteres millioner af dyr på de europæiske veje. Mange sendes fra et land til et andet, blot for at blive slagtet. De kan være flere dage undervejs. Dyrene lider, kommer til skade eller dør. Det skal ændres. Derfor samarbejder europæiske organisationer om at skaffe 1 million underskrifter. EU’s politikere skal opfordres til at sikre bedre regler. Dyr på vej til slagtning skal sendes kortest mulige vej og aldrig transporteres i mere end 8 timer. Din underskrift tæller! Skriv under på: www.8hours.eu Her finder du også mere information og en liste til indsamling af flere underskrifter (klik på det danske flag). www.doso.dk www.animals-angels.org
Page 1 and 2: DYRETS VÆRN Medlemsblad for DYREV
Page 3 and 4: Formanden har ordet Ny regering, ny
Page 5 and 6: men alt gik fint. Ossie blev vurder
Page 7 and 8: Hvem hjælper de herreløse dyr? Af
Page 9 and 10: Sofus Og Sofus… han er fald et go
Page 11: ller kanin? kanin. Igen skal man ov
Page 15 and 16: svært for tyvene at sælge hunden

DEcEMbER 2011 · Nr. 572 · 81. - Dyreværnet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?