Hverdagskontekst som designkontekst - Lev Vel

Fortællinger skaber nysgerrighed
hos lytteren, som igen skaber dialog
Ved at analysere dialogen mellem Jette og Janne
viser det sig, at efter hver eneste videofortælling
spørger Janne naturligt ind til emner i historien.
Efter den første historie er det mere konkrete
spørgsmål om Jettes alder – baseret på, at Jette
siger, at et billede er taget for tre år siden, fortæller,
hvor længe siden det er, at hendes mand døde osv.
(se Bilag nr. I, min. 01.46-03.04). Derefter bliver
dialogen mere afslappet, og de sidder og kigger på
hinanden, mens de skiftevis spørger og fortæller:
Janne: Kørte I ikke tit på ferie i jeres bil?
Jette: Jo, det gjorde vi. Altid en gang om året. Og
så havde vi jo også sommerhus.
Janne: Ja, I har jo også jeres kære sommerhus.
Jette: Ja, det har jeg jo solgt nu.
Janne: Det har du solgt?
Jette: Ja, jeg kunne ikke forestille mig at være
deroppe alene.
Janne: Nej.
Jette: Nej.
Janne: og det er også meget at skulle holde selv,
og det er ikke rigtig det samme at være der
alene som at være der, da I var sammen.
Jette: Overhovedet ikke. Det var noget vi havde
sammen, ik’?... (Bilag nr. I, min. 03.14-06.07)
Der blev talt om sommerhuset, som Jette og
66
manden var så glade for, og hvor de tilbragte
meget tid. Noget, som Janne vidste en smule om,
da Jettes mand var kommet i centret gennem flere
år, før han døde. Samtidig med at Janne får mere at
høre om Jettes sommerhus i den videre fortælling,
støtter og bekræfter Janne også Jette i, at de valg
hun har taget, er korrekte. Fx støtter hun hendes
valg om at sælge sommerhuset, da det er meget
at holde ved lige, og det jo ikke er det samme at
være der alene som at være der sammen med ens
mand.
Janne sagde senere, efter at hun havde hørt og
set alle fortællingerne, og derefter blev spurt om,
hvordan hun oplevede at høre nogle af Jettes
historier bragt på denne måde:
Jeg synes, det er rigtig spændende, og man får lyst
til at spørge ind til nogle flere ting, når man får
sådan en lille appetitvækker, tænker jeg, det er,
sådan man fortæller sådan lidt, ikke? Man kunne
for eksempel spørge ind til det der broderi, ikke?
Det er sådan sjovt, fordi der er nogle momenter,
du deler. (Bilag nr. IIX, l. 17-19).
Janne ser Jettes historier som en appetitvækker og
øjebliksbilleder og bliver nysgerrig nok til naturligt
at spørge ind til forskellige emner. Hun kommer
også ind på det visuelle og siger:
Men jeg synes også, det er hyggeligt at se din
lejlighed, det er så hyggeligt. Det er også dejligt,
at de der fotos, at have din familie siddende, så
kan man kigge på … … Man får lyst til at spørge ind
til, ja netop nu, hvor det er børnebørnene, hvad
er der sket, hvad laver børnebørnene, altså sådan.
På den måde synes jeg, det er en appetitvækker til
at spørge ind til nogle ting. (Bilag nr. IIX, l. 50-53).
Den digitale fortælling giver Janne et visuelt
billede af Jette, da hun ser hendes hjem og fotos
af familien på væggen. Denne del supplerer
fortællingen og pirrer nysgerrigheden nok til, at
hun spørger ind til, hvordan børnebørnene har det
i dag, hvad de laver osv. Livsfortællingsværktøjet
giver altså fortællingen en dimension, der ikke kun
taler til høresansen, men også til øjnene, og derfor
bliver en mere sanselig fortælling, der vækker
nysgerrighed hos lytteren.
Fortællingen er næsten ikke til at
stoppe
Der var også tydeligt, at Jette ved at dele historier
kom i tanker om andre historier, og det nærmest
var svært at stoppe med at fortælle. Efter
sessionen da de syv videohistorier var blevet
afspillet, var der sat tid af til at tale sammen
om, hvordan de havde oplevet det at dele og
det at lytte til historier på denne måde (se bilag
nr. IIX). Mens vi efter selve afprøvningen sad og
talte om, hvordan de havde oplevet at afprøve