Hverdagskontekst som designkontekst - Lev Vel

i workshoppen forud for dette besøg, hvor
historierne hos de andre to kvinder var blevet
præsenteret, forventede at vi havde samme
hensigt med at besøge hende. Snakken kørte
og først efter 48 min. introducerede vi Irma for
skitsen. Efter at vi havde prøvet at forklare Irma,
hvordan skitsen virkede, og at vi havde tænkt, at
i dag skulle hun selv fortælle en af disse historier
til skitsen, så gik det ikke, som vi havde forestillet
os. Hun sagde ikke direkte, at hun ikke ønskede at
afprøve selve skitsen, men hun sagde (tid 53.27,
Irma 1. halvdel):
Irma: Nu er jeg ikke så meget for teknologi, men
det er ældre jo heller ikke.
Suffía: Vi har lavet den meget simpel. Den
indeholder ikke så meget.
Irma: Så den er nem at bruge?
Suffía: Ja, den skulle være nem at bruge.
…
Irma kiggede på kategorierne (på papir), tænkte
sig om og gik i gang med at fortælle om sine
interesser for svømning som ung og som sin
barndom og ungdom i krigsårene uden at tage
skitsen i hånden. Vi aflæste situationen, som om
hun ikke havde lyst til at selv sidde med skitsen i
hånden og fortælle historier til den.
Irma kom med mange spændende historier
og andre gode og relevante input omkring
livsfortællingsværktøjet. Bagefter var det dog
vores første tanke, at skitseafprøvningen havde
slået fejl, da denne ikke blev afprøvet rigtigt, og
vi derfor ikke fik den ønskede viden om, hvordan
76
det oplevedes for Irma at fortælle nogle af sine
historier til skitsen. På den anden side, kan man, når
man kigger på de roller, vi havde i denne situation
og kontekst, sige, at dette var et eksempel på, at
da vi var i Irmas trygge kontekst, var den med til
at styrke hendes kontrol over situationen, og hvis
hun ikke syntes, at en afprøvning af skitsen var
relevant, passede i den måde, hun agerer i sit eget
hjem, eller er behagelig for hende selv, så var nemt
for hende at skifte fokus til selve fortællingerne,
der blev repræsenteret i de personlige artefakter
omkring hende.
I participatory design er målet en demokratisk
designproces, og oftest er udfordringen at
give brugeren en mere ligeværdig rolle i
designudviklingen, da designeren ofte har den
overordnede magt over situationen. Den nævnte
afvigelse er et eksempel på, at den demokratiske
proces i den ældres hjem også kan styrke den
ældres magt over situationen og samtidig medføre,
at vores magtforhold over situationen er mindre.
Dette oplevedes som en udfordring for os, da den
ældres hverdagskontekst er en designkontekst.
At se sig selv bruge
livsfortællingsværktøjet
I participatory design-projekter bruges skitser og
mockups ofte, for at brugere og designere kan
udforske og “experience the future”. Dette er
også tilfælde med skitserne i vores case. Skitser
er billige, lette at forstå og giver en vis grad af
“hands-on”-oplevelse og er derfor godt egnede
tidligt i designprocessen. Vores skitse har virket
som et udløsende artefakt, der har tilladt os og de
ældre at undersøge, hvordan alternativ fremtidig
Irma og inputskitse. Ingeborg introducerer output skitse for de ældre.