LApmedlemsblad
LApmedlemsblad
LApmedlemsblad
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
og udstøder<br />
res, - muligheden for at bidrage. Brugere er<br />
per definition nogle som modtager. At være<br />
modtager- i al fald over tid fremmer ikke en<br />
selvforståelse, der indbefatter almen menneskelig<br />
kompetence. “ At komme sig drejer<br />
sig om at kunne lægge brugerrollen bag sig,<br />
eller i det mindste at denne rolle kan reduceres<br />
til en rolle blandt mange andre i ens<br />
liv.”( citat fra bogen: Fra patient til Person<br />
af Alain Topor).<br />
Hvorfor ikke betragte mennesker med<br />
psykiatriske diagnoser som nogle aktive<br />
størrelser, der på trods af deres livssmerte<br />
stadig har noget at tilbyde. Inden man f. eks<br />
fik tildelt en psykiatrisk diagnose, var man<br />
et menneske med muligheder og ressourcer.<br />
Hvor forsvinder disse egenskaber hen?<br />
Hvorfor ikke fastholde, at vi menneskeligt<br />
set er deltager i vores eget liv såvel som i<br />
andres liv? Gennem en ændring af ordvalget<br />
fra bruger til f. eks. deltager, kan man<br />
genskabe en virkelighed, der går fra passiv<br />
til aktiv.<br />
Endvidere tænker vi ofte i enten / eller tankegange,<br />
som er med til at styre vores følelser<br />
og vores liv. Enten er man stærk eller<br />
også er man svag. Det er som om, man ikke<br />
kan være begge dele. Men er det rigtigt?<br />
Om man bliver set på som værende stærk<br />
eller svag, er der så godt som en hel verden<br />
til forskel på. Man behøver ikke underlægge<br />
sig enten / eller virkelighedsbeskrivelsen.<br />
Der findes både - og. Man kan være<br />
både stærk og svag. Udfordringen består<br />
i at bruge denne erkendelse så konstruktivt<br />
og åben og nytænkende som muligt.<br />
Dybest set er vi jo alle livs arbejdere, der<br />
arbejder med hver vores livs læring. Vi har<br />
alle noget at bidrage med, på hver vores<br />
individuelle måde. Problemet er, at de menneskelige<br />
ressourcer tolereres kun inden for<br />
et “skabelon-tyranni“. At modellen for, hvad<br />
det vil sige at være et rigtigt menneske, er<br />
efter klip en hæl - skær en tå modellen. Et<br />
tyranni der presser flere og flere mennesker<br />
ud en eksklusionsrolle, og som yderligere<br />
kan koste samfundet dyrt.<br />
En af de store ikoner indenfor socialt arbejde<br />
udtrykker det varmt og indsigtsfuldt<br />
“Jeg betragter ikke de udstødte grupper<br />
som svage, men som mennesker der har<br />
noget væsentligt at lære os andre. Derfor<br />
har det været vigtigt for mig at få fremhævet<br />
den styrke, de har, og de ting, de kan<br />
fortælle os……. ( fra bogen “ Det vigtigste<br />
i livet”).<br />
Individer, som vi ikke kan identificere os<br />
med, vil vi have en tendens til at afvise eller<br />
ligefrem behandle dårligt.<br />
Mennesker med psykiatriske diagnoser<br />
fremstår ofte som værende identiske med<br />
selve sygdommen. De bliver til mennesker<br />
uden ansigt, - uden identitet, som tilsyneladende<br />
ikke bidrager med andet her i<br />
tilværelsen end at være syge og uforståelige<br />
væsner. Mange mennesker kan ikke<br />
genkende sig selv i den måde mennesker<br />
med psykisk ubalance beskrives på. En psykiatrisk<br />
diagnosticeret person kommer ofte<br />
til at fremstå som et fremmed væsen, man<br />
reagerer angstfyldt og afstandstagende<br />
overfor.<br />
Fra det øjeblik et menneske ikke længere er<br />
underlagt en stigmatisering- udtrykt som<br />
en af uforståelig kronisk galskab inficeret<br />
størrelse, men beskrives og opfattes som<br />
en person med smerte, angst, sorg og konflikter<br />
hørende menneskelivet til, finder man<br />
sandsynligvis frem til, at vi alle er i samme<br />
båd. Men forståelsen, indsigten og medfølelsen<br />
omkring denne fælles menneskelige<br />
skæbne er båret oppe af det sprog, vi vælger<br />
at beskrive virkeligheden med.<br />
med lemsbl a d e t l a p • w w w. l a p. d k 2 1