READ MORE AT: www.saabgroup.com SAAB THE MOVIE WITH A MISSION TO MAKE PEOPLE SAFE FOR MORE THAN 75 YEARS, Saab has pushed the boundaries of technology to stay ahead of developments and to anticipate what is likely to come next. And in terms of technology, inventing it if necessary. Through this approach, we constantly develop, adopt and improve new technology to meet changing customer needs and demands. Today, we supply the global market of governments, authorities and corporations with products, services and solutions for military defence, commercial aviation and civil security. Based on leading military technology, we have developed a broad range of solutions for civil use to mirror the safety needs of today – and tomorrow. By looking beyond the horizon we strive to anticipate tomorrow. Saab is a long-term partner to the Danish Armed Forces and the Saab Group has been established in Denmark for many years. www.saabgroup.com
Debat · følg debatten på facebook nr. 04/2013 • 31 Deltag i debatten på Facebook HOD‘s profil på Facebook har udviklet sig til et særdeles aktivt debatforum. Du kan gå fra din FB-profil til profilen, der hedder „Hovedorganisationen af Officerer i Danmark“. Brug QR-koden til at komme direkte til HOD‘s mobilsite (m.hod.dk) Ét forsvar, én masteruddannelse og... De nye officersuddannelser er ved at blive designet, men hvor skal vi hen? Af oberst Hans Christian Enevold, chef for Flyvevåbnets Officersskole. I det civile læser personer med vidt forskellig baggrund den samme diplomuddannelse, da de søger samme viden, færdigheder og akademiske kompetencer. Og på forsvarets VUT II (masteruddannelsen) mødes officerer fra alle tre værn til den samme uddannelse. Kan vi så forklare, endsige forsvare, hvorfor det nu ser ud til, at officersuddannelsen skal bestå af mindst tre vidt forskellige diplomuddannelser, der alle læses af soldater blot med forskellige funktionsuddannelser? Det vil alt andet lige være mange gange sværere (og dyrere) at rekruttere til tre forskellige uddannelser, tre gange så dyrt at få akkrediteret, tre gange så dyrt at få genakkrediteret (og det er i øvrigt dyrt), tre studieordninger skal udarbejdes og vedligeholdes – i stedet for én, og, og, og… Forsvarsaftalen og uddannelsens indhold Forsvarsaftalen lagde op til en omfattende ændring af officersuddannelserne for bl.a. at styrke den værnsfælles tænkning allerede i uddannelsen af nye officerer. Derfor bliver der gennemført en organisatorisk samling af de tre værns officersskoler, og den har som mål at styrke den værnsfælles uddannelse, samtidig med at de værnsspecifikke aspekter i uddannelserne fastholdes. Forsvarsaftalen fastslår videre, at uddannelsesindholdet i den foreslåede officersuddannelse skal være målrettet mod de militære kernefag – Operationer, Strategi og Ledelse. For mig at se er dette den akademiske del af officersuddannelsen, og ligesom en diplomuddannelse i det civile ofte tages på 12 måneder, bør forsvaret kunne gennemføre den del af officersuddannelsen på samme tid. Idet den samlede officersuddannelse er fastlagt til ca. 28 måneder, vil der med et 12 måneders fælles diplomforløb være mulighed for at gennemføre den ikke-akademiske del af officersuddannelsen (funktionsuddannelsen) i værnene. Faget ”Militær strategi” skal give eleven viden om staters muligheder for at agere i internationale omgivelser, det militære instruments funktion og placering i national og international politik, sammenhængen mellem og brugen af strategiske instrumenter såsom diplomati, økonomi, civil indsats, militær indsats og information samt forsvarets rolle i Danmark. Alt i alt er det min vurdering, at store dele (hele?) faget bør være ens for alle kommende officerer, og der er derfor mulighed for at styrke det værnsfælles og samtidig opnå besparelser. Faget ”Militær ledelse og styring” skal give eleven ledelses-, organisations- og styringsteoretisk viden og forståelse, herunder blandt andet give eleven de metodiske og analytiske færdigheder til at kunne udøve daglig ledelse samt forestå og bidrage til effektive løsninger af generelle organisatoriske opgaver. Endvidere skal eleven opnå kompetencer i at kunne lede og føre militære enheder i krig og under krigslignende forhold. Uddannelsen vil således være fokuseret på hele ledelsesspektret fra daglig administrativ ledelse til ledelse og føring i krig. Igen ser jeg gode muligheder for at samlæse på tværs af de tre værn, hvilket må styrke den værnsfælles tankegang og skabe grundlag for synergier mellem de tre værns kadetter, altså igen mulighed for både at styrke og spare. Faget ”Militære operationer” skal give eleven viden om militær taktik og doktriner, analysemetoder og arbejdsprocesser, samt hvorledes disse bringes i anvendelse på taktisk niveau. Kort sagt: hvordan det militære magtapparat anvendes i praksis. Operationer er for premierløjtnantsniveauet som udgangspunkt værnsspecifik, og derfor skal en samlet diplomuddannelse designes med et antal operative valgfag, eksempelvis i form af værnsspecifikke moduler. Ud over de tre kernefag kommer forsvarets officersuddannelser til at bestå af en række støtte- og suppleringsfag, således at eleven efterfølgende har de nødvendige forudsætninger for at kunne bestride officersstillinger på laveste niveau. Støtteog suppleringsfagene kan omfatte, sprog, idræt, kulturforståelse m.v. Såfremt støttefagene kommer i samme formelle ramme, altså en og samme diplomuddannelse, vil der også her være gode muligheder for at styrke det værnsfælles og samtidig opnå besparelser. Eksempelvis har jeg meget svært ved at forstå behovet for værnsvis engelskundervisning. Én diplomuddannelse En officersuddannelse bestående af funktionsuddannelser i værnene plus en akademisk diplomuddannelse suppleret med valgfag er for mig at se vejen frem. Med én diplomuddannelse skabes der forudsætninger for samundervisning i strategi, ledelse og visse støttefag, samtidig med at respekten for værnenes særkender (operationer) bevares. Der er således gode muligheder for at opnå provenuer, ikke alene fra den fælles undervisning, men helt sikkert også fra meget mindre administration og tid - vel at mærke besparelser, der kan bidrage til at styrke og fastholde forsvarets kerneproduktion, de operative kapaciteter. Samtidig kan én fælles diplomuddannelse styrke den værnsfælles tankegang - og vigtigst af alt: vi kan gennemføre nogle officersuddannelser, som vi kan rekruttere til, og som kvalitativt opfylder de krav, de operative kommandoer stiller. Så ”underskriften” på dette indlæg er: Ét forsvar, én masteruddannelse og én diplomuddannelse. Det må ende dér, men jeg tvivler desværre på, om vi når dertil i første omgang. Note: I beskrivelsen af de militære kernefag er anvendt passager fra Bilag 3 til FKO’s ”Direktiv for implementering af tiltag i HRdelstrategi 6 vedrørende kompetenceudviklings-strategien, Forsvarsforlig 2013-2017.” Chefen for Flyvevåbnets Officersskole, oberst Hans Christian Enevold, efterlyser fælles masteruddannelse (VUT II) og diplomuddannelse for forsvaret. fortsættes /////