Kultur i timen - Region Midtjylland

Til skolerne
Kultur
i timen
Børn møder kunst – og hvad så?
Side 8
Terningerne er kastet!
Side 14
Øreåbnende oplevelser
Side 42
Regional Udvikling
2012

Kultur i timen
Region Midtjylland
Regional udvikling
Skottenborg 26
8800 Viborg
Redaktion
Tine Engel Mogensen (ansv.)
tine.mogensen@ru.rm.dk
Tlf. 7841 1716
Produktion
Grafisk Service (337)
April 2012
Kultur i timen henvender sig til lærere i grundskolen
og på ungdomsuddannelserne. Bladet bliver
distribueret til folkeskoler, friskoler, efterskoler
og ungdomsuddannelser i Region Midtjylland.
En PDF-version af bladet kan hentes
på www.kultur.rm.dk.
Kultur i timen er blevet til i et samarbejde
mellem Region Midtjylland og de kulturelle
netværk i regionen. Det drejer sig om:
Scenekunstnetværket, der omfatter de
teatre i Midtjylland, der har fast spillested
og professionel kunstnerisk ledelse.
Videnscenter for Musik, der er et samarbejde mellem
regionens musikskoler, Det Jyske Musikkonservatorium,
VIA University College og Aarhus Universitet.
Midtjyske Museers Udviklingsråd, i denne sammenhæng
repræsenteret via projektet Museumsundervisning
MidtNord. (Som navnet fortæller dækker projektet
både Midt- og Nordjylland, derfor er også de
nordjyske museer nævnt i oversigten bag i bladet.)
Ved siden af de her nævnte netværk har midtjyske
orkestre og ensembler bidraget til bladet.
Forside:
Forestilling: still going WRONG af dadadans/koreograf Helle Bach.
Spiller 8.-16. maj på Bora Bora i Aarhus og 14.-23. juni på Dansescenen i København.
Læs mere: dadadans.dk, bora-bora.dk
Foto: Jens Raadal
Bagside:
Den grimme ælling, Teater Refleksion. Foto: André Andersen

Indhold
Det vigtige fælles gods Bent Hansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Kultur i skolen i Region Midtjylland Uffe Elbæk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Børn møder kunst – og hvad så? Bennyé D. Austring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Hotel Aurelia – en sanselig kunstudstilling for børn og voksne Anne-Mette Villumsen . . 10
TEATER
Terningerne er kastet! Beth Juncker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Teateroplevelser i skolen Michael Gonzalez & Louise Ejgod Hansen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
DramatikVærket – professionel og nyskrevet dramatik til unge spillere
Astrid Guldhammer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
»Vi skal provokere børnene« – interview med Ulla Buddig og Ole Skov
Mikkel Ottow . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Et møde i nuet Mikkel Ottow . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
MUSEER
intrface – en optimal ramme for god undervisning Steen Chr. Steensen . . . . . . . . . . . . . . 34
Museum+Skole – et frugtbart samarbejde Mette Harbo Lehmann . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Hvad er meningen? Annie Jeppesen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
MUSIK
Øreåbnende oplevelser Birgitte Næslund Madsen & Søren Udsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
Slå dørene op til musikken
Niels Bastrup, Christina Dahl, Bjarne Mørch Jensen & Henrik Thorngaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
Pædagogiske ressourcer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51
Er det farligt at undervise i musik i folkeskolen? Jørn Steffensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52
PRAKTISK INFORMATION
Transportordninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54
Refusionsordningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54
Telefonbog
– Teatre i Midtjylland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
– Museer i Midt- og Nordjylland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
– Orkestre og ensembler i Midtjylland. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
3

4
Hotel Aurelia, Skovgaard Museet. Foto: Ole Misfeldt

Det vigtige fælles gods
Skolerne er de helt centrale institutioner, når det handler om at
formidle vores kultur og kulturarv. Det er i skolerne, alle børn mødes
på tværs af kulturelle og sociale grænser. Og derfor er det i skolerne,
at vi kan give dem de fælles kunst- og kulturoplevelser, der kan blive
til fælles referencerammer og fælles gods.
Det kræver et frugtbart samarbejde mellem vores skoler og kulturinstitutioner,
og det samarbejde håber vi at kunne styrke med dette
nye magasin.
Bladet skal udkomme en gang om året og give en bred og levende
præsentation af teatrenes, museernes og musikkens arbejde og berøring
med skolerne i Region Midtjylland.
Jeg er ikke i tvivl om, at skolerne i de senere år har fået sværere
ved at afse penge til de kunstneriske og kulturelle oplevelser for
eleverne. Derfor sker det måske også sjældnere, at skolen får besøg af
et teater, eller at eleverne kommer på besøg på et museum.
Men krise og sparetider gør det ikke mindre vigtigt, at skoler og
kulturinstitutioner samarbejder og taler sammen. Det er baggrunden
for, at vi i Region Midtjylland har valgt at bakke op om det magasin,
du nu sidder med.
Ideen til magasinet kommer fra Scenekunstnetværket i Region
Midtjylland. Den udsprang af et ønske om et tættere samarbejde med
skoler og ungdomsuddannelser, især mellem kontaktlærere og teatre.
Desuden var ønsket at få lokale samarbejder til at fungere i en bredere
sammenhæng. En del af løsningen er teatrenes egne hjemmesider,
men det er ikke nok. Ønsket er at være synlige og til stede,
hvor lærerne færdes og mødes. Teatrene fandt sammen med museernes
projekt Museumsundervisning MidtNord, som i flere år har
arbejdet på at synliggøre museernes tilbud til skolerne. Siden er også
regionens orkestre og ensembler kommet til.
Da vi i Region Midtjylland i forvejen har et tæt samarbejde med
de kulturelle netværk i regionen, er det en naturlig opgave for os
at samle trådene med dette magasin. Netværkene vil stå for bladets
indhold, mens regionen påtager sig redaktion, grafisk bearbejdning,
trykning og distribution.
Uanset hvilket fag du som underviser beskæftiger dig med, er mit
håb, at dette blad kan inspirere dig til endnu mere kultur i timen.
Ideen til Kultur i timen
udspringer af et ønske
om et tættere samarbejde
med skolerne. Internet og
hjemmesider er nyttige
kommunikationsværktøjer for
kulturinstitutionerne, men de
vil også gerne være synlige
dér, hvor lærerne færdes og
mødes. Derfor dette blad, som
meget gerne må ligge fremme
på lærerværelsets bord.
Foto: Niels Åge Skovbo
God læselyst.
Bent Hansen, regionsrådsformand
5

6
W[doubleyou]-UNDERTOW, Granhøj Dans. Foto: Per Victor

Kultur
i skolen i region Midtjylland
Jeg er rigtig glad for, at Kultur i timen
sætter fokus på de mange muligheder
for samarbejde mellem skolerne og
kulturinstitutionerne i Region Midtjylland.
Det er nemlig højaktuelt at
diskutere, hvordan kultur og kunst kan
skabe nye samarbejdsformer og nye
muligheder. Det gælder ikke mindst for
de børn og unge, der i dag går i skole,
men som i fremtiden skal være med til
at definere, hvor samfundet skal hen.
Som minister sætter jeg fokus på,
hvordan kunst og kultur kan spille en
rolle i en krisetid. Jeg mener, at kunsten
og kulturen har den energi og kreativitet,
der kan få os ud af krisen – både mentalt
og økonomisk. Men egentlig er det jo en
opgave, kunsten og kulturen altid har
haft og altid skal have: Den skærper vores
lyst til at blive klogere, dygtigere og mere
nysgerrige. Også når krisen er overstået,
og de nuværende skoleelever for længst
er kommet i gang med arbejdslivet.
Men for at kunsten og kulturen skal
kunne spille en konstruktiv rolle i vores
liv, så skal vi introduceres til den. Lysten
skal vækkes. Mange vil kunne tænke tilbage
på engagerende og vidende lærere,
der formåede at åbne for en verden – det
kunne være litteratur eller musik – som
var ny og fremmed i forhold til den
kultur eller den tradition, de var vokset
op i. Oplevelser af den slags er blandt de
mest værdifulde, skolen kan tilbyde børn
og unge.
Derfor taler jeg allerede nu med børneog
undervisningsminister Christine
Antorini om, hvordan kunst og kultur
kan spille en større rolle i børn og unges
liv. Det er vigtigt, at børn og unge møder
kunst og kultur af høj kvalitet allerede i
børnehaven og i skolen.
Her spiller lærerne i folkeskolen og på
ungdomsuddannelserne en nøglerolle. De
er i denne sammenhæng landets vigtigste
kulturformidlere. Mange mener også, at
opgaven kan løses godt i et samarbejde
med de professionelle kunstnere og kulturarbejdere,
som i større grad bør være
en del af undervisningen. Det kan være
en styrke at lade de to fagligheder mødes
i et samspil, hvor børnene og de unge
også selv er medspillere.
På den baggrund er det et rigtig fint
initiativ, kulturinstitutionerne i Region
Midtjylland har taget med Kultur
i timen. Både i forhold til at synliggøre
de spændende tilbud, institutionerne
har til skolerne, og i forhold til at give
eksempler på, hvordan samarbejde mellem
skoler og kulturinstitutioner kan
være med til at gøre alle parter rigere og
klogere. Det er en samarbejdstanke, vi
skal arbejde aktivt for at få udbredt i hele
samfundet.
God fornøjelse
med Kultur i timen.
Af Uffe Elbæk (R),
kulturminister
7

Børn møder unst
Der er mange gode grunde til, at børn skal møde kunst og kultur og opleve
sammenhængen mellem indtryk og (eget) udtryk. Alle grundene har det til
fælles, at de tilkender mødet med kunst et betydeligt forandringspotentiale.
Af Bennyé D. Austring (bau@ucsj.dk)
cand. mag., lektor i drama,
forsknings- og udviklingsmedarbejder
i University College Sjælland og
tilknyttet Børnekulturens Netværk
Uanset politisk observans har alle regeringer i Danmark siden
1964 valgt at yde økonomisk støtte til, at kunstarterne bliver
tilgængelige for borgerne. Det betyder, at vi i dag heldigvis kan
tage det for givet, at vores børn tilbydes kunstoplevelser i daginstitution,
skole eller fritidstilbud.
Ser vi på VK- og SRSF-regeringernes kulturpolitik, som den
er beskrevet i de respektive regeringsgrundlag fra 2005, 2007 og
2011, ligger fokus især på disse mål:
Foto: Blicheregnens Museum
• Samspil mellem kultur og erhvervsliv
• Kendskab til den nationale kulturarv
• Styrkelse af det danske sprog
• Kunstens rolle som formidler af danske demokratiske værdier
• Internationalisering af dansk kultur
• Menneskelig og samfundsmæssig udvikling
• Identitetsskabelse
• Økonomisk vækst
Det er jo næppe de politiske mål, der motiverer den enkelte
kunstner. Ser man derimod på børns møde med kunsten ud fra
et pædagogisk/didaktisk perspektiv, er flere af dem dog identificerbare.
Prøv det selv i de følgende otte gode grunde til, at skoler,
biblioteker og andre kulturinstitutioner inviterer skuespillere,
musikere, forfattere, billedkunstnere og dansere indenfor:
Den kunstneriske begrundelse: Ved at opleve kunst får man
en særlig oplevelse, der ikke er mulig ad anden vej. Børns og
unges møde med kunst er et redskab til at udvikle en forståelse
for kunsten, dens særlige rolle og værdi.
Den eksistentielle begrundelse: I mødet med æstetik og kunst
bliver vi synlige for os selv og andre. Denne selvvirkelighedsgørelse
stimulerer selve livslysten, hvorved vi kan opleve lykke.
Vi bliver også klogere, idet kunsten kan gøre eksisterende viden
og forståelse nærværende for os.
8

– og hvad så?
Den neuro-fysiologiske begrundelse: Selv om
’Mozart-effekten’ er tilbagevist, påviser forskningen
andre positive effekter af kunstnerisk
virksomhed: Styrkelse af finmotorik, af evnen
til erfaringsdannelse ud fra eksperimenter,
multitasking, evne til scanning, navigering og
analyse, kreativitet og visuel intelligens.
Den terapeutiske begrundelse: Beskæftigelse
med kunst kan have en terapeutisk effekt, der
kan synliggøre og frigøre glemte eller blokerede
ressourcer og potentialer og give den enkelte
større livsglæde, selvaccept og handlekraft.
Den dannelsesmæssige begrundelse: Kunstoplevelser
og -aktiviteter gør gradvist deltagerne
til en del af de traditioner, normer og værdier,
der hersker i institutionen og i samfundet,
men de er også en ressource i udforskningen
af andre kulturer.
Den socialisationsmæssige begrundelse: Det
æstetiske er en særegen erfaringsform, som er
uerstattelig. Det repræsenterer helheden i en
oplevelse af verden – mening og sammenhæng
– og gør, at den ikke smuldrer fra hinanden i
usammenhængende fakta-bidder.
Den pædagogiske begrundelse: ’Sidegevinsterne’
ved kunstnerisk og æstetisk virksomhed i
pædagogisk regi er, at børn også bliver bedre
til noget andet. Det kan være at tænke abstrakt,
samarbejde i kollektive, skabende processer,
udvikle narrativitet, literacy, fantasi, divergent
tænkning, empati og evne til fordybelse
– kvalifikationer og kompetencer, der styrker
individets læreprocesser som helhed.
Den økonomiske begrundelse: De asiatiske
tigerøkonomier satser massivt på kunst og
kultur for at sikre kreativitet og innovation.
Herhjemme er der også god økonomi i litteratur,
arkitektur, musik, film, tv, computerspil og
design. Oplevelsesøkonomien har allerede flere
beskæftigede end både bankvæsen og landbrug.
EU har udråbt de kreative industrier til nogle af
de vigtigste økonomier i Europa fremover.
Fælles for begrundelserne er, at de alle
tilkender mødet med kunst et betydeligt
forandringspotentiale.
Hver begrundelse har sine fortalere. Kunstnerne
vil som regel hellere tale om kunst end
om de andre potentialer ved deres besøg, mens
skolernes teaterarrangører typisk skal legitimere
besøget pædagogisk og dannelsesmæssigt.
Det afgørende er imidlertid, at der er masser af
gode argumenter at tage af for alle parter omkring
børns møde med kunst og kultur.
Oplevelser af kunst kan være både oplivende,
tankevækkende og inspirerende. Ønsker
man imidlertid at lade teaterbesøg o.a. sætte sig
spor ud over ’det magiske nu’, kræver det, at
børnene selv får mulighed for aktivt at tilegne
sig de kunstneriske formsprog. Jo bedre man
mestrer sine sprog, jo mere præcist og differentieret
kan man udtrykke sig selv og gå i
dialog med verden. Som dramalærer har jeg
tit oplevet, hvordan mine dramahold fik ny
energi og nye ideer af at se professionelt teater.
Gevinsten er dobbelt: Barnet eller den unge får
i oplevelsen stærke, værdifulde impulser og
indtryk, som gennem æstetisk mediering i dramarummet
efterfølgende kommer til syne som
nye individuelle eller kollektive udtryk. Mellem
indtryk og udtryk transformeres oplevelser
til viden – måske endda til erkendelse – i en
forhåbentlig livslang proces.
Set som en ’treenighed’ er kunstneren, kulturformidleren
og pædagogen hovedleverandør
af det meget efterspurgte kreativitets- og innovationspotentiale
– i den enkeltes livsprojekt
såvel som i samfunds- og erhvervslivet. •
Se også sites.google.com/a/ucsj.dk/kael
9

– en sanselig kunstudstilling for børn og voksne
Hotel
Aurelia
Hotel Aurelia koblede kunst og teater i en innovativ sanseudstilling,
hvor grænserne for, hvad man må og kan på et museum, blev rykket.
Af Anne-Mette
Villumsen,
museumsleder,
Skovgaard Museet
Skovgaard Museet viste i
efteråret 2010 udstillingen
Hotel Aurelia. Det var en
anderledes sanseudstilling
målrettet et ungt publikum,
hvor billedkunst og scenekunst
blev kombineret. Hotel
Aurelia var en del af projekt
Vandet, initieret af Kultur-
Prinsen, Børnekulturens Udviklingscenter
i Viborg, hvor
fire kunstmuseer og to egnsteatre
i Region Midtjylland
arbejdede med kunstudstillinger
og teaterforestillinger
til en yngre målgruppe. Det
centrale spørgsmål var, hvordan
man kunne bruge teatrets
virkemidler på kunstmuseerne,
så udstillingerne blev
mere kropslige og mere sanselige.
Kunne man på denne
måde gøre museumsoplevelsen
mere levende og mere
relevant for unge brugere?
Gæst på hotellet
Skovgaard Museet inviterede
den danske videokunstner
Lærke Lauta og de Barcelonabaserede
scenekunstnere
Gabriel Hernandez og Marga
Socias til projektet. Sammen
skabte de konceptet til
Hotel Aurelia, et gammelt
badehotel, hvor der stadig
boede enkelte gæster (eller
spøgelserne af dem?), og hvor
man kunne gå på opdagelse
i hotellets mystiske gange og
værelser.
Som gæst blev man sendt
ind i hotellets første rum
efter at have fået at vide,
at man skulle tage sine sko
af og være stille for ikke at
forstyrre de sovende hotelgæster.
Derudover blev
man opfordret til at være så
nysgerrig som mulig og gerne
røre, dufte, kigge og lytte undervejs.
Og aldrig gå tilbage
ad den samme dør, som man
gik ind ad. Hvad man ellers
gjorde undervejs på sit besøg
var op til den enkelte – nogle
gik hurtigt igennem, nogle
blev i rummene i meget lang
tid, nogle ønskede at gå igennem
flere gange.
En anderledes
museumsoplevelse
Den oplevelse, som udstillingen
gerne skulle skabe, var
en oplevelse af, at her var der
plads til, at man måtte være
og agere. At det ikke var et
museumsbesøg med løftede
>>
10

Foto: Ole Misfeldt
Ikke alle døre
kunne åbnes.
Bag disse døre
kunne man høre
lyde: en operasanger
under
bruseren, havets
bølger og et par,
der diskuterede,
hvordan
de mon kunne
finde den hemmelige
passage
til havet…
11

Gennem døråbningen kunne man
se skyggen af en ældre dame, der
redte sit hår, mens hun sang en
sømandsvise om sin mand, der var
sejlet væk for mange år siden…
12
Foto: Ole Misfeldt

pegefingre om at være stille,
ikke pille, ikke løbe, eller
følge efter en omviser i et dikteret
tempo. Det skulle være
en personlig oplevelse – hvor
man selv bestemte, hvor meget
man ville eller ikke ville
lege med. Om man ville iføre
sig noget af tøjet i værelserne,
skrive flaskeposter eller
breve, rode i kufferter, skabe
oplevede børn, der vendte
tilbage igen og igen med nye
venner eller familiemedlemmer.
For de voksne var det
dog også en positiv oplevelse
at se deres børn så optaget af
noget og børnenes ønske om
at dele det med andre.
og skuffer, eller om man ville
gå igennem uden at forstyrre
noget.
Hotel Aurelia skulle
være en udstilling, hvor man
ikke var der for at lære noget
bestemt om en kunstner, en
kunstart, en isme eller andet.
Man kunne udforske hotellet
helt uden forudsætninger
– blot følge de anvisninger,
man modtog af kustoden, der
agerede som hotellets receptionist.
Det stillede alle gæster
lige. Den sædvanlige rollefordeling,
hvor den voksne var
eksperten, der skulle guide
den unge eller barnet gennem
besøget, blev afløst af en mere
ligeværdig relation eller udveksling
mellem forskellige
aldersgrupper.
Det var en udstilling, hvor
man selv kunne bidrage,
enten ved at skrive i gæstebogen,
hvilket overvældende
mange gjorde, eller skrive en
kommentar til udstillingen på
www.vandvejen.dk, hvilket
flere tusinde brugere gjorde.
Der var ingen rigtig eller
forkert oplevelse af udstillingen
– man skulle ikke komme
ud af hotellet med et bestemt
svar.
En ny rollefordeling
Mange af udstillingens
gæster på hverdagene kom i
selskab med deres lærer eller
pædagog. Dette var specielt
børn og unge, der kom med
deres institutioner. Men i
weekenderne oplevede vi,
at de børn vendte tilbage.
Børnene kom igen, fordi de
gerne ville vise deres forældre,
søskende, venner eller
bedsteforældre udstillingen.
Og her var den sædvanlige
rollefordeling – hvor den
voksne er eksperten, der
skal guide barnet gennem
besøget – vendt om; i stedet
for var det barnet, der var
eksperten, der kunne guide
den voksne til at tage sine
sko af eller føre dem gennem
skabet i havmandens rum.
For børnene var dette klart
en succesoplevelse, og vi
Totaloplevelse
Dette var altså, hvad der
skete, da et kunstmuseum
slap scenekunstnere i selskab
med en videokunstner løs i
sine udstillingsrum. De fandt
på en oplevelse – en totaloplevelse!
Hvor alle sanser og
hele kroppen blev påvirket.
Hvor man ikke længere
kunne se, hvor billedkunsten
stoppede og scenekunsten
startede. De to kunstneriske
genrer befrugtede hinanden
og skabte en ny, tværgående
genre i samarbejde med museet.
Det var en udstilling,
der var ganske anderledes
end noget andet, museet før
havde lavet, og det var en
udstilling, som både yngre og
ældre gæster havde glæde af.
Således kan det være forfriskende
og berigende for et
museum – og dets publikum
– at udfordre og rykke grænserne
for, hvad man kan og
må, og dermed give rum for
en ny og anderledes udstillingsoplevelse.
•
13

Teater
Terningerne
er kastet!
En kommentar til DICE
– Drama Improves Lisbon Key Competences in Education.
Af Beth Juncker,
leder af Børnekulturforskere
i Norden og
professor på
Det Informationsvidenskabelige
Akademi i
København
Hvordan påvirker mødet med
teater og drama i undervisningen
børn? Det spørgsmål
har været genstand for en
stor, international undersøgelse:
DICE. Selvom en del
af undersøgelsens mildt sagt
overvældende resultater kan
udfordres, peger den på en
række gevinster ved brugen
af drama i undervisningen.
I denne artikel går Beth
Juncker undersøgelsen efter
i sømmene og ser både på,
hvor den halter, og hvad man
faktisk kan bruge den til.
Om DICE
DICE er – eller rettere var – et
2-årigt EU-støttet forskningsog
udviklingsprojekt, der
satte sig som mål at undersøge
effekten af teater- og
dramapædagogisk arbejde
målt i forhold til fem af de
otte uddannelsesmæssige
nøglekompetencer, EU bredt
satser på at understøtte.
Hvilken effekt har deltagelse i
teater- og dramapædagogik på
deltagernes
• beherskelse af modersmålet?
• evne til at lære at lære?
• personlige, interkulturelle
og sociale kompetencer?
• entrepreneurship?
• kulturelle udtryksmåder?
Empirien til projektet hentes
fra forskellige typer af praksis
i 12 forskellige europæiske
(Norge og Sverige repræsenterer
Norden) og ikke-europæiske
lande: korte arrangerede
engangsteateroplevelser,
længerevarende dramapædagogiske
processer, nogle som
særlige projekter, der bryder
normal undervisning, andre
som del af skolernes fagplaner.
Alle med forskellige
typer af deltagere: nogle tilmelder
sig individuelt af lyst
og bliver valgt, andre følger
klassens lærer eller skolens
leder, der satser på projektet.
Denne empiri underlægges et
forskningsdesign, der kombinerer
kvalitative og kvantitative
metoder: spørgeskemaer
til deltagere og projektledere
før det hele starter, observationer
undervejs, nye spørgeskemaer
til alle involverede
efter afslutningen. Dertil
kommer nedsættelse af kontrolgrupper,
der går i skole,
men uden at blive involveret
i teater- og dramapædagogiske
projekter. Også de og
deres lærere udsættes for
>>
14

15
Amokløb, min barndomsleg, Teamteatret. Foto: mingoPHOTO

Farvel hr. Muffin, Teater Refleksion. Foto: Jan Rüsz
spørgeskemaer, så effekten af
teater- og dramapædagogikken
kan blive ’målt’ også i
relation til dem. 12 lande,
111 projekter – store datamængder.
Jeg skal undlade at
gå i detaljer med tilgangen til
og analyserne af dem. Oplysningerne
her rækker!
Nye kompetencefelter
Umiddelbart kunne man
tænke: »Åh, nej, nye PISAtestninger
på nye felter«. Det
er en relevant, men skæv
tænkning. Folkene bag DICE
ønsker faktisk på deres egen
måde at korrigere de ofte kritiserede
PISA-testninger, som
de mener ’glemmer’ en række
vigtige kompetencer, og at
udvikle pålidelige værktøjer
til at vurdere disse kompetencer.
PISA og andre testninger
måler med deres omdiskuterede
metoder dannelse
(literacy), matematiske
færdigheder (numeracy) og
digitale kompetencer (digital
literacy). DICE kaster med
nye tilgange terningerne ind
på nye kompetencefelter. Det
er de nye kompetencer og
de mere kvalitative tilgange,
som gør DICE interessant – og
værd at diskutere.
Drama eller teater?
Hvilken type aktiviteter er så
involveret i projektet? DICE
bruger betegnelsen »Educational
Theatre and Drama«,
men gør faktisk meget ud af
at skelne mellem teater og
drama: »Educational theatre«
træner og uddanner unge
som spillere og performere,
der måske selv på længere
sigt kan undervise andre.
»Educational drama« er en
pædagogisk metode, hvor
man gennem drama søger at
forbinde tanker og følelser,
så de unge kan udforske
emner, afprøve nye ideer, få
ny viden, nye værdier. Hvad
enten det er det ene eller det
andet, står de unge mellem
13 og 16, der har været
involverede i projektet, som
aktører – det er dem, der lærer
at spille teater, det er dem,
16

der bruger dramatisering som
led i idéudvikling, analyse af
problemstillinger osv.
Danmark i et DICE-perspektiv
Den danske folkeskole har
ikke teater- og dramapædagogisk
arbejde som del af sin
fagplan. Der bliver dog som
del af nogle skolers rituelle
liv lavet teater- og musikforestillinger
og musicals, og i
de sammenhænge bliver de
elever, der deltager, involveret
i denne type teater- og dramapædagogisk
arbejde. Danske
folkeskolelærere kan til
gengæld (i den udstrækning,
der er økonomi til det) bruge
oplevelser af professionelle
teaterforestillinger som del af
deres undervisning. Den danske
børnekulturpolitik understøtter
denne type aktiviteter.
Men så vidt jeg kan læse mig
til, er det faktisk ikke den type
møder med/brug af teater,
DICE har undersøgt. Det kan
være vigtigt at understrege.
Ligesom det kan være vigtigt
at bemærke, at i den udstrækning,
danske børn involveres
i denne type aktiviteter, sker
det som led i deres fritid.
Resultatet punkt for punkt
Hvad er så resultatet af undersøgelserne?
DICE opstiller
intet mindre end 22 punkter.
Sammenlignet med kammerater,
der ikke har været
involveret i teater- og dramapædagogiske
aktiviteter,
kan der ifølge DICE siges om
projektets deltagere, at de:
1. vurderes af deres lærere
til helt generelt at klare sig
bedre
2. er mere selvsikre, når
det gælder om at læse og
forstå opgaver
3. føler sig mere trygge og
selvsikre, når de kommunikerer
4. er mere tilbøjelige til at
føle sig kreative
5. er gladere for at gå i skole
6. nyder skoleaktiviteter
mere
7. er bedre til problemløsning
8. er bedre til at håndtere
stress
9. er mere tolerante over
for både minoriteter og
udlændinge
10. er mere aktive borgere
11. viser mere interesse i
at stemme (på ethvert
niveau)
12. viser mere interesse for at
deltage i offentlige anliggender
13. er mere empatiske; viser
omsorg for andre
14. er bedre i stand til at se
en sag fra forskellige sider
15. er mere innovative og
iværksættende
16. er mere optagede af deres
fremtid og har flere planer
17. er langt mere villige til
at deltage i hvilken som
helst type kunst og kultur,
ikke kun i drama/teater,
men også i at skrive, lave
musik, film, kunsthåndværk
– og at deltage i
kunstneriske og kulturelle
arrangementer
18. bruger længere tid i skolen,
mere tid på at læse,
ordne huslige pligter, lege
og tale, de bruger mere
tid med familien og tager
sig mere af deres yngre
søskende. Til gengæld
bruger de mindre tid på
at se tv og spille computerspil
19. gør mere for deres familier,
oftere har deltidsjob
og bruger mere tid på at
være kreative – alene eller
sammen med andre.
De går oftere i teatret, til
udstillinger, på museer, i
biografen og tager oftere
på vandre- og cykelture
20. bliver oftere en central
figur i klassen
21. har en bedre humoristisk
sans
22. har det bedre hjemme.
Det er jo aldeles overvældende!
Har projektet belæg for
det? Nej – det må ses som et
absolut overbud! Problemet
er, at rapporten konstaterer
det i stedet for at diskutere
det i relation til projektets
forudsætninger.
Hvad er hvad?
Kigger man nærmere på
resultatet, er nogle af punkterne
indlysende – 5 og 6,
f.eks. Når projekter af denne
type sættes i gang, når man
selv vælger dem til, bryder
de skolehverdagens normale
rutiner, så selvfølgelig er det
sjovere at gå i skole, mens det
sker. Det er en effekt, der her
opnås gennem teater- og dramapædagogisk
arbejde, men
den samme effekt ville med
stor sandsynlighed kunne
ses, hvis de aktiviteter, der
brød hverdag og rutiner, var
nogle andre. Det er bruddet
og det at blive del af en
spændende sammenhæng,
der er afgørende. Om det ville
blive ved med at være sjovt,
hvis det blev en del af den >>
17

normale skolerutine, har projektet
faktisk ikke belæg for at
sige noget om.
Punkterne 2, 3, og 4 er lige
så indlysende. I og med den
enkelte som elev bliver del
af et projekt, der dels sætter
fokus på vedkommende, dels
forbinder vedkommende med
særlige opgaver og udfordringer
– at læse og udlægge
tekster f.eks. – og træner vedkommende
i særlige udtryksog
kommunikationsformer, er
der absolut ingen tvivl om, at
vedkommende bliver bedre
på de her områder end kammerater,
der hverken bliver
set, hørt, udfordret eller trænet,
og som ikke oplever den
særlige eufori, en projektsammenhæng
kan skabe. Om den
samme effekt ville indtræffe
i relation til elever, som ikke
har valgt aktiviteten selv, er
til gengæld ikke sikkert.
For de deltagere, der har
brugt dramapædagogiske metoder
til at arbejde med andre
emner, er punkterne 14, 15,
og 16 også indlysende. Når de
netop på disse punkter i en
intens sammenhæng bliver
trænet og støttet intensivt, vil
de selvfølgelig blive bedre
end de elever, der ikke har
DICE (Drama Improves Lisbon Key Competences in
Education) var et internationalt projekt støttet af EU.
Det toårige projekt var et flerkulturelt studie,
hvor man undersøgte effekten af drama og teater
i undervisningen ud fra de fem såkaldte Lissabon
Nøglekompetencer:
1. Kommunikation på modersmål
2. At lære at lære
3. Mellemmenneskelig forståelse, flerkulturel
forståelse, sociale kompetencer og medborgerskab
4. Entrepreneurship
5. Kulturelt udtryk
været deltagere. Her kunne
dramapædagogikken til gengæld
ikke erstattes af andre
aktiviteter og få samme effekt.
Har man været en positiv
del af en af disse sammenhænge,
har oplevet, hvad de
kan, er der heller ikke megen
tvivl om, at interessen for at
deltage i andre kunstneriske
og kulturelle oplevelser og
aktiviteter vil være større.
Så punkt 17 rummer nogle
mulige sidegevinster.
Manglende belæg
Til gengæld er der en række
af punkterne, jeg nødig ville
skrive under på. Hvorfor
deltagerne skulle blive bedre
til at undgå stress, blive mere
aktive borgere, mere indstillede
på at stemme, bedre til
at passe mindre søskende og
hjælpe til i familierne og få
styrket deres humoristiske
sans, det overgår min fantasi.
Eller rettere – det gør det
faktisk ikke. Problemet er
nemlig, at dele af disse ’resultater’
er hentet fra udsagn fra
enkelte deltagere knyttet til
enkelte projekter. De hænger
intimt sammen med det
særlige projekt. I listen over
resultater skrives de frem,
DICE-metoden
Flere hundrede fagfolk, eksperter og forskere (psykologer og sociologer) står bag de mere end 111 forskellige
undervisningsoplæg, der udgør DICE. Næsten 4.500 unge i alderen 13-16 år har deltaget i undersøgelsen, der går
på tværs af 12 lande, nemlig Ungarn, Holland, Norge, Palæstina, Polen, Portugal, Rumænien, Serbien, Slovenien,
Storbritannien, Sverige og Tjekkiet.
De elever, der deltog i DICE-projektet, var inddelt i tre hovedgrupper. I gruppe A gennemførte man engangsoplevelser
med teater og drama i undervisningen. I gruppe B havde man minimum 10 gange med drama og teater på
skemaet, mens gruppe C var en kontrolgruppe uden drama og teater i undervisningen. Eleverne fra C-gruppen gik
på samme skole eller kom i lignende miljøer som eleverne i de andre grupper, og alle besvarede spørgeskemaer
både før, under og efter dramaaktiviteterne.
18

79’fjorden, Teatret OM. Foto: Tommy Bay
som var de generelle effekter.
Det er der ikke belæg for.
Konklusion
Rapporten tager munden alt
for fuld. Den taler overordnet
til politikere og beslutningstagere,
der gerne ser effekter,
der rækker langt ud i fremtiden.
Den kunne have vundet,
hvis den i langt højere grad
havde diskuteret sine resultater
og selv havde peget på
de usikkerhedsmomenter, der
er involveret over alt. Men
når det er sagt, er den både
værd at læse og lytte til. Den
sandsynliggør nemlig, at de
kreative, innovative og kommunikerende
kompetencer,
der efterspørges overalt i de
senmoderne samfund, faktisk
underbygges i disse forskellige
kreative oplevelser og
processer!
I Danmark ville det som
et perspektiv på DICE være
spændende at udvikle et
projekt, der satte fokus på
værdien af børns møde med
teateroplevelser i skoleregi.
Forhindringerne
Rapporten understreger
desværre også, at selvom der
overalt i Norden og Europa
tales om disse kompetencer
som helt centrale, så gøres
der meget lidt for uddannelsesmæssigt
at udvikle og
underbygge dem. Når nordmændene
bliver spurgt om,
hvad der hindrer teater- og
dramapædagogisk arbejde
hos dem, svarer de blandt andet,
at de mangler lærerkompetencer
inden for drama; at
de oplever, at repræsentanter
fra obligatoriske fag er negative
over for drama, fordi de
ikke forstår, hvad drama i undervisningen
går ud på, og at
de andre kunstfag brokker sig
over, at drama får selvstændig
status; en hegemonisk og reduktionistisk
uddannelsespolitik
og manglende forståelse
for potentialet i dramaundervisning;
og endelig mangel på
vedvarende forskning og, ikke
mindst, på ægte politisk vilje.
På det samme spørgsmål
svarer svenskerne, at konsekvensen
af en ny læreruddannelse
uden æstetiske fag
er, at drama hverken er et
selvstændigt skolefag eller et
uafhængigt akademisk fag.
Der er mangel på undervisere
og ingen mulighed for at
uddanne så mange, som der
er brug for, og det gør et fag
som drama sårbart; og endelig
er der kvalitetsproblemer
forbundet med de folk, som
bare tager et weekendkursus
og efterfølgende kalder sig
dramapædagoger.
Det lyder måske skidt nok
– men sammenlignet med
både den norske og svenske
indsats på feltet er den
danske praktisk talt ikkeeksisterende.
Undervisningsministeriet
udsendte i 2009 et
signal om en sidestilling af de
boglige og de musisk-kreative
fag i den danske folkeskole.
Flot signal. Der var blot ingen
penge i det!•
19

Teater
Teateroplevelser i skolen
Mætte af indtryk træder børnene ud af teatersalen. De misser med
øjnene mod lyset og småsnakker med hinanden. Herefter er det i
overtøj og hjem til skolen igen, eller fra den mørklagte gymnastiksal
og ud til frikvarter. Og hvad så? Hvordan skaber man de gode
rammer for, at en tur i teatret ikke glemmes i skoledagens travlhed?
Af Michael
Gonzalez,
presse ansvarlig
for Scene kunstnetværket
& Louise
Ejgod Hansen,
postdoc, ansvarlig
for udviklingen af
Teateroplevelser
Teateroplevelser er en metode, der bidrager
til, at scenekunsten ikke kun bliver et afbræk
i dagligdagen eller et oplæg til den næste
temauge. Børn og unge får mulighed for at bearbejde
deres teatererfaringer med afsæt i hele
oplevelsen. Her kommer deres kompetence til
at udtrykke egne sansninger, følelser og tanker
i centrum i et anerkendende samtalerum, hvor
man møder hinanden med nysgerrighed. Teateroplevelser
er delt op i to workshops: en, der
er tilegnet de yngste klassetrin (0.-4. klasse),
og en til de ældre elever (5.-10. klasse). De
er udviklet af Scenekunstnetværket i Region
Midtjylland i samarbejde med Randers
EgnsTeater og Teatercentrum. Begge forløb
er beskrevet, så de er lige til at gå til, og kan
hentes på Scenekunstnetværkets hjemmeside:
www.scenet.dk.
Teateroplevelser kan bruges i forbindelse
med alle typer af scenekunst. Mette Kløve,
der er lærer ved Skals Skole, har selv prøvet
metoden som del af en workshop afholdt af
Scenekunstnetværket i Region Midtjylland, og
hun fortæller om dens fordele: »Jeg har ofte
manglet et redskab til refleksion af teaterstykker
eller andre kulturoplevelser, som vi lærere
kunne anvende, og det har jeg her fået. Det er
perfekt i bearbejdningsfasen af et teaterstykke
og kan hjælpe børn og unge til at sætte ord på
fordybelsen i selve oplevelsen.«
En teateroplevelse
rummer mere end
historien. For nogle
er drejescenen og
projektørerne lige så
vigtige. Læg også mærke
til, at det hvide spøgelse
bliver hejst ned med en
fiskestang fra bagscenen.
Det forhindrer heldigvis
ikke gyset eller grinet
i denne scene fra
Kaptajn Bimses Jul.
20

Et rum til refleksion
Når børnene træder ind i det lokale, hvor
de skal arbejde med Teateroplevelser, er det
vigtigt, at de oplever et rum klargjort til fordybelse.
Tine Eibye, dramapædagog ved Randers
EgnsTeater, har med Teateroplevelser arbejdet
bevidst med at skabe dette rum: Brugen af musik
og fysisk opvarmning skaber et godt afsæt
for de forskellige øvelser – både individuelt og
i grupper.
Om det første møde med en 0. klasse i
forbindelse med en workshop fortæller Tine
Eibye, at eleverne kom med både hovedet
og kroppen fuld af oplevelser og indtryk fra
forestillingen ind i et lyst rum med farvestrålende
madrasser, skåle med tusser og behagelig
musik. Her stillede de sig i en rundkreds,
lyttede til dagens introduktion, og kastede sig
efterfølgende ud i opvarmningen med fokuseret
og veloplagt energi: »Der var liv og glade
dage. Men hurtigt indfandt roen sig. Da alle
stod i en kreds, og jeg gik hen for at slukke
for afslapningsmusikken, stod der 28 forventningsfulde
børn og så på mig. I øjnene på dem
lyste nysgerrighed og lyst til at være med.«
Herefter tegnede eleverne koncentreret i
stilhed i fem minutter, og da tiden var gået,
kiggede de op fra deres tegninger og bad om
mere tid til at tegne i. Med musik og uden
snak: »Således erfarede vi, at selv en klasse
med 28 livlige 0. klassesbørn kunne og ville
blive i det koncentrerede rum med tid til at
fordybe sig i den individuelle teateroplevelse.«
Workshoppen skaber et trygt rum, hvor
øvelserne igennem individuel fordybelse giver
mulighed for, at oplevelsen kobles til mere
personlige refleksioner. For de ældste elever
sker det gennem opvarmning og forskellige
erindringsøvelser: De møder en japansk massageform,
hvor man blidt banker på hinandens
Let tilgængelig i skolesammenhæng
Et overordnet mål i udarbejdningen af
Teateroplevelser har været at gøre metoden
umiddelbart anvendelig i skolesammenhæng
også for lærere, der kun
har den udgivne folder som instruktion.
En workshop kan afvikles i løbet af de
45 minutter, en undervisningslektion
varer. Teateroplevelser er altså lige til at
gå til for lærere, der ønsker at benytte
sig af de mange muligheder, det giver
at inddrage teater i undervisningen.
kroppe med knyttede hænder. Det er afslappende
og løsner spændinger, ligesom det giver
en let distance til teateroplevelsen samtidig
med, at den stadig sidder i kroppen. Hver især
genoplever de erfaringen med forestillingen
helt stille og med lukkede øjne for så at dele
indtrykkene med hinanden to og to – gående
og i bevægelse, så de ting, der virkelig har
markeret sig i erindringerne, lettere genkaldes.
Når eleverne senere sidder i grupper af firefem
og besvarer oplevelsesbaserede spørgsmål
ved at skrive eller tegne, deles erfaringerne
yderligere, og indtrykkene af de andres oplevelser
får lov at blande sig med den enkelte
elevs individuelle oplevelse, der stadig står
stærkt.
En af de væsentligste forskelle mellem de
to workshops er, at de yngste elever tegner
deres oplevelser, mens de ældre elever skal
udtrykke sig mundtligt og skriftligt om deres
oplevelser. Jo ældre eleverne er, jo mere nuancerede
er deres måder at formidle oplevelsen
på rent sprogligt, men det betyder ikke, at der >>
21

Mere om Teateroplevelser
Teateroplevelser blev igangsat som et
udviklingsprojekt af Randers Kommune
med støtte fra Region Midtjylland. I forbindelse
med Festival 2011 – teater for børn
og unge blev konceptet udbredt til alle
skoler i Randers. Det viste sig at være en
metode, som både elever og lærere havde
stor glæde af, og metoden er derfor blevet
videreformidlet andre steder i såvel Region
Midtjylland som i resten af landet.
På www.scenet.dk/teateroplevelser
kan du læse mere om metoden.
Her er forløbene beskrevet, så du selv
kan gennemføre dem. Du finder også
en videoforelæsning og rapporten
Teateroplevelser. Hvad oplever børn,
når de ser teater?, der giver et indblik
i metoden og elevernes udbytte
af Teateroplevelser.
De yngste elever nyder fordybelsen i deres
egen teateroplevelse gennem tegning.
er forskel på, hvor nuancerede oplevelser de
forskellige aldersgrupper får ud af teatret. For
alle alderstrin gælder det, at det giver stort
udbytte at udtrykke sig egen personlige
scenekunstneriske oplevelse, men også at det
er en evne, der skal oparbejdes. Og det kan
ske gennem Teateroplevelser.
Kompetente tilskuere
En teateroplevelse kan både være sjov, medrivende
og give stof til eftertanke, og det ene
udelukker heldigvis ikke det andet. Det var
særligt tydeligt med forestillingen Glashus.
Med en legende tilgang til fortællingen, et abstrakt
og fremmedartet scenesprog og skuespil
med vægt på fysiske handlinger udfordrede
forestillingen eleverne gennem sit formsprog.
Det optog eleverne, og responsen herpå fyldte
meget i den efterfølgende workshop. Samtidig
behandlede forestillingen temaer omkring forurening
og økologi, og trods megen fascination
af det sceniske udtryk opfangede eleverne
også temaet og dets alvor, hvilket denne kommentar
fra en 5. klasses elev fint illustrerer:
»Jeg følte lidt skyld, fordi, ja det med global
opvarmning, og jeg følte også meget
glæde med stykket.«
Med Teateroplevelser er det
hele den kunstneriske ople-
Foto: Marie Gorm Konradsen
22

Drengen fra 0. klasse har i
sin tegning gengivet detaljer
fra forestillingen Kaptajn
Bimses Jul helt præcist:
Farven på guirlanderne på
juletræet var anledning til
en af forestillingens centrale
konflikter, fordi de skulle
være røde, grønne og hvide
og komme i rækkefølge.
Samtidig har han både
markeret sceneindramningen
og tegnet stolerækkerne med.
velse, der får betydning. Der gives plads til det
sociale og det sanselige, som når man træder
ind i salen, finder sin plads, og forestillingen
går i gang med lys, tekst, lyd og bevægelse.
Teateroplevelser introducerer ikke til redskaber
og modeller, der kan bruges til en analyse.
Det, workshoppen til gengæld gør, er at
aktivere de analytiske værktøjer, som eleverne
i forvejen har med sig, og give dem mulighed
for at anvende dem i en bredere sammenhæng,
hvor den faglige udfordring ligger i at kombinere
sansning, forståelse og personlig stillingtagen.
En kunstnerisk oplevelse tilbyder
ikke altid et bestemt facit. Ved at børnene får
mulighed for en personlig refleksion og for at
opleve, at andre har bidt mærke i noget andet,
opøves børnenes kompetencer i at forholde
sig til den kompleksitet og mangetydighed,
kunsten tilbyder.
Louise Ejgod Hansen, der er forsker ved
Aarhus Universitet og Scenekunstnetværket,
fortæller om en af metodens styrker: »Vi ser
børnene som kompetente tilskuere, og det var
netop et formål med at udvikle Teateroplevel-
ser at skabe gode rammer for børnenes brug af
deres æstetiske kompetencer til med egne udtryksmidler
at reflektere over en kunstnerisk
oplevelse. I et læringsperspektiv er det interessant,
at eleverne ifølge deres lærere opførte
sig anderledes under workshoppen end i en
normal læringssituation. De analytisk dygtige
var ikke nødvendigvis på hjemmebane, og de
analytisk svage fik taget deres overvejelser
alvorligt, ikke alene af underviseren, men også
af klassekammeraterne.« •
Michael Gonzalez er cand.mag. i Æstetik
og Kultur ved Aarhus Universitet
og arbejder som presseansvarlig for
Scenekunstnetværket i Region Midtjylland.
Louise Ejgod Hansen, postdoc, ph.d. ved
Institut for Æstetik og Kommunikation,
Aarhus Universitet. Louise er forsker
tilknyttet Scenekunstnetværket i Region
Midtjylland og har været ansvarlig for
udviklingen af Teateroplevelser.
23

DramatikVærket
– professionel og nyskrevet dramatik til unge spillere
Teater
Af Astrid Guldhammer,
børnekulturkonsulent,
Aarhus Kommune
I de seneste par år har teaterglade
børn og unge sammen med deres
undervisere kunnet nyde godt af
DramatikVærkets tilbud: Teaterstykker
skrevet af professionelle dramatikere,
udviklet i samarbejde med
teaterhold i aldersmålgruppen.
DramatikVærkets mål er at give børne- og
ungdomsteaterhold mulighed for at arbejde
med teaterstykker, der udfordrer dem både i
sprog, form og tematik. Stykker, der i kraft af
deres kunstneriske kvalitet er med til at løfte
og højne børns og unges oplevelser med teater,
hvad enten de er publikum eller udøvende på
scenen.
DramatikVærket i Danmark
Projektet startede i Region Midtjylland, men er
nu udvidet til hele Danmark, og deltagergruppen
er en skønsom blanding af skoler, efterskoler,
amatørteaterforeninger og kulturskoler.
DramatikVærket er inspireret af lignende
tiltag i England og Norge, men projektet har i
Danmark udviklet sig i sin helt egen retning.
DramatikVærket er specielt, fordi udviklingen
af den dramatiske tekst sker i berøring
med børnene, om end med udgangspunkt
i dramatikerens egne ideer. Dramatikeren
sammensætter et forløb, hvor hun møder et
børneteaterhold i én eller flere workshops,
som kan generere materiale til teksten. Dramatikerens
proces har som fokus at få skrevet en
dramatisk tekst, der kvalitativt kan måle sig
med voksendramatik; derfor har hun brug for
f.eks. at udvikle karaktererne sammen med et
teaterhold i målgruppen eller prøve noget af
tekstmaterialet af på dem, fordi de jo netop er
’eksperter i at være børn’.
Vidt forskellige processer
I den sidste runde af DramatikVærket har dramatikerne
Julie Kirkegaard, Caroline Cecilie
Malling og Daniel Wedel udviklet og skrevet
dramatik for og med børn og unge i alderen
9-13 og 14-19 år; mens forrige runde nød godt
af de danske dramatikere Line Knutzon og
Lenemarie Olsen samt en oversættelse af den
norske dramatiker Gyrid Axe Øvsteng. Deres
processer med børne- og ungdomsteaterholdene
har været vidt forskellige, men fælles for
de endelige manuskripter er, at de ikke blot er
interessante at arbejde med for det teaterhold,
som har været med i udviklingen. Dramatikerens
opgave er jo netop at skabe et stykke
dramatik, der rummer en sådan kvalitet, at det
er både kunstnerisk og tematisk udfordrende
for andre teaterhold også.
>>
24

De deltagende skoler og teaterforeninger
i DramatikVærket abonnerer på de
nyskrevne stykker i en sæson, og derudover
har underviserne/instruktørerne
mulighed for at deltage i det netværk
af teaterundervisere, som også ligger
under DramatikVærket. Desuden kan
de enkelte teaterhold deltage i DramatikVærkets
festivaler, der ligger den
sidste weekend af januar og den sidste
weekend af februar 2012 på Filuren i
Musikhuset Aarhus.
Læs mere om
DramatikVærket på www.filuren.dk
25

Dramatikeren
Line Knutzons stykke Det
andet hold, der handler om 13
unge, som på godt og ondt er
kommet skævt ind på verden,
er et godt eksempel på
dramatik, der ikke har en klart
handlingsbåret historie. For
Line Knutzon var det noget af
en udfordring at skulle skrive
for 13 personer. »Jeg begynder
at få kvalme, hvis jeg skal
skrive til over seks karakterer.
Men på én eller anden måde
minder stykket her mig om
min debut på Aarhus Teater
– bare dobbelt op. Det er
ikke en historie om et bestemt
emne, det er nærmere lidt
abstrakt. Det er primært de 13
karakterer og deres skæbne og
den historie, de har, der bærer
stykket«, siger Line Knutzon
i et interview med Århus
Læreren
Lone Nornes er teaterlærer på
Klank Efterskole ved Galten,
hvor teaterholdet satte
det norske stykke op. Valget
faldt på netop dette stykke,
fordi det rummede mange
betydningslag og gav eleverne
mulighed for at arbejde med
karakterfortolkning på et
niveau, der når langt ud over
andre skoleforestillingers. Udfordringen
for Lone var derfor
også at få eleverne til at forstå
de enkelte replikkers betyd-
ning for karakteren og for hele
stykket, hvilket lykkedes over
al forventning. Holdet havde
ikke nogen lang prøveperiode,
hvorfor Lone valgte at gøre
meget ud af læseprøven og det
indledende tolkningsarbejde,
så eleverne havde godt fat i
stykkets egentlige handling,
da de kom på gulvet.
Teaterholdet på Klank
havde under hele prøveperioden
også DramatikVærkets
festival som et incitament for
at gå seriøst til opgaven. »Det
Projektlederen
Malene Hedetoft har været
projektleder på DramatikVærket
siden dets start i 2008.
Malene fortæller, at et af de
største succeskriterier for
DramatikVærket er, at stykkerne
har kunnet give de
deltagende børn oplevelsen
af, at et stykke ikke nødvendigvis
skal være en ligetil
og letforståelig historie, men
at det faktisk er langt mere
interessant at få lov til at
arbejde med et manuskript,
der ikke afslører alt i ét hug.
»Når man arbejder med at
forstå et stykke, bliver man
uundgåeligt opmærksom på
dets dramaturgi, sprog, og at
der er mere end én måde at
fortælle historier på scenen,«
siger Malene Hedetoft. Håbet
er, at DramatikVærkets stykker
skal kunne bruges igen
og igen af grupper af børn og
26

Stiftstidende op til premieren
i 2011.
Line Knutzon starter altid
sin skriveproces ved karaktererne,
så hun startede også Det
andet hold med at skrive en
såkaldt ’urtekst’ til hver af de
13 roller. Disse urtekster dannede
så udgangspunkt for det
tilknyttede teaterhold, som
Line arbejdede sammen med
over flere gange. Deres teaterlærer,
Iben Rønn Christensen,
arbejdede med holdet ind
imellem Lines besøg, således
at det ikke blot var Line, der
kom med nyt materiale, men
også børnene. Specielt for
denne tekstudviklingsproces
var, at Line Knutzon efter de
to første øvegange bosatte sig
i Aarhus i en uge, hvor hun
skrev om dagen og leverede
nye tekstbidder til børnene
om aftenen. Hvor hun i begyndelsen
havde arbejdet
improvisatorisk med komiske
karakterer sammen med holdet
– ud fra urteksterne – var
der fra nu af fokus på arbejde
ud fra replikforlæg. Teaterholdet
havde denne uge sat alle
aftener af til at arbejde intensivt
med teksten, og de fik en
god indsigt i, hvordan en tekst
og en karakter kan forandre
sig fra dag til dag.
var mærkbart, at eleverne
følte, de var del af noget.
At andre teaterelever også
spillede dette stykke ét eller
andet sted, og at vi skulle
ind og spille det på et rigtigt
teater, betød meget for dem,«
siger Lone Nornes, inden hun
skal ind til sit hold igen – for
Klank Efterskole er nemlig i
øjeblikket i gang med at sætte
Caroline Cecilie Mallings nye
stykke op; et stykke de ser
frem til at spille på Dramatik-
Værkets festival i 2012.
DramatikVærket modtager midler fra bl.a.
• Region Midtjylland
• BikubenFonden
• Kulturministeriet
– puljen til kultur til hele landet
• Aarhus Kommune
– kulturudviklingspuljen
• Vilhelm Kiers Fond
• Danske Dramatikeres Forbund
unge, der er samlet om at lave
teater. Men Malene Hedetoft
understreger, at selv om stykkerne
selvfølgelig er skabt
til at skulle blive til forestillinger,
så kan manuskripterne
også brugs i danskundervisningen.
»Det spændende ved
stykkerne er jo, at de er skabt
i mødet mellem den professionelle
dramatiker og børn/
unge og derfor både er af høj
litterær kvalitet og rammer
lige ind i børn og unges verden
i dag. Så vil man i dansk
arbejde med genren dramatik,
hvorfor så ikke tage fat på et
dansk nutidsdrama skabt til
børn og unge« siger Malene
Hedetoft. Det er derfor også
et stort ønske at få Dramatik-
Værkes stykker udgivet og
gerne få et eksemplar ud på
alle skolebiblioteker i hele
Danmark. •
27

Teater
Vi s al
provo ere
børnene
Af Mikkel Ottow,
PR- og marketingansvarlig,
Teater Refleksion
På Hasle Skole i Aarhus vægter man kultur
højt. Faktisk så højt, at skolen formentlig er
Aarhus’ mest kulturforbrugende. For på Hasle
Skole siger man ’ja tak’ til næsten alt, kulturinstitutionerne
kommer med.
De fleste unge i Danmark kender postnummeret
8210. Det er nemlig stedet, feterede
rapstjerner som L.O.C. og U$O kommer fra og
jævnligt nævner i deres sange. Her i Aarhus V
ligger Hasle Skole. Midt i en kulturel smeltedigel,
hvor den helt almindelige middelklasseforstad
møder det multikulturelle Danmark
med pølsevognen på det ene hjørne og halalslagteren
på det andet.
Hasle Skole er i aarhusianske kulturkredse
personificeret ved skolebibliotekaren Ulla
Buddig. Skolen er en af byens mest kulturforbrugende,
og det er Ulla, som står for at
viderebringe de mange kulturelle tilbud til
skolens øvrige lærere og koordinere arrangementer
med kulturudbyderne. Når teatrene i
byen hurtigt skal have fyldt en sal op, står Ulla
oftest øverst på telefonlisten. For Hasle skole
siger (næsten) altid: ’Ja tak’.
Kultur i timen er taget på besøg på Hasle
Skole for at tale med Ulla Buddig og høre,
hvordan hun dog kan forsvare at bruge så me-
get tid på kultur. Vi har fanget
Ulla på hendes faste pind på
skolens bibliotek, hvor børn i
alle farver, størrelser og aldre
stille bevæger sig rundt mellem
hylderne:
Teatrene i Aarhus oplever,
at I fra Hasle Skole er
særligt ivrige efter at komme
ud og se det, som bliver sat
op på byens scener.
Har det altid været sådan?
Jeg startede her på skolen i
1976. Dengang var det bare
en helt almindelig småborgerlig
forstadsskole med helt
almindelige mellemklassebørn.
Vi havde skolebio og
teaterforestillinger, som vi
tilbød, og så tog forældrene
28

– interview med Ulla Buddig og Ole Skov
af sted med børnene. Sådan
er det ikke længere. Jeg har
været med i hele denne udvikling,
hvor vi har fået flere
og flere flygtningebørn ind og
flere og flere socialt svagt stillede
børn. Jeg har oplevet, at
disse børn har en mangel på
hele det kulturelle område.
De kommer ikke ret meget
ud. Der har vi en opgave i at
opdrage eleverne til den del
også. Det er en vigtig del af
livet, og der må vi tage dem
med ud.
Har I en plan eller en særlig strategi for,
at I vil meget ud af huset?
På lærerværelset er der en tradition for at være
meget åben over for de ideer, der kommer. Det
kan være alt fra besøg på Lego, til ungdomsparlamentet
i København eller lokale kulturtilbud.
Jeg synes, det er godt for børnene at blive
præsenteret for noget uden for skolen. For alle
de muligheder der er. De skal opleve hele det
brede spektrum.
Hvad oplever I, det gør for eleverne?
Det er meget noget med deres holdningsdannelse
og deres horisont. De oplever mange ting
og lever ikke bare i en lukket tilværelse. Vi kan
mærke, at de samtaler på en anden måde, fordi
de har mere at sammenligne tingene med. De
har nogle oplevelser at holde tingene op imod.
Allerede i de helt små klasser oplever de, at
tingene kan gøres på forskellige måder.
Det gør også noget for børnenes begrebsverden.
Nogle følelser bliver konkretiseret, og så
tør de sige mere og give udtryk for nogle følelser
og nogle holdninger, fordi de har noget at
sammenligne med og relatere det til.
Kan I mærke en udvikling i undervisningen?
Ja. Særligt i de store klasser. I dag kræver undervisningen
jo, at eleverne skal være i stand
til at forholde sig til tingene personligt – at
perspektivere og se sammenhænge. Her synes
jeg i allerhøjeste grad, vi kan mærke, at vores
elever har en masse at komme med, fordi de
har været ude og opleve en masse udenfor
deres egen lille hønsegård.
Når jeg er ude og være
censor på andre skoler,
oplever jeg nogle gange, at
det kan være meget lukket
det, eleverne taler om. Det er
som om, de kun snakker ud
fra deres eget lille nærmiljø.
Der kan jeg mærke en forskel.
Vores kan åbne op og snakke
med om, hvordan det er
andre steder i verden og sammenligne
det med deres eget.
Det hænger vel også sammen
med, at jeres elever kommer
fra meget forskellige kulturer?
Det er klart, at det også har
en hel del at sige. Med vores >>
29

elevers meget forskellige kulturelle
baggrunde kan de påvirke
og inspirere hinanden.
Men jeg tror, at særligt vores
tosprogede elever har rigtig
meget gavn af at komme med
ud og opleve kultur. Mange af
dem vil ellers ikke prøve de
her ting. Det inspirerer dem
til selv at opsøge ting, som de
ikke ville have gjort ellers. Vi
oplever, at de snakker meget
om det, de har oplevet, og
at de snakker om, at de godt
kunne tænke sig at tage deres
forældre med ud og opleve
det, som de har set.
Hvordan forbereder
I eleverne?
Når vi sender en ny klasse,
som aldrig har været af sted
før, er der for det første altid en ekstra lærer
med. Derudover benytter vi os altid af teatrenes
forberedelsesmaterialer – skolematerialer
og den slags. Vi sørger for at snakke om, hvad
vi skal se, og hvor vi skal se det, så eleverne
er så godt som muligt klædt på til oplevelsen.
Med de helt små taler vi om, at man skal
opføre sig ordentligt, at man ikke må snakke
højt, og at det er levende mennesker, der er
oppe på scenen. Og så er det meget vigtigt,
hvor vi lærere placerer os i teatret. Hvis der er
nogen, som er utrygge, eller hvis der er urolige
elementer med, så må vi være sammen med
dem både på vejen til og inde i teatret.
Da vi var inde og se Brødrene Løvehjerte på
Aarhus Teater, lod vi historien indgå i vores
undervisning op til forestillingen. Da vi så
havde set den, lod vi eleverne arbejde videre
med det, og det materiale, som kom ud af
det, sendte vi så til teatret. Mange af lærerne
kommer også altid forbi mig, når de har været
af sted med en flok, for at fortælle, hvordan
det gik. Så kan jeg give erfaringerne videre til
teatrene.
Men kan noget af kunsten
ikke blive for mærkeligt for eleverne?
Når de er vant til at komme ud og opleve teater
helt fra 0. klasse, så betyder det også, at vi
kan præsentere dem for nogle lidt vanskeligere
og mere specielle ting, når de kommer op i de
ældre klasser. Jeg kan faktisk rigtig godt lide at
udsætte dem for noget helt nyt og provokere
dem lidt. Vi har for eksempel haft en 9. klasse
nede på ARoS i en uges forløb, hvor de skulle
danse et kunstværk. De skulle blive inspireret
af et bestemt kunstværk, og så skulle de så på
den uge omdanne det til dans. Om fredagen
kom forældrene og lærerne
og så det. Det gik fantastisk,
og der var ingen som undslog
sig hverken blandt drengene
eller pigerne.
Jeg tror, det er de færreste
9. klasser, man kan få til den
slags. De ville slå knude på
sig selv. Men den her flok
havde prøvet lidt af hvert, og
de sagde: ’det gør vi bare’.
Hvordan får I tid og råd
til at komme så meget ud?
Vi har ikke ret mange penge,
så vi har ikke råd til at hente
noget ind udefra. Derfor
bruger vi meget de lokale ting
i Aarhus. Vi forsøger så vidt
muligt at sige ja tak til alle
de tilbud, der kommer. Det
30

kræver naturligvis, at man
har nogle kolleger, som også
brænder for det her område.
Jeg kunne ikke gøre det her
arbejde alene. Det kræver,
at hele lærerkollegiet bag er
ivrige efter at komme ud og
opleve en masse, og der har
vores gode erfaringer efterhånden
opbygget en tradition
her på stedet.
Hvad vil dit råd
være til andre skoler?
Det er let at kopiere vores
model. Det er jo egentlig bare
at sige ja tak til alt, der kommer
– så vidt det er muligt,
naturligvis.
Skolelederens kommentarer:
Ole Skov har været ansat på Hasle Skole siden
1980 og har været skoleleder siden 1993.
Han mener ligesom Ulla Buddig, at det store
kulturforbrug mere er en tradition end en nedskrevet
strategi.
»Altså alle de her politikker. New Public
Management, visioner og målsætninger. Vi har
ingen nedskrevet politik på det her område.
Det kunne vi godt gøre, men vi har ikke fundet
det nødvendigt. Vi har en indgroet praksis,
hvor de gamle lærere lærer de nye, at det her
med kultur gør vi, det benytter vi os af. Jeg
synes, det er en god praksis at benytte sig flittigt
af kulturelle tilbud, om det så er museer,
musik eller teater.
På lederniveau kan man godt blive lidt slap
i koderne, og måske burde man stramme mere
op og lave nogle flere regler, om at i de og de
sammenhænge skal man benytte det og det.
Men det gør vi ikke. Det er frit for lærerne,
hvad de vil bruge. Det er jo lærerne, som har
ansvar for undervisningen på en årgang i et
fag. De skal tænke de her ting ind i undervisningen,
og det vil være helt urealistisk at
begynde at lave overordnede regler for, at
man skal benytte sig af det og det på særlige
tidspunkter.
Vi lader det være op til lærerne selv at vurdere,
hvad de vil benytte og hvornår. Så støtter
vi dem, så de kan være fleksible og tage af
sted, når der byder sig noget. Det hele afhænger
af, at den samlede personalegruppe synes,
at det her er vigtigt, og er med på, at alting
ikke kan skemalægges. •
Foto: Fotoit
Ulla Buddig er skolebibliotekar
og underviser i
engelsk. Ulla har desuden
været medlem af den nu
nedlagte forening Jysk
Skolescenes bestyrelse.
Ole Skov startede på
Hasle Skole i 1980 som
nyuddannet lærer. Han læste
musikvidenskab på Aarhus
Universitet, inden han tog
på seminariet. Ole har været
skoleleder siden 1993.
31

Et møde i nuet
Regionens teatre er vidt forskellige i
både størrelse og stil. Her giver tre af dem
bud på, hvad de gerne vil, og hvad de synes,
de kan tilbyde skoler og institutioner:
Af Mikkel Ottow
»Her kan man ikke bare trykke ’play’«
Mikael Helmuth, kunstnerisk leder,
Team Teatret i Herning
Vi håber, at eleverne oplever, at de er tilskuere til noget, der
er levende, og som foregår lige her og nu. Noget, der ikke
bare kører, fordi der er én, der har trykket på en play-knap.
Noget, der kun foregår på scenen, fordi netop de sidder der
og ser på, at det foregår. I princippet ikke en forevisning,
men et møde.
Børnene skal føle sig underholdt og samtidig bagefter
komme ud med noget at snakke om og tænke over. Når
forældre og lærere kommer med tilbagemeldinger om, at der
er noget fra en forestilling, som børnene bliver ved med at
vende tilbage til, bliver vi meget glade.
Vi udsender materiale med bestillingsedler, hvor lærere
og forældre i klasseråd nemt kan lave en samlet billetbestilling.
Vi tilbyder madpakkespisning i vores café. Og vi
laver, om muligt, forestillingen på det tidspunkt, der passer
skolen.
Hege Tokle, teaterleder,
Teaterkompagniet i Rønde
»Vi spiller for lige
præcis dig – her og nu!«
Vi håber, at de børn og unge, som kommer her,
får gode oplevelser og bliver rørte og bevægede.
Vi håber, de kan genkende sig selv i det, vi viser,
og at de kan se, at det er lige præcis dem, vi
spiller til og for, og at de tror på vores historier.
Vi går meget op i at have en god dialog
med skoler og børnehaver og være fleksible i
forhold til logistik, spilletidspunkter og de ønsker,
de måtte have i forhold til forestillinger,
de kunne tænke sig at se.
Før hver sæson kører vi ud til alle skoler
og børnehaver i regionen med vores sæsonprogram,
så alle eleverne får et program med
hjem. Vi arrangerer desuden forestillinger i
kulturhusene i både Hornslet og Ebeltoft, så
det bliver lettere for skolerne i disse områder
at se en forestilling. Til vores egenproduktioner
arrangerer vi buskørsel til spillestedet,
så de skoler, der måtte have problemer med
transport, ikke skal undvære et teaterbesøg.
32

Foto: Rasmus Baaner
»Jeg tror, teatret kan gøre
verden til et bedre sted«
Stefan Larsson, teaterdirektør, Aarhus Teater
Når vi – børn som voksne – oplever en forestilling
her og nu, reagerer vi i fællesskab på
det, som sker på scenen. Et sundt samfund er
nødt til at evaluere sig selv om og om igen –
og det er blandt andet det, vi forsøger at gøre
på teatret. Teatret fortæller om det liv og den
verden, vi lever i, uanset om det drejer sig om
Hamlet eller Brødrene Løvehjerte.
Aarhus Teater har eksisteret siden år 1900
og har en helt unik historie. At træde ind på
Aarhus Teaters store scene er næsten som at
besøge et slot, hvor de mange magiske historier
gennem tiderne oplagres i de tykke mure.
Børn og unge er fremtidens publikum. Deres
første møde med teatret, typisk i forbindelse
med skolen, er ofte udslagsgivende for, om
han eller hun senere i livet går i teatret. Derfor
er det særligt vigtigt, at det første møde er
en god oplevelse – hvad enten det sker i en
gymnastiksal eller på et teater. Til udvalgte
forestillinger på Aarhus Teater har vi en række
forskellige tilbud, som på hver sin måde kan
bidrage til en øget teateroplevelse. Det kan
være åbne prøver, møder med skuespillere eller
undervisningsmaterialer. Det kan også være
… ja, kun fantasien sætter grænser. •
This Door Is Too Small, Bora Bora. Foto: Phile Deprez
Teater
33

intrface
Af Steen Chr. Steensen, projektleder
Museumsundervisning MidtNord
– en optimal ramme for god undervisning
• intrface var et udviklingsprojekt
støttet
af Kulturstyrelsen og
Region Midtjylland. Over
tre år (2008-11) blev der
dannet 30 partnerskaber
mellem gymnasiale
uddannelser og museer
i Region Midtjylland.
• Både skoler og museer
fik penge til frikøb, så
lærere og museumsansatte
kunne mødes og
arbejde med projektet.
• Der blev etableret
følgeforskning ved Ane
Hejlskov Larsen og
Anna Karina Kjeldsen,
Center for Museologi,
Aarhus Universitet.
• Sally Thorhauge skriver
en ph.d. med afsæt
i intrface-projektet.
• I august 2011 blev
der etableret fem
partnerskaber i hhv.
Region Syddanmark og
Region Nordjylland.
• I september 2011 blev
Foreningen intrface
dannet. Museumsleder
Ole Puggaard, Industrimuseet,
og Lektor
Jens Bønløkke, Horsens
Gymnasium, udgør
foreningens sekretariat.
Det er to forskellige verdener, der mødes, når lærere i
ungdomsuddannelser og museums undervisere arbejder
sammen, men resultatet har vidtrækkende perspektiver.
Som det var tilfældet, da Egaa Gymnasium og Steno Museet
mødtes i projektet intrface.
I 2008 blev de første intrface-projekter
skudt i gang. Det var lektor Sally
Thorhauge, Horsens Gymnasium, som
oprindeligt fik ideen til intrface, og
som sammen med museumsdirektør
Ole Puggaard fra Danmarks Industrimuseum
iværksatte projektet, hvis formål
var at lade lærere i de gymnasiale
uddannelser og museumsinspektører
og museumsformidlere samarbejde om
nye undervisningstilbud, hvor netop
erfaringerne fra de to verdener blev sat
i spil. Målet var at gøre undervisningen
mere relevant og inddrage eleverne
i processen.
Over 70 forløb blev udviklet og gennemført
af intrface-partnerskaberne. Et
af de første partnerskaber var mellem
Egaa Gymnasium og Steno Museet i
Aarhus. Hér blev man i første omgang
enige om at fokusere på en model af
Hiroshima-atombomben, der står på
museet, og med den som udgangspunkt
skabe et tværfagligt forløb, som
involverede fagene fysik, historie og
dansk.
Katalysator for et godt samarbejde
Cathrine Gad, der deltog som en af
de tre lærere fra Egaa Gymnasium,
har altid været interesseret i at lave
undervisning ud af huset, og med
intrface-projektet var der skabt næsten
optimale rammer for, hvordan
det kunne gøres. Hun havde tidligere
oplevet, hvordan museer kunne være
ret lukkede, når det drejede sig om at
invitere en gymnasielærer til at udvikle
undervisning på stedet: Ressourcer
og tradition bød at tilbyde færdige
forløb og omvisninger. Men som hun
siger: »intrface har været en katalysator
for, hvordan man får et samarbejde
cementeret med en institution. Vi var
tvunget til at samarbejde, mødes og
skabe undervisning for nogle konkrete
elever på et konkret museum.«
Tilsvarende glæde ved projektet
stråler ud af museumsinspektør
Hanne Teglhus, der som humanist
på et naturvidenskabeligt museum så
potentialet i at gå i dialog med gymnasielærerne
og skabe et tværfagligt
forløb, hvor eleverne bliver mere bevidste
om, hvilke historier der bliver
fortalt, og hvilke genstande der bliver
valgt ud til den fortælling. A-bomben
var et oplagt emne i den forbindelse.
Steno Museet har i det daglige mange
gymnasieklasser på besøg, men med
intrface-projektet blev formidlingen
over for denne gruppe mere konkret.
Hanne Teglhus fortæller: »Vi har lært
rigtig meget af det. Vi har set på nogle
af vores egne udstillinger med nye
briller«, og hun tilføjer: »Fra museets
start var den matematiske linje vores
egentlige målgruppe, men det viste sig
ikke at holde stik. Vi kom til at ligge
alt for højt på lix-skalaen. Siden har vi,
34

med vores nye udstillinger, forsøgt at
henvende os meget til 6.-klasses elever,
og det har vist sig at passe rigtig
godt – også til ældre elever og til publikum
i det hele taget. Men derudover
har den direkte dialog med eleverne
bl.a. via Intrface gjort os meget mere
bevidste om vores formidling. Der er
ingen tvivl om, at der i denne dialog
med gymnasieeleverne ligger et stort
potentiale«.
Elevers powerpoints på museet
Videnskabeligt ansatte på Steno Museet
har bl.a. fortalt om deres forskning
for gymnasieeleverne, som efterfølgende
har produceret bl.a. film og
powerpoints om emnet – til stor fælles
tilfredshed. »Vi var helt trygge ved at
vise elevernes powerpoints i udstillingen«,
fortæller Hanne Teglhus og peger
på, at Cathrine Gads idé om at lade eleverne
skrive A-bombepoesi, som blev
sat på modellen som små sedler, i dag
er en af de måder, museumsgæsterne
kan gå i dialog med den udstillede
genstand på.
For gymnasiet har projektet betydet,
at eleverne fik et helt andet medejerskab
til den undervisning, som fandt
sted, og at de f.eks. kunne henvise til
deres egen deltagelse og engagement,
hvis de trak netop A-bomben som
eksamensspørgsmål. Cathrine Gad fortæller:
»At komme en gang om ugen på
et museum, skulle holde oplæg og vise
produkter frem for museumsfolk, der
lytter og giver respons, det har været
horisontudvidende for eleverne.«
Sidegevinster
På Egaa Gymnasium havde engagementet
i intrface fra første færd
ledelsens opbakning. Det påpeger
Cathrine Gad som en vigtig
faktor for projektets succes.
Ledelsen bakkede også de
tre medvirkende lærere op
i, at de skulle deltage i et museologikursus,
som Center for Museologi på
Aarhus Universitet udbød undervejs.
De tre lærere havde stor glæde af det
ugelange kursus, der har givet et godt
indblik i, hvad der gemmer sig bag facaden
på et museum. De har efterfølgende
været i stand til at lave kurser
for deres kolleger på gymnasiet med
en »museumssafari« til tre museer og
indblik i forskellige formidlingsprincipper.
Klassen, som medvirkede i projektet,
er nu 3.x og er blevet en særlig
»museumsklasse«, som bl.a. har stået
for en udstilling på skolen med genstande
fra Steno
Museet. Hvert år er
det obligatorisk, at
1.g’erne kommer
på Steno Museet
i forbindelse med
AT-forløbet, der
er planer om
at indrette et
specialdesignet
»udstillingsrum«
på skolen, hvor
eleverne kan praktisere
museumsvirksomhed,
og så
vil Egaa Gymnasium i øvrigt gerne
etablere samarbejde med et andet af
Aarhus’ store museer. Disse planer
er ikke konkrete, men de viser, hvad
intrface-projektet kan medvirke til,
når der både er forstående ledelse og
ihærdige lærere til stede.
Cathrine Gad konkluderer: »Man
skal være modig for at kaste sig ud i
sådanne projekter. Min erfaring er, at
de giver eleverne en stor faglig oplevelse.
De glemmer aldrig de forløb, de
har været med i på museet. Og de får
en fornemmelse af, hvad der gemmer
sig bag de dér institutioner, som
museerne er.« •
Nogle tal fra intrface projektet:
• Ca. 70 forløb blev
gennemført
• 32 fag var med i undervisningsforløbene
• Ca. 125 klasser/hold
deltog i projektet
• Ca. 110 lærere deltog i
partnerskabssamarbejdet
• Ca. 45 museumsmedarbejdere
deltog i partnerskabssamarbejdet
• Ca. 3200 elever/kursister
gennemførte et eller flere
undervisningsforløb
HF-Kursister fra Vestjysk Gymnasium Tarm
med Ringkøbing-Skjern Museum på Skjern Å
Læs mere:
www.intrface.dk,
brugernavn og
adgangskode: guest
Museer
35

Museum
Museer
Skole
– et frugtbart samarbejde
Hvordan får man museernes specialviden ud til lærere og elever på
skolerne? Og hvordan får man skolerne med deres rutinerede didaktik ind
på museerne? Museum+Skole er historien om et frugtbart samarbejde.
Af Mette Harbo Lehmann, formidlingsinspektør for børn og unge, Skagens Museum
Som Museum+Skoles pilotprojekt indgik Skagens
Museum et samarbejde med en lærer fra
Aalbæk Skole i Frederikshavn Kommune om
at skabe en eksemplarisk arbejdsproces omkring
udarbejdelse af undervisningsmateriale.
Målet var gennem dialog mellem kunsthistorikeren
og læreren at udarbejde mere målrettet
undervisningsmateriale til skolerne omkring
museets værker.
Arbejdsfordeling
Samarbejdet blev bygget op omkring fem
møder, som læreren blev frikøbt til, så der blev
arbejdet hurtigt og effektivt. På det første blev
temaet fastlagt: Et undervisningsmateriale med
titlen Anna Ancher var skagensmaler til 2.-4.
klasse, dansk og billedkunst. Arbejdsfordelingen
blev således, at vi sammen lagde formen
på materialet, at jeg stod for udførelsen, for
at skrive alt fagligt indhold og lave layout, og
lærer Bente Andersen stod for den pædagogiske
retning, viste eksemplarisk undervisningsmateriale
som inspiration og lavede udkast til
opgaver. Der var således en del arbejde mellem
vores møder, men hele processen var meget
lærerig for os begge.
Undervisningsmaterialet
Materialet kom til at bestå af et lærerhæfte
med en introduktion til Anna Ancher. Dernæst
et elevhæfte med mange forskelligartede
opgaver, så lærerne selv kan vælge, hvilke der
passer til netop deres undervisningsforløb.
Således er der både samtaleopgaver, fotoopgaver
med mobilen, tegneopgaver, opgaver,
der skal løses på computeren m.m. Til sidst et
billedhæfte, der kan vises på smartboard eller
lignende i klassen samt en introfilm, der ligger
på YouTube, men som kan findes sammen
med resten af materialet på museets hjemmeside.
Tættere på
Projektets mål blev nået, som Bente Andersen
også giver udtryk for: »Hele ideen med at
inddrage lærere i udarbejdelse af projekter er
rigtig god. Dels tror jeg, at underviseren får
et indblik i museumsverdenen, som hun kan
bruge i sin undervisning, og dels vil underviseren
med sin viden om undervisning af børn
bringe museet tættere på skolen. Det er vigtigt,
at eleverne kommer ud og oplever noget uden
for skolen. For mig personligt har arbejdet
med projektet motiveret mig til at bruge museet
endnu mere fremover.«
Foto: Skagen Museum
36

Fakta om Museum+Skole
Gode erfaringer
Mine erfaringer blev meget
håndgribelige. F.eks. at man
på museerne har en tendens
til at arbejde med for brede
målgrupper, når man udarbejder
undervisningsmateriale,
at opgavetyperne bliver for
ensformige, og at der ofte er
en uklar fordeling af information
til lærer og elever. Det
er desuden ok at bevæge sig
mellem forskellige typer af
medier, så undervisningen
bliver varieret og når eleverne
gennem forskellige læringsprocesser.
•
Omvisning på
Skagen Museum for 5. klasse.
Projektet på Skagens Museum var et forsøgsprojekt.
Herefter har Museumsundervisning MidtNord iværksat ni
projekter under ordningen. Det er sket i samarbejde med
følgende museer:
ARoS
Moesgård Museum
Vendsyssel Kunstmuseum
Blicheregnens Museum
Energimuseet
Gasmuseet
Lemvig Museum og
Skanderborg Museum
Ideen med Museum+Skole-projekterne er, at en museumsformidler
og en eller flere lærere i grundskolen samarbejder
om at skabe et eksemplarisk undervisningsforløb og
-materiale. Resultatet afprøves, og didaktiske løsninger samt
erfaringer fremlægges i rapportform på nettet og i forbindelse
med temamøder og et midtvejsseminar.
Beskrivelser af projekterne bliver lagt ud på
www.ulfimidtnord.dk sammen med en kort evaluering
fra de implicerede parter. Der vil ikke blive iværksat flere
Links:
nye projekter under ordningen.
www.skagensmuseum.dk
www.ulfimidtnord.dk
37

Hvad er meningen
Et tæt samarbejde mellem Børneskolen
Bifrost og kunstmuseet HEART i Herning
førte til et møde med et kunstværk,
som eleverne aldrig vil glemme.
Af Annie Jeppesen, skoleleder, Børneskolen Bifrost
Kunsten kan ikke i sig selv forandre verden. Kunsten er ikke
noget i sig selv. Hvorfor har kunsten så en stor betydning for os
på Børneskolen Bifrost? Fordi kunst er livsvigtig for al læring,
og dermed for hvordan vi klarer os som mennesker og samfund.
Kunsten sætter fokus på livsspørgsmål og kan derigennem få os
til at forstå, tænke og handle på nye måder – heri ligger håbet
for et bedre liv og en bedre verden. Det er nødvendigt, sådan
som verden ser ud. Vi skal afgjort blive bedre til at forklare,
hvad intentionen med kunst i skolen er!
Indgang til arbejdsprocessen
Hvordan skabes en rettethed hos børnene i mødet med kunsten?
Vi arbejder især med to spor, dels en oplevelsesfase,
dvs. indledning til et emneforløb, der hos os altid varer et par
måneder, så vi kan fordybe os i forskellige vinkler. Dels en inspirationsfase,
dvs. uddybning af problemstillinger, vi vil sætte
fokus på.
Alle vore læreprocesser indledes med en oplevelsesfase, som
er en konfrontation og provokation. Ingen børn går og ønsker, at
vi skal have et emne med afsæt i Marc Chagall, indisk nutidskunst
eller maleriet Darfurnica. Emnet åbnes derfor altid med
en oplevelse, der sætter lys på muligheder. Det gælder, uanset
om det er det yngste, mellemste eller ældste trin. Alder har
ingen betydning for den kvalitative læreproces. Mødet med
kunsten er en kilde til undren og en efterfølgende dialog, hvor
børnene kan fortælle om deres indtryk, og hvad de gerne vil
vide mere om. Børnene kan
projicere deres egne erfaringer
ind i samtalen, det
er ufarligt, fordi det jo er
billedet, vi taler om! Disse
samtaler åbner for værdier
og holdninger, som er lige så
vigtige at udvikle som viden
og færdigheder.
Partnerskab skoler-museer
Et eksempel på en konkret
læreproces er ældste trins
møde med kæmpebilledet
Darfurnica, som kunstmuseet
HEART fik til Herning i
foråret 2011 – det er i sig selv
en ganske særlig historie, der
rummer retssag, bødekrav,
massakre i Afrika, mediers
Museer
38

olle, vores interesse for mærkevarer og de
kendte osv. Darfurnica rummer således mange
muligheder for at opdage, undre sig og forholde
sig til livsspørgsmål, derfor ville vi gerne
i et emneforløb tage afsæt i billedet, som er
skabt af en ung dansk kunstner, Nadia Plesner.
Processen, der fik billedet på størrelse med
og med inspiration fra Picassos Guernica til
Herning, er i sig selv et kunststykke, der viser,
at alt er muligt – indtil det modsatte er bevist.
Vi skal ikke i vores planlægning begynde med
at se begrænsninger. Samarbejdet med museet
er et reelt samarbejde, et partnerskab, der er
præget af fælles interesse for at give børnene
ægte, autentiske kunstoplevelser og finde de
bedste løsninger i forhold til vores læringsidé.
Det gælder f.eks. også i forhold til åbningstid.
Darfurnica på HEART. ’Hvad
gør indtryk?’ Børnene reflekterede
og noterede individuelt.
Senere ankom kunstneren
Nadia Plesner, som fortalte
om sine tanker og livssyn og
gik i dialog med os. Næste
fase var, at de unge mennesker
med afsæt i indtryk og
refleksion skabte deres egen
parafrase over »Guernica/
Darfurnica« under vejledning
af Nadia Plesner og kunstformidler
på HEART Anja
Lemcke Stær. Deres indtryk
og involvering blev derved
fastholdt. Disse parafraser
blev sammen med titlerne
hængt op i et rum i forlængelse
af udstillingslokalet
og kunne dermed ses af alle
besøgende på HEART. Det er
også en imødekommenhed,
vi har værdsat! For både
børn og voksne understøttede
det vores autentiske møde >>
Mødet med maleriet Darfurnica
Dagen og emnet blev indledt med sangen
»Vred ung mand« af Steffen Brandt og Ray Dee
Ohh. Herefter mødte vores unge mennesker
Elever fra
Børneskolen
Bifrost studerer
Darfurnica.
Foto: Annie Jeppesen
39

med museets muligheder og
respekt for vores involvering.
Tænk at få sit billede hængt
op på det rigtige museum!
Kunsten som afsæt
for indtryk og udtryk
Der kræves sanselighed og
mod for at gå ind bag overfladen
på maleriet. Børnenes
involvering danner afsæt
og mening for efterfølgende
faglig fordybelse, så maleriets
problemstillinger kan belyses
og tilføre endnu mere mening.
Arbejdet med den ægte
kunst og besøget på museet
handler om at give slip på
sikkerheden for at fastholde
og styrke lysten, modet og
viljen til at undre sig, undersøge
og få større indsigt.
En fin kopi af maleriet ville
aldrig have givet den samme
oplevelse som museumsbesøget.
Når man møder ’den ægte vare’ og det ægte engagement,
smitter det. Børnene vil aldrig glemme dette møde. Det vil være
en del af deres livsbagage, etiske overvejelser og handlinger.
Kunsten bliver således både afsæt for indtryk og udtryk. Den
åbner netop for undren over, hvad meningen er på billedet – og
i livet? At lytte til hinandens indtryk og tolkninger er med til at
give forståelse af, at vi er forskellige og oplever forskelligt. Tolerance,
respekt og fællesskab er netop demokratiets grundstene.
Håbet og glæden
De æstetiske læreprocesser tager udgangspunkt i mening og
udvikler på samme tid både bløde og hårde kompetencer. Kompetence
handler om at kunne trænge ind i problemstillinger, så
man har handlemuligheder. Det er ikke nok, at man ved noget,
og det er heller ikke nok, at man føler noget. Formålet med
skolegangen er at blive klogere på sig selv og sin omverden – at
være livsduelig og bevidst kulturskaber.
Børnene skal, samtidig med at de udvikler en kritisk sans,
bevare glæden og have det nødvendige mod til at handle og
skabe forandring. Den unge politiske kunstner Nadia Plesner
er et beundringsværdigt eksempel på et kritisk skabende og
livsdueligt menneske, som med sit mod kommer imellem begivenheder,
forholder sig kritisk og handler med mod trods store
konsekvenser. Hvert menneske gør en forskel.
»Det dybeste spørgsmål, man kan stille en skole, er efter
min mening: Bidrager I til at øge læringskapaciteten?« (Etienne
Wenger). Gennem læreprocesser, hvor oplevelser via kunsten
og arbejdet med de musiske udtryk er bærende, skaber børnene
forståelse af verden og af sig selv. Skolens fornemmeste mål
er at skabe livsglade og kompetente mennesker. Det vigtige er
ikke det, vi er, men det, vi kan være… Der skal åbenhed og
sanselighed til for at nå om bag overfladen, og det kræver mod
at erkende, at verden er anderledes, end vi umiddelbart troede.
Det gælder både for børn og voksne. Det er et menneske- og
læringssyn. •
»Nadia er en fantastisk autoritet og forgænger for alle mennesker, da hun er et super
eksempel på, at man ikke behøver at være politiker for at have betydning og gøre en
forskel for sine medmennesker. Og efter at have hørt hendes foredrag kan man ikke være
andet end inspireret og stolt af at møde et menneske med så meget vilje og power, og
med så meget uselviskhed og medmenneskelighed. Hun har fundet en mening i livet og
har viet store dele af det til at støtte nogle mennesker, som lever mange tusinde kilometer
væk. Jeg synes også, det er flot, at hun ikke har givet op, da modgangen blev stor, men at
hun derimod har brugt det som motivation til at holde sig kørende og aktiv.«
(Mathias Aaboe Mikkelsen, 9. kl.)
40

M S U K I
Prinsens Musikkorps. Foto: Thorsten Bolvig
41

Musik
Øreabnende
oplevelser
42

Mødet med den klassiske musik handler ikke mindst
om at give de unge kreative og lyttemæssige udfordringer.
De kan nemlig kapere meget mere, end man skulle tro.
Foto: Århus Sinfonietta
Bare fordi den klassiske musik er ny for de
unge, betyder det ikke, at barren skal sættes
lavt. Århus Sinfonietta har stor succes med at
præsentere gymnasieelever for nyere klassisk
kompositionsmusik – det er musik af den
slags, som ellers bliver betragtet som »svær«
musik.
Århus Sinfonietta har gennemført flere projekter
i samarbejde med musiklærere og musikelever
på Egaa Gymnasium. Projekterne har
udmøntet sig i forskellige typer af processer og
produkter, alle med anvendelse af ny kompositionsmusik.
De unge har blandt andet mødt
råbekor, performance, lydkunst, improvisationsmusik
og minimalistisk musik og opført
den ved forskellige koncertbegivenheder.
Et møde uden fordomme
Gymnasielærer Birgitte Næslund Madsen fra
Egaa Gymnasium fortæller om samarbejdet
med Århus Sinfonietta: »Den ny kompositionsmusik
rummer særlige muligheder
for projekter, hvor børn og unge kan opleve
betydningsfulde møder med den klassiske
musikverden, hvor de selv kan deltage aktivt
som udøvere.« Fordelene ved at arbejde med
denne type musik i pædagogiske projekter er
ifølge Birgitte Næslund Madsen mange. »En af
de mest åbenlyse fordele er, at eleverne oftest
er helt ’blanke’ i forhold til denne musik. De
kender den ganske simpelt ikke, og har derfor
ikke en masse dybtliggende fordomme med
sig i mødet med musikken. Det er derfor en
særlig god pædagogisk pointe, at alle så at sige
er ’lige’ og starter fra nul. En anden væsentlig
fordel er, at der indbygget i den musik, der
vælges til projekterne, ikke ligger en række
fast etablerede konventioner i forhold til opførelsespraksis
med hensyn til klang, besætning
og udførelse, og derfor er det mere umiddelbart
muligt at forholde sig åbent til værkerne
og tilpasse dem til elevernes musikalske
færdigheder.«
Musikalsk tillid til eleverne
Århus Sinfonietta spiller først og fremmest ny
klassisk musik, og det er ikke den slags musik,
man hører mest af, fortsætter Birgitte Næslund
Madsen: »Selvfølgelig oplever man, at musikken
er meget fremmedartet for eleverne, men
netop ved at bevæge sig ind i noget, der er så
fremmedartet og krævende, stilles der automatisk
krav til elevernes musikalske tolerancetærskel.
Måske er fordelen, at man ved at stille
så høje krav til eleverne viser dem en stor tillid
og på forhånd tillægger dem stor musikalsk
modenhed, som de efterfølgende honorerer.«
Tilfredsheden blandt de unge er også stor, når
de efter projektets gennemførelse selv reflekterer
over, hvor øre- og øjenåbnende oplevelsen
Af Birgitte Næslund
Madsen,
lektor, Egaa Gymnasium
& Søren
Udsen, projektmedarbejder,
Den Jyske Opera.
Redigering:
Christina Dahl,
kommunikationsmedarbejder,
Det
Jyske Ensemble
>>
43

har været, og hvordan deres
musikalske grænser er blevet
flyttet.
Mødet med de professionelle
Birgitte Næslund Madsen
fremhæver en væsentlig og
uvurderlig faktor i det vellykkede
møde mellem unge og
den ny kompositionsmusik:
de professionelt udøvende
musikere, som står som
repræsentanter for og ambassadører
for det musikalske
engagement og det høje
niveau. »Mødet med personer
og ensembler i musiklivet,
for hvem denne musik
er vigtig og væsentlig, er af
afgørende betydning. I en tid,
hvor der i diverse tv-shows
indirekte signaleres, at man
som amatør kan skyde genvej
til en musikkarriere, er det
et interessant blik ind i en
anden verden, der viser en alternativ
udgave af et liv med
musikken og kunsten som
profession. De unge oplever
indsigt i en profession, hvor
der ikke er nemme genveje,
men derimod skal lægges
en indsats, der er præget af
disciplin og mange timers
arbejde, og hvor belønningen
ikke nødvendigvis er pladekontrakter,
spotlys og koncerter
med tusindvis af tilhørere.
Det skaber stor respekt om
de professionelle kunstnere,
og det giver samtidig anledning
til at reflektere mere
generelt over den indstilling
til arbejdsindsats, disciplin,
seriøsitet som tydeliggøres
her«, fortæller gymnasielæreren.
Musikalsk tolerance
Der ligger mange værdifulde
læringsmæssige pointer både
for underviser og elever i
mødet med den nyere kompositionsmusik,
understreger
Birgitte Næslund Madsen:
»Jeg oplever, at elevernes
grænser bliver skubbet meget
i disse projekter, og at de
opdager, hvor musikalsk tolerante
de egentlig er. Musik,
der til at begynde med lyder
fremmed, uforståelig eller
provokerende for dem, bliver
i løbet af noget tid bekendt,
forståelig og måske endda
nye favoritter.«
OperaLive, Lab og Læring
Også Den Jyske Opera har
succes med at tilbyde musikken
råt for usødet. En
workshop, uanset om den er
for 4. klasse, et musikhold
på A-niveau på gymnasiet
Puccinis storladne og følelsesfulde musik strømmer ud af
højttalerne. Alle ser intenst på den lille gruppe,
som, opstillet på stole og med arme, hænder og fingre
strakt ud, viser os »Under ørkenens sydende sol«.
Fortvivlelsen, fortabelsen og forladtheden i figurernes
ansigter er tydelig.
Og da den samme gruppe to timer senere synger og
spiller den sang, de selv har skrevet – i en stil, der ligger
væsentligt tættere på Tina Dickow end på Puccini –
pulserer den sydende sol igen ubønhørligt, og da først den
ordløse sang, siden kontrabassens flageoletter og sidst en
svag whiskers på et lilletrommeskind fortoner sig, står
igen kun fortabelsen tilbage. »Puh«, stønner de andre
elever. »Det var stærkt«.
Sanger Karen Skov,
om »Sangskriverværksted« i en 2.g-klasse
eller for lærerstuderende,
tager udgangspunkt i aktuelle
forestillinger. Og det er naturligvis
oftest værker skrevet til
voksne. Men workshoppen er
ikke en pædagogisk omskrivning
af den aktuelle opera,
fraskrevet alle uhyrer, mord
og konflikter og påduttet en
tydelig og venlig morale.
Derimod møder børnene og
de unge kunsten med udgangspunkt
i et konkret værk
– hjulpet på vej af et par pædagogiske
greb, der skal sikre
en forståelse af og refleksion
over både kunsten og konflikten.
Målet er at give børn
og unge en kvalitetsoplevelse
af opera, som kan udfordre
sanser og erkendelse, vække
nysgerrighed og kreativitet
samt give stof til gode samtaler
bagefter.
Den Jyske Opera tilbyder
børn og unge selv at prøve
44

kræfter med operaens mange aspekter. Det
sker i interaktive forestillinger (OperaLive),
eksperimenter med kunstformen (OperaLab)
og emnefokuserede workshops (OperaLæring).
Med forskellige pædagogiske greb inddrager
en workshop deltagerne i en tredelt proces,
som konstruerer, dekonstruerer og rekonstruerer
et værk, dets karakterer og centrale
musikalske, dramatiske og etiske temaer. Alle
opbygger dermed en personlig holdning til
værket, de fysiske karakterer og til det, værket
vil sige os. Det handler ikke om at formidle et
værk på en særlig måde, med én bestemt fortolkningsnøgle,
men om at skabe individuelle
oplevelser og erfaringer i spændingsfeltet mellem
kunsten og deltagerens livsverden – og
ikke mindst om at lade deltagerne give disse
deres egne musikalske og dramatiske udtryk.
Den Jyske Opera vil gerne inspirere lærere
og elever gennem den intense formidling af
kunsten, der opstår, når alle er med på gulvet
og involverer sig i værket. Ofte træder det pædagogiske
i baggrunden til fordel for de kunstneriske
processer. Børn har nemlig masser af
kunstneriske kompetencer, som ikke behøver
megen hjælp for at folde sig ud i kunstens
magiske rum.
Når børnene deltager i workshops eller i
Sangskriverværkstedet, skal de ikke møde den
pædagogik, de omgives af til hverdag – de skal
med ind i det helt særlige rum, som kunsten
udgør. For det er i selve mødet med kunsten,
Foto: Henrik Bjerregrav
Narcissus
og Ekko,
Den Jyske
Opera og
Figura
Ensemble.
at de store oplevelser, erkendelser og følelser
opstår. Derfor er kunsten heller ikke et sted,
hvor man skal opholde sig permanent, men
noget man skal træde ind og ud af. I kunstens
rum har vi – børn som voksne – mulighed for
at møde noget, der er større end os selv. Og det
møde er absolut magisk. •
45

Slå dørene op til
musikken
Musik
Fra indskoling til ungdomsuddannelser:
Ensembler og orkestre i Region
Midtjylland tilbyder klassiske
musikoplevelser til mange forskellige
aldersklasser. Tilbuddene er forskellige,
men intentionen er den samme:
At gøre de unge til en del af den
musikalske fødekæde – hvad enten
det er som lyttere eller udøvere.
Af Bjarne Mørch Jensen, informationsmedarbejder,
Randers Kammerorkester, Henrik
Thorngaard, orkesterchef, Prinsens Musikkorps,
Niels Bastrup, børne- og ungdomsmedarbejder,
Aarhus Symfoniorkester & Christina
Dahl, kommunikationsmedarbejder, Det Jyske
Ensemble.
Redigering: Christina Dahl
Aarhus Symfoniorkester. Foto: Nikolaj Lund
De fleste mennesker kan fortælle
om mindst én oplevelse,
hvor levende musik har
gjort et helt særligt indtryk
på dem. For nogle bliver det
startskuddet til et liv som
musiker. For andre bliver det
begyndelsen til en livslang
interesse for musik, som giver
tilværelsen en større klangbund.
For musikerne er det
et stort privilegium at være
med til at give børn og unge
oplevelser af den karat.
Musik til store ...
Cirka 13 gange om året får
elever på ungdomsuddannelserne
chancen for at høre
et helt symfonisk koncertprogram
med Aarhus Symfoniorkester
– ganske gratis.
Det sker torsdag formiddag
kl. 10 i orkestrets flotte og
meget roste Symfonisk Sal
i Musikhuset Aarhus. Her
spiller orkestret den store
symfoniske musik, som skal
gentages samme aften for et
betalende publikum. Eleverne
kommer fra nær og
fjern, og mange undervisere
har benyttet muligheden for
at integrere koncerten i et
undervisningsforløb om klassisk
musik. Invitationer til de
åbne generalprøver udsendes
i starten af skoleåret, og alle
ungdomsuddannelser kan
tilmelde sig.
46

… og til små
»Obo! Klarinet! Fagot! Horn!
Obo! Klarinet! Fagot! Horn!«
Børnene fra Skives skoler
råber navnene på de klassiske
instrumenter i kor, når Sigurd
peger på Henrik, Ulla, Uffe og
Jens fra Det Jyske Ensemble.
For bare 20 minutter siden
anede de fleste børn ikke, hvad
krig. Det er musik af Khatjaturian
og Beethoven, som
Sigurd har skabt maleriske
historier til. Børnene ved
imidlertid ikke, at de har fat i
»store« komponister; de ved
bare, at det her er sjovt. Undervejs
lærer de mere om musik
og instrumenter, end man
kan nå på mange musiktimer,
De så lidt klatøjede ud, nogle af dem.
De havde været meget tidligt oppe, for de
skulle mødes på stationen i det vestjyske
allerede kl. 7. De havde som mange andre
elevhold på ungdomsuddannelserne
fået gratis adgang til Aarhus Symfoniorkesters
generalprøve denne torsdag
formiddag i november. Efter en lang tur
kunne de nu slappe af i Musikhusets
flotte foyer, mens de hørte orkestrets
informationschef fortælle om dagens
program og om den særlige oplevelse,
det er at gå til koncert med et symfoniorkester.
Forinden havde de lyttet til
noget af musikken på cd og snakket om
symfoniorkestret, så de vidste, der ventede
dem en stor, klassisk oplevelse.
er stemningen mere intim, og
det kan mærkes på børnenes
reaktion. De er ikke bange for
at stille spørgsmål, hverken
om musikken eller om instrumenterne.
Et par børn kommer
også op til musikerne og
prøver at spille på obo eller
fagot – eller haveslange! Den
kan nemlig bruges til at lære
børnene, hvordan et horn
virker.
På den måde er musik ikke
længere noget, der kommer
ud af radioen; i stedet for er
det en håndgribelig oplevelse
skabt af levende mennesker.
Børnene er omgivet af musik
til hverdag, men de er ikke
nødvendigvis klar over det.
De er ikke bevidste lyttere,
og de færreste er i hvert fald
klar over, hvad en klarinet er
for en – indtil Ulla spiller de
første toner. »Olsen Banden!«
lyder det så næsten i kor fra
salen. Genkendelsen bruges
til at åbne dørene til den
klassiske musik. Det Jyske
Ensemble vil gerne have, at
musikoplevelsen også er en
leg – og så gør det jo ikke noget,
at ungerne går fra koncerten
som mere opmærksomme
musiklyttere.
træblæserinstrumenterne hed,
eller hvordan de lød. Det har
mødet med ensemblet og Sigurd
imidlertid lavet om på.
Mødet med Sigurd er en
stor oplevelse for børnene fra
indskolingen. De sidder tryllebundne
og lytter til fortællingerne
om Skymanden og
om Soldaten, der ikke vil i
for Sigurd er ikke bange for at
kombinere underholdningen
med en solid dosis viden.
Koncerterne med Sigurd
bliver til i samarbejde med de
lokale kommuner, som også
arrangerer børnenes transport
ind til koncertsalen.
Ensemblet tager også rundt
på skolerne uden Sigurd. Her
Musikere af kød og blod
Det med håndgribeligheden
er noget af det vigtigste, når
ensemblerne tager ud på
regionens skoler. For hvordan
lyder det, når violinisten stryger
en bue af hestehår mod
rigtige tarme, når oboisten
puster ind mellem to stykker
>>
47

Områder
Her kan du se, i hvilke områder ensemblerne spiller:
Aarhus Symfoniorkester: Hele regionen
Randers Kammerorkester: Det gamle Århus Amt
Det Jyske Ensemble: Gratis skole- og forsamlingshuskoncerter
i Viborg-Skive-Morsø Kommuner, i øvrige områder skal skolerne
betale et mindre beløb for koncerter
Prinsens Musikkorps: Jylland og Fyn
bambus, eller når hornisten
blæser i et fire meter langt rør
af messing? Og kan musikken
fortælle en historie eller
udtrykke følelser som glæde,
vrede eller raseri? Det er den
slags spørgsmål, der svirrer i
luften, når Randers Kammerorkester
står foran en skoleklasse
eller en børnehave. For børn er
musik ofte noget, der kommer
ud af en højtaler – noget, der
klinger i baggrunden, som man
ikke nødvendigvis behøver at
forholde sig aktivt til. Derfor er
det intense indtryk af at være
til stede netop i det øjeblik,
hvor luften strømmer gennem
klarinetten eller buen stryges
på strengene en ny og anderledes
oplevelse.
Formålet med Randers
Kammerorkesters skolekoncerter
er at præsentere børnene
for den levende lyd spillet
af musikere af kød og blod,
der formidler deres glæde og
begejstring for musikken. Det
kan føre til en ny erkendelse
af, hvad musik betyder og
kan bruges til.
Skræddersyede koncepter
Randers Kammerorkesters
blæserkvintet, strygekvartet
og strygekvintet har skræddersyet
et koncept, der passer
til de forskellige målgrupper,
der rækker fra børnehaver,
folkeskoler og privatskoler
over gymnasier og handelsskoler
til skoler for udviklingshæmmede
børn og
børneafdelingen på Skejby
Sygehus. Blæserkvintetten
består af fem vidt forskellige
instrumenter, så her handler
det blandt andet om at
demonstrere instrumenternes
forskellige karakter og teknik
fra den lille og lyse fløjte til
den store og mørke fagot. Hos
strygerne forvandles Mozarts
Eine kleine Nachtmusik til en
sang om softice og pomfrit,
eller børnene får lejlighed til
at høre temaerne fra Harry
Potter i en udgave for strygekvintet.
På de videregående
uddannelser som gymnasier
eller handelsskoler er koncerterne
ofte udformet som en
introduktion til ledelse, kommunikation
og samarbejde i
musikalsk sammenhæng.
Foruden de omkring 50 koncerter
på skolerne eller i børnehaverne
inviterer Randers
Kammerorkester i løbet af
sæsonen børn, skoleelever og
unge til en række forskellige
koncerter og arrangementer i
orkestrets sædvanlige koncertsal
på Værket i Randers.
Det kan være koncerter, der
er bygget op omkring bestemte
temaer som »Stemninger
og følelser i musikken«
og »Musik fra andre lande«,
eller det kan være besøg fra
skoler og børnehaver til de
almindelige prøver før orkestrets
koncerter.
En årligt tilbagevendende
begivenhed er Familiejulekoncerten,
hvor omkring 600
elever fra Randers skolernes
4. klasser synger i det store
julekor og får en oplevelse
af at give koncert og arbejde
sammen med orkestret. Et
andet eksempel i sæson
2011-2012 er en række skoleopførelser
af Stravinskijs
Historien om en soldat, der
i en kombination af fortælling,
musik, drama og dans
tilbyder en række forskellige
48

ligeværdige indgange til en
såvel intuitiv som intellektuel
oplevelse af forestillingen.
Som pædagogisk indføring i
musik, drama og dans og som
en introduktion til det at opleve
og forstå et kunstnerisk
budskab er Historien om en
soldat derfor optimal.
Det unge publikum til
Kammerorkestrets skolekoncerter
er ganske vist vant til
avancerede udfordringer og
underholdning på computere
eller PlayStation. Men netop
den levende musik og de
levende musikere, der spiller
på rigtige instrumenter uden
forstærkning og højtalere, giver
en helt anden og nærværende
oplevelse.
Gensidig glæde
Den pædagogiske vinkel fylder
også meget hos Prinsens
Musikkorps. Hvert år spiller
orkestret en række skolekoncerter
for såvel folkeskolens
yngste som ældste klasser
samt for studerende på gymnasieniveau.
»Det har stor
betydning for et orkester >>
49

Opsang:
Fødekæden er i fare
Aarhus Symfoniorkester. Foto: Nikolaj Lund
som vores, at vi kan komme i
kontakt med børn og unge på
den måde,« fortæller orkesterchef
Henrik Thorngaard,
og fortsætter: »Dels er det
fantastisk sjovt – og meget givende
for orkestret – at spille
for en målgruppe, der reagerer
meget umiddelbart på det,
de oplever, men det har også
stor musikpædagogisk betydning,
at de unge får mulighed
for at stifte bekendtskab med
den musik, vi repræsenterer.«
Derfor er det vigtigere end
nogensinde, at landets professionelle
ensembler kommer
ud på skolerne for at undervise
og inspirere.
»Vi har ganske enkelt ikke
råd til at tabe en hel generation
på gulvet, fordi politikerne
ikke kan tage sig sammen
til at skabe en fornuftig basis
for musikundervisningen i
den danske folkeskole,« siger
Henrik Thorngaard, der ikke
er bange for at give politikerne
en opsang. De har nemlig
efter hans mening simpelthen
sovet i timen.
»Alle undersøgelser
peger på, at børns indlæring
styrkes, hvis de lærer musik
og dyrker mere idræt i
skolen. Det har de opdaget i
mange andre lande, hvor de
er begyndt at satse mere på
netop de to kreative fag. Det
burde man også i Danmark,
hvor der heldigvis efterhånden
er flere skoler, der på eget
initiativ begynder at køre forsøgsordninger,
hvor der netop
satses mere på de to fag – for
at styrke de øvrige,« slutter
Henrik Thorngaard.
De pædagogiske koncerter
hos Prinsens Musikkorps
foregår over flere perioder
i løbet af året og målrettes
specifikt mod netop den
gruppe af elever, koncerterne
henvender sig til. •
Opsang: Fødekæden er i fare
Hos Prinsens Musikkorps ser
orkesterchef Henrik Thorngaard,
hvordan kulturen (ikke
mindst musikken) er trængt
i disse år. Undervisningen –
specielt på folkeskoleniveau
– lider. Det kan naturligvis
mærkes på den fødekæde,
der dels skal uddanne nye,
dygtige musikere og dels skal
»opdrage« et nyt publikum,
som gerne skulle blive fremtidens
koncertgængere.
50

Musik
Pædagogiske ressourcer
Det er ikke altid let at finde information om den klassiske musik.
Her er samlet et udvalg af gode pædagogiske ressourcer, som er let tilgængelige.
Aalborg Symfoniorkester
Aalborg Symfoniorkester
lader Sigurd Barrett og pingvinen
Chopingo introducere
den klassiske musik gennem
interaktive spil, månedens
historie og masser af pædagogiske
ressourcer.
Se mere her:
www.chopingo.dk
Aarhus Symfoniorkester
Aarhus Symfoniorkester producerer altid materiale skræddersyet til hver enkelt
koncert. Materiale, som umiddelbart kan tages ind i musikundervisningen og
danne grundlag for et læringsforløb om klassisk musik – med en spændende
koncert som højdepunkt. Materialet til koncerterne lægges på orkestrets hjemmeside,
og mens skolekoncerterne er forbeholdt skoler i Aarhus Kommune, så
kan net-ressourcerne bruges af alle. Her kan man finde materiale om orkestrets
instrumenter, værker og komponister samt »Børnenes Univers«, hvor Loppen
Ludwig præsenterer orkestret, og man kan lytte til instrumenterne.
Se mere her: www.arhussymfoni.dk.
Det Jyske Ensemble
Det Jyske Ensemble er klar over, at ressourcerne ikke altid er store i folkeskolen,
og at ikke alle lærere kan trække et færdiglavet introduktionsforløb til den klassiske
musik op af lommen. Derfor tilbyder de et undervisningsmateriale, som
klæder læreren på til at præsentere børnene for den klassiske musiks verden –
og til de klassiske instrumenter. Se mere på www.detjyskeensemble.dk.
Randers Kammerorkester
Randers Kammerorkester har
en række links til hjemmesider
om børn og musik (en
af dem på engelsk).
Se mere her:
www.randers-kammerorkester.dk/
bornelinks.html
DR
DR har en hjemmeside om »Klassisk for
begyndere«: www.dr.dk/Koncerthuset/drensembler/dr-symfoniorkestret/klassisk-forbegyndere
Sjællands Symfoniorkester
Sjællands Symfoniorkester
har en (lidt ældre) hjemmeside
til børn med en række
gode informationer.
Se mere her:
www.musikpaatvaers.
dk/378/16684/pageserve.php
Desuden har de en fin oversigt
over symfoniorkestrets
instrumenter: www.symfoniorkestretsinstrumenter.dk/
Ungt publikum til
Det Jyske Ensemble
51

Musik
Er det
farligt at undervise
i musik i folkeskolen?
Af Jørn Steffensen, musikskoleleder, Horsens Musikskole
Svaret er et rungende ja, såfremt man ikke har kompetencer i at:
• Undervise i et klasserum
• Løse konflikter blandt børn
• Håndtere børn med svage sociale kompetencer
• Undervise i lokaler med begrænsede muligheder
• Forstå og rumme kulturen i folkeskolen
• Navigere i tandlægetider, lus, børnesår, aflysninger, vikarer,
morgensang og 1000 andre ting, der forstyrrer undervisningen.
Hvis man ikke har lyst og/eller evne til at arbejde med disse
færdigheder – er det gode råd at holde sig langt væk fra musikundervisningen
i folkeskolen.
Er man derimod en dygtig og dedikeret musiklærer, og har
man lysten og evnerne til at opdyrke de kompetencer, der ud
over det rent musikfaglige er nødvendige for at undervise i
folkeskolen, er det bare med at komme af sted.
Musikfaget i folkeskolen er trængt. Landets skoleledere
oplever en stor mangel på kvalificerede musiklærere. Så selvom
de udmærket ved, at underviseren er den afgørende faktor for
en god undervisning, er de nødt til at lade mange musiktimer
blive læst af musiklærere, som ikke er dedikerede til musikken.
Konsekvensen bliver, at musik bliver et fravalgsfag for både
lærere og elever. Vi gider ikke musik!
Hvem skal rette op på den situation?
Det skal landets konservatorier, professionshøjskolerne og de
lokale folkeskoler og musikskoler – og det haster. De to uddannelsesinstitutioner
må snarest få skabt en uddannelse,
som kombinerer de fagligheder, musikfaget i
folkeskolen har brug for. Groft sagt mangler
de konservatorieuddannede redskaber til at
undervise i et klasserum og mange folkeskolelærere
mangler de mere håndværksmæssige
musik- og spillefærdigheder.
Men der er ingen grund til at vente på den
nye musiklæreruddannelse, som forhåbentlig
meget snart kommer. Den lokale folkeskole og
musikskole kan fint gå i gang nu. Det kræver
blot to ting:
• Man har den lærer, som kan og vil kombinere
de to fagligheder
• Ledelsen vil samarbejdet med en tidshorisont
på mindst to år.
Hvis det er på plads, er det bare at komme i
gang lokalt, for der er glimrende inspiration
og erfaring at hente rundt omkring i landet.
Samarbejdet mellem folkeskole og musikskole
er i gang mange steder – og området vokser.
Horsens er et af de steder, der kom først
i gang med et massivt samarbejde imellem
folkeskole og musikskole. Siden 2001 har
Horsens Musikskole deltaget i 25-50 % af den
obligatoriske musikundervisning på fire af de
lokale folkeskoler.
52

Foto: Ole Olsen/Horsens Musikskole
Målet var dengang som nu at styrke musikfaget
på den enkelte skole ved at lade konservatorie-
og seminariefaglighed spille sammen
og derved skabe rigtig gode musiktimer.
Danmarks Pædagogisk Universitet evaluerede
samarbejdsprojektet – som hedder Musik-
TilAlle – i 2007. Cand.pæd. Finn Holst brugte
et år på at evaluere, og hans væsentligste
konklusioner var:
• Markant øget kvalitet i musikundervisningen
• Elevernes selvværd og sociale kompetencer
er øget
• Med et styrket musikmiljø er skolernes
image i nærområdet forbedret.
I sidste ende kommer alt som regel til at
handle om økonomi. I vores måde at håndtere
samarbejdet på er der konsekvent tale om den
meget dyre tolærerundervisning.
Kan man ikke bruge pengene bedre andre
steder? Det synes en musikskoleleder selvsagt
ikke – men jeg spurgte en matematiklærer,
hvad han sagde til at undvære nogle deletimer
i matematik, for at der kan være to lærere til at
undervise i musik. Han sagde:
»Næ – jeg afgiver gerne nogle deletimer i
matematik til musikken. Jeg har oplevet, at
den styrkede musikundervisning har skabt et
bedre musikmiljø på skolen. En skole med et
godt musikmiljø er en rar skole at arbejde på.
Det giver en god stemning og en stolthed, som
virker positivt på min matematikundervisning«.
Imens vi venter på konservatorierne og
professionshøjskolerne, er det altså bare at
komme i gang lokalt. Horsens stiller meget
gerne al sin viden og erfaring til rådighed.
Alle børn fortjener at møde god musikundervisning.
•
Baggrundsmateriale
Videopræsentation:
www.musikskolen.horsens.dk/side7297.html
10 minutter, hvor idé og resultater kort
præsenteres af musikskoleleder Jørn
Steffensen og skoleleder Jørn Vedel i
forbindelse med den årlige fælleskoncert.
DPU-evaluering:
www.musikskolen.horsens.dk/side7300.html
En pixiudgave på 41 sider af DPU’s forskning i
MusikTilAlle.
53

Transportordninger
Praktiske
oplysninger
Region Midtjylland
Midttrafik
Museumsbilletten
For 25 kr. pr. person for en returrejse
kan elever i grundskole og
på ungdomsuddannelser komme
til undervisning på en række
museer, formidlingscentre og
teatre i Region Midtjylland.
Ordningen hedder Museumsbilletten
og skal bestilles direkte
ved det museum, klassen ønsker
at besøge. Ordningen gælder
for rejser med Midttrafiks
regionalbusser, btbusser og
lokalruter samt Odderbanen og
Lemvigbanen og kan bruges på
hverdage mellem 9.00 og 14.00
og igen efter kl. 16.30. X-busser
er ikke med i ordningen.
Læs mere om ordningen på:
www.midttrafik.dk
under Priser og Billetter/
Museumsbesøg for skoler.
Andre muligheder
– også hvis I vil rejse i myldretiden
I visse tilfælde kan det betale
sig at benytte de særlige regler,
der er for grupper med børn
under 12 år, i stedet for at bruge
Museumsbilletten. Ud over at
det nogle gange kan betale sig
økonomisk, er der desuden den
fordel, at billetterne er mere
fleksible tidsmæssigt, da de også
kan bruges i myldretiden.
Følgende regler gælder for
rejser med børn under 12 år:
••
hver voksen betaler
voksentakst
••
hver betalende voksen
kan gratis medtage 2
børn under 12 år
••
hvert betalende barn kan
gratis medtage et andet
barn under 12 år
••
der kan bruges almindelige
billetter eller klippekort.
Se mere på:
www.midttrafik.dk
under Priser og Billetter/Grupperejser.
Husk at bestille plads i bussen
Grupper på 15 personer og
derover skal altid melde deres
rejse på forhånd til det busselskab,
som kører den pågældende
rute – og altså ikke til Midttrafik.
Busselskabernes telefonnumre
fremgår af køreplanerne. Grupperejser
skal bestilles senest 5 hverdage
før den ønskede rejsedag.
Bemærk at der ikke kan bestilles
plads til grupper i de gule
bybusser i Aarhus. Alle passagerer
medtages dog i det
omfang, der er buskapacitet til
det. Det vil sige, at en gruppe,
f.eks. en klasse, kan blive delt
over to eller flere omgange.
Region Nordjylland
Nordjyllands Trafikselskab
Mobil-billetten
Nordjyllands Trafikselskab har
lavet en ordning for grupper på
maks. 25 personer (heraf maks.
3 voksne), der hedder Mobilbilletten.
Mobil-billetten koster
225 kr. og kan købes på hverdage
(ikke weekender og planlagte
skoleferier) mellem klokken
08.00-15.00. Uanset købstidspunktet
er billetten gyldig
indtil klokken 15.00, hvilket vil
sige, at sidste påstigning skal
være sket senest klokken 14:59.
Mobil-billetten gælder fri rejse
med NT’s busser og togene på
Hirtshalsbanen og Skagensbanen.
Se mere på:
www.nordjyllandstrafikselskab.dk
under Billetter og Priser / Gruppekørsel.
Læs i øvrigt mere
om transportordningerne på:
www.ulfimidtnord.dk
Refusionsordningen
Hvad er refusion?
Staten refunderer 50 % af kommunernes
udgifter ved køb af
professionelle forestillinger af
børneteater og opsøgende teater,
der er refusionsgodkendt.
Ved børneteater forstås teater,
som er produceret for børn under
16 år. Ved opsøgende teater forstås
teater, der opføres på steder
som skoler, børneinstitutioner,
biblioteker, arbejdspladser etc.,
hvor publikum kommer af andre
grunde end for at se teater.
Refusionsberettigede udgifter
••
Udgifter ved køb af
refusionsgodkendte
forestillinger af børneteater
og opsøgende teater, når disse
købes af kommuner eller
kommunale institutioner.
••
Tilskud beregnet som et
beløb pr. solgt billet til
nedbringelse af billetprisen
for refusionsgodkendte
forestillinger af børneteater
og opsøgende teater. Der ydes
refusion, uanset om billetter
sælges til børn eller voksne.
••
Tilskud til organisationer,
foreninger og ikke-kommunale
institutioner m.v. til dækning
af udgifter ved disses køb
af refusionsgodkendte
forestillinger af børneteater
og opsøgende teater.
54

Teatre i Midtjylland
Foto: Michael Ersted
Teater Katapult
Black Box Theatre
Musikteatret Holstebro,
Den Røde Plads 16
7500 Holstebro
Telefon: 9611 7878
Mail: post@musikteatret.dk
www.musikteatret.dk
Carte Blanche
Kasernevej 13
8800 Viborg
Telefon: 8660 3680
Mail: mail@cblanche.dk
www.cblanche.dk
Bora Bora
Valdemarsgade 1
8000 Aarhus C
Telefon: 8619 0079
Mail: info@bora-bora.dk
www.bora-bora.dk
Alle kommuner kan benytte sig af
refusionsordningen
Alle kommuner kan benytte sig
af refusionsordningen. Det er
imidlertid forskelligt fra kommune
til kommune, hvordan
ordningen administreres i
forhold til den enkelte skole.
Kontakt derfor din kommune
for at høre, hvordan ordningen
administreres hos jer.
Du kan læse mere om
refusionsordningen på:
www.kunst.dk og
www.teatercentrum.dk.
Den Jyske Opera
Musikhuset
Aarhus,
Skovgaardsgade
2 C
8000 Aarhus C
Telefon:
8940 9110
Mail: info@
jyske-opera.dk
www.jyskeopera.dk
Filuren
Musikhuset Aarhus,
Thomas Jensens Allé
8000 Aarhus C
Telefon: 2284 8185
Mail: teater@filuren.dk
www.filuren.dk
Granhøj Dans
Klosterport 6
8000 Aarhus C
Telefon: 6160 5053
Mail: malco@granhoj.dk
www.granhoj.dk
Teatret Gruppe 38
Mejlgade 55 B
8000 Aarhus C
Telefon: 8613 5311
Mail: post@gruppe38.dk
www.gruppe38.dk
Limfjordsteatret
Skolegade 14
7900 Nykøbing Mors
Telefon: 9771 0515
Mail: post@limfjordsteatret.dk
www.limfjordsteatret.dk
Odin Teatret
Særkærparken 144
Postboks 1283
7500 Holstebro
Telefon: 9742 4777
Mail: odin@odinteatret.dk
www.odinteatret.dk
Operaen i Midten
Musikteatret Holstebrohallen,
Den Røde Plads 16
7500 Holstebro
Telefon: 9611 7835
Mail: mail@operamidt.com
www.operamidt.com
Opgang2 Turnéteater
Frederiks Allé 20 B
8000 Aarhus C
Telefon: 8613 2505
Mail: info@opgang2.dk
www.opgang2.dk
Randers Egnsteater
Mariagervej 10
8900 Randers
Telefon: 8710 1900
Mail: post@randersegnsteater.dk
www.randersegnsteater.dk
Teatret Svalegangen
Rosenkrantzgade 21
8000 Aarhus C
Telefon: 8619 1944
Mail: post@svalegangen.dk
www.svalegangen.dk
Team Teatret
Østergade 32
7400 Herning
Telefon: 9712 5577
Mail: mail@teamteatret.dk
www.teamteatret.dk
Teater Katapult
Skovgaardsgade 3-5
8000 Aarhus C
Telefon: 8620 2699
Mail: info@katapult.dk
www.katapult.dk
Teater Refleksion
Jyllandsgaarden,
Frederiksgade 72 B. 1.
8000 Aarhus C
Telefon: 8624 0572
Mail: refleksion@refleksion.dk
www.refleksion.dk
Teaterkompagniet
Syddjurs EgnsTeater,
Hovedgaden 10
8410 Rønde
Telefon: 2093 1562
Mail: kontakt@teaterkompagniet.dk
www.teaterkompagniet.dk
Teatret OM
Buen 15
6950 Ringkøbing
Telefon: 9744 1989
Mail: teatretom@teatretom.dk
www.teatretom.dk
Aarhus Teater
Teatergaden
8000 Aarhus C
Telefon: 8933 2300
Mail: info@aarhusteater.dk
55

Museer i Midt- og Nordjylland
Museumsundervisning MidtNord
c/o Naturhistorisk Museum
Wilhelm Meyers Allé 210
Universitetsparken
8000 Aarhus C
www.museumsundervisningmidtnord.dk
Kulturhistoriske museer
i Midtjylland
Antikmuseet
Aarhus Universitet
Victor Albecks Vej 3
Bygning 1414
8000 Aarhus C
antikmuseet.au.dk
Blicheregnens Museum
Blichersvej 30
8620 Kjellerup
www.blicheregnensmuseum.dk
Danmarks Industrimuseum
Gasvej 17
8700 Horsens
www.industrimuseet.dk
Dansk Landbrugsmuseum
Gammel Estrup
Randersvej 4
8963 Auning
www.gl-estrup.dk
Den Gamle By
Viborgvej 2
8000 Aarhus C
www.dengamleby.dk
Ringkøbing-Skjern Museum
Fregatten Jylland
S.A. Jensens Vej 2-4
8400 Ebeltoft
www.fregatten-jylland.dk
Gammel Estrup
Herregårdsmuseet
Randersvej 2
8963 Auning
www.gammelestrup.dk
Glud Museum
Museumsvej 44, Glud
7130 Juelsminde
www.gludmuseum.dk
Hjerl Hedes Frilandsmuseum
Hjerlhedevej 14
7830 Vinderup
www.hjerlhede.dk
Holstebro Museum
Museumsvej 2
Postboks 1240
7500 Holstebro
www.holstebro-museum.dk
Afdelinger:
••
Strandingsmuseet
Horsens Museum
Sundvej 1A
Postboks 42
8700 Horsens
www.horsensmuseum.dk
Kvindemuseet i Danmark
Domkirkepladsen 5
8000 Aarhus C
kvindemuseet.dk
Lemvig Museum
Vestergade 44
7620 Lemvig
www.lemvigmuseum.dk
Moesgård Museum
Moesgård Allé 20
8270 Højbjerg
www.moesmus.dk
Museum Midtjylland
Museumsgade 32
7400 Herning
www.museummidtjylland.dk
Afdelinger:
••
Herning Museum
••
Textilforum
••
Herregården Herningsholm
••
Klosterlund Museum
& Naturcenter
••
Vester Palsgaard Skovmuseum
Museum Salling
(administration)
Brårupgade 18
7800 Skive
www.museumsalling.dk
Afdelinger:
••
Skive Kunstmuseum
••
Skive Museum
••
Spøttrup Borgmuseum
••
Fur Museum
••
Sallingsund og
Omegns Museum
Museum Østjylland
Stemannsgade 2
8900 Randers C
Museumoj.dk
Afdelinger:
••
Museum Østjylland Randers
••
Håndværkermuseet i Randers
••
Museum Østjylland Grenå
••
Det Gamle Rådhus i Ebeltoft
••
Siamesisk Samling i Ebeltoft
••
Farvergården i Ebeltoft
Odder Museum
Rosengade 84
8300 Odder
Mail: info@oddermuseum.dk
Ringkøbing-Skjern Museum
Bundsbækvej 25
6900 Skjern
www.levendehistorie.dk
Afdelinger:
••
Bork Vikingehavn
••
Dejbjerg Jernalder
••
Bundsbæk Mølle
••
Ringkøbing Museum
••
Abelines Gaard
••
Strandgaarden
••
Fahl Kro
••
Hattemagerhuset
••
Gåsemandens Gård
••
Skjern Å Museet
••
Reberbanen
••
Skjern Vindmølle
••
Kaj Munks Præstegård
••
Lyngvig Fyr
Silkeborg Kulturhistoriske Museum
Hovedgårdsvej 7
8600 Silkeborg
www.silkeborgmuseum.dk
56

Skovgaard Museet
Skanderborg Museum
Adelgade 5
8660 Skanderborg
www.skanderborgmuseum.dk
Afdelinger:
••
Øm Kloster Museum
••
Frihedsmuseet
••
Ferskvandsmuseet
••
Museet på Gl. Rye Mølle
Struer Museum
Søndergade 23, 7600 Struer
www.struermuseum.dk
Viborg Museum
Hjultorvet 4, 8800 Viborg
www.viborgmuseum.dk
Økomuseum Samsø
Museumsvej 5
8305 Samsø
www.ecomuseum-samso.dk
Kulturhistoriske museer
i Nordjylland
Gasmuseet
Gasværksvej 2
9500 Hobro
www.gasmuseet.dk
Limfjordsmuseet
Kanalvejen 40
9670 Løgstør
www.limfjordsmuseet.dk
Læsø Museum
Gammel Østerbyvej 35
Gl. Østerby, 9940 Læsø
www.laesoe-museum.dk
Morslands Historiske Museum
Dueholmgade 7-9
7900 Nykøbing Mors
www.dueholmkloster.dk
Afdelinger:
••
Dueholm Kloster
••
Dansk Støberimuseum
••
Skarregård
••
Smedemuseet
••
Museet for Thy og Vester Hanherred
Jernbanegade 4
7700 Thisted
www.thistedmuseum.dk
Afdelinger:
••
Heltborg Museum
••
Thisted Museum
••
Vorupør Museum
••
Skjoldborgs Hus
••
Fiskerhus i Agger
Nordjyllands Historiske Museum
Algade 48
Postboks 1805
9100 Aalborg
www.nordjyllandshistoriskemuseum.dk
Afdelinger:
••
Aalborg Historiske Museum
••
Boldrup Museum
••
Cirkusmuseet, Arden
••
Gråbrødrekloster Museet
••
Hadsund Egns Museum
••
Havnø Mølle, Hadsund
••
Hobro Museum
••
Lindholm Høje Museet
••
Lystfartøjsmuseet, Hobro
••
Vikingecenter Fyrkat
Nordjyllands Kystmuseum
Dr. Margrethes Vej 6
9900 Frederikshavn
www.kystmuseet.dk
Afdelinger:
••
Bangsbo Museum og
Arkiv, Frederikshavn
••
Sognefogedgården,
Frederikshavn
••
Sæby Museum
••
Skagens By- og Egnsmuseum
Try Museum
Højskolevej 1
9330 Dronninglund
www.trymuseum.dk
Vendsyssel Historiske Museum
Museumsgade 3
9800 Hjørring
www.vhm.dk
Vesthimmerlands Museum
Søndergade 44
9600 Aars
www.vesthimmerlandsmuseum.dk
Kunstmuseer i Midtjylland
ARoS Aarhus Kunstmuseum
Aros Allé 2
8000 Aarhus C
www.aros.dk
Carl Henning Pedersen & Else Alfelt
Museum
Birk Centerpark 1
7400 Herning
www.chpeamuseum.herning.dk
Glasmuseet Ebeltoft
Strandvejen 8
8400 Ebeltoft
www.glasmuseet.dk
Heart
Birk Centerpark 8
7400 Herning
www.heartmus.dk
Holstebro Kunstmuseum
Museumsvej 2
7500 Holstebro
www.holstebrokunstmuseum.dk
Horsens Kunstmuseum
Carolinelundsvej 2
8700 Horsens
www.horsenskunstmuseum.dk
Museet for Religiøs Kunst
Strandvejen 13
7620 Lemvig
www.mfrk.dk
Museum Jorn
Gudenåvej 7-9
8600 Silkeborg
www.museumjorn.dk
Museum Jorn
57

Horsens Gymnasium på Industrimuseet
Museum Ovartaci
Skovagervej 2
8240 Risskov
www.ovartaci.dk
Randers Kunstmuseum
Stemannsgade 2
8900 Randers
www.randerskunstmuseum.dk
Skive Kunstmuseum
Museum Salling
Skive Kunstmuseum
Havnevej 14
7800 Skive
www.museumsalling.dk
Århus Kunstbygning
J. M. Mørks Gade 13
8000 Aarhus C
www.aarhuskunstbygning.dk
Kunstcentret Silkeborg Bad
Gjessøvej 40
8600 Silkeborg
www.silkeborgbad.dk
Kunstmuseer i Nordjylland
Jens Søndergaards Museum
Transvej 4
7620 Lemvig
www.jenssoendergaard.dk
Museet for Thy og Vester Hanherred
Heltborg Museum
www.Heltborgmuseum.dk
Kunsten – Museum for Moderne Kunst
Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg
www.kunsten.dk
Skagens Museum
Brøndumsvej 4
9990 Skagen
www.skagensmuseum.dk
Utzon Center
Slotspladsen 4
9000 Aalborg
www.utzoncenter.dk
Vendsyssel Kunstmuseum
P. Nørkjærs Plads 15
9800 Hjørring
www.vkm.dk
Naturhistorisk Museum
Wilhelm Meyers Allé 210
8000 Aarhus C
www.naturhistoriskmuseum.dk
Science Museerne
Ole Rømer Observatoriet
Observatorievejen 1
8000 Aarhus C
www.stenomuseet.dk
Science Museerne
Steno Museet
C. F. Møllers Allé 2
8000 Aarhus C
www.stenomuseet.dk
Science Museerne
Væksthusene
Møllevejen 10
8000 Aarhus C
www.stenomuseet.dk
Naturvidenskabelige
museer i Nordjylland
Limfjordsmuseet
Kanalvejen 40
9670 Løgstør
www.limfjordsmuseet.dk
Moler Museet
Morsland Historiske Museum
Skarrehagevej 8
7900 Nykøbing Mors
www.dueholmkloster.dk
Museum Østjylland Randers
Skovgaard Museet
Domkirkestræde 2-4
8800 Viborg
www.skovgaardmuseet.dk
Kunsthaller i Midtjylland
Kunsthal Brænderigården
Riddergade 8
8800 Viborg
www.viborg.dk/braenderigaarden
Naturvidenskabelige
museer i Midtjylland
Energimuseet
Bjerringbrovej 44, Tange
8850 Bjerringbro
www.energimuseet.dk
Fur Museum
Museum Salling
Nederby 28
7884 Fur
www.museumsalling.dk
Blicheregnens Museum
Læs om alle museernes undervisningstilbud på www.ulfimidtnord.dk
58

Orkestre og ensembler i Midtjylland
Den Jyske Opera
Musikhuset Aarhus
Skovgaardsgade 2 C
8000 Aarhus C
Telefon: 8940 9110
Mail: post@jyske-opera.dk
www.jyske-opera.dk
Kontaktperson:
Lene Juul Langballe
(producent for formidling)
Det Jyske Ensemble
Det Jyske Ensemble
Gravene 28, 1. th.
8800 Viborg
Telefon: 9751 0699
Mail: mail@detjyskeensemble.dk
www.detjyskeensemble.dk
Kontaktperson:
Erik Kamp Hansen
(ensemblechef)
Ensemble MidtVest
Birk Centerpark 8
7400 Herning
Telefon: 9666 6777
Mail: info@emv.dk
www.ensemblemidtvest.dk
Klüvers Big Band
(får nyt navn m.v. august 2012)
Vester Allé 15
8000 Aarhus C
Telefon: 8620 1688
Mail: mads@kluversbigband.dk
www.kluversbigband.dk
Kontaktperson: Mads Pinholt
(booking og PR)
Prinsens Musikkorps
Skive Kaserne
Sdr. Boulevard 15
7800 Skive
Telefon: 7228 4640
Mail: pmuk@mail.dk
www.prinsensmusikkorps.dk
Kontaktperson:
Henrik Thorngaard (orkesterchef)
Mobil: 2272 5517
Fastnet: 7228 4631
Mail: thorngaard@mil.dk
Randers Kammerorkester. Foto: Uggi Kaldan
Randers Kammerorkester
Værket
Mariagervej 6
8900 Randers C
Telefon: 8641 2833
Mail: admin@randerskammerorkester.dk
www.randers-kammerorkester.dk
Kontaktperson:
Mette Holm Martinussen
(administration)
Mail: mhm@randerskammerorkester.dk
Århus Sinfonietta
Møllevangs Allé 206
8200 Aarhus N
Telefon: 8616 7115
Mail:
aarhus.sinfonietta@gmail.com
www.sinfonietta.dk
Kontaktperson:
Leif V. S. Balthzersen
(ensemblechef)
Aarhus Symfoniorkester. Foto: Nikolaj Lund
Aarhus Symfoniorkester
Musikhuset Aarhus
Skovgaardsgade 2 C
8000 Aarhus C
Telefon: 8940 9090 (kl. 10-15)
www.aarhussymfoni.dk
Kontaktperson:
Niels Bastrup
(B&U-medarbejder)
Telefon: (direkte): 8940 9098
Mail: nba@aarhus.dk
Prinsens Musikkorps. Foto: Torsten Bolvig
59

Fra Region Midtjylland
»Det er et rigtig fint initiativ, kulturinstitutionerne
i Region Midtjylland har taget med Kultur i timen.
Både i forhold til at synliggøre de spændende tilbud,
institutionerne har til skolerne, og i forhold til at give
eksempler på, hvordan samarbejde mellem skoler og
kulturinstitutioner kan være med til at gøre alle parter
rigere og klogere. Det er en samarbejdstanke, vi skal
arbejde aktivt for at få udbredt i hele samfundet.«
Uffe Elbæk, kulturminister