Midt i Psykiatrien - juni 2007 - Region Midtjylland

SAMARBEJDE PÅKRÆVET
Systemsvigt rammer patienter
>> side 3
AFMAGT
Personale lukker øjnene
for misbrug
>> side 4
KØNSFORSKEL
Kvinder rammes hårdest
>> side 6
01. år I Juni 2007
Regionspsykiatriens blad
STRATEGIER PÅ HØJT
NIVEAU I HERNING
Kropslig mestringsstrategi er et
af nøgleordene i Regionspykiatrien
i Herning. Derfor bliver
klatrevæggen i motionsrummet
ofte taget i brug, også i patientens
allermest akutte sygdomsfase.
Sygeplejerske Bente Pedersen
(øverst) og ergoterapeut
Agnete Clemmesen har været
med i frontarbejdet.
>> side 14-16

02 Indhold
TEMA: Dobbeltdiagnose
>> side 03-11
Psykisk syge med misbrug
mellem to stole
>> side 03
Uvidenhed resulterer i skjult misbrug
>> side 04
Kvinder dør først
>>side 06
Nye redskaber giver faglig udvikling
>> side 10
Læseperler med i kufferten
>>side 12
”En skamplet”,
interview med Poul Videbech
>> side 17
Næste blad udkommer
28. august, deadline for
læserindlæg 13. august.
Gunhild bruger sine erfaringer
>> side 18
Redaktion
Kommunikationsmedarbejder Henriette Stevnhøj
(redaktør), distriktschef Villads Villadsen (ansvarshavende
redaktør), journalist Fusser Drejer (MB,
15 t/u), freelancejournalist Lotte Edberg Loveless
Grafisk tilrettelæggelse: Pia Jensen, WDC
Foto: Kim Kejlberg, Århus Universitetshospital,
Risskov. Freelancefotograf Birgitte Rødkjær
Forsidefoto: Birgitte Rødkjær
Illustration: Claus Riis
Tryk:
Scanprint as
Om bladet
Midt i Psykiatrien uddeles til alle ansatte i regionspsykiatrien.
Bladet sendes desuden til pressen, regionspolitikere,
samarbejdspartnere mv.
Henvendelse om udsendelse af bladet bedes rettet til
Fusser Drejer, 7789 3726 eller e-mail:
midtipsykiatrien@psykiatri.aaa.dk
Læserbreve sendes til Sekretariatet, Århus Universitetshospital,
Risskov, Skovagervej 2, 8240 Risskov
att. redaktør Henriette Stevnhøj - eller via e-mail:
midtipsykiatrien@psykiatri.aaa.dk.
Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indsendte
indlæg. Næste blad udkommer 28. august,
deadline til dette blad er 13. august 2007

nr. 3 juni 2007
03
Psykisk syge med misbrug
risikerer dårligere behandling
Mangel på koordination betyder, at patienter med både sindslidelse og misbrug bliver ladt i stikken i det
danske sundhedsvæsen. Overlæge Lars Merinder fra Team for Misbrugspsykiatri efterlyser en overordnet
strategi på området
Op imod halvdelen af de patienter, som
opsøger psykiatrisk skadestue eller indlægges
på de psykiatriske afdelinger, er
afhængige af alkohol og stoffer. Men de
skal ikke gøre sig for store forhåbninger
om at få hjælp til at komme ud af misbruget,
mens de er i psykiatrien. Ovenikøbet
risikerer de, at misbruget står i vejen for,
at de bliver behandlet optimalt for deres
psykiske sygdom.
Det er kort fortalt paradokset for
den store gruppe af patienter, som i
fagsproget har ”dobbeltdiagnose”, og
som ifølge Lars Merinder, overlæge
og leder af Team for Misbrugspsykiatri
på Århus Universitetshospital, Risskov,
har langt dårligere vilkår for at
blive behandlet og helbredt for deres
sygdom, som behandlingssystemet er
skruet sammen i dag.
Patienter sætter sig
mellem to stole
I dag bærer behandlingen af dobbeltdiagnosepatienter
langt hen ad vejen præg af,
at misbrugsbehandling og psykiatri er skilt
ad i flere systemer. Der stilles ingen formelle
krav om, at systemerne skal samarbejde
om patienterne, og det er vores vurdering,
at det uformelle samarbejde burde udvikles
betydeligt, siger Lars Merinder.
- Tidligere var der f.eks alkoholklinikker
og misbrugsafdelinger placeret i hospitalspsykiatrien,
og misbrugsproblematikker
var derfor mere kendt for psykiatriske
medarbejdere. Nu er misbrugsbehandlingen
flyttet ud af psykiatrien, og tilbage
Fakta
Team for Misbrugspsykiatri hører under Århus
Universitetshospital, Risskov. De ansatte
i teamet, der er et af de få af sin slags i
Danmark, har primært til opgave at fungere
som konsulenter, undervise i kombinationen
psykiatri og misbrug, behandle ambulante
patienter samt at forske på området.
står personalet ofte magtesløse overfor
dobbeltdiagnosepatienterne. Patienterne
falder simpelthen ned mellem to systemer,
som hver især har behandlingskompetence
på sit område, siger Lars Merinder,
som påpeger, at forskelligheder mellem
behandlingsinstanserne kan gøre det
svært at samarbejde på tværs.
- Adskillelsen mellem misbrugsbehandling
og psykiatri er ikke bare organisatorisk.
Den faglige baggrund, behandlingsideologi
og behandlingsmetoder i
misbrugsbehandlingen og i psykiatrien
er meget forskellige, hvilket vanskeliggør
samarbejdet. Firkantet sagt mangler
medarbejdere i psykiatrien viden og
kompetencer om misbrug, og misbrugsbehandlere
mangler viden og kompetencer
om psykiske lidelser, siger overlægen
fra teamet.
Forbilleder i England,
Sverige og Norge
En stor del af Team for Misbrugspsykiatris
daglige arbejde går ud på at bygge bro
mellem psykiatrien, misbrugsbehandlingen
og forsorgssystemet via konsulentarbejde
og supervision og på at støtte kompetenceudvikling
via undervisning.
Selv om de fire læger og fire psykologer
fra Team for Misbrugspsykiatri
på nogle af disse områder arbejder på
landsplan, rækker deres indsats ikke til,
at gruppen af dobbeltdiagnosepatienter
får håb om den bedst mulige behandling,
mener Lars Merinder. Han er derfor
varm fortaler for en regional - hvis ikke
national - strategi på linje med dem, som
findes i blandt andet England, Sverige
og Norge. I England har Department of
Health igennem en række år anbefalet
retningslinjer for både organisation af
behandlingen, samarbejde, kompetenceudvikling
og behandling af denne
problematik. I Sverige er der et formelt
samarbejde mellem de politisk ansvarlige
på psykiatri og misbrugsområdet.
Nordmændene har oprettet Østnorsk
Overlæge Lars Merinder fra Team for
Misbrugspsykiatri mener, at sindslidende
med misbrug bliver ladt i stikken.
Foto: Kim Kejlberg
Kompetencecenter, der med sit speciale
i dobbeltdiagnose har indflydelse på
behandlingen af dobbeltdiagnosepatienter
i hele Norge.
I Danmark har Amtsrådsforeningen i
2005 publiceret en dobbeltdiagnoserapport
med anbefalinger, som bygger på de
internationale erfaringer, og Danmark bør
også følge trop med et koordinerende
tiltag, mener Lars Merinder.
- Der er meget fokus på dobbeltdiagnoseproblematikken.
Der bliver løbende
oprettet konsulent- og behandlingsteams,
bosteder og andre tiltag, netop
til denne gruppe, så interessen fra både
kommunerne og regionerne er her. Men
vi mangler den nødvendige og organisatoriske
baggrund for, at initiativerne
kan spille rigtigt sammen, siger Lars
Merinder.
- Jeg mener, det er væsentligt, at der
tages stilling til organisation, arbejdsfordeling,
uddannelse og behandlingstilbud på
et regionalt plan. Det er uhyre afgørende,
at samarbejdsrelationerne mellem kommunerne
og regionen er gennemtænkt.
Ellers risikerer man at svække muligheden
for på tværs at udvikle effektive behandlingsmuligheder.
Og så taber man igen
patienterne, siger Lars Merinder.
hs

04
Afmagt
Afmagt og manglende viden
giver utilstrækkelig behandling
Personalet på de psykiatriske afdelinger ved ikke, hvad de skal stille op med patienter,
der også har et misbrug. Det viser en undersøgelse fra 12 psykiatriske afdelinger
Cirka halvdelen af de danskere, der behandles i psykiatrien,
har også et behandlingskrævende misbrug. Men hver anden
af disse får ikke en diagnose, som beskriver deres misbrug.
Det siger psykolog Søren Søberg, der var ophavsmanden
til en undersøgelse, der blev lavet i 1996. Men problemet
er stadig til stede, viser erfaringerne. Personale i psykiatrien
oplever afmagt som følge af deres manglende viden og lukker
øjnene for dét, de ikke ved, hvad de skal gøre ved.
Søren Søberg er ansat på Team for Misbrugspsykiatri,
hvor de ansatte er eksperter i behandlingen af mennesker
med misbrug og en anden psykisk lidelse.
Afhængighed og ambivalens
Når man skal behandle patienter med en dobbeltdiagnose,
tager man udgangspunkt i to centrale antagelser: 1. Misbrug
er altid præget af tilbagefald – 2. Misbrug er altid præget af
patientens ambivalens med hensyn til forandring.
Patienter med et misbrug er splittede mellem afhængigheden
og dét, de kunne få ud af et liv uden rusmidler.
- Se bare på en ryger, der forsøger at holde op. Her bliver
kampen mellem trangen og fornuften meget tydelig, smiler
Søren Søberg.
Men gennem motiverende samtaleteknikker og ved sammen
med patienten at undersøge fordele og ulemper ved
misbruget, kan personalet medvirke til at øge patientens
motivation.
- Grundprincippet i vores arbejde er, at alle misbrugere
er ambivalente i forhold til ændringer omkring deres forbrug.
Typisk er misbrugeren enten meget motiveret for at ændre
deres brug af stof eller alkohol, eller også er de meget fokuserede
på at skaffe og indtage det. Nogle skifter ofte fra den
ene side af ambivalensen til den anden - andre sjældent.
Når trangen til stof er stor, er der typisk meget lille kontakt
med den side, der vil ændre noget ved misbruget. Så længe
de ikke mærker denne ambivalens, sker der ingen ændring.
Motiverende samtaler har som formål at hjælpe patienterne
med at tydeliggøre deres ambivalens. Når de mærker denne
ambivalens, opstår der en lyst eller trang til at handle, fortæller
Søren Søberg, og præciserer:
- Intet menneske kan holde ud at være modsætningsfyldt.
- I starten af en behandling undersøger vi fordelene ved misbruget
så grundigt, at patienten af sig selv begynder at tale
om ulemperne, og så har vi fat i ambivalensen og dermed
drivkraften til motivation for ændring af misbruget.
Ud over arbejdet med ambivalens går den terapeutiske
indsats ud på, i samarbejde med patienten, at undersøge
hvilke situationer, der udløser brug af rusmidler. Det kan for
eksempel være tidspunkter, steder, genstande, følelser eller
personer, såkaldte risikosituationer.
I disse situationer udløses automatisk tanker, som forstærker
trangen (du duer ikke til noget - du kan lige så
godt tage en øl mere). I fællesskab beskriver patienten og
behandleren disse tanker samt hvilke situationer og følelser,
der knytter sig til dem. Denne beskrivelse udgør grundlaget
for det videre arbejde med at indøve mestringsstrategier ved
hjælp af alternativ tænkning og adfærdstræning. Samme
metode bruges også til at forberede, hvad man kan gøre i en
situation, hvis man oplever tilbagefald.
Afmagt eller motivation
Når man arbejder med afhængighed, er der ikke afgørende
forskel på alkohol eller stoffer. De adfærdsmæssige træk og
mønstre er ens. Et meget markant problem er misbrugernes
tilsidesættelse af deres følelsesmæssige nære kontakter, så
som partner, børn og venner.
Patienterne slås af den grund ofte med afmagt og skyld,
som blokerer for arbejdet med at skabe motivation. En vigtig
del af arbejdet er derfor at hjælpe patienten til at turde se
afmagt og skyld i øjnene og derefter starte et konstruktivt
arbejde med at opløse disse følelser.
- Det sværeste er at fastholde vores tro på, at der kan ske
ændringer. At stå imod den afmagt, brugeren føler, og give
dem en tro på, at det nok skal lykkes. Så opbygningen af
håb fylder meget, uddyber Søren Søberg.
Fakta
Betegnelsen dobbeltdiagnose dækker ikke kun skizofreni kombineret med brug af rusmidler, men er en meget bred betegnelse
og inkluderer også f.eks. depression kombineret med alkoholmisbrug, svære personlighedsforstyrrelser, angst, social fobi eller
ADHD kombineret med rusmiddelbrug.
En undersøgelse fra Amtsrådsforeningen i 2005 viser, at næsten en tredjedel af alle, som bliver indlagt på en dansk psykiatrisk afdeling,
også har en misbrugsdiagnose. Fagfolk skønner dog, at antallet er højere end dette, da ikke alle patienter, som har et misbrug, får
det registreret, når de er indlagt. Indlæggelserne er ofte kortvarige og følges sjældnere op af et ambulant behandlingstilbud.

nr. 3 juni 2007
05
Så godt et liv som muligt
Samarbejde frem for alt
Da manglende diagnosticering og efterfølgende behandling
ofte skyldes mangel på viden omkring behandling af
misbrug blandt personalet, gør Team for Misbrugspsykiatri
også meget for at udbrede kendskabet til deres viden og
metoder. Alle indenfor psykiatrien i Region Midtjylland kan
henvise, men teamet foretrækker at gennemføre konsulentvirksomhed
i form af undervisning, rådgivning og supervision.
For selv om de fire psykologer løbende har ca. 25
mennesker med misbrug i samtaleterapi ved siden af gruppeforløbene,
er der grænser for deres ressourcer.
- Det er endnu lidt tilfældigt, hvem der får behandling
her. Indtil nu har vi næsten kun fået henvisninger fra det
gamle Århus Amt. Og det er helt klart brugere med særligt
vanskelige problemer, siger Søren Søberg.
Teamet har mange samarbejdspartnere: F.eks lokalpsykiatrien,
hospitalet i Risskov, Atriumhuset, det opsøgende
gadeteam ”Midtbyen”, Center for Misbrugsbehandling,
Alkoholrådgivningerne samt forsorgshjem og forskellige
botilbud.
Så godt et liv som muligt
Teamet har i gennem nogle år gennemført "Bedre Liv" kurser
for mennesker med misbrug og svære psykiske lidelser. Kurset
har som fokus at træne sociale kompetencer og give deltagerne
troen på, at et liv uden stoffer eller alkohol er muligt.
Fremover planlægges der opstart af en ny gruppe med
familieterapi samt en gruppe for depressive med alkoholmisbrug.
De depressive oplever ofte, at deres behandling er virkningsløs,
og de har erfaring, for at deres alkohol eller pillemisbrug
letter deres tilstand i begyndelsen, men i det lange
løb forværrer det symptomerne og forhindrer medicinen i at
virke, forklarer Søren Søberg om begrebet selvmedicinering.
- Vi arbejder ud fra et princip om at reducere de fysiske
og psykiske skader af et misbrug mest muligt. Det betyder,
at der iværksættes en optimal medicinsk behandling af den
psykiske lidelse, også selv om patienten ikke er motiveret for
at stoppe sit misbrug. Patienterne i aktivt misbrug oplever
sjældent en fuld effekt af deres medicin. Men selv en delvis
effekt kan være det, der er med til at give et overskud, der
igen kan sikre motivationen for at ændre misbruget.
Man kunne ønske, at alle patienter ville stoppe med
deres misbrug, når de henvender sig her, men sådan ser
virkeligheden altså ikke ud. Vi arbejder på at give folk så
godt et liv som muligt, fastslår Søren Søberg.
fuss
- Først når dobbeltdiagnosepatienter får øje på deres modstridende
følelser, kan vi begynde at arbejde med dem,
siger psykolog Søren Søberg fra Team for Misbrugspsykiatri.
Foto: Kim Kejlberg

06 Kønsforskel
Kvinderne er hårdest ramt
Der er brug for en ekstra indsats over for kvindelige patienter med dobbeltdiagnose.
De kommer typisk sent i behandling og har ofte svigt og overgreb med i bagagen
- Når man har været udsat for overgreb, får man svært
ved at sætte grænser. Det betyder, at kvinderne er låst fast
i et mønster, hvor de igen og igen havner i meget svære
situationer. De psykisk syge kvinder er de svageste i misbrugsmiljøet
– de bliver udnyttet på alle planer, siger Bodil
Leth Thomsen.
Psykolog Bodil Leth
Thomsen fra Team
for Misbrugspsykiatri
arbejder med kvindelige
misbrugere.
Foto: Kim Kejlberg
Selvom langt flere mænd end kvinder dulmer en psykisk
sygdom med misbrug, så er der forholdsmæssigt flere kvinder,
der dør.
Kvinderne kommer som regel senere i behandling – nogle
fordi de opretholder en facade for ikke at miste forældremyndigheden
over deres børn. Bag sig har de ofte flere
nødråb i form af kontakter til det sociale system, der typisk
ikke har registreret, hvor slemt det egentlig står til.
Et andet problem er, at kvinder såvel psykisk som fysisk
tåler rusmidlerne langt dårligere end mænd. Når de endelig
kommer i behandling, er mange allerede plaget af alvorlige
fysiske lidelser som hjertekarsygdomme.
- Her og nu lægger rusmidlerne et effektivt låg på
traumatiske oplevelser og en uoverskuelig hverdag, men
samtidig skader for eksempel alkohol hjerne og krop. Det
er derfor vigtigt, at vi hjælper kvinderne tidligst muligt, siger
psykolog Bodil Leth Thomsen og henviser til, at den progressive
forværring blandt andet er dokumenteret af skotske
forskere.
Bodil Leth Thomsen har været en del af Team for Misbrugspsykiatri
siden starten i 1999 og har især haft fokus
på behandling af kvinder.
Såvel nationalt og som internationalt tegner der sig en
grum profil af den kvindelige patient med dobbeltdiagnose.
En stor del har oplevet seksuelle overgreb i den tidlige barndom
– overgreb, som ofte er fortsat i voksenlivet.
En helle fra hverdagens kaos
Når danske kvinder med en dobbeltdiagnose endelig opsøger
hjælp, er det langt fra sikkert, de får den. Enten fordi
de selv giver op og dropper ud af behandlingen, eller fordi
deres sygdom ikke tages alvorligt nok.
- Mange af kvinderne er underdiagnosticerede og lider
i virkeligheden af PTSD (Post Traumatic Stress Syndrome).
Når de henvender sig på skadestuen, får de akut behandling,
som de er meget glade for. Men selvom de er meget
dårlige, bliver de sjældent indlagt. Det er svært at få koordineret
behandlingstilbud under deres korte ophold på skadestuen,
så kvinderne er hurtigt tilbage i det belastede miljø
igen, siger Bodil Leth Thomsen.
Skal man for alvor have skovlen under så tung en cocktail
som PTSD, andre psykiske lidelser og misbrug, kræver
det ifølge psykologen en længerevarende indlæggelse med
udredning, målrettet terapeutisk behandling, ro og omsorg.
- De har brug for at blive beskyttet, få fred og komme
væk fra det kaos, der omgiver dem til hverdag. Fordi de har
så svært ved at sætte grænser, indvaderes deres hjem for
eksempel ofte af andre misbrugere. Det betyder meget for
dem at blive indlagt og få ordentlig mad, den rette medicin
og nogle mennesker, der tager sig af dem. Men det tilbud
får de sjældent, siger Bodil Leth Thomsen og henviser til
vore nabolande, hvor praksis er en helt anden.
- Norge og Sverige har en helt anderledes tradition for at
indlægge kvinder med dobbeltdiagnose. De har psykiatriske
specialklinikker og gør meget ud af en forbehandlingsfase.
I starten bliver der ikke stillet store krav, men i stedet
fokuseret på at skabe en alliance med patienten. Især i
Norge er kvinderne indlagt længe.
Undersøgelser viser, at skal kvinderne reddes, skal de
helst i behandling for deres rusmiddel-problemer inden for
de første syv år. Senere vil skaderne ofte være uoprettelige.
Hvis kvinderne har børn, er der naturligvis ekstra grund

nr. 3 juni 2007
07
til at sætte tidligt ind. Kvinder, der har været udsat for
overgreb, er ofte heller ikke i stand til at beskytte deres
egne børn. Normalt og unormalt mudrer sammen, og de er
bange for at miste selv en dårlig kæreste.
Frirum - kun for kvinder
På Bergensklinikkerne i Norge lærer man også kvinder med
dobbeltdiagnose at knytte bånd til andre kvindelige patienter.
- De fleste har lige siden barndommen befundet sig i
et miljø, hvor mænd dominerer og spiller kvinder ud mod
hinanden. Kvindernes indbyrdes relationer er ofte meget
destruktive, og mange har aldrig haft en veninde, de kunne
betro sig til, fortæller Bodil Leth Thomsen.
- Der ligger enorme ressourcer i at få hul igennem til
andre i samme situation. Lykkes det at få etableret relationer
mellem patienterne, er der også langt større chance for,
at de gennemfører behandlingen.
I erkendelse af at kvinderne har brug for deres eget
frirum, etablerer Team for Misbrugspsykiatri fra efteråret et
et-årigt kursusforløb for otte patienter. Tilbudet er en ren
kvinde-version af ”På vej til et Bedre Liv”, som teamet har
gennemført de sidste seks år. Kvinderne skal mødes en
gang om ugen, og sammen med Bodil Leth Thomsen og
en anden kvindelig psykolog vil de lære at sætte grænser
gennem rollespil og social færdighedstræning samt arbejde
med psykoedukation omkring psykisk lidelse og misbrug.
I forbindelse med kurset vil der være mulighed for individuelle
terapeutiske forløb. Desuden bliver der samarbejdet
med lokalpsykiatri, socialpsykiatri og kommunale bostøtter,
hvis medarbejdere Bodil Leth Thomsen roser for deres
kvalificerede indsats over for de kvindelige dobbeltdiagnosepatienter.
- Vi ønsker at udvikle samarbejdet yderligere for at formidle
egnede behandlingsmetoder, der tilgodeser både
rusmiddelproblemerne og den psykiske lidelse.
Bodil Leth Thomsen har store forventninger til det nye
forløb. Forhåbningerne har hun blandt andet fra årelangt
arbejde med en åben rådgivningsgruppe for kvinder med
rusmiddelproblemer, som mødes hver onsdag.
- De har rigtig meget ud af ”damedagen”, som de kalder
den. Mange af dem er meget isolerede og ensomme i
dagligdagen, hvor de lever et svært liv med tilbagefald. Det
betyder meget at kunne dele sine historier med andre og
hente støtte og omsorg, siger psykologen, der i efteråret
begynder et registerstudie, som skal bidrage til dokumentation
af kvindernes vilkår.
Af freelancejournalist Lotte Edberg Loveless

08
Team for Misbrugspsykiatri
Team for
Misbrugspsykiatri
Team for Misbrugspsykiatri har til huse på Århus Universitetshospital,
Risskov, og blev oprettet i starten af
1999 under det daværende Århus Amt. Teamet består
idag af fire psykiatere, fire psykologer og to sekretærer.
Udover at behandle mennesker med dobbeltdiagnose,
der tæller både indlagte og ambulante patienter, gør teamet
meget for at udbrede deres viden. Dette arbejde omfatter
bl.a. kurser i kognitiv behandling af psykisk syge med et
misbrug, samt uddannelse i at gennemføre kurset ”På vej til
et bedre liv”, der er et gruppebaseret lærings- og træningsprogram
for psykiatribrugere med et misbrug.
Målgruppen for disse kurser er et bredt udsnit af personalet:
Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter,
pædagoger, socialrådgivere, læger og psykologer. Kurserne
henvender sig til socialpsykiatriske institutioner, bofællesskaber
samt til døgn- og ambulant regi. Kurserne holdes
også som personalekurser på forskellige arbejdspladser
landet over.
Kurserne udbydes af Uddannelseafdelingen i Psykiatrien,
Distrikt Øst, 7789 2321, uddannelsesafdelingen@psykiatri.
aaa.dk, samt Udviklings- og uddannelsesenheden, Forsorgshjemmet
Østervang, 8947 8111, bfi@fa.aarhus.dk
Desuden holder teamet kurser på bestilling, fx. om misbrug
i relation til bestemte diagnoser, ligesom supervision
for social-psykiatriske bosteder i Jylland og på Fyn er en
del af programmet.
I Team for Misbrugspsykiatri forsker psykologer og læger
sammen og udvikler derved nye former for behandling, hvor
både det medicinske og det psykologiske aspekt indgår
samtidigt.
Som noget nyt er teamet også begyndt at gennemføre
neuropsykologiske afklaringer, kombineret med diagnostiske
interviews, da det har vist sig, at dette giver et mere
sikkert udgangspunkt for planlægning af behandlingen af
den enkelte patient.
I lokalpsykiatrierne og på hospitalets afdelinger giver
teamet konsulentbistand til personalet. Endvidere har
teamets læger tilsyn på skadestuen på Århus Universitetshospital,
Risskov og på forsorgs- og misbrugsinstitutioner.
I VISO, der er Socialministeriets nye videns- og rådgivningscenter,
udgør Team for Misbrugspsykiatri med deres
rådgivende funktion om dobbeltdiagnose-problematikken
en del af det socialfaglige sikkerhedsnet under landets 98
kommuner.
fuss
Viden om
europæiske dobbeltdiagnosepatienter
samles i Århus
Team for Misbrugspsykiatri har siden 2002, i samarbejde
med Kerstin Bäck Møller fra Uddannelsesafdelingen på
Århus Universitetshospital, Risskov, været koordinerende
center i et forskningsprojekt om dobbeltdiagnose finansieret
af EU´s 5 rammeprogram.
Projektet har foruden Århus involveret kliniske centre og
universiteter i Cambridge, London, Paris, Tammerfors og
Warszawa.
Formålet med projektet har været at beskrive 350
dobbeltdiagnosepatienter, som indlægges på psykiatrisk
afdeling ved brug af både spørgeskemaer og personlige
interviews. Samspillet mellem patienterne og behandlingstilbuddene
er også et vigtigt emne for undersøgelsen, og
ved hjælp af fokusgrupper med pårørende, behandlere og
ledere samt et spørgeskema til behandlingstilbud inden for
området er det forsøgt at kortlægge patienternes ”veje”
igennem behandlingssystemet, og hvordan samspillet mellem
patienter og behandling fungerer.
Konklusionerne i projektet er vigtige at bruge i forhold til
den videre udvikling af behandlingstilbud for dobbeltdiagnosepatienter
i Århus. Der mangler stadig udvikling af organisationen
af behandlingen, af samarbejdet og initiativer
vedrørende kompetenceudvikling på området.
En del af resultatet af projektet er også et europæisk
uddannelsesprogram for medarbejdere på psykiatriske
afdelinger om dobbeltdiagnose.
Til efteråret 2007 vil en stor del af erfaringerne fra
ISADORA blive præsenteret i fagblade og i videnskabelige
artikler.
Forskningsprojektet er kaldt ISADORA -“Integrated Services
Aimed at Dual Diagnosis and Optimal Recovery from
Addiction”- hvilket oversat betyder “Integrerede tilbud for
dobbeltdiagnose patienter og optimal afvænning fra afhængighed”.
hs

nr. 3 juni 2007
09
International konference
sætter spot på sindslidende
med misbrug
Den hidtil største konference om dobbeltdiagnosepatienter i
Norden finder sted i Århus 27. - 29. august. Programmet er et
overflødighedshorn af foredrag, workshops og sociale indslag
med officiel velkomst på Århus Rådhus
Programmet for de tre konferencedage i august i Århus er alenlangt og spækket med navne
på forskere, professorer, læger, psykologer og sociologer og andre fagfolk, som arbejder
med patienter med misbrug af rusmidler eller forsker i emnet.
Omdrejningspunktet for konferencen er primært forskning, der kan belyse årsagssammenhænge
og metoder til behandling af specifikke psykiske lidelser i kombination med
rusmiddelbrug. Desuden vil konferencen også fokusere på den kompetenceudvikling og
uddannelse, som er meget nødvendig i de faggrupper, der arbejder med dette område.
Det er arrangørernes håb, at konferencen vil bidrage til inspiration af faggrupper, der arbejder
med området, og bekæmpe den håbløshedsfølelse, som ofte har præget både planlæggere
og behandlere indenfor området.
Rådhusreception, kunst og gallamiddag
Foruden det ambitiøse program, som er en kombination af foredrag og workshops, er der
også indlagt et parallelt ditto med et socialt og underholdende sigte.
Det indebærer en velkomstreception med borgmesteren i Århus, Nicolai Wammen. Her er
alle konferencedeltagere og ledsagere inviteret med på konferencens første dag.
Senere samme dag kan konferencedeltagerne besøge Kunstmuseet ARoS. Her er det
Region Midtjylland, der er vært ved en let buffet, som serveres på museet. Museet vil være
åbent for alle deltagere, og det er muligt at se dele af museet på egen hånd.
Endelig er der stor gallamiddag på Radisson SAS Scandinavia Hotel tirsdag aften, hvor der
serveres tre-retters menu med levende musik og dans.
Tilmelding til konferencen samt de sociale indslag sker på www.beatthedragon.dk.
Hjemmesiden vil løbende blive opdateret.

10
Nye redskaber gav faglig udvikling
Bedre udredning
Personalet på det socialpsykiatriske
bosted Atriumhuset, som
huser brugere med dobbeltdiagnoser,
har afprøvet nogle
såkaldte assessmentredskaber.
Afprøvning viser, at dokumentationen
omkring brugeren bliver
mere præcis og brugbar
Af Jens Laudal, Hanne Skyum,
Nina Bundgaard og Dorte Elleby
Det er længe siden, det første frø til dette projekt blev sået
- at anvende assessmentredskaber i et socialpsykiatrisk
botilbud - hvilket ikke var “almindeligt” da.
Assessmentredskaber har mange navne: vurderingsinstrumenter,
spørgeskemaer, strukturerede interviews
og tests. Især ordet “test” vækker ofte modstand i visse
kredse inden for socialområdet. Vi har også i Atriumhuset
haft vores skepsis i forhold til, om det ville være muligt at
anvende assessmentredskaber med respekt for stedets
kultur og dagligdag.
Var det overhovedet muligt at anvende assessmentredskaber
til mennesker med psykiske lidelser og misbrug?
Og hvordan kunne det bibringe noget brugbart til det dynamiske
felt, som socialpsykiatrien agerer i?
Fakta
Hvad er assessmentredskaber?
Ved anvendelse af assessmentredskaber sikres, at et
bestemt problemområde gennemgås grundigt og efter samme
form hver gang - en systematiseret vidensindsamling.
Assessmentredskaber er strukturerede og validerede undersøgelsesinstrumenter
til vurdering af et bestemt problemområde
udarbejdet af specialister. Redskabernes udformning er
afhængig af det problemområde, som ønskes belyst.
I Atriumhuset valgte personalet at bruge redskaber, som
belyste de psykiske lidelser, misbruget, kognitive evner og
personlighed.
Udredning
Vores målgruppe har typisk mange andre problemstillinger
udover de to primære, som er en psykisk lidelse og et
misbrug. Baggrunden for vores projekt var, at problemstillingerne
ofte kun var lidt eller slet ikke undersøgt. Desuden
var det ofte vanskeligt at vurdere, hvad der var brugbare
metoder i omsorgs- og/eller udviklingsøjemed.
I en udredning, hvor der bliver brugt assessmentredskaber,
får vi relativt hurtigt indsamlet en bred viden om personens
ressourcer og problemstillinger.
Men resultater og svar fra assessmentredskaberne må
ikke stå alene. Validiteten og tolkningen af resultaterne skal
vurderes i lyset af frontmedarbejdernes erfaringer og observationer.
Derved kan afsløres eventuelle fejltolkninger, ikke
troværdige oplysninger fra bruger, eller modsat, hvad det er,
vi har overset eller har over/undervurderet i vores observationer.
Samlet giver det en større viden om den enkelte person,
herunder forståelse for adfærd eller manglende effekt
af indsats, samt bekræftelse og forklaring på formodninger
fra praksis.
Justering af indsats
Derefter følger et implementeringsarbejde, hvor den ind-

nr. 3 juni 2007
11
har givet faglig udvikling
samlede viden om personens ressourcer og problemstillinger
skal omsættes til hensigtsmæssig tilgang og metoder
overfor den pågældende person i praksis.
Der gives ikke et ”standardsvar” om, hvad vi nu skal
gøre. Der kan dog af undersøgelsens resultater trækkes
pejlemærker frem på, hvad der er brugbare metoder, og
hvilke hensyn, der skal tages i tilgangen til personen. Men
det vil til stadighed være vigtigt at bruge vores socialpsykiatriske
faglighed med udgangspunkt i personens levede
liv, hensyn til relationens betydning og andre dynamiske
forhold.
F.eks. kan en afklaring af de kognitive evner give en
grundlæggende rettesnor for, hvordan læring af nye færdigheder
eller mestringsstrategier skal tilrettelægges for den
enkelte person. Et eksempel er, at personens opmærksomhedsevne
er skadet, derfor kan personen kun kapere korte
beskeder og kortere samtaler.
En medarbejder fortæller i øvrigt: ”Undersøgelsen viste,
at han var så deprimeret, at han faktisk ikke kunne verbalisere
det. Han var ny i huset, og vi kendte ham kun som
meget tavs og så ikke, at hans stille væsen blev forstærket
af en depression”.
Sidegevinster
De strukturerede svar og resultater fra assessmentredskaberne
har gjort vores dokumentation om den enkelte persons
ressourcer og problemstillinger mere præcis. Samtidig
dokumenterer det de mange, svære faktorer, som vanskeliggør
indsatsen og resultaterne deraf.
På længere sigt kan dokumentationen sikre en mere
kvalificeret og præcis overlevering til eksterne samarbejdspartnere,
for eksempel i forbindelse med visitering til en
anden boform.
Nogle af assessmentredskaberne kan også bruges til
evaluering ved at måle forandringen (forværring eller forbedring)
af et problem/symptom over tid.
En anden gevinst er, at vi har opnået en større fælles
faglighed og en øget kvalitet i personalegruppens diskussioner
om den enkelte beboer. I stedet for at fortabe os i
de aktuelle problematikker eller i frustrationer over tiltag, der
ikke lykkes, har vi fået et større perspektiv i diskussionerne,
hvor vi inddrager den større forståelse af den enkeltes
evner, vanskeligheder, adfærd, samt tager tidligere erfaringer
og fremtiden med i billedet.
Vi har fået udviklet en ny opmærksomhed og et mere
nuanceret syn på sygdom, symptomer og behandling. Det
har desuden betydet en bedre faglig oplæring af både nyt
personale og studerende, der kommer til huset.
Der har også været tilfælde, hvor vore undersøgelsesresultater
har givet os en mere præcis indgang til relationsarbejdet.
Eksempelvis en viden om en beboers næsten
permanent psykotiske tilstand, som influerede voldsomt på
hans måde at opfatte andre mennesker på, og hvor vi kun
meget vanskeligt ville have opdaget graden af tilstanden
uden assessmentredskaber.
Vi har fået en mere hensigtsmæssig tilgang til beboerne
og mere realistiske forventninger og krav til den enkelte. Vi
ved, at arbejdet med de svære dobbeltdiagnosticerede kan
være tungt og virke udsigtsløst, fordi de forventede/ønskede
resultater ikke altid kommer. Vi har nu fået et grundlag,
som sikrer, at de behandlingsmæssige ambitioner kommer
til at ligge på et realistisk niveau.
Sidst, men ikke mindst, er det værd at nævne, hvordan
flere brugere har oplevet brugen af assessmentredskaber:
”Ved hjælp af spørgeskemaerne var det nemmere at forklare,
hvordan jeg har det”, ”Jeg har været glad for at være
med. Jeg har lært meget om mig selv”.
Vores nye perspektiv
Vores skepsis overfor brugen af assessmentredskaber i
Atriumhusets dagligdag er langsomt, men sikkert, blevet
vendt til en oplevelse af og en overbevisning om, at de tilfører
vores arbejdsfelt noget nyt og overraskende brugbart
på flere områder.
Integrationen af assessmentredskaber med vores mere
almindelige socialpsykiatriske praksis baseret på relationsarbejde
og empati har, i stedet for at fratage den praktisk
værdi, tilført den en yderligere kvalificering ved en øget forståelse
for brugernes mangefacetterede problemer.
Artiklens forfattere er medarbejdere i Atriumhuset i Århus

12
Læseperler med i kufferten
Jubii - endelig sommerferie med
lange afslappende dage på stranden, i
hængekøjen på terrassen, på dækstolen
eller i sofaen i sommerhuset - og ikke et
ord om psykiatri...eller?
Tegning: Claus Riis
Her får du tips til gode bøger (om psykiatri), som
du ikke bør glip af, selv om der står ferie på
kalenderen. Anmelderne har alle tilknytning til
regionspsykiatrien.
Du kan læse flere anmeldelser på
www.psykinfo.dk
Alle bøgerne kan lånes eller købes på PsykInfo
Mursten med tyngde
”Affektregulering i udvikling og psykoterapi” bliver ikke den letteste
bog i kufferten, men kan varmt anbefales til læsere med
teoretisk interesse og forudsætning på området, siger Anegen
Trillingsgaard, chefpsykolog på Århus Universitetshospital, Børne-
og Ungdomspsykiatrisk Center
Bogen handler, som titlen angiver, om affektregulering i udvikling
og psykoterapi. Titlen står med småt på forsiden, til gengæld står
de tre forfatternavne Fonagy, Schore og Stern med store og iøjnefaldende
kapitæler. Ikke uden grund, fordi bogen handler om Peter
Fonagy, Allan Schore og Daniel Sterns forskning og teoriudvikling om
tilknytningens etablering i det tidlige omsorgsmiljø og tilknytningsmønstrenes
betydning for personlighedsudviklingen, psykopatologi
og psykoterapi.
Bogen består af en 125 siders introduktion, efterfulgt af 8 forskellige
artikler fra 1998 til 2003 af Fonagy, Schore eller Stern. Den lange
introduktion kan dog springes over, da den ikke er en forudsætning
for at forstå artiklerne.
Det er alt i alt spændende læsning, først og fremmest fordi de tre
forfattere og teoretikere også er forskere og på forkant med områdets
udvikling. Der føres bevis for, at tidlige tilknytningserfaringer
sætter hjernemæssige spor, og der argumenteres for, at det er de
indre repræsentationer for interaktion i tidlige sociale interaktioner,
som bæres videre i livet og iscenesætter senere nære relationer.
Man kan se bogens forskellige bidrag som bidrag til at integrere
klinisk psykologisk, neurobiologisk og udviklingspsykologisk viden. I
anden del skifter fokus fra udvikling til psykoterapeutisk behandling.
Med antagelsen om, at mangler i den dyadiske affektregulering er
central for udviklingen af psykopatologi, er scenen sat for terapiens
fokus. Her skal særligt fremhæves Sterns artikel om den terapeutiske
forandringsproces.
Affektregulering i udvikling og psykoterapi
Af Peter Fonagy m.fl.
Hans Reitzels Forlag, 2006. 415 sider. Pris kr. 325,00.
Hvad børn ikke ved...
har de ondt af
-så enkelt kan det siges, og titlen på denne bog er præcist rammende
og beskrivende for indholdet. Det er ikke muligt at sidde
budskabet overhørig, når bogen først er læst: der skal (fortsat)
gøres en indsats for at lindre smerten for de børn, hvis forældre
lider af psykisk sygdom. Distriktssygeplejerske Lilian Thomsen
fra Regionspsykiatrien Djursland har læst og anmeldt
Alle interesserede kan få stort udbytte af at læse bogen, og ikke
mindst familier, som har problemerne tæt inde på livet, eller selv er
ramt af psykisk sygdom. Den er skrevet i et lettilgængeligt sprog, og
hele vejen igennem skinner forfatteren Karen Glistrups store erfaring
og menneskekærlige holdning klart igennem.
Karen Glistrup formår at beskrive svære problemstillinger med fin
indlevelsesevne, og undgår løftede pegefingre både overfor forældrene
og de behandlere, som har skullet, og som fremover også
skal være med til at løfte opgaven med at gøre livet lidt mindre tungt
for disse børn.
Bogen udmærker sig ved at være idérig og anvisende for, hvordan
”sagen” kan gribes an. Det kan være så utroligt lidt, der skal til: en
enkelt samtale eller to med en kyndig voksen kan lette barnet så
meget, at det kan vedblive at være barn. Eller det kan være en mere
omfattende indsats med grupper af børn af psykisk syge, hvilket
naturligvis er en mere krævende opgave.
Med denne bog i hånden oplever jeg at få mere mod på opgaven
med børn af psykisk syge. Den vil kunne fungere fint som opslagsbog
til både at komme i gang og til at komme videre, hvis man er
”kørt fast” med forpligtelsen til at hjælpe børnene. Bogen kommer
hele vejen rundt, der er eksempelvis angivet hjælpeinstanser og
relevant lovgivning, så det bliver tydeligt, at børns trivsel og udvikling
også er et samfundsanliggende.
Hvad børn ikke ved - har de ondt af:
familiesamtaler om psykiske lidelser
Af Karen Glistrup
Hans Reitzels Forlag, 2006, 2. udgave. 256 sider.
Pris kr. 250,00.

nr. 3 juni 2007
13
Det handler om mennesker
Gribende erindringsbilleder
En letlæst bog, som ikke er til at komme udenom, hvis man gerne
vil have forståelse for psykisk sygdom, siger Annette Andersen,
projektmedarbejder i projekt ”Bevar Barndommen”, Regionspsykiatrien
Holstebro, som anmelder ”Nyttige Personlige Kræfter”
”Nyttige Personlige Kræfter” er skrevet i fællesskab af en gruppe på tolv,
som enten selv har en psykisk lidelse eller er nære pårørende.
Bogen er afvekslende og består af mange, meget forskelligartede tekster
i form af digte, ultrakorte øjebliksbeskrivelser og prosatekster af forskellig
længde. Samtidig rummer bogen mange illustrationer, som formidler indtryk
og stemninger og er med til at skabe variation.
Bogens længste kapitel er ”Sygdomsbilleder”, som har en række afsnit, der
blandt andet handler om ”angst”, ”egne løsningsforsøg” og ”skriverier fra en
psykotisk periode”.
Bogen indeholder gribende, varme og personlige beretninger, som omhandler
hele menneskelivet. Bogen bygger på forfatternes egne erindringsbilleder
fra barndommen, sygdomsperioder, sygdomssymptomer, behandlingsforløb
og fremtidsbilleder. Også pårørende belyser den psykiske lidelse set fra
familiens side. Som medarbejder med særligt fokus på børnene giver det et
særligt perspektiv at læse beskrivelserne af, hvad der sætter sig i barnets
erindring, og hvordan barnets udvikling præges af disse oplevelser.
Svære historier formidles parallelt med livsglæde og lethed, og bogen kan
anbefales til enhver, der ønsker at få udvidet sin forståelse af, hvad psykisk
sygdom kan indebære.
”Nyttige Personlige Kræfter” Kirsten Hansen, udviklingskonsulent i
psykiatrien i Ringkøbing Amt, har redigeret bogen, som består af personlige
beretninger. ISBN nr. : 87-7743-696-2. Pris: kr. 198
Denne bog handler om mennesker, så man bliver rørt. Få formår i den grad at gøre psykologien levende og vedkommende for de læsere,
der har lyst til at forstå mere af psykologien i det vanskelige liv, som vi forsøger at leve hver især på bedste måde. Det siger Lone Gerup
Adamsen, psykolog i Lokalpsykiatri Syd i Århus, som har læst Finn Abrahamowitzs bog
Vi får en grundig redegørelse for udviklingspsykologien fra vugge til grav med afstikkere ud i forskellige relevante temaer, der gør sig gældende i livet, og
vi får forklaret væsentlige psykologiske begreber, så de er til at forstå. Sidste halvdel af bogen omhandler de tre store grupper af sindslidelser: neuroser,
depression og skizofreni, samt væsentlige psykologer og forholden sig til alternative terapiformer. Da psykologien har forladt begrebet neurose og i
stedet taler om relationsforstyrrelser, er dette et sted, hvor jeg synes, der mangler en opdatering. Og jeg savner også personlighedsforstyrrelserne og
en uddybning af relationernes betydning i menneskelivet. Men dette er kun et lille hjertesuk af mindre betydning.
For en psykodynamisk funderet psykolog som anmelderen er her fundet en støtte, og jeg kunne ønske, at vi i disse kognitive tider ikke glemmer
den indsigt, der ligger i det perspektiv på menneskelivet og den baggrund for psykisk lidelse, som Abrahamowitz præsenterer i solidt format med
sin samling af udvalgte og reviderede dele af tre tidligere bøger.
Det handler om mennesker – en rundrejse i psykologien af Finn Abrahamowitz. Samlet, nyredigeret udgave. Lindhardt og Ringhof,
2005. 283 sider. Pris kr. 299,-
Stærke personlige beretninger
Man føler en ubetinget smerte – og glæde – ved at læse de personlige erfaringer fra de ramte mennesker med den bipolare affektive lidelse.
For de bærer sig selv med deres helt egen spinkle kraft, siger Kirsten Sefland, konsulent og medlem af interesseorganisationen FAP, som
har læst ”Sort på hvidt - personlige erfaringer med mani og depression”
Bogen indledes med en generel beskrivelse og behandling af sygdommen, tidligere kaldet maniodepressiv, der er kendetegnet ved episoder
med mani, hypomani, depression eller blandingstilstand, og som rammer ca. 2-3% af befolkningen. Bogens hovedfokus i første del er især de
tanker og følelser, der typisk dukker op i forbindelse med sygdommen. En fortæller, hvor vigtigt det er, udover at lære at acceptere at have fået
sygdommen, også at tage den forebyggende medicin og passe den øvrige behandling, at få søvn og få en god, regelmæssig kost og motion. En
anden har modsatrettede følelser og udtrykker, at hendes liv er godt udenpå. At hun ser ud, som om hun har styr på det hele. Men indeni ville
hun så gerne skifte det ud.
Sygdommen er af en så nederdrægtig natur, at den til tider fornægter kendsgerninger, så man handler i modstrid med det, man egentlig vil. Men modgang
giver en uvurderlig tyngde i livet, der gør nuancerne endnu klarere og forståelsen endnu dybere. Spørgsmål dukker dog op, når diagnosen stilles:
Hvordan findes vejen ud? Og lettelsen ved at få at vide, at de problemer faktisk skyldes en sygdom. Der hersker et ønske om at bidrage til åbenhed,
og derfor har personerne i bogen valgt at stå frem med troen på, at det kan føre noget godt med sig. Det kræver mod at fortælle om sin sårbarhed, da
man kan blive mødt med uforståenhed, afvisning, respektløshed eller usikkerhed. Man kan dog også opleve at få hjælp, støtte og accept. Bogen er en
kombination af forskellige redskaber, der kan være nyttige i håndteringen af sygdommen samt personlige beretninger, både fra sygdomsramte og deres
pårørende. Bogen er anbefalelsesværdig og nyttig for brugere, pårørende, studerende, psykiatere og psykiatrimedarbejdere på alle niveauer.
Sort på hvidt - personlige erfaringer med mani og depression. Af Andreas Kilden og Krista Nielsen Straarup
PsykiatriFondens Forlag, 2005. 104 sider. Pris kr. 130,00

14
Relationer i Herning
Gode relationer
er en metode i Herning
Den professionelle relation mellem behandler og patient er det bærende
element i behandlingen af patienter i Regionspsykiatrien i Herning. Det har indbragt
afdelingen tre hæderspriser, styrket korpsånden på tværs af faggrænser
og hjulpet personalet til at se på mennesket bag diagnosen
Tre hæderspriser for god psykiatribehandling inden for de
seneste tre år er ikke til at komme udenom. Så selv om
de kvier sig lidt ved det, ledende ergoterapeut Agnete
Clemmensen, sygeplejerske Bente Pedersen og overlæge
Lars Thorgaard, alle fra Regionspsykiatrien Herning, så er
priserne et uomtvisteligt eksempel på, at de gør det godt
i Herning, hvor relationsbehandling har været øverst på
dagsordenen de seneste seks år.
Agnete Clemmensen, som indtil 1. maj var ledende
ergoterapeut, nu kvalitetskoordinator ved Regionspsykiatrien,
fortæller:
- Miljøbehandling hænger nøje sammen med relationsbehandling.
Miljøbehandling er ikke et nyt begreb, som vi
har opfundet, men det har tidligere været noget diffust og
ikke så velbeskrevet eller struktureret. Det har vi gjort noget
ved, siger Agnete Clemmesen.
Hjælpen hertil er især kommet fra overlæge Lars Thorgaard,
som i efteråret 2007 udgav 5 binds værket “Relationsbehandling
i psykiatrien”.
Mestring er omdrejningspunktet
Afsættet til at arbejde konkret med miljøbehandling, gennem
fokus på relationer, er begrebet mestring.
- Det gik for alvor op for os, at arbejdet med relation og
mestring er og skal være et centralt omdrejningspunkt på
afdelingen. Efter at vi i ergoterapeutgruppen gennem en
kvantitativ analyse var nået frem til, at vores fag faktisk ikke
gjorde nok gavn i afdelingen, søgte vi supervision hos Lars
Thorgaard. Her indså vi, at der måtte langt større vægt på
de individuelle relationer i aktivitetsbehandling, at aktivitet er
mestring, og at det er den vej rundt, at ergoterapifaget har
sin særlige berettigelse. Siden blev projektet udvidet med
en gruppe af sygeplejersker og derigennem tilføjet det helt
centrale fokus på kontaktpersonrelationen, siger Agnethe
Clemmensen om baggrunden for Mestringsprojektet, som
nu både er et udviklings- og begyndende forskningprojekt
i Herning.
- Endelig har vi her i implementeringsfasen smeltet
Mestringsprojektet og vores deltagelse i det nationale projekt
vedr. tvang i psykiatrien (Gennembrudsprojektet) sammen,
fordi det for os er udtryk for den samme tankegang.
Spark og slag er også mestring
Konkret går mestringstankegangen ud på, at personalet
forsøger at forstå, at hvad end patienten oplever og foretager
sig, så har det et mestringssigte, at det er bevidste eller
ubevidste forsøg på at stille noget op overfor noget, der
ellers ville opleves endnu værre. Også selv om det viser sig
på en mindre hensigtsmæssig måde - selv som spark eller
slag, siger Lars Thorgaard.
- Vi anerkender ikke vold som hverken princip eller
handling, men vi anerkender, at den også er udtryk for forsøg
på mestring. Kunsten er gennem relationsbehandling at
støtte patienten til at udforske og tilegne sig de mest hensigtsmæssige
mestringsstrategier og nedtone de mindre
hensigtsmæssige, som oftest kun løser et problem ved at
skabe et nyt. I mine 5 bøger er der beskrevet en sammenhængende
metode og en række hjælpemidler til at udfor-
Fakta
Lærebøgerne om relationer og mestring
Lars Thorgaard har skrevet 5-binds værket: Relationsbehandling i psykiatrien, som består af dels en grundbog, hvor hans medforfatter
er den norske kollega Eivind Haga, dels tre bøger, som hver især fordyber sig i kerneområderne, og endelig det sidste bind, som samler
redskaber og skemaer i en håndbog. Som Lars Thorgaard skriver i sit forord, er bøgerne skrevet i kærlighed og hengivenhed til faget og
dets udøvere og til de, som må slide med psykiske lidelser. Bøgerne handler om relationer, empati, almenmenneskeliggørelse, muligheder
og mestring i psykiatrien. Af et forord ved cheflæge og formand for Norsk Psykiatrisk Forening Jan Olav Johannnessen fremgår
det bl.a.: “Jeg tror, at “Relationsbehandling i psykiatrien” vil bidra til et nødvendig pardigmeskifte i dagens psykiatriske praksis, over
mot større vektlegning av humanistiske verdier i behandlingen av mennesker med psykiske lidelser”.

nr. 3 juni 2007
15
ske og beskrive mestringstankegangen og metoderne til at
hjælpe patienter til endnu bedre selvshjælp og mestring. I
den hensigt bliver bøgerne “mestringsbøger” til relationsbehandlere:
Relationsbehandleens hjælpemiddelcentral,
uddyber Lars Thorgaard.
- Vi arbejder udfra et etisk og humanistisk perspektiv,
hvor vi viser respekt for patientens symptomer og den
mening, de indeholder. Dette er med til at bevare værdigheden,
også hos det meget, meget syge menneske, som
næsten ikke kan mere. Men mennesket har kræfter inden
i sig. Dem skal vi se - og det gør vi - når vi ser på mennesket
bag diagnosen, siger Lars Thorgaard.
Opbakning fra ledelse
- Vi har udviklet relationsbehandling til at være det bærende
element i vores behandling, som i øvrigt, som andre psykiatriske
afdelinger, også indebærer medicin og ECT. På
den vis adskiller vi os ikke. Vi kæmper også med for lidt
tid, lægemangel og patienter, som bliver udskrevet efter få
dage på sengeafdelingen. Netop derfor får relationsbehandling
og mestringsbegrebet også sin særlige berettigelse.
Det gælder nemlig om at bruge de metoder, som ligger lige
for - og det gør relationen jo, siger Lars Thorgaard.
- Ligesom brugen af aktiviteter i relationsbehandlingen,
supplererer Agnethe Clemmensen. Vi har gennem vores
fysioterapeuters indsats skubbet især brugen af fysiske
aktiviteter og omsorg for kroppen helt frem til det allermest
akutte stadie i patientforløbene. Ofte er det medvirkende til
at forebygge vold og tvang. Det er det, vi kalder kropslige
mestringsstrategier. ... fortsættes >
Fakta
Behandling ved hjælp af relationer
Al psykiatrisk behandling og alt samarbejde i psykiatrien foregår i
relationer. I relationer enten handler man, eller man behandler, eller
både/og. I socialpsykiatrien behandler man ikke, men man handler. I
behandlingspsykiatrien behandler man i relationerne. Begge dele kræver
professionalitet. Man skal både handle og behandle reflekteret og
med omtanke, og man skal arbejde ud fra en metode. I alle forhold i
psykiatrien skal der bygges relationer, og relationer skal bruges.
Kilde: Overlæge Lars Thorgaard
Ledende ergoterapeut Agnete Clemmensen,
sygeplejerske Bente Pedersen og overlæge
Lars Thorgaard fra Regionspsykiatrien Herning har
arbejdet med relationsbehandling.
Foto: Birgitte Rødkjær

16
Relationer i Herning
... fortsat fra forrige side
At sætte begrebet relationsbehandlingen i front har også
krævet - og kræver fortsat et stort arbejde på de indre
linjer. Her har det haft en kolossal værdi, at ledelsen har
bakket 100 procent op om metoden, siger Agnete Clemmesen.
- Ledelsens forståelse og tillid har uden tvivl givet det
ekstra skub, som har fået os ud over rampen til dér, hvor vi
er i dag. Men uden vores relationer til hinanden i personalegruppen,
teamarbejde og engagement var der ingenting,
siger Agnete Clemmensen.
hs
Et livsprojekt, man aldrig bliver færdig med
Bente Pedersen er sygeplejerske i akut modtageafsnittet E4 på Psykiatrisk Afdeling i Herning. For hende er arbejdet med
relationsbehandling og mestringsstrategier, der især retter sig imod at støtte patienterne til øget selvkontrol, en meget
konkret del af hverdagen.
Forleden måtte en svært psykotisk patient lægges i bælte og blive medicineret, så han igen fik oplevelsen af, at han
havde kontrollen. For os er tvangsbehandling en intensiv behandling, som kræver konstant vurdering af, hvornår patienten
igen kan komme ud af bæltet. Patienten her ville ud af bæltet for at kunne komme til at ryge - og rygning var netop
hans måde at opnå kontrol på; at mestre sin situation på, viste det sig.
- Det er lige netop sådan en pointe, jeg skal få opfanget og have blik for. Og patienten kom ud af sit bælte for at ryge,
og kom ikke i bæltet igen. Eksemplet er bare et blandt mange, og det viser os, at stort set alle patienter har en eller flere
mestringsstrategier. Min opgave er at give plads til at få den gjort tydelig og lade den komme til udtryk og anvendelse
så hensigtsmæssigt og konstruktivt som muligt, fortæller Bente Pedersen.
- Vi arbejder bl.a. fra 1. dag sammen med patienten om et selvkontrolskema, som kortlægger de allerede kendte - men
ikke nødvendigvis helt erkendte - mestringsstrategier, som kan hjælpe patienten til at bevare selvkontrol. Det er et
meget konkret skema med helt jordnære aktiviteter som f.eks betydningen af at kunne ringe til en ven, om døren skal
være åben eller lukket, erfaringer med beroligende musik osv. På bagsiden afkrydser vi ting der kan gøre det værre
– hvilket ofte er ligeså vigtigt. Selvkontrolskemaet er et af de redskaber, vi har udviklet i gennembrudprojektet. Ligesom
også konflikthåndtering er det. Konflikthåndtering er en struktureret måde, hvor vi på konferencen gennemdrøfter situationer
for enten at forebygge mulige konfliktsituationer eller at forebygge gentagelse af konfliktfyldte situationer.
Bente Pedersen oplever således, at en stor del også handler om at dele erfaringerne med kollegerne.
- Når vi udveksler erfaringer og drøfter situationer, skaber vi nogle historier, der breder sig som ringe i vandet. Umiddelbart
kan det virke som små detaljer, men samlet giver det et meget meningsfyldt billede af, at vores arbejde nytter. Men
det betyder også, at man aldrig læner sig tilbage - det er om noget et livsprojekt, siger Bente Pedersen.
Priserne
I 2004 modtog mobilteamet distriktspsykiatrien i Herning
”Den Gyldne Cykel” fra Dansk Selskab for Distriktspsykiatri
for teamets indsats over for familier, hvor
moderen er ramt af fødselsdepression.
I 2005 var Afsnit E4 Regionspsykiatrien Herning modtager
af Dagens Medicins Initiativpris ”Den Gyldne
Skalpel”. Afdelingen blev udvalgt blandt 24 kandidater
og hædret for sin ekstraordinære indsats for at nedbringe
brugen af tvang i form af bælte i den psykiatrisk behandling.
Dette var sket i forbindelse med E4´s deltagelse
som projektafsnit i 1. bølge af Det nationale projekt vedr.
Tvang i psykiatrien (kaldet gennembrudsprojektet). I 2.
bølge af Gennembrudsprojektet, som afrundes netop nu,
deltager E3 fra Regionspsykiatrien Herning.
I 2006 modtog overlæge Lars Thorgaard Schizofreniprisen
ved Nordisk Psykiatrikonference i Stavanger. Han
fik prisen for “sit langvarige og grundige faglige arbejde
i Danmark og Norge og for sit forfatterskab, især nyudgivelsen
5-bindsværket om relationsbehandling i psykiatrien
på Hertervig Forlag, Norge”.
Lars Thorgaards bøger er udgivet på forlaget PsykInfo.
Konference:
Kvalificering i den almene psykiatri.
Håb og mestring
Regionspsykiatrien Herning afholder d. 26.- 28. september
2007 under denne overskrift sin 3. Mestringskonference
i rækken af tværfaglige psykiatrikonferencer,
som sætter fokus på menneskelige relationers betydning
og mestringsbegrebet.
Konferencen henvender sig til alle faggrupper i såvel
behandlingspsykiatri som socialpsykiatri.
Konferencen tager med ordene "Kvalificering i den almene
psykiatri - Mestring og håb" afsæt i psykiatriens
værdigrundlag, som har overskrifterne: Respekt, faglighed
og ansvar. Konferencen består af foredrag og
workshops.
Se det endelig program på:
www.mestringskonference.rm.dk hvor man også
tilmelder sig. Hjemmesiden bliver løbende opdateret
med nyheder.

nr. 3 juni 2007
17
Syv skarpe om en skamplet
Foto: Kim Kejlberg
”En skamplet på det psykiatriske behandlingssystem.” Så markant
lød vurderingen fra formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab, Poul
Videbech, under en intens mediedebat for nylig. Temaet var den
alarmerende stigning i psykisk syges kriminalitet. Siden 80-erne
er andelen næsten syvdoblet. Alene sidste år voksede antallet
af psykisk syge kriminelle med hele 14 procent. Formanden, der
til daglig arbejder på Århus Universitetshospital, Risskov, udtalte
også: ”Det er uværdigt for de psykisk syge, at de bliver involveret i
en kriminalitet, som de aldrig ville have begået, hvis de var raske.”
”Midt i psykiatrien” har bedt Poul Videbech uddybe problemet.
- Hvor skidt må en patient have det ved udskrivelsen?
- Han skulle gerne have det bedre, end da han blev
indlagt. Men hvis en afdeling mangler sengepladser, kan
den ikke gøre andet end at udskrive fra den gode ende.
Der er ikke noget valg, selvom det betyder, at vi over
hele landet - men specielt i de store byer - somme tider
udskriver patienter for tidligt.
- Hvad betyder det for personalet, når de må udskrive,
fordi en endnu dårligere patient skal bruge sengen?
- Det er meget ubehageligt. Både på det medmenneskelige
og det faglige plan belaster det sygeplejersker og
læger. Vi har kompetencen til at hjælpe og har viet vores
liv til det, og så er det dybt frustrerende at skulle udskrive
en patient før tid.
- Kan man forestille sig, at en for tidlig udskrivelse kan
ramme dobbelt, fordi en dårlig patient, der er blevet
afvist på hospitalet, ikke er videre tilbøjelig til selv at
søge hjælp andre steder?
- Den risiko vil der i nogle tilfælde være. Derfor er det
også vigtigt, at vi – især ved depressive og psykotiske
patienter – sørger for psyko-edukation og giver patienterne
en indsigt i egen sygdom. Hvis de ikke forstår
sygdommen, er de ikke i stand til at følge en behandling,
og så kan det gå meget galt. Patienter rundt om i landet
oplever desværre ofte, at der ikke ligger nogen plan for,
hvad der videre skal ske efter udskrivelsen.
- Hvorfor bliver meget dårlige patienter ikke automatisk
henvist videre til et ambulant tilbud ved udskrivelsen?
- Der kan der være mange årsager til. Nogle gange går
tingene så hurtigt, at det ikke er muligt. Hvis en patient
for eksempel vælger at lade sig udskrive om natten, er
det svært. Ofte er en henvisning heller ikke nok – mange
skal tages i hånden. Møder en henvist patient ikke op i
det ambulante tilbud, så afsluttes han som regel bare.
Derfor er det efter Dansk Psykiatrisk Selskabs mening
også bydende nødvendigt, at vi får etableret opsøgende
psyko-teams i alle storbyer. Deres indsats skal sørge
for, at patienterne ikke giver op, og at de gennemfører
en behandling. Ordningen er afprøvet med stor succes i
storbyer verden over og også i det tidligere Sønderjyllands
Amt. Alle resultater viser, at man sparer indlæggelser, undgår
tvang og giver patienterne en bedre livskvalitet.
- Det har mest været de skizofrene, der har været fokus
på i mediedebatten om kriminalitet. Er andre patientgrupper
også potentielt tikkende bomber, hvis de ikke
får den hjælp, de har brug for?
- Det er typisk de skizofrene, der lader volden gå ud over
andre, mens for eksempel depressive patienter oftere
skader sig selv og risikerer at begå selvmord. Det skønnes,
at 300.000 danskere går rundt med en ubehandlet
angst eller depression. Det er forstemmende, når man
ved, at en relativ lille indsats kunne gøre en kæmpe
forskel. En shared-care-model - hvor vi uddanner praktiserende
læger til at behandle med supervision fra en
psykiater - ville kunne hjælpe rigtig mange depressive og
angste patienter.
- Hvad skal der til for at knække kurven?
- Tre ting: Opsøgende psyko-teams i alle storbyer, udbredelse
af OPUS-teams med tilbud til skizofrene landet
over og stop for nedlæggelse af flere senge. I stedet
skal vi overveje nye sengepladser til langtidsbehandling.
Det er meget vigtigt, at vi ikke tror, problemet kan klares
med en snuptags-manøvre som ambulant tvang. Det er
et meget alvorligt indgreb i den personlige frihed, og alle
undersøgelser viser, at metoden ikke er ret effektiv.
Af freelancejournalist Lotte Edberg Loveless

18
MB'er i psykiatrien
Øjeåbner til det hele menneske
Kirsten Flugt og
Gunhild Vammen
arbejder begge i
Lokalpsykiatri Syd i
Århus.
Foto:
Birgitte Rødkjær
Gunhild Vammen havde et langt forløb med svære depressioner
bag sig, da hun for godt to år siden begyndte
at arbejde i Lokalpsykiatri Syd i Århus. Tilknytningen til
arbejdsmarkedet havde i mange år været ikke-eksisterende.
Men den uddannede afspændingspædagog havde fået
nok af at være identificeret med sin psykiske lidelse, og viljen
vandt over sårbarheden, da hun kastede sig ud i et job i
lokalpsykiatrien – i første omgang som køkkenmedarbejder.
- Patientrollen har det med at overskygge alt – også din
faglighed og personlighed. Omverdenen har et billede af,
at du ikke har et liv ud over din sygdom. Generelt forventes
der for lidt af én som psykiatri-bruger. Jeg havde brug for at
smide rollen som passiv modtager af mig: Jeg ville være en
”giver” - bidrage med det, jeg kan, og indgå i et fællesskab
med kollegial sparring, fortæller Gunhild Vammen, der afsluttede
en MB-uddannelse sidste sommer og har et 20 timers
fleksjob i lokalpsykiatrien.
Svær fødsel
Helt simpelt var det ikke at få lov til at bidrage og forsøge
at gøre en forskel. Lokalpsykiatrien havde nemt ved at tage
imod hende som serviceperson i køkkenet, men sværere
ved at tænke hende ind som en del af teamet omkring brugerne.
En medarbejderudviklingssamtale for halvandet år
siden var første skridt i den rigtige retning.
- Jeg mente, at mine erfaringer kunne udnyttes bedre,
men i starten var jeg ikke selv videre udfarende. Jeg så det
hele an og havde derfor masser af tid til at reflektere over
arbejdsgangene i huset, siger Gunhild Vammen.
- Vi havde ikke snakket ordentligt om, hvordan vi skulle
bruge en MB’er optimalt hos os, fortæller hendes kollega,
sygeplejerske Kirsten Flugt, der er ansat i lokalpsykiatriens
bostøtte. Hun er også den ene af Gunhilds to tidligere MBvejledere.
Kirsten Flugt lægger ikke skjul på, at indplaceringen
af Gunhild har givet store dilemmaer. Der har været delte
meninger, og på et tidspunkt blev der ligefrem sat spørgsmålstegn
ved, om man overhovedet skulle have haft en
MB’er. Arbejdspladsen, som i forvejen er stykket sammen af
behandlere og bostøttefolk, har haft svært ved at slippe indgroede
rutiner og placere en medarbejder med en helt anden
baggrund i teamet omkring brugerne.
- Modstanden har aldrig været rettet mod Gunhild som
person, og den har affødt en masse frugtbare snakke. Hendes
praktikansvarlige fra MB-projektet har sat spørgsmålstegn
ved os og spurgt, hvorvidt Gunhild havde den rolle,
hun skulle. Vanens magt er stor, og vi har fået skærpet vores
opmærksomhed på egne reaktioner, fortæller Kirsten Flugt.
- Det kræver et stort overskud af en arbejdsplads at
indstille sig på en ny slags medarbejder. Jeg har brugt min
praktikansvarlige og mine vejledere til at læsse af på, når bølgerne
gik højt, og har ikke på noget tidspunkt følt, at der lå
noget personligt i problemerne, supplerer Gunhild Vammen.
Professionel tilgang
I dag er hun blandt andet en fast del af stedets ”Kost og
Motion”-gruppe, hun har kontakt med husets studerende,
og hun er koblet på arbejdet med at få en PsykInfo-satelit
med oplysning til brugere og pårørende op at køre. Hun
holder også oplæg i Recovery-gruppen.
- Når jeg taler om min sygdom i job-sammenhæng, er
det ikke mit behov. Jeg kan godt rumme min egen historie.
Hvis jeg tager den frem, har det et pædagogisk sigte og
giver mening i forhold til den gruppe, jeg snakker med. På
den måde kan jeg være katalysator for andres syn på deres
sygdom og give dem nogle redskaber til at arbejde med
den, siger Gunhild Vammen.
Hun understreger, at hun ikke har nogle færdige opskrifter,
men udelukkende tilbyder inspiration. Og det er slet ikke
så lidt.
- Gunhild er et fantastisk supplement, siger Kirsten Flugt:
- Efter et af hendes oplæg sagde en gruppedeltager: ”Når
du kan, så kan jeg også!” Det illustrerer rigtig godt den forskel,
Gunhilds arbejde gør og det håb, hun kan give andre.
- Dialog og respekt er omdrejningspunktet. Det handler
om at åbne øjnene for alle de ressourcer, den enkelte rummer.
Du er så meget andet end din sygdom, siger Gunhild
Vammen.
Hendes dage som skabs-psykiatribruger er omme.
- Jeg bruger ikke længere energi på at skjule, at jeg har
gjort mig lange og tunge erfaringer med psykisk sygdom.
Jeg er holdt op med at stille spørgsmålet ”Er jeg syg eller
rask?” Jeg er Gunhild på godt og ondt – stærk og sårbar.

nr. 3 juni 2007
19
Gunhild Vammen er MB’er i lokalpsykiatrien i Århus. Med sin faglige baggrund som afspændingspædagog
koblet med egne erfaringer som bruger er hun med til at indgyde håb og hjælpe
andre med at tackle deres sygdom. Men hun har måttet kæmpe for at få lov til at bidrage
Jeg er her med hele min baggrund, hvoraf min psykiatriske
historie er én del, siger hun.
Gunhild Vammen har været meget bevidst om ikke at indtage
en rolle som patient på sit arbejde.
- Jeg er en medarbejder – godt nok ansat på særlige
vilkår – men jeg har ikke lyst til at blive pakket ind i vat. Den
generelle opfattelse er, at en bruger er én, der udelukkende
skal have. Jeg er en ansat, der både giver og modtager.
Men som mine kolleger kan jeg også have en dårlig dag,
hvor jeg har brug for almindelig medmenneskelig omsorg.
Rollemodel
I dag er arbejdspladsen mere positivt indstillet over for tanken
om at bruge MB’ere. Ganske vist er Gunhild Vammen endnu
ikke med, når de faglige teams holder sparringsmøder.
- Så langt er vi ikke nået. Men Gunhild er blevet en rollemodel.
Det er hele tiden en proces, hvor hun bliver koblet
på nye ting. Vi har sammen sået nogle frø, som kan vokse.
Det er stadig i sin vorden, men der er masser af muligheder.
Vi får nogle gode diskussioner om, hvad det er, vi laver,
og hvad det er, brugerne efterlyser for at komme sig, siger
Kirsten Flugt.
- For mig har det været meningsfyldt at vende tilbage til
psykiatrien som medarbejder, siger Gunhild Vammen.
- Min psykiatriske historie har altid været en del af mig –
den har gjort mig til den, jeg er i dag. Ingen ønsker at opleve
psykisk sygdom, men det føles godt at bruge mine erfaringer
aktivt og være med til at inspirere brugere og kolleger.
Af Lotte Edberg Loveless, Stickelbergs Bureau
MB-tanken går fra
amtsligt projekt til kommunal drift
Fra årsskiftet overtog landets 98 kommuner opgaven med at integrere udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Og pr. 1. juli
2007 ophører MB-projektet, da projektets økonomi har været baseret på fondsmidler og Socialministeriets satspuljemidler,
der kun bevilges til nye projekter.
Det betyder, at økonomien samt ekspertisen til at løse opgaven om sindslidendes integration på arbejdsmarkedet holder
flyttedag.
Samtidig bliver uddannelsesdelen lagt over på CVU (Center for VoksenUddannelse) i samarbejde med Uddannelsesafdelingen,
Århus Universitetshospital, Risskov, hvor centrale geografiske uddannelsesteder vil tilbyde uddannelsen på diplomog
bachelorniveau. Det betyder bl.a., at rammerne for den nye statsanerkendte MB-uddannelse bliver 300 timers teori
- mod tidligere 120 timer - og med 2 praktikperioder på hver 11 uger, som en del af uddannelsen.
Uddannelsens formål er, at mennesker med sindslidelser får ansættelse i psykiatrien, og at man gennem denne ansættelse
styrker psykiatrien ved at drage nytte af den viden og erfaring, MB’erne besidder. Vidensopsamling om, hvad MB’erne
tilfører psykiatrien og hvilke metoder, der skal til for at fastholde et arbejdsliv på særlige vilkår, er også en del af formålet. 70
procent af de uddannede får job inden for psykiatrien - typisk i socialpsykiatrien.
Det er de nye kommunale jobcentre, der bliver omdrejningspunktet i rekrutteringen af potentielle MB’ere. I Region Midtjylland
viste 2/3 af de 19 kommuner interesse ved at sende medarbejdere til møderne. Århus er den kommune, der har
kendt til MB-tanken længst. Familiechef i Århus Kommune, Leif Giørtz Christensen, har tidligere erklæret, at det er hans
vision, at der skal ansættes en MB’er i hver af Socialforvaltningens ca. 40 afdelinger.
På Jobcentrene alene i Århus Kommune kommer årligt ca. 800 personer med en sindslidelse. Styregruppen anbefaler
da også, at man i de kommunale jobcentre ansætter Medarbejdere med Brugererfaring som virksomhedskonsulenter, der
har erfaring og viden om, hvordan psykisk syge fastholdes på arbejdspladserne.
For at imødekomme en større gruppe psykiatriske brugere, end målgruppen for MB-uddannelsen, arbejdes der i øjeblikket
flere steder i Danmark med forskellige modeller til at integrere sindslidende på arbejdsmarkedet.
Du kan få mere information om MB-uddannelsen og MB-projektet hos Sven Preisel og Birthe Gosvig på 77 89 23 22.
fuss

20
Kort nyt og noter
Fokus på forskning
Psykiatrien i Region Midtjylland inviterer aktive forskere uanset faggruppe fra hele regionen til at
deltage i Psykiatriens Forskningsdag 2007 tirsdag 23. oktober på Århus Universitetshospital, Risskov.
Forskere fra hele regionen har allerede tilmeldt sig til denne dag, men der er plads til flere.
Arrangementet varer fra kl. 12.30 til kl. 18.00. I auditoriet vil man kunne høre en række korte,
mundtlige oplæg om planlagte, igangværende og afsluttede forskningsprojekter. I festsalen vil der
være en posterudstilling, hvor de mange postere, forskere viser rundt omkring i verden, vises for de
hjemlige kolleger.
Sidste frist for tilmelding af enten poster eller foredrag (kun plads til et begrænset antal) og fremsendelse
af dansk resumé på max 250 ord til Hella Kastbjerg ( hkt@psykiatri.aaa.dk) er mandag d. 18. juni 2007
kl. 8.00. Der er udsat pæne præmier for bedste foredrag og bedste poster.
Forskningsdagen åbnes af cheflæge Per Jørgensen, Psykiatrien i Region Midtjylland, og alle med
interesse for psykiatrisk forskning er velkomne.
Læs mere om dagen på www.psykiatriskforskning.dk
Har du en god ide,
et tip, en nyhed, et
arrangement eller
en kort historie,
så send den til
redaktionen.
Prinsessebesøg
i Risskov
Mandag 2. juli kl. 19.30 fortæller cirkusprinsessen Diana Benneweis
om sit liv med psykisk sygdom. Det er historien om, hvordan
man kan kæmpe sig tilbage til et godt liv med mange udfordringer.
D.B. håber at hun ved sin ærlige beretning kan være med
til at nedbryde tabuer.
Arrangør er SINDs Pårørenderådgivning i samarbejde med PsykInfo
og DE9. Overskud fra salg af billetter, kaffe og brød går ubeskåret
til at afholde børnegrupper i SINDs Pårørenderådgivnings regi.
Billetter kan bestilles
på www.BILLETnet.dk
eller tlf. 7015 6565.
Sted: Auditoriet,
Århus Universitetshospital,
Risskov.
FOREDRAGSAFTEN
med DIANA BENNEWEIS
Oplev en interessant aften i selskab med
Diana Benneweis, som vil fortælle
om at leve med en psykisk sygdom
og om mestring af arbejdslivet.
Arrangementet afholdes af
SIND’s Pårørenderådgivning i
samarbejde med PsykInfo
og DE9 i Auditoriet på
Århus Universitetshospital,
Risskov (Psykiatrisk Hospital)
2. juli kl. 19.30.
Billetter købes via BILLETnet:
www.BILLETnet.dk
eller telefon 7015 6565.
Pris kr. 90,- pr. person.
Der kan købes kaffe og brød.
Der vil være bogudstillinger
og bogsalg i forbindelse
med arrangementet.
Yderligere oplysninger på
www.psykinfo.dk eller www.DE9.dk
Rådgiver
ledelsen
17 faglige rådgivningsgrupper
mødes onsdag 13. juni med den
strategiske ledelsesgruppe til
midtvejskonfernece i Silkeborg.
De 17 grupper, der hver dækker
deres område, vil komme med
deres anbefalinger om udviklingen
af de behandlingspsykiatriske
og socialpsykiatriske
tilbud i Region Midtjylland i de
kommende år, ligesom de vil
diskutere centrale tværgående
temaer.
Hermed er de ca. 150 medarbejdere,
der har deltaget i rådgivningsgrupperne,
færdige med
deres bidrag til den kommende
psykiatriplan, der vil blive politisk
behandlet februar 2008.
Inden da skal de kommunale
socialchefer, bruger/pårørendeorganisationerne,
afdelinger og
sociale tilbud samt MED-udvalg i
Region Midt høres. Blandt andet
ved en åben internet-høring, der
løber af stabelen i slutningen året.
fuss