Midt i Psykiatrien - juni 2007 - Region Midtjylland

More documents

Recommendations

Info

10 Nye redskaber gav faglig udvikling Bedre udredning Personalet på det socialpsykiatriske bosted Atriumhuset, som huser brugere med dobbeltdiagnoser, har afprøvet nogle såkaldte assessmentredskaber. Afprøvning viser, at dokumentationen omkring brugeren bliver mere præcis og brugbar Af Jens Laudal, Hanne Skyum, Nina Bundgaard og Dorte Elleby Det er længe siden, det første frø til dette projekt blev sået - at anvende assessmentredskaber i et socialpsykiatrisk botilbud - hvilket ikke var “almindeligt” da. Assessmentredskaber har mange navne: vurderingsinstrumenter, spørgeskemaer, strukturerede interviews og tests. Især ordet “test” vækker ofte modstand i visse kredse inden for socialområdet. Vi har også i Atriumhuset haft vores skepsis i forhold til, om det ville være muligt at anvende assessmentredskaber med respekt for stedets kultur og dagligdag. Var det overhovedet muligt at anvende assessmentredskaber til mennesker med psykiske lidelser og misbrug? Og hvordan kunne det bibringe noget brugbart til det dynamiske felt, som socialpsykiatrien agerer i? Fakta Hvad er assessmentredskaber? Ved anvendelse af assessmentredskaber sikres, at et bestemt problemområde gennemgås grundigt og efter samme form hver gang - en systematiseret vidensindsamling. Assessmentredskaber er strukturerede og validerede undersøgelsesinstrumenter til vurdering af et bestemt problemområde udarbejdet af specialister. Redskabernes udformning er afhængig af det problemområde, som ønskes belyst. I Atriumhuset valgte personalet at bruge redskaber, som belyste de psykiske lidelser, misbruget, kognitive evner og personlighed. Udredning Vores målgruppe har typisk mange andre problemstillinger udover de to primære, som er en psykisk lidelse og et misbrug. Baggrunden for vores projekt var, at problemstillingerne ofte kun var lidt eller slet ikke undersøgt. Desuden var det ofte vanskeligt at vurdere, hvad der var brugbare metoder i omsorgs- og/eller udviklingsøjemed. I en udredning, hvor der bliver brugt assessmentredskaber, får vi relativt hurtigt indsamlet en bred viden om personens ressourcer og problemstillinger. Men resultater og svar fra assessmentredskaberne må ikke stå alene. Validiteten og tolkningen af resultaterne skal vurderes i lyset af frontmedarbejdernes erfaringer og observationer. Derved kan afsløres eventuelle fejltolkninger, ikke troværdige oplysninger fra bruger, eller modsat, hvad det er, vi har overset eller har over/undervurderet i vores observationer. Samlet giver det en større viden om den enkelte person, herunder forståelse for adfærd eller manglende effekt af indsats, samt bekræftelse og forklaring på formodninger fra praksis. Justering af indsats Derefter følger et implementeringsarbejde, hvor den ind-
nr. 3 <strong>juni</strong> <strong>2007</strong> 11 har givet faglig udvikling samlede viden om personens ressourcer og problemstillinger skal omsættes til hensigtsmæssig tilgang og metoder overfor den pågældende person i praksis. Der gives ikke et ”standardsvar” om, hvad vi nu skal gøre. Der kan dog af undersøgelsens resultater trækkes pejlemærker frem på, hvad der er brugbare metoder, og hvilke hensyn, der skal tages i tilgangen til personen. Men det vil til stadighed være vigtigt at bruge vores socialpsykiatriske faglighed med udgangspunkt i personens levede liv, hensyn til relationens betydning og andre dynamiske forhold. F.eks. kan en afklaring af de kognitive evner give en grundlæggende rettesnor for, hvordan læring af nye færdigheder eller mestringsstrategier skal tilrettelægges for den enkelte person. Et eksempel er, at personens opmærksomhedsevne er skadet, derfor kan personen kun kapere korte beskeder og kortere samtaler. En medarbejder fortæller i øvrigt: ”Undersøgelsen viste, at han var så deprimeret, at han faktisk ikke kunne verbalisere det. Han var ny i huset, og vi kendte ham kun som meget tavs og så ikke, at hans stille væsen blev forstærket af en depression”. Sidegevinster De strukturerede svar og resultater fra assessmentredskaberne har gjort vores dokumentation om den enkelte persons ressourcer og problemstillinger mere præcis. Samtidig dokumenterer det de mange, svære faktorer, som vanskeliggør indsatsen og resultaterne deraf. På længere sigt kan dokumentationen sikre en mere kvalificeret og præcis overlevering til eksterne samarbejdspartnere, for eksempel i forbindelse med visitering til en anden boform. Nogle af assessmentredskaberne kan også bruges til evaluering ved at måle forandringen (forværring eller forbedring) af et problem/symptom over tid. En anden gevinst er, at vi har opnået en større fælles faglighed og en øget kvalitet i personalegruppens diskussioner om den enkelte beboer. I stedet for at fortabe os i de aktuelle problematikker eller i frustrationer over tiltag, der ikke lykkes, har vi fået et større perspektiv i diskussionerne, hvor vi inddrager den større forståelse af den enkeltes evner, vanskeligheder, adfærd, samt tager tidligere erfaringer og fremtiden med i billedet. Vi har fået udviklet en ny opmærksomhed og et mere nuanceret syn på sygdom, symptomer og behandling. Det har desuden betydet en bedre faglig oplæring af både nyt personale og studerende, der kommer til huset. Der har også været tilfælde, hvor vore undersøgelsesresultater har givet os en mere præcis indgang til relationsarbejdet. Eksempelvis en viden om en beboers næsten permanent psykotiske tilstand, som influerede voldsomt på hans måde at opfatte andre mennesker på, og hvor vi kun meget vanskeligt ville have opdaget graden af tilstanden uden assessmentredskaber. Vi har fået en mere hensigtsmæssig tilgang til beboerne og mere realistiske forventninger og krav til den enkelte. Vi ved, at arbejdet med de svære dobbeltdiagnosticerede kan være tungt og virke udsigtsløst, fordi de forventede/ønskede resultater ikke altid kommer. Vi har nu fået et grundlag, som sikrer, at de behandlingsmæssige ambitioner kommer til at ligge på et realistisk niveau. Sidst, men ikke mindst, er det værd at nævne, hvordan flere brugere har oplevet brugen af assessmentredskaber: ”Ved hjælp af spørgeskemaerne var det nemmere at forklare, hvordan jeg har det”, ”Jeg har været glad for at være med. Jeg har lært meget om mig selv”. Vores nye perspektiv Vores skepsis overfor brugen af assessmentredskaber i Atriumhusets dagligdag er langsomt, men sikkert, blevet vendt til en oplevelse af og en overbevisning om, at de tilfører vores arbejdsfelt noget nyt og overraskende brugbart på flere områder. Integrationen af assessmentredskaber med vores mere almindelige socialpsykiatriske praksis baseret på relationsarbejde og empati har, i stedet for at fratage den praktisk værdi, tilført den en yderligere kvalificering ved en øget forståelse for brugernes mangefacetterede problemer. Artiklens forfattere er medarbejdere i Atriumhuset i Århus
Page 1 and 2: SAMARBEJDE PÅKRÆVET Systemsvigt r
Page 3 and 4: nr. 3 juni 2007 03 Psykisk syge med
Page 5 and 6: nr. 3 juni 2007 05 Så godt et liv
Page 7 and 8: nr. 3 juni 2007 07 til at sætte ti
Page 9: nr. 3 juni 2007 09 International ko
Page 13 and 14: nr. 3 juni 2007 13 Det handler om m
Page 15 and 16: nr. 3 juni 2007 15 ske og beskrive
Page 17 and 18: nr. 3 juni 2007 17 Syv skarpe om en
Page 19 and 20: nr. 3 juni 2007 19 Gunhild Vammen e

Midt i Psykiatrien - juni 2007 - Region Midtjylland

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?