13.06.2014 Views

Midt i Psykiatrien - juni 2007 - Region Midtjylland

Midt i Psykiatrien - juni 2007 - Region Midtjylland

Midt i Psykiatrien - juni 2007 - Region Midtjylland

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

nr. 3 juni 2007

17

Syv skarpe om en skamplet

Foto: Kim Kejlberg

”En skamplet på det psykiatriske behandlingssystem.” Så markant

lød vurderingen fra formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab, Poul

Videbech, under en intens mediedebat for nylig. Temaet var den

alarmerende stigning i psykisk syges kriminalitet. Siden 80-erne

er andelen næsten syvdoblet. Alene sidste år voksede antallet

af psykisk syge kriminelle med hele 14 procent. Formanden, der

til daglig arbejder på Århus Universitetshospital, Risskov, udtalte

også: ”Det er uværdigt for de psykisk syge, at de bliver involveret i

en kriminalitet, som de aldrig ville have begået, hvis de var raske.”

”Midt i psykiatrien” har bedt Poul Videbech uddybe problemet.

- Hvor skidt må en patient have det ved udskrivelsen?

- Han skulle gerne have det bedre, end da han blev

indlagt. Men hvis en afdeling mangler sengepladser, kan

den ikke gøre andet end at udskrive fra den gode ende.

Der er ikke noget valg, selvom det betyder, at vi over

hele landet - men specielt i de store byer - somme tider

udskriver patienter for tidligt.

- Hvad betyder det for personalet, når de må udskrive,

fordi en endnu dårligere patient skal bruge sengen?

- Det er meget ubehageligt. Både på det medmenneskelige

og det faglige plan belaster det sygeplejersker og

læger. Vi har kompetencen til at hjælpe og har viet vores

liv til det, og så er det dybt frustrerende at skulle udskrive

en patient før tid.

- Kan man forestille sig, at en for tidlig udskrivelse kan

ramme dobbelt, fordi en dårlig patient, der er blevet

afvist på hospitalet, ikke er videre tilbøjelig til selv at

søge hjælp andre steder?

- Den risiko vil der i nogle tilfælde være. Derfor er det

også vigtigt, at vi – især ved depressive og psykotiske

patienter – sørger for psyko-edukation og giver patienterne

en indsigt i egen sygdom. Hvis de ikke forstår

sygdommen, er de ikke i stand til at følge en behandling,

og så kan det gå meget galt. Patienter rundt om i landet

oplever desværre ofte, at der ikke ligger nogen plan for,

hvad der videre skal ske efter udskrivelsen.

- Hvorfor bliver meget dårlige patienter ikke automatisk

henvist videre til et ambulant tilbud ved udskrivelsen?

- Der kan der være mange årsager til. Nogle gange går

tingene så hurtigt, at det ikke er muligt. Hvis en patient

for eksempel vælger at lade sig udskrive om natten, er

det svært. Ofte er en henvisning heller ikke nok – mange

skal tages i hånden. Møder en henvist patient ikke op i

det ambulante tilbud, så afsluttes han som regel bare.

Derfor er det efter Dansk Psykiatrisk Selskabs mening

også bydende nødvendigt, at vi får etableret opsøgende

psyko-teams i alle storbyer. Deres indsats skal sørge

for, at patienterne ikke giver op, og at de gennemfører

en behandling. Ordningen er afprøvet med stor succes i

storbyer verden over og også i det tidligere Sønderjyllands

Amt. Alle resultater viser, at man sparer indlæggelser, undgår

tvang og giver patienterne en bedre livskvalitet.

- Det har mest været de skizofrene, der har været fokus

på i mediedebatten om kriminalitet. Er andre patientgrupper

også potentielt tikkende bomber, hvis de ikke

får den hjælp, de har brug for?

- Det er typisk de skizofrene, der lader volden gå ud over

andre, mens for eksempel depressive patienter oftere

skader sig selv og risikerer at begå selvmord. Det skønnes,

at 300.000 danskere går rundt med en ubehandlet

angst eller depression. Det er forstemmende, når man

ved, at en relativ lille indsats kunne gøre en kæmpe

forskel. En shared-care-model - hvor vi uddanner praktiserende

læger til at behandle med supervision fra en

psykiater - ville kunne hjælpe rigtig mange depressive og

angste patienter.

- Hvad skal der til for at knække kurven?

- Tre ting: Opsøgende psyko-teams i alle storbyer, udbredelse

af OPUS-teams med tilbud til skizofrene landet

over og stop for nedlæggelse af flere senge. I stedet

skal vi overveje nye sengepladser til langtidsbehandling.

Det er meget vigtigt, at vi ikke tror, problemet kan klares

med en snuptags-manøvre som ambulant tvang. Det er

et meget alvorligt indgreb i den personlige frihed, og alle

undersøgelser viser, at metoden ikke er ret effektiv.

Af freelancejournalist Lotte Edberg Loveless

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!