Midt i Psykiatrien - juni 2007 - Region Midtjylland

More documents

Recommendations

Info

16 Relationer i Herning ... fortsat fra forrige side At sætte begrebet relationsbehandlingen i front har også krævet - og kræver fortsat et stort arbejde på de indre linjer. Her har det haft en kolossal værdi, at ledelsen har bakket 100 procent op om metoden, siger Agnete Clemmesen. - Ledelsens forståelse og tillid har uden tvivl givet det ekstra skub, som har fået os ud over rampen til dér, hvor vi er i dag. Men uden vores relationer til hinanden i personalegruppen, teamarbejde og engagement var der ingenting, siger Agnete Clemmensen. hs Et livsprojekt, man aldrig bliver færdig med Bente Pedersen er sygeplejerske i akut modtageafsnittet E4 på Psykiatrisk Afdeling i Herning. For hende er arbejdet med relationsbehandling og mestringsstrategier, der især retter sig imod at støtte patienterne til øget selvkontrol, en meget konkret del af hverdagen. Forleden måtte en svært psykotisk patient lægges i bælte og blive medicineret, så han igen fik oplevelsen af, at han havde kontrollen. For os er tvangsbehandling en intensiv behandling, som kræver konstant vurdering af, hvornår patienten igen kan komme ud af bæltet. Patienten her ville ud af bæltet for at kunne komme til at ryge - og rygning var netop hans måde at opnå kontrol på; at mestre sin situation på, viste det sig. - Det er lige netop sådan en pointe, jeg skal få opfanget og have blik for. Og patienten kom ud af sit bælte for at ryge, og kom ikke i bæltet igen. Eksemplet er bare et blandt mange, og det viser os, at stort set alle patienter har en eller flere mestringsstrategier. Min opgave er at give plads til at få den gjort tydelig og lade den komme til udtryk og anvendelse så hensigtsmæssigt og konstruktivt som muligt, fortæller Bente Pedersen. - Vi arbejder bl.a. fra 1. dag sammen med patienten om et selvkontrolskema, som kortlægger de allerede kendte - men ikke nødvendigvis helt erkendte - mestringsstrategier, som kan hjælpe patienten til at bevare selvkontrol. Det er et meget konkret skema med helt jordnære aktiviteter som f.eks betydningen af at kunne ringe til en ven, om døren skal være åben eller lukket, erfaringer med beroligende musik osv. På bagsiden afkrydser vi ting der kan gøre det værre – hvilket ofte er ligeså vigtigt. Selvkontrolskemaet er et af de redskaber, vi har udviklet i gennembrudprojektet. Ligesom også konflikthåndtering er det. Konflikthåndtering er en struktureret måde, hvor vi på konferencen gennemdrøfter situationer for enten at forebygge mulige konfliktsituationer eller at forebygge gentagelse af konfliktfyldte situationer. Bente Pedersen oplever således, at en stor del også handler om at dele erfaringerne med kollegerne. - Når vi udveksler erfaringer og drøfter situationer, skaber vi nogle historier, der breder sig som ringe i vandet. Umiddelbart kan det virke som små detaljer, men samlet giver det et meget meningsfyldt billede af, at vores arbejde nytter. Men det betyder også, at man aldrig læner sig tilbage - det er om noget et livsprojekt, siger Bente Pedersen. Priserne I 2004 modtog mobilteamet distriktspsykiatrien i Herning ”Den Gyldne Cykel” fra Dansk Selskab for Distriktspsykiatri for teamets indsats over for familier, hvor moderen er ramt af fødselsdepression. I 2005 var Afsnit E4 Regionspsykiatrien Herning modtager af Dagens Medicins Initiativpris ”Den Gyldne Skalpel”. Afdelingen blev udvalgt blandt 24 kandidater og hædret for sin ekstraordinære indsats for at nedbringe brugen af tvang i form af bælte i den psykiatrisk behandling. Dette var sket i forbindelse med E4´s deltagelse som projektafsnit i 1. bølge af Det nationale projekt vedr. Tvang i psykiatrien (kaldet gennembrudsprojektet). I 2. bølge af Gennembrudsprojektet, som afrundes netop nu, deltager E3 fra Regionspsykiatrien Herning. I 2006 modtog overlæge Lars Thorgaard Schizofreniprisen ved Nordisk Psykiatrikonference i Stavanger. Han fik prisen for “sit langvarige og grundige faglige arbejde i Danmark og Norge og for sit forfatterskab, især nyudgivelsen 5-bindsværket om relationsbehandling i psykiatrien på Hertervig Forlag, Norge”. Lars Thorgaards bøger er udgivet på forlaget PsykInfo. Konference: Kvalificering i den almene psykiatri. Håb og mestring Regionspsykiatrien Herning afholder d. 26.- 28. september 2007 under denne overskrift sin 3. Mestringskonference i rækken af tværfaglige psykiatrikonferencer, som sætter fokus på menneskelige relationers betydning og mestringsbegrebet. Konferencen henvender sig til alle faggrupper i såvel behandlingspsykiatri som socialpsykiatri. Konferencen tager med ordene "Kvalificering i den almene psykiatri - Mestring og håb" afsæt i psykiatriens værdigrundlag, som har overskrifterne: Respekt, faglighed og ansvar. Konferencen består af foredrag og workshops. Se det endelig program på: www.mestringskonference.rm.dk hvor man også tilmelder sig. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med nyheder.
nr. 3 juni 2007 17 Syv skarpe om en skamplet Foto: Kim Kejlberg ”En skamplet på det psykiatriske behandlingssystem.” Så markant lød vurderingen fra formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab, Poul Videbech, under en intens mediedebat for nylig. Temaet var den alarmerende stigning i psykisk syges kriminalitet. Siden 80-erne er andelen næsten syvdoblet. Alene sidste år voksede antallet af psykisk syge kriminelle med hele 14 procent. Formanden, der til daglig arbejder på Århus Universitetshospital, Risskov, udtalte også: ”Det er uværdigt for de psykisk syge, at de bliver involveret i en kriminalitet, som de aldrig ville have begået, hvis de var raske.” ”Midt i psykiatrien” har bedt Poul Videbech uddybe problemet. - Hvor skidt må en patient have det ved udskrivelsen? - Han skulle gerne have det bedre, end da han blev indlagt. Men hvis en afdeling mangler sengepladser, kan den ikke gøre andet end at udskrive fra den gode ende. Der er ikke noget valg, selvom det betyder, at vi over hele landet - men specielt i de store byer - somme tider udskriver patienter for tidligt. - Hvad betyder det for personalet, når de må udskrive, fordi en endnu dårligere patient skal bruge sengen? - Det er meget ubehageligt. Både på det medmenneskelige og det faglige plan belaster det sygeplejersker og læger. Vi har kompetencen til at hjælpe og har viet vores liv til det, og så er det dybt frustrerende at skulle udskrive en patient før tid. - Kan man forestille sig, at en for tidlig udskrivelse kan ramme dobbelt, fordi en dårlig patient, der er blevet afvist på hospitalet, ikke er videre tilbøjelig til selv at søge hjælp andre steder? - Den risiko vil der i nogle tilfælde være. Derfor er det også vigtigt, at vi – især ved depressive og psykotiske patienter – sørger for psyko-edukation og giver patienterne en indsigt i egen sygdom. Hvis de ikke forstår sygdommen, er de ikke i stand til at følge en behandling, og så kan det gå meget galt. Patienter rundt om i landet oplever desværre ofte, at der ikke ligger nogen plan for, hvad der videre skal ske efter udskrivelsen. - Hvorfor bliver meget dårlige patienter ikke automatisk henvist videre til et ambulant tilbud ved udskrivelsen? - Der kan der være mange årsager til. Nogle gange går tingene så hurtigt, at det ikke er muligt. Hvis en patient for eksempel vælger at lade sig udskrive om natten, er det svært. Ofte er en henvisning heller ikke nok – mange skal tages i hånden. Møder en henvist patient ikke op i det ambulante tilbud, så afsluttes han som regel bare. Derfor er det efter Dansk Psykiatrisk Selskabs mening også bydende nødvendigt, at vi får etableret opsøgende psyko-teams i alle storbyer. Deres indsats skal sørge for, at patienterne ikke giver op, og at de gennemfører en behandling. Ordningen er afprøvet med stor succes i storbyer verden over og også i det tidligere Sønderjyllands Amt. Alle resultater viser, at man sparer indlæggelser, undgår tvang og giver patienterne en bedre livskvalitet. - Det har mest været de skizofrene, der har været fokus på i mediedebatten om kriminalitet. Er andre patientgrupper også potentielt tikkende bomber, hvis de ikke får den hjælp, de har brug for? - Det er typisk de skizofrene, der lader volden gå ud over andre, mens for eksempel depressive patienter oftere skader sig selv og risikerer at begå selvmord. Det skønnes, at 300.000 danskere går rundt med en ubehandlet angst eller depression. Det er forstemmende, når man ved, at en relativ lille indsats kunne gøre en kæmpe forskel. En shared-care-model - hvor vi uddanner praktiserende læger til at behandle med supervision fra en psykiater - ville kunne hjælpe rigtig mange depressive og angste patienter. - Hvad skal der til for at knække kurven? - Tre ting: Opsøgende psyko-teams i alle storbyer, udbredelse af OPUS-teams med tilbud til skizofrene landet over og stop for nedlæggelse af flere senge. I stedet skal vi overveje nye sengepladser til langtidsbehandling. Det er meget vigtigt, at vi ikke tror, problemet kan klares med en snuptags-manøvre som ambulant tvang. Det er et meget alvorligt indgreb i den personlige frihed, og alle undersøgelser viser, at metoden ikke er ret effektiv. Af freelancejournalist Lotte Edberg Loveless
Page 1 and 2: SAMARBEJDE PÅKRÆVET Systemsvigt r
Page 3 and 4: nr. 3 juni 2007 03 Psykisk syge med
Page 5 and 6: nr. 3 juni 2007 05 Så godt et liv
Page 7 and 8: nr. 3 juni 2007 07 til at sætte ti
Page 9 and 10: nr. 3 juni 2007 09 International ko
Page 11 and 12: nr. 3 juni 2007 11 har givet faglig
Page 13 and 14: nr. 3 juni 2007 13 Det handler om m
Page 15: nr. 3 juni 2007 15 ske og beskrive
Page 19 and 20: nr. 3 juni 2007 19 Gunhild Vammen e

Midt i Psykiatrien - juni 2007 - Region Midtjylland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?