FUGLSÃ-mÃderne - Nordisk Konservatorforbund Danmark

ulletin 

# 

83 /2010 Nordisk Konservator Forbund Danmark 

ThorvaLdsens Museum 

NKF- dk arrangement 

Konservatorer med p.hd. 

2 abstracts 

Mogens S. Koch 

Interview 

FUGLSØ-møderne 

Et overblik 

1

Indholdsfortegnelse 

Leder - Ordinær plus?....................................................... 3 

Referat af NKF’s generalforsamling.................................... 4 

Formandens beretning 2009/2010.................................... 6 

Fagligt arrangement: Palace Hotel..................................... 8 

Om restaurering af mosaikkerne........................................ 9 

Om det vi gør for hinanden 

FUGLSØ – konserveringsfagligt orienteringsmøde............ 10 

Interview med Mogens S. Koch........................................ 12 

Eventyrlige Amalienborg.................................................. 18 

E.C.C.O.’s generalforsamling 2010................................... 19 

Förbundsrådsmöte 2010 i Finland................................... 20 

NKF-dk: Emnegrupper..................................................... 22 

NKF-dk: Medlemskab...................................................... 22 

Konservatorer med ph.d. ................................................ 23 

Abstracts fra Konservatorskolen....................................... 25 

NKF-dk bestyrelse 

Karen Borchersen 

Formand 

Konservatorskolen 

Esplanaden 34, 1263 Kbh. K 

Tlf. 3374 4705 

kab@kons.dk 

Maj Rygaard 

Næstformand 

Toftebakkevej 15A, 2500 Valby 

Tlf. 2263 7311 

majrygaard@hotmail.com 

Maj Ringgaard 

Kasserer 

Nationalmuseet 

IC Modewegsvej, 2800 Kgs Lyngby 

maj.ringgaard@natmus.dk 

Information 

Bulletin udkommer to gange om året. 

Næste deadline er 1. februar 2011. 

Medlemmer af NKF-dk får bladet tilsendt. 

Forsidefoto: 

Husgavl i Igaliko 

Fotograf Mogens S. Koch 

Ansvarshavende redaktør: 

Karen Borchersen 


Esplanaden 34, 1263 Kbh. K 

kab@kons.dk 

ISSN nr. 0109-1859 

Oplag: 400 - 

Tryk: Garn Grafisk Produktion ApS 

Katja Storkholm 

Arrangementansvarlig 

Engelstedsgade 32, 2100 Kbh. Ø 

Tlf. 2617 7506 

katja@storkholm.eu 

Elisabetta Bosetti 

Bestyrelsesmedlem 

Værebrovej 48, 7, 3 

2880 Bagsværd 

elbosetti@gmail.com 

Korrektur: 

Signe Skriver Hedegaard 

Annoncer: 

Katja Storkholm 

katja@storkholm.eu 

Husk at fortælle, at du har set annoncen i 

Bulletin, når du handler hos vores 

annoncører! 

Indlæg til Bulletin sendes uformateret 

på CD eller via e-mail til den ansvarshavende 

redaktør. 

Suppleanter: 

Eva Therkildsen 

Karen Elise Henningsen 

Repræsentant i E.C.C.O.: 

Helle Strehle 

Redaktør af 

Meddelelser om Konservering: 

Maj Stief Aistrup 

maj.stief@get2net.dk 

Revisorer: 

Filiz Kuvvetli 

Susan Ritterband 

Berigtigelse: 

Forsidebilledet på nummer 82 forestiller 

mosaikken “Morgen” på Palace Hotel’s tårn 

og ikke mosaikken ”Aften”. 

Hjemmesider: 

www.nkf-dk.dk 

Fællesnordisk hjemmeside: 

www.nordiskkonservatorforbund.org 

E.C.C.O. Reports kan læses på nkf-dk’s 

hjemmeside: www.nkf-dk.dk/bulletin 

Henvendelser om medlemsskab skal 

ske til medlemmer af bestyrelsen eller 

optag@nkf-dk.dk 

2xx 

BULLETIN


Leder 

Ordinær-plus? 

Af Karen Borchersen 

Dette er den første leder, jeg skriver som 

formand for NKF-dk. 

Jeg er ny på posten, men ikke ny i bestyrelsen, 

hvor jeg har siddet i ca 15 år. Mit daglige 

arbejde er på Konservatorskolen, hvor 

jeg først og fremmest tager mig af efteruddannelse 

af konservatorer samt af studie- og 

erhvervsvejledning. Privat er jeg på 26. år gift 

med Flemming og bor på Amager. 

Formandsskiftet er sket som en del af 

udskiftningen af den gamle garde med nye 

kræfter. Vi har valgt at lade udskiftningen ske 

gradvist over de seneste par år for at kunne 

holde fast i de mange gode initiativer, som er 

iværksat under Michaels formandstid. F.eks. 

har Michael på foreningens vegne indledt 

et givende samarbejde med Organisationen 

Danske Museer (ODM). Det samarbejde ser 

heldigvis ud til at fortsætte, da det giver os 

større mulighed for at profilere os og vores 

fag, konservering. 

På sidste generalforsamling ændrede vi vedtægterne 

og fik endnu en medlemskategori. 

Ordinær-plus – hvad er det nu for noget? Og 

hvad betyder det for ordinære medlemskaber? 

Jeg vil starte med at slå fast at der ikke er 

flere fordele for ordinær-plus-medlemmer 

end for ordinære medlemmer. 

Bestyrelsens begrundelse for at foreslå denne 

nye medlemskategori – på baggrund af 

fem års uddannelse - er en tilnærmelse til 

E.C.C.O.’s regler. Da vi blev medlemmer af 

E.C.C.O. krævede E.C.C.O. tre års uddannelse. 

For en del år siden ændrede E.C.C.O. sine retningslinjer 

således, at man nu kræver mindst 

fem års uddannelse for at være ordinært 

medlem af E.C.C.O. 

Vi har med vores krav om tre år derfor ikke 

fuldt levet op til E.C.C.O.’s retningslinjer – 

med vores nye kategori lever vi igen op til 

E.C.C.O.’s retningslinjer. 

For at stille alle vores gamle ordinære 

medlemmer lige valgte vi - i lighed med 

f.eks. det hollandske konservatorforbund - at 

anvende en ”bedstefar”-klausul, som går ud 

på, at alle ordinære medlemmer pr. 1. januar 

2011 får status af ordinær-plus-medlemmer 

uafhængigt af, hvilken ordning man er blevet 

ordinært medlem på. 

Vores medlemmer skal ikke mærke forskel 

på, om de er ordinære eller ordinær-plusmedlemmer. 

Den eneste forskel vil i fremtiden 

være når foreningen opgiver medlemstal til 

E.C.C.O. – hvor vi fremover vil skulle opgive 

antallet af ordinær-plus-medlemmer. 

Herved opnår vi fortsat at kunne organisere 

bachelorer/konserveringsteknikere, der vælger 

at stoppe efter tre års konserveringsuddannelse. 

Samtidigt lever vi op til E.C.C.O.’s 

retningslinjer om at være en forening der 

organiserer konservatorer med fem års 

konserveringsuddannelse. 

Dette nye tiltag i foreningen falder godt i 

tråd med, at flere og flere af konservatorskolens 

studerende vælger at fortsætte 

på kandidatuddannelsen i forlængelse af 

bachelorstudiet. I år har mere end halvdelen 

af årets bachelorer valgt at fortsætte direkte 

på kandidatstudiet. Uddannelsen er stadig 

åben for folk med en 3-årig uddannelse fra 

andre uddannelsessteder eller fra tidligere 

årgange. • 

BULLETIN 

3

Referat af NKF-dk’s generalforsamling 

Lørdag d. 8. maj 2010 på Palace Hotel, København 

Winnie Odder blev efter bestyrelsens forslag 

valgt som ordstyrer. 

Winnie gennemgik dagsordenen og tilføjede et 

punkt under punkt 9. Eventuelt: 

”Tak til afgående bestyrelsesmedlemmer”. 

Derefter var der en introduktionsrunde, hvor de 

enkelte deltagere kort præsenterede sig selv. 

Punkt 1. Formandens beretning 

Formanden nævnte i sin beretning den 

afsluttede kongres om industriel kulturarv, 

Mie Westergaards rapport om medlemmernes 

opfattelse af NKF-dk, Winnie Odders 

faghistoriske projekt om konservatorernes deltagelse 

i Fuglsømøderne, den nye museumslov, 

Bulletin, forbundsrådsmødet, NKF’s emnegrupper, 

E.C.C.O., NKF’s arrangementer 

og de rejsetilskud, som NKF får. 

Formandens beretning blev godkendt. 

Punkt 2. Regnskabsaflæggelse og 

Budget 

Kasserer Karen Borchersen fremlagde 

regnskabet for 2009 og uddybede detaljer 

omkring overdragelse af kassererposten, 

returnering af penge til fonde, prisen på 

Bulletin og hjemmeside samt kontingent. 

Regnskabet blev godkendt. 

Punkt 3. Optagelse af ordinære medlemmer 

Der var seks ansøgere. Proceduren for optag 

blev beskrevet og alle seks optaget. 

De nye ordinære medlemmer er: 

• Maj Trier Rygaard 

• Jesper Frederiksen 

• Carl Brädde 

• Ditte Duus Svendsen 

• Robert Larsen 

• Sille Bræmer Enke 

Det blev foreslået, at vi til næste forår via 

mailinglisten sender en påmindelse ud om, 

at man skal huske at ansøge om optagelse 

før generalforsamlingen. 

Punkt. 4. Eventuelle forslag fra bestyrelse 

eller medlemmer 

a) Ændring af Stadgar 

§ 4: Förbundets styrelse, förbundsrådet, utgöres 

av förbundsordföranden samt ledaren 

av var och den av de nordiska sektionerna. 

Dessutom kan varje sektion utse ytterligare 

två mötesdeltagare. Redaktören för förbundets 

tidskrift har rätt att deltaga i förbundsrådets 

möten, men saknar rösträtt. 

Blev af bestyrelsen foreslået ændret til: 

§ 4: Förbundets styrelse, förbundsrådet, 

utgöres av förbundsordföranden samt 

ordföranden från de nordiska sektionernas 

samtliga styrelser. Styrelseordföranden 

från respektive sektion kan ersättas av 

annan styrelsesmedlem. I tillägg kan varje 

sektion utse ytterligare två mötesdeltagare. 

Redaktören för förbundets tidskrift har rätt 

att deltaga i förbundsrådets möten, men 

saknar rösträtt. 

Forslaget blev vedtaget. 

b) Ændringer af vedtægterne for 

NKF-dk 

I § 2 stk. 1. Ordinære medlemmer. Som 

ordinære medlemmer optages konserverings- 

og restaureringsuddannet personale 

ved danske museer, arkiver, biblioteker eller 

lignende værksteder, der som minimum har 

Der tages referat af generalforsamlingen 

en 3-årig uddannelse fra Konservatorskolen 

ved Det Kgl. Danske Kunstakademi eller 

tilsvarende anerkendt uddannelsesinstitution 

(jf. E.C.C.O. Guidelines (III): Basic 

Requirements for Education in Conservation/Restoration). 

Dertil fordres mindst et 

års konserveringsrelevant erhvervserfaring 

ved et eller flere anerkendte konserveringsværksteder. 


I § 2 stk. 1. Ordinære medlemmer. 

Som ordinære medlemmer optages konserverings- 

og restaureringsuddannet personale 

ved danske museer, arkiver, biblioteker eller 

lignende værksteder, der som minimum har 

en 3-årig uddannelse fra Konservatorskolen 

ved Det Kgl. Danske Kunstakademi eller 

tilsvarende anerkendt uddannelsesinstitution 

(jf. E.C.C.O. Guidelines (III): Basic Requirements 

4 BULLETIN

for Education in Conservation/Restoration). 

Dertil fordres mindst et års konserveringsrelevant 

erhvervserfaring ved et eller flere 

anerkendte konserveringsværksteder. 

Personer med yderligere to års konserverings 

uddannelse (kandidater) kan optages 

som ordinær-plus-medlemmer. Alle foreningens 

ordinære medlemmer pr. 1. januar 

2011 overgår til ordinær-plus-medlemskab. 


I § 2 stk. 1. Generalforsamlingen godkender 

optagelsen på baggrund af bestyrelsens 

indstilling. 


I § 2 stk. 1. Generalforsamlingen godkender 

optagelsen på baggrund af optagelsesudvalgets 

indstilling. 


I § 2 stk. 2. Associeret medlemskab giver ret 

til deltagelse i NKF’s arrangementer og til 

generalforsamlingen med taleret, men ikke 

med stemmeret. 


I § 2 stk. 2. Associeret medlemskab giver 

ret til deltagelse i NKF’s arrangementer og 

til deltagelse i generalforsamlingen med 

taleret, men ikke med stemmeret. 


To ændringsforslag blev trukket af bestyrelsen 

efter en diskussion om de forskellige 

slags medlemskabs rettigheder og kontingentsatser.: 

I § 2 stk. 5. (I §2 tilføjes et nyt stk. 5: Medlemmer, 

der p.g.a. alder er uden for aktiv 

tjeneste, kan overgå til pensionistmedlemskab. 

For at opnå pensionistmedlemskab 

skal man kunne dokumentere, at man er 

gået på efterløn eller er fyldt 65) og i § 2 

stk. 6. (Stk. 5 ændres til stk. 6.) 

Området kan med fordel afklares inden 

næste generalforsamling. 

Det blev forslået, at alle vedtægterne trykkes 

i Bulletin så samtlige medlemmer får 

mulighed for at forholde sig til dem. 

I § 4. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. 


I § 4. Bestyrelsen kan kun vælges blandt 

ordinære og ordinær-plus-medlemmer. Bestyrelsen 

fastsætter selv sin forretningsorden. 


I § 6 foreslog bestyrelsen ændringerne for 

pkt. 3 og pkt. 5 i dagsordenen til: 

3. Optagelse af ordinære og ordinær-plusmedlemmer. 

5. Valg af formand og øvrig bestyrelse plus 

en eller flere suppleanter (jf. § 4). 


I § 6. Beslutninger træffes ved almindelig 

stemmeflerhed. Der kan ikke stemmes ved 

fuldmagt. 


I § 6. Beslutninger træffes ved almindelig 

stemmeflerhed. Der kan stemmes ved 

fuldmagt – hver person kan kun medbringe 

en fuldmagt. 


a) Kontingentet fastholdes 

Grundet foreningens gode likviditet fastholdes 

kontingenterne på deres nuværende 

beløb. 

Punkt 5. Valg af formand og øvrig 

bestyrelse 

Formanden forklarede proceduren for valg 

af ny formand. Formanden begrundede sin 

afgang. 

Bestyrelsen indstillede Karen Borchersen til 

ny formand. Karen Borchersen blev valgt 

som ny formand. 

Karen Borchersen og Susan Ritterband 

trådte ud af bestyrelsen. Maj Ringgaard 

og Elisabetta Bosetti blev valgt som nye 

bestyrelsesmedlemmer. 

Eva Therkildsen og Karen Elise Henningsen 

blev valgt som suppleanter til bestyrelsen. 

Punkt 6. Valg af to revisorer og én 

revisorsuppleant 

Filiz Kuvvetli og Susan Ritterband blev valgt 

som revisorer. 

Maj Stief blev valgt som revisorsuppleant. 

Medlemskategorier 

Punkt 7. Orientering om fælles nordiske 

publikationer og hjemmeside 

Maj Stief havde forberedt en årsberetning, 

der blev delt ud, og hun nævnte, at hun 

gerne modtager forslag til nye temanumre. 

Johanne Mogensen fremlagde bladets økonomiske 

forhold, hvor alt ser fint ud. 

Maj Rygaard fortalte om motivationen for 

nyt layout til Bulletin og hjemmeside. 

Det blev foreslået, at kalenderen på NKF’s 

hjemmeside også kunne indeholde datoer 

for konferencer etc., der bliver afholdt uden 

for NKF-regi. 

Punkt 8. Orientering om E.C.C.O. 

Da Helle Strehle var i Syrien, blev der henvist 

til den del af formandens beretning som 

omhandlede E.C.C.O. 

Punkt 9. Eventuelt 

Anders Abildgaard fra Konservatorernes 

Efteruddannelses Pulje fortalte om KEPbestyrelsens 

ængstelse i forbindelse med 

KEP’s fusion med ODM, som dog lykkeligvis 

i stedet havde ført til en fin synergieffekt på 

flere punkter. Anders Abildgaard er i øvrigt 

den nye kontaktperson i NKF-emnegruppen 

Møbler i stedet for Poul Rasmussen. 

Per Hadsund ønskede at stoppe som 

repræsentant for NKF i Konservatorskolens 

efteruddannelsesudvalg. NKF’s bestyrelse 

skal sammen med Per Hadsund finde en ny 

repræsentant. 

Bestyrelsen takkede Susan Ritterband og 

Michael Højlund for deres store arbejde i 

foreningen. 

Bestyrelsen består af: 

Formand: Karen Borchersen 

Næstformand: Maj Rygaard 

Kasserer: Maj Ringgaard 

Bestyrelsesmedlemmer: Katja Storkholm 

og Elisabetta Bosetti 

Suppleanter: Eva Therkildsen og 

Karen Elise Henningsen • 

Ordinært medlemsskab 

Ordinært-Plus medlemsskab 

Associeret medlemsskab 

Institutionsmedlemsskab 

400 kr. pr. år 




Pensionistpris 

Studenterpris 



BULLETIN 

5

Formandens beretning 2009/2010 

af Michael Højlund Rasmussen 

Bestyrelsens arbejde: 

Bestyrelsen brugte en del af sommeren på at 

afslutte regnskab og andre løse ender efter 

konferencen i maj. Der skulle afrapporteres 

til fondene samtidig med regnskabsaflæggelse. 

Desuden besluttede bestyrelsen at give 

en middag for alle, der hjalp til under selve 

konferencen. Den fandt sted i efteråret på 

restaurant Zeleste i København. 

Evalueringen af kongressen faldt godt ud, 

idet der var enighed om, at det alt i alt havde 

været en god og veltilrettelagt kongres. Vi 

sporede en generel tilfredshed blandt de 

deltagende. Indlæggene og de efterfølgende 

postprints var generelt af god kvalitet. Det 

var godt at vi havde været tidligt ude med 

planlægningen og fondssøgningen – og vi 

havde formidabel pressedækning. Det var 

til gengæld en fejl at entrere med Nationalmuseets 

café, hvor planlægningen ikke 

fungerede. 

Vi kom ud med et finansielt overskud som 

efter tilbud om tilbagebetaling til fondene 

gav os ca. 50.000 kr, hvoraf vi skal afgive 

30% (efter fradrag af vores egen finansiering 

på 20.000 kr.) til Forbundsrådet jf. gammel 

aftale. 

Da vi i løbet af 2008 ikke havde haft tid til 

at drøfte resultatet af Mie Westergaards 

spørgeundersøgelse, satte vi et møde af til 

det. Evalueringen heraf gav det resultat, at 

flere af bestyrelsens medlemmer ønskede at 

blive afløst og lade nye kræfter komme til. 

Bestyrelsen har dog aftalt, at dette bør ske 

over 2-3 år således, at der ikke opstår total 

mangel på kontinuitet i arbejdet. Denne 

proces er i fuld gang. Derudover udløste 

evalueringen en visionsdebat, der førte til 

at NKF-dk i højere grad også må fokusere 

på det rent faglige - altså konservering - og 

i mindre grad fremstå som en rent politisk 

organisation. De fleste medlemmer forventes 

at interessere sig mere for deres fag end for 

de politiske omstændigheder, der legitimerer 

faget – og det må foreningen tage bestik af. 

Men det bliver op til en kommende bestyrelse 

at implementere den holdning. 

Et udslag af visionsdebatten blev også, at vi 

skal have en ny hjemmeside samt nyt layout 

på Bulletin. Vi har pengene til det, og det er 

hårdt tiltrængt. Især hjemmesiden trænger til 

et løft. Dette arbejde er allerede i fuld gang. 

NKF-dk har i perioden bevilget Winnie Odder 

30.000 kr. til et projekt om Fuglsø-mødernes 

betydning for dansk konservering gennem de 

seneste 35-40 år. Konservatorer har gennem 

alle årene deltaget i disse museumsmøder, 

som har været forum for en løbende diskussion 

af faglige problemstillinger. Undersøgelsen 

kommer til at ligge på vores nye hjemmeside. 

I forbindelse hermed bliver der også 

udarbejdet en fortegnelse over de publikationer, 

NKF-dk har udgivet gennem tiderne. 

Alle disse tiltag finansieres af foreningens 

efterhånden store formue, der efter endnu et 

positivt år nu skal komme medlemmerne til 

gode på forskellig vis 

KUAS har lagt op til, at der skal laves en ny 

museumslov, og derfor er alle interesserede 

indkaldt til at diskutere visioner for alle 

aspekter af museumsvirksomheden inklusive 

tilskudsstrukturen. Det omfatter også konserveringscentrene. 

Der var først lagt op til at 

man skulle diskutere bredt og lade en gruppe 

på fire embedsmænd samle op, men efter 

protester blev der nedsat en referencegruppe, 

hvor konservering er repræsenteret ved 

Lise Ræder Knudsen – og er dermed i gode 

hænder. NKF-dk har af samme grund ikke 

bedt om særlig repræsentation. Der forventes 

en delrapport i august og en færdig rapport 

først i 2011. 

Bulletin: 

Bladet har skiftet udseende, men udkommer 

fortsat to gange årligt. Det redigeres nu 

efter en kort overgangsperiode af Karen Elise 

Henningsen og med Katja Storkholm som annonceansvarlig. 

Susan har som redaktør gjort 

en stor indsats gennem alle årene for at løfte 

bladet fra et A5 på groft papir til A4-formatet 

på glittet. Susan og den øvrige redaktion skal 

alle have tak for deres indsats. 

Med Karen Elise som redaktør er der allerede 

sket tydelige ændringer i bladets layout 

Nordisk Konservatorforbunds 

forbundsråd (FR): 

Forbundsrådsmødet fandt dette år sted i 

Göteborg, Sverige. Vi mødtes på Studio Västsvensk 

Konservering, hvor Carin Pettersson 

var vært. Mødet blev ledet af den nyudnævnte 

forbundsrådsordfører, Tina Lindgren 

fra Finland. 

Endnu engang var regnskabet fra Meddelelser 

om Konservering ikke fremlagt, og 

redaktøren, Maj Stief var fraværende fra 

mødet. Det gav mig en fornemmelse af at 

dette forum er ved at miste relevans, og jeg 

foreslog derfor at det fremover skal være 

op til de enkelte sektioner at sende hvem 

de vil men forhåbentlig en særligt udpeget 

person, der har interesse i at varetage det 

nordiske samarbejde. Begrundelsen var en 

forventet nedprioritering af formandens rolle 

i samarbejdet fremover. Forslaget kræver en 

ændring af Stadgar, hvorfor der blev vedtaget 

at arbejde på dette. Som sidste år må jeg 

konkludere at ”Engagementet i FR er ikke 

tilfredsstillende, og man kan med en vis 

rimelighed betvivle samarbejdets eksistensberettigelse”. 

Den tidligere og den nye formand 

6 BULLETIN

Emnegrupperne: 

Der har været flg. møder i emnegrupperne: 

Klima-, Transport- og Udstillingsgruppen 

mødtes d. 24. maj 2009 på Det Kgl. Biblioteks 

magasiner på Københavns Universitet 

på Amager. Desuden mødtes gruppen d. 30. 

oktober i Brede og igen d. 26. marts 2010. 

Arkæologigruppen mødtes d. 23. oktober 

2009 på Konserveringscentret i Vejle. En ny 

gruppe om digital røntgen er kommet til. 

E.C.C.O.: 

E.C.C.O. arbejder videre med at fremme 

konservatorernes kompetencer i en anbefaling 

til Det Europæiske Råds konvention om kultur. 

Her fik man et års udsættelse før oplægget fra 

E.C.C.O. igen kan fremlægges for den komité 

under Det Europæiske Råd, som har kulturarv 

som sit arbejdsområde. Komiteen hedder 

Steering Committee for Cultural Heritage 

and Landscape (CDPATEP), og den danske 

delegerede er Michael Lauenborg fra KUAS. 

Formanden har orienteret ham om formålet 

med E.C.C.O.’s anbefaling, og han havde 

ingen indvendinger mod vores interesse i at 

fremme konservatorfagets position gennem en 

mulig tilføjelse til konventionsteksten. Efterfølgende 

har der dog været enkelte indvendinger 

fra andre lande om at den foreslåede 

procedure med at fremme en profession på et 

givet område er utraditionel. Derfor afventes 

en fornyet fremstilling af anbefalingen som 

E.C.C.O.’s jurist Vincent Negri i mellemtiden 

har foretaget. 

E.C.C.O.’s generalforsamling er i øvrigt blevet 

udsat p.g.a. den islandske askesky og vil 

først finde sted i begyndelsen af juni 2010. 

Arrangementer: 

Første arrangement fandt sted i forbindelse 

med forrige års generalforsamling d. 25. 

april på Statens Museum for Kunst, hvor 

Troels Filtenborg fortalte om konserveringen 

af det store maleri af Jordaens, og Pernille 

Højmark og Niels Borring fortalte om konserveringen 

af Gottorfer Codexet. 

D. 21. januar Davids Samling med omvisning 

v/ Anne-Marie Bernsted. 

D. 20. april 2010 var der rundvisning i det 

nyligt restaurerede Frederik VIII’s Palæ på 

Amalienborg. 

Kulturarvsstyrelsen takkes for rejsetilskud 

(i år på godt 6.878 kr.), der udgør de eneste 

offentlige tilskud, som foreningen får. 

Fakta: 

Efter generalforsamlingen 2009 konstituerede 

bestyrelsen sig således: 

Michael Højlund Rasmussen, formand 

Susan Ritterband, næstformand 

Karen Borchersen, kasserer 

Katja Storkholm Plinius, arrangement 

ansvarlig 

Maj Rygaard, bestyrelsesmedlem 

Elisabetta Bosetti, suppleant 

Karen Elise Henningsen, suppleant og 

redaktør af Bulletin 

Til revisorer valgtes Filiz Kuvetli og Pernille 

Højmark. Helle Strehle genvalgtes som 

foreningens repræsentant i E.C.C.O. 

NKF-dk har 333 medlemmer 

heraf : 

ordinære 201 

associerede 61 

institutioner 22 

æresmedlemmer 5 

pensionister 18 

studenter 26 • 

HUSK 

Bliv Ordinært eller Ordinær-Plusmedlem 

Ansøgninger behandles hvert år på 

den ordinære generalforsamling og 

skal være bestyrelsen i hænde senest 3 

måneder før generalforsamlingen. dvs 

før 1. februar 

Bemærk at ansøgeren selv er ansvarlig 

for at dokumentere uddannelse og 

erhvervserfaring, og at man først kan 

indsende ansøgningen om medlemskab, 

når man mener sig kvalificeret. 

RABAT 

Pensionistkontingent 

er for medlemmer der pga. alder er 

uden for aktiv tjeneste (bestyrelsen har 

sat grænsen til 65 år). 

Ansøgning om overførsel til pensionistkontingent 

stiles til bestyrelsen. 

Studentermedlemsskab 

Ansøgning om studentermedlemskab 

samt dettes varighed behandles og besluttes 

af bestyrelsen. 

Ny i bestyrelsen 

Elisabetta Bosetti 

Jeg startede i NKF-dk´s bestyrelse som suppleant i 2009, men 

mit første møde med forbundet fandt sted i 1993, hvor jeg som 

nyankommet i Skandinavien var med som deltager til en NKFkongres 

i Oslo. Siden har jeg, takket være NKF-dk, kunnet følge 

med i, hvad der rør sig i den danske konserveringsverden, samtidig 

med at jeg er kommet i kontakt med mange nye kolleger. 

Mit hovedarbejdsområde er konservering af malerier på lærred 

og muralmalerier, hvilket jeg har beskæftiget mig med både i Italien 

og Danmark i over 20 år. Jeg brænder for konserveringsfaget 

og for en konstant højnelse af det faglige niveau. 

Det er primært herigennem, jeg håber at kunne bidrage som et 

nu fuldgyldigt bestyrelsesmedlem. 

BULLETIN 

7

Jette Rafn fortæller om dyrefrisen i panelet 

Fagligt arrangement 

Palace Hotel 

Af Maj Rygaard 

Jette Rafn fra Palace Hotel fortalte, at Palace 

Hotel i år fejrede 100 års jubilæum, og 

at man i de sidste fire år har gennemført en 

større indendørs istandsættelse, hvor man 

bl.a. havde fokuseret på at tilbageføre så 

meget som muligt til hotellets oprindelige 

indretningsstil - på trods af, at meget af 

dette er gået tabt i tidligere renoveringer i 

1970-80’erne. 

Hotellet samt dele af interiøret f.eks. 

hotellets oprindelige sølvbestik er tegnet 

af Professor Anton Rosen, som bl.a. også 

har tegnet Løvenborg ved Vesterbro Torv, 

Metropolbygningen ved Kattesundet og 

Tuborgs hovedbygning. 

Jette Rafn tog os med rundt i bygningen 

og fremviste bl.a. en smuk lille dyrefrise i 

panelet, dobbeltdøre, der både beskytter 

gæsternes privatliv og de smukke fredede 

håndtag, den moderne indretning af rummene, 

hvor man har inddraget elementer af 

Anton Rosens design, samt kassetteloftet 

i baren og de smukke gamle gneissøjler 

i spisesalen, der nu er blevet hentet frem 

fra deres skjul. Hun svarede beredvilligt på 

alle vores mange spørgsmål, og det kom 

bl.a. frem, at man har bevaret mange af de 

gamle mosaikker, der oprindeligt dekorerede 

bl.a. badeværelserne inde bag de 

moderne vægge. • 

En af Gnejssøjlerne i spisesalen 

8 BULLETIN

Om restaurering af mosaikkerne 

af Susanne Trudsø 

Generalforsamlingen blev i år afholdt i København 

på Palace Hotel, som netop er fyldt 

100 år. Da hotellet for et par årtier siden 

fyldte 80 år, blev det renoveret udvendigt, 

og i denne renovering indgik restaureringen 

af de fire glasstiftsmosaikker. Benni Berg og 

Susanne Trudsø kastede blikket tilbage på 

denne opgave. De fire mosaikker, hvis forlæg 

er malerier af Johannes Krag, er omsat 

til mosaik af familien Odorico. Motiverne er 

dagens gang. ”Morgen” er en spejdende 

kvinde, ”Dag” er en mand, der drager sit 

sværd, ”Aften” er en siddende, blundende 

mand, mens ”Nat” er en sovende kvinde, 

der sidder sammenkrøbet. Baggrunden på 

alle fire mosaikker var solens spredte stråler 

samt et indrammende bølgende bånd med 

motivtitlen nederst. 

Problemstillingen i opgaven var først og 

fremmest, at mange stifter havde løsnet 

sig, dels p.g.a. nogle korroderede konstruktionsjern, 

der var indmuret, og dels pga. 

stifternes egenfarve, hvor mørke stifter 

havde løsnet sig grundet varmeudvidelse. 

De løsnende partier måtte nedtages, konstruktionsjernene 

blev udskiftet med en ny 

og anderledes konstruktion, hvorefter det 

bagvedliggende murværk kunne retableres. 

Efterfølgende kunne mosaikstifterne atter 

komme på plads. Udfordringen lå først og 

fremmest i at holde styr på placeringen af 

samtlige stifter, hvor gnideaftryk af alle fire 

mosaikker viste sig at være til stor nytte. 

Ligeledes blev der fundet frem til en type 

fiberdug, der ikke ændrede dimension, 

når det blev påvirket af fugtig mørtel. Ved 

at overføre det spejlvendte gnideaftryk til 

fiberdug kunne der opsættes felter af en 

størrelse svarende til ca. et A4-ark ad gangen. 

For solstrålernes vedkommende var der 

en yderlig udfordring i, at disse var kippet i 

et zigzag-forløb i forhold til de ellers plane 

motiver. 

Da nogle stifter var gået tabt forud for 

restaureringen, var der også områder, der 

måtte rekonstrueres. Udfordringen bestod 

i at fjerne den silikonegummi ,der sikrede 

Detalje af “Morgen” 

langs revner og tabte områder, at skaffe 

nye stifter og at få motiverne til at blive 

helstøbte. Nye stifter blev på heldig vis 

fremskaffet dels fra Italien og dels herhjemmefra, 

og kvindens venstre armhule på 

”Morgen” blev genskabt mht. farveholdning 

og anatomi. Afslutningsvis blev mosaikkerne 

vådafrenset for smuds med vand 

under lavt tryk, hvorefter fladerne blev fuget 

på ny. Langs kanterne blev der mod de nye 

kobberindramninger lagt en fleksslange og 

fuget med silikone. 

Desuden gik tankerne tilbage til - alt efter 

vindretning - duften fra hotelkøkkenets 

udsugningsanlæg, osen fra Burger King 

og duften af Rådhuspandekager, trafikstøj 

og hurraråb fra et utal af bryllupper hos 

naboen, København Rådhus samt oplevelsen 

af vejret i ca. 40 meters højde gennem 

et halvt års tid. 

Knud Holm, som var ansvarlig for opgaven i 

sin tid, afrundede indlægget med en række 

anekdoter og betragtninger om, hvor heldig 

man havde været med opgaven; nemlig 

med hensyn til det trods alt milde vintervejr, 

de nye specialfremstillede guldstifter 

som netop var blevet i overskud fra en stor 

restaureringsopgave i udlandet, bygherren 

som ikke havde økonomi som et issue og så 

konservatorernes humør og gå-på-mod med 

den nødvendige metodeudvikling. • 

Benni Berg i gang med restaurering af “Morgen“ 

BULLETIN 

9

Fagligt orienteringsmøde 

Konservatorer 

Alle deltagere 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

1976 

77 

78 

79 

1980 

81 

82 

83 

84 

85 

86 

87 

88 

89 

1990 

91 

92 

93 

94 

95 

96 

97 

98 

99 

2000 

1 

2 

3 

4 

2005 

6 

7 

8 

9 

Det samlede deltagerantal på Fuglsø-møder er vokset betragteligt gennem årene 

mens antallet af deltagende konservatorer er meget stabilt. 

Om det vi gør for hinanden 

FUGLSØ – konserveringsfagligt 

orienteringsmøde 

af Winnie Odder 

Året 1976 var noget af et jubelår for kulturdanmark: 

Vi fik en meget fagligt gennemarbejdet 

ny Museumslov, Statens Museumsnævn 

oprettedes, og Konservatorskolen 

fandt sig selv i de velindrettede lokaler på 

Esplanaden. 

Dette blev også året, hvor konservatorerne 

dukkede frem fra deres laboratorier 

og værksteder og begyndte at samtale 

tværfagligt med museumsdanmark – på de 

årligt tilbagevendende efterårsmøder i regi 

af daværende DKM, Dansk Kulturhistorisk 

Museumsforening. I 2005 fusionerede de 

tre museumsforeninger (Kunst, Kultur og 

Natur) til Organisationen Danske Museer, 

ODM, som i dag står for videreføringen 

af denne fine tradition med alt, hvad det 

indebærer af forventninger omkring det 

sagnomspundne årlige møde i foreningen 

under overskriften: Fagligt, Festligt og 

Fornøjeligt. 

Vi kalder i daglig tale disse møder for 

Fuglsø-møderne, fordi denne skønne plads 

ved Mols Bjerge gennem nu 29 år har 

dannet rammen om disse sammenkomster. 

Men skal vi starte med begyndelsen af alt 

dette, må vi længere tilbage i tiden og en 

del længere vestpå i Danmark. Fra styrelsesreferat 

af 11. oktober 1968 (DKM) ser 

vi at: ”Seeberg forelagde forslag om fagligt 

arbejdsmøde den 22.-24. november på Hotel 

Lakolk, Rømø. Man vedtog at søge dette 

gennemført”. Kirsten Rex, den mangeårige 

sekretær, husker, at det blev besluttet, at 

mindst 50 skulle melde sig for at man ville 

gennemføre. Der kom kun ca. 45, men 

alligevel gennemførtes mødet. Vil du vide 

mere om Ånden fra ’68, der fejede gennem 

museumsdanmark ledet af den karismatiske 

Peter Seeberg, kan du fortsætte fra læsetips 

nederst. 

Det var selvfølgelig de kulturhistoriske museers 

personale, som disse møder primært 

var rettet imod, og de første 8 år (68-75) 

afholdtes disse på Hotel Lakolk på Rømø. Så 

indtrådte en vis nomadisk tilværelse for det 

årlige møde, hvor det gennem tre år (76-78) 

blev afholdt på Vingsted Centeret i Vejle 

Ådal og i to år (79-80) på Hotel Hanstholm, 

inden Fuglsø Centeret i 1981 kom flyvende 

gennem museumsluften – og alting faldt på 

de pladser, som mange af læserne sikkert 

kender så godt. 

Frem til det for os konservatorer så skelsættende 

år 1976 mødtes arkæologer, historikere 

og formidlere for faglig menings- og 

kundskabsudveksling på dette efterårsmøde 

i regi af DKM. Men snart blev formidling et 

så stort og centralt felt for museerne, at de 

skabte sig et eget forum: Forårsmøderne. 

Og ind på banen kom så vort fag, som en 

naturlig forlængelse af den professionalisering 

og tydeliggørelse, der fandt sted dels 

omkring Konservatorskolens professionelle 

uddannelsestilbud og dels Nationalmuseets 

vokseværk i disse år, som i 1985 ledte til 

dannelse af Bevaringsafdelingen. 

Jørgen Nordqvist, Knud Holm og Helge 

Brinch Madsen står i de første år som de 

visionære igangsættere af vor tilstedeværelse 

i dette tværfaglige forum. En struktur 

formes, hvor en gruppe på 2-3 demokratisk 

valgte koordinatorer udvælges blandt vor 

midte til at forestå det praktiske i forbindelse 

med programlægningen og dennes 

gennemførelse. Foreløbigt er vi totalt 34 

10 BULLETIN

konservatorer som har påtaget os dette 

(frivillige) arbejde med en gennemsnitlig 

virkeperiode på 3-4 år hver. 

I konservatorgruppen arrangeres de enkelte 

indlæg visse år med undertemaer, andre 

år har det mere karakter af ”blandede 

bolsjer”. Gennem de 34 år har der naturligt 

været en del diskussion omkring selve mødets 

indhold og forløb. Når jeg nu ser hen 

over hele perioden, kan jeg godt afsløre, 

at det mest konstante er: Ændring! Efter 

en vis periode med en vis slags struktur så 

tager vi en anden gennem næste periode 

osv. Dette styres helt af de deltagende samt 

de valgte koordinatorer. Der har fra starten 

være en stor overvægt af foredrag mod det 

kulturhistoriske. Dette er i perioder mindre 

udtalt. Som det eneste store danske forum 

for faglig udveksling mellem konservatorer 

har koordinatorgruppen et udtalt ønske 

om at blande alle kortene, at få alle faglige 

aspekter af faget repræsenteret. 

Det faglige indhold ved mødet på Fuglsø 

afvikles med en række faste komponenter. 

Dels et plenum, hvor fælles temaer tages 

op. I de 34 år, hvor vi har deltaget, har der 

15 gange været temaer, som relaterer sig 

til bevaring specifikt. Efter plenum afvikles 

et rent maraton af foredrag i fem parallelspor, 

relateret til de specifikke faggrupper: 

Forhistorisk arkæologi, Middelalderarkæologi, 

Nyere tid, Konservering og gennem 

de senere år igen en gruppe med fokus på 

100 

Formidling. Desuden forsøger de enkelte 

fem grupper at koordinere deres indlæg 

enten i direkte fælles sessioner eller med en 

tidsmæssig detaljeplanlægning, som gør det 

muligt for delgrupper af deltagere at få tid 

til at gå på ”besøg hos de andre”. 

Man kan godt sige, at der i hele det fysiske 

oplæg, hvor større dele af museumsdanmark 

mødes under samme tag i 2½ døgn, 

går ud på netop dette: At mingle, knytte nye 

kontakter, vedligeholde gamle forbindelser, 

få nye idéer, afprøve sine egne i et større 

forum. Nogle grupper er bedre til dette 

end andre. F.eks. er der en lang tradition 

for, at de to arkæologiske grupper har en 

eller flere fælles sessioner. Vi konservatorer 

havde i ’76,’ 79 og ’80 fælles sessioner 

med middelalderarkæologerne. 1983 og 

84 arrangeredes tre tværfaglige spor hele 

torsdag aften og i årene ‘91-’93 var der 

stor fokus på det tværfaglige synliggjort ved 

poster-sessions i fællesområderne. Ellers er 

der ikke så meget af denne vare at få øje 

på: I årene ’95, ’02 og ’08 har vi haft fælles 

sessioner med Udstillingsgruppen. 

Alle har tydeligvis mere end rigeligt i deres 

eget. Den tværvidenskabelige tankegang 

har endnu ikke fundet særligt stort indpas i 

vores opfattelser af hinanden. Her er et betragteligt 

forbedringspotentiale! Selvfølgelig 

er det alt for firkantet at udlæse vort fags 

gennemtrængningskraft fra denne mødehistorik, 

men det tegner alligevel et mønster, 

Konserveringsfagligt orienteringsmøde 

som vi må forholde os til. For heldigvis ser 

vores arbejdshverdag lidt anderledes ud. 

Her trives og vokser vort fags indflydelse i 

både de overordnede og de mere specifikke 

bevaringsspørgsmål. Så hvorfor ser vi ikke 

dette afspejlet på Fuglsø-mødet? Jeg kan 

som aktuelt medlem af koordinatorgruppen 

for konservatorer afsløre, at det ikke 

skorter på ønsker og forslag fra vor side til 

samarbejde med de andre faggrupper. Den 

overordnede styrelse fra ODM ønsker det 

også – så mon ikke vi skal klare det snart? 

Alle gode tanker og kræfter til at få dette 

til at lykkes ønskes herved hjerteligt velkomne. 

• 

LÆSETIPS! 

Holger Rasmussen: Dansk Museumshistorie, 

udgivet i anledning af DKM’s 

50 års jubilæum 1979 

Beate Knuth Federspiel: En ny skole 

på Kunstakademiet i Kunstakademiet 

1754-2004 

Museernes Kirsten. Midtpunkt, enmandshær, 

nøgleperson gennem 38 år. 

ODM 2007 

Antal deltagere 

80 

60 

40 

20 

0 

Konservatorer 

Årstal 

Fra den første spæde start på 19 deltagere voksede deltagerantallet allerede året efter 

til noget som nærmer sig gennemsnittet på 54 personer. 

BULLETIN 

11

Mogens S. Koch. Foto: Jesper Stub Johnsen 

Interview 

Mogens S. Koch 

Af Lene Grinde 

Du siger altid, at du “bare” er fotograf. 

Men stort set alle, der arbejder 

med bevaring af fotografi i Danmark 

er blevet undervist af dig. Hvad føler 

du dig mest som: Fotograf eller fotokonservator? 

Det, synes jeg, er svært at svare på. Når jeg 

er på skolen, er jeg selvfølgelig mere konservator 

end fotograf. Som fotograf tænker 

jeg på fotografi som kunstfotografi, og som 

konservator er det mere dokumentationsfotografi, 

som jeg ser som mit hovedområde. 

Du har været med til at starte fotokonserveringsdelen 

op på Konservatorskolen. 

Hvordan begyndte det 

hele? 

Ja, fotokonserveringen startede ved, at H. P. 

Pedersen, afdelingsleder på Grafisk i 1976, 

fik en henvendelse fra stadsarkivaren i København 

om, at de med det materiale, der 

var indsamlet fra ”Billedstormen”, havde 

kunnet konstatere, at det var ved at blive 

nedbrudt. Under en frokost spurgte H.P. 

mig, om jeg kunne tænke mig at beskæftige 

mig med den slags arbejde. Det afviste jeg 

egentlig, fordi jeg ikke har nogen uddannelsesmæssig 

baggrund i kemi, og jeg syntes 

det ville være for meget at sætte mig ind i. 

Samtidig havde vi en 2.del studerende på 

skolen der hed Birte Rottensten, som var 

uddannet kemiker fra Århus Universitet. 

Hun synes, at det absolut var noget vi skulle 

beskæftige os med, da det var et stort område 

inden for biblioteks- og arkivvæsnet. 

Birte foreslog, at jeg skulle tage mig af den 

praktiske del, fordi jeg havde materialekendskabet, 

og at hun ville tage sige af den 

kemiske del. Som følge heraf blev jeg sendt 

til Stockholm for dels at arrangere et kursus 

og dels for at sætte mig ind i området hos 

Runo Kohlbeck. Kohlbeck blev kendt i NKF, 

da han i 1975 havde holdt et kursus i Lahti 

i Finland omkring den kemiske side og holdbarheden 

af fotografisk materialer, og som 

senere resulterede i en blå bog (Fotografisk 

kemi, Nordisk utredningsserie 1975:17). 

Allerede i foråret 1977 havde vi et kursus, 

hvor Kohlbeck underviste på skolen i kemi 

og kopiering af gamle positiver og negativer, 

og hvor Birte og jeg var medhjælpere 

og samtidig i oplæring. 

For 7 år siden fik du tildelt Kulturpreis 

2003 der Deutsche Gesellschaft für 

Photographie. Hvad er det for en pris, 

12 

BULLETIN

jo ikke bruger i dag, 30 år efter det startede 

rigtigt. Mit arbejde som formand i IADA førte 

også til, at jeg var den første formand for 

E.C.C.O. 

BULLETIN 

Mogens Koch og Sebastian Dobrusskin (Schweitz) studerer materiale fra 

oversvømmelsen i Dresden. Foto Lene Grinde. 

og vil du fortælle lidt om dit tyske 

arbejde? 

Det er en pris som gives som en anerkendelse 

for et eller andet inden for det 

fotografiske område. I 2003 blev prisen givet 

dels til filmfotografen Wim Wenders og dels 

til mig for det arbejde, jeg har lavet med 

konservering i Tyskland. Jeg har siden 1980 

jævnligt afholdt kurser i Tyskland. I regi af Internationale 

Arbeitsgemeinschaft der Archiv-, 

Bibliotheks- und Graphikrestauratoren (IADA) 

har jeg afholdt rigtig mange kurser i Tyskland 

både som bestyrelsesmedlem og senere som 

formand. Jeg har prøvet at tælle dem, og 

der er omkring 35. I mange år havde vi 2-3 

kurser om året. Det var sådan set starten på 

fotokonserveringen i Tyskland. Man kan sige, 

at det første skub var efter en IADA kongres 

i Göttingen, hvor H.P. havde fortalt til Günter 

Brannahl, der dengang var leder af restaureringsværkstedet 

i Universitetsbiblioteket i 

Göttingen, at vi var begyndt at lave undervisning 

i fotokonservering i København. Brannahl 

syntes, at vi skulle lave noget i IADA og 

indkaldte til et møde, hvori der deltog Edith 

Weyde (Agfa), Martin Hansch, Dr. Klemish 

(Bildarchiv Preussischer Kulturbesitz, Berlin), 

Karin K. Troschke (Wien, senere Institut für 

Papierrestaurierung, Schloss Schönbrunn), 

Judith H. Hofenk de Graaff (ICN tidligere 

Central lab., Amsterdam), Günter Brannahl 

og mig. Her planlage vi, hvordan vi kunne 

lave efteruddannelseskurser i IADA-regi. Vi 

blev enige om, at Martin Hansch, som var 

praktisk fotorestaurator skulle stå for det. 

Efter at have deltaget som kursist i to af 

kurserne blev jeg smidt ud i det ved derpå at 

skulle køre det alene. Udviklingen har været 

ret stor, da der dengang var meget grove 

håndværksmæssige metoder i brug, hvilke vi 

Du har tæt kontakt til den amerikanske 

del af faget. Er der stor forskel 

på den måde de griber faget an på i 

forhold til den europæiske? 

Mine amerikanske kontakter startede vel 

egentlig, da jeg i 1980 ville deltage i et 

møde i Rochester, NY om konservering og 

bevaring af fotografier. Dagen før jeg skulle 

rejse, indløb der, hvad der dengang hed en 

telex, fra Kodak Amerika til Kodak Danmark 

med besked om, at mødet var aflyst. Jeg 

svarede, at dette var kedeligt for mig, da alt 

var planlagt, og da jeg gerne ville møde bl.a. 

Vivian Reeds og George Eaton (Kodak), som 

kunne være interessante for mig at tale med 

i forbindelse med fotokonservering. Det blev 

accepteret, og jeg tog til Kodak i Rochester. 

Her mødte jeg George Eaton, Walther Clark 

(direktør på Eastman House), Grant Romer 

(fotokonservator på Eastman House) og 

senere med James Reilly (Rochester Institute 

of Technology, senere leder af Image Permanence 

Institute). På det tidspunkt havde 

James Reilly et lille mørkekammer, hvor han 

sammen med sin assistent, Connie McCabe, 

lavede sine metoder til identifikation af 

positiver samt sit albuminprojekt. Siden har 

jeg haft et tæt forhold til Grant Romer og i 

sær til James Reilly, hvilket bragte mig ind 

i mange ting senere. Det har været rigtig 

morsomt at komme ind i den amerikanske 

konserveringsverden og forstå forskellen på 

den amerikanske og den danske. Den er jeg 

ikke sikker på, at jeg ville havde forstået, 

hvis jeg ikke havde haft den kontakt til både 

Grant Romer og James Reilly. Den amerikanske 

fotokonservering går ud på at bevare det 

kunstneriske udtryk, røre så lidt som muligt 

og få så stor en pris for positivet som muligt. 

De bevarer ”the final touch” af kunstneren, 

mens vi i Europa hovedsagelig har beskæftiget 

os med bevaring og fremskaffelse af flest 

mulige informationer ud af det fotografiske 

materiale til brug for arkivarer og bibliotekarer. 

Så den store forskel er, at vi i Europa 

har beskæftiget os med negativarkiverne og 

for at få flest mulige informationer frem har 

vi startet i en tradition, hvor vi var betydelig 

mere brutale end vi er i dag. I Amerika ser vi, 

at de altid har rørt så lidt som muligt, men 

alligevel har fortaget indgreb på postiver, så 

de fik et kosmetisk smukkere udtryk, uden 

at de egentligt har villet tale om det. Vi har 

nok stadig en mere åben debat i Europa 

om konservering, og det vi gør, end de har i 

Amerika. 

13

Fotokonservatoren i arbejde. 

Foto Lene Grinde 

Du har også deltaget i arbejdet med 

udviklingen af standarder inden for 

fotobevaring. Hvad bestod det i? 

Qua mit arbejde med IPI og det amerikanske 

marked blev jeg på et tidligt tidspunkt 

involveret lidt i standardarbejdet. Det 

startede med, at jeg så nogle holdere til PAT 

(Photographic Activity Test), som var lavet 

grimt og var svære og tidskrævende at rense 

og vedligeholde efter hver test. IPI havde 

på det tidspunkt et metalværksted i kælderen. 

Her havde de alt værktøjet til at bukke, 

sandblæse og punktsvejse rustfrit stål, så 

jeg foreslog, at jeg i en periode kunne lave 

nogle holdere. Så jeg har altså været med til 

at udvikle holderen, som i dag bliver brugt 

til PAT. Senere er den blevet re-designet, 

fordi man ikke har så meget sølvfilm tilbage 

(materiale til brug ved måling af udblegning 

af billedsølv) og dermed har halveret størrelsen 

på holderen og materialeforbruget. 

En anden ting, jeg har været lidt med til, er 

at rationalisere fremstillingen af AD-strips, 

så det kunne blive lønsomt at producere i 

form af sprøjtemetoden af det blå farvestof 

på filterpapiret og i form af udskæringen 

af papiret til de små AD-strips. Senere er 

det blevet udliciteret til et privat firma, som 

selvfølgelig kan lave det meget billigere. 

Så et personligt netværk kan føre til 

utroligt meget, og jeg har deltaget i en del 

standardmøder, uden at skolen har været 

decideret medlem. Tidligere elev på skolen, 

Jesper Stub Johnsen fra National Museet, 

har i mange år været medlem af standardorganisationerne, 

så derfor kan man sige, 

at Danmark stadigvæk har en indflydelse 

på ISO-standarderne i fotografisk konservering. 

Og en anden tidligere elev, Jonas 

Palm (arkivråd på Rigsarkivet i Stockholm) 

er også med i standardarbejdet. Så jeg 

føler, at vi ved vores arrangement har en vis 

indflydelse på, at der bliver lavet nogle fornuftige 

standarder - så fornuftige som det 

nu er muligt med industriens godkendelse. 

Standarderne har været med til at give 

nogle guidelines, som har været positive 

over for konserveringsfaget. Og ligegyldigt 

om vi er i Europa, Amerika, Indien eller hvor, 

vi er, så har vi trods alt en vis fælles retning 

og forståelse for mange ting. 

I juni 2005 erklærede en lokal avis i 

Rochester det analoge fotografi for 

dødt. Hvad har det betydet for dit 

arbejde i og din forståelse af fotokonserveringsfaget? 

Ja, det er morsomt, at du spørger om det! 

Fordi jeg husker det tydeligt. Det var en 

onsdag midt i et Mellon-kursus afholdt 

på George Eastman House i Rochester 

i fremstilling og konservering af gamle 

negativteknikker. Mens vi stod der, blev det 

meddelt i radioen, at Kodak få kilometer 

derfra nu havde besluttet at stoppe fremstillingen 

af s/h-papir. Vi jokede med, at det, vi 

i vores fag kaldte et moderne materiale, nu 

også var blevet en gammel udgået teknik, 

og derfor måtte det næste seminar være i 

fremstillingen af gelatinepapir. 

Det medfører selvfølgelig, at man i kon- 

Fra åbning af udstillingen Analog Dialog. Foto: Susanne Havning 

14 BULLETIN

serveringen får en helt anden holdning til 

de ting, som man beskæftiger sig med, og 

at man vil tage meget mere hånd om det 

analoge materiale, når det nu lige pludselig 

er unikt. 

Vi begyndte at spekulere på det næste store 

bevaringsområde, og det er så det digitale 

fotografi. Det startede interessen for og udviklingen 

af det fag, vi i dag på Konservatorskolen 

kalder for bevaring af maskinlæsbare 

medier. Det betyder, at vi i konserveringsfaget 

skal til at have en holdning til usynlige 

medier, altså hvor vi står med et materiale, 

som vi ikke kan aflæse med vores øjne. 

Det betyder en helt ny tankegang for det 

konserveringsfaglige. Helt konkret har det 

i fotokonserveringsundervisningen betydet 

to ting. Dels at de studerende, der kommer 

ind på skolen i dag, ikke ved spor om 

analog fotografi. Det vil sige, at vi starter 

helt forfra og skal fortælle dem, hvad en 

film er, og hvad det vil sige at fremkalde og 

fiksere. Dels betyder det, at vi skal forklare 

terminologien. Fordi blænde og tid er en 

by i Rusland, som de studerende slet ikke 

forstår noget af. Problemet er, at i dag er 

det ligegyldigt, om det er en studerende eller 

om det er en konservator, da mange ikke 

tager hensyn til kvaliteten af det, der bliver 

fotograferet. De er vant til at bruge mobiltelefonen 

eller det lille kamera, fordi det er 

så nemt at have i lommen, og det giver jo 

egentlig et godt udtryk, men der er ingen, 

der tænker på bevaringen af billederne. De 

tages alle i et format og en filstørrelse som 

ikke kan accepteres i bevaringsmæssig sammenhænge. 

Det bliver lidt en kamp at skulle 

lære folk at bruge ordentlige formater, som 

TIFF, fuldstændig som i gamle dage, da 

skolen startede, hvor vi prækede, at vi skulle 

blive ved at bruge barytpapir i stedet for det 

nye plastik papir (RC-papir). Så den fornemste 

opgave for en, der underviser i konservering, 

er i virkeligheden at være præst og 

præke og præke og håbe på, at der falder et 

par frø af engang i mellem. 

Hvordan, tror du, fremtiden ser ud 

for en fotokonservator i den digitale 

verden? 

Ja, fremtiden for en fotokonservator er vel i 

virkeligheden meget anderledes, end da vi 

startede. Jeg mener, at jeg har prøvet på at 

føre lidt af traditionen videre fra tidligere. 

Vi har på Konservatorskolen for tre år siden 

skiftet dokumentationsdelen fra at være 

100 % analog til at være 95 % digital. 

Det har ikke været nemt, og det har kostet 

mange penge, fordi vi på en eller anden 

måde skulle prøve på at holde fanen højt 

i den digitale verden, såvel som vi havde 

BULLETIN 

gjort i den analoge verden. Vi skulle ikke 

gå for meget på kompromis, men på den 

anden siden havde vi heller ikke økonomi til 

at bruge 100 % faglige metoder. Vi mener, 

at vi har fundet en gylden middelvej ved at 

bruge et såkaldt småbilledformatkamera 

med full-frame CCD eller CMOS-celle og 

derved kan få nogle RAW-filer, som kan 

sammenlignes med de gamle negativer. Vi 

kan ikke gengive alle informationerne i dag, 

men vi ved at gengivelsesmetoderne bliver 

forbedret, og derfor kan vi med god grund 

sige, at vi er nødt til at gemme det bedste, 

vi kan gøre i øjeblikket. Vi har også gjort det 

på skolen, at vi har lavet en ”sele-livrem”- 

løsning, så vi ikke kun laver back-up, 

back-up, og back-up af de digitale filer på 

et sikkert serversystem. Men vi kræver også, 

at al dokumentation af behandlinger før og 

efter skal fremligge dels i farvedigitalprint, 

som vi ved ikke er holdbart, og dels som 

analog s/h-billeder, som vi ved kan holde i 

minimum 150 år selv under dårlige opbevaringsforhold. 

Derfor har vi prøvet på at lave 

en struktur og en holdning til det digitale 

materiale på samme måde, som vi tidligere 

har gjort med det analoge materiale. Det, 

mener jeg, er et skridt i den rigtige retning i 

en digital tid, hvor det er svært at forudsige, 

hvad der sker om fem år. 

Grønlandske robåde. Foto: ® Mogens S. Koch 

Hvilke af dine projekter, synes du, har 

haft størst betydning for bevaringen 

af fotografiet? 

Det er svært! Men jeg synes nok at den 

største ting, det er at kunne udvikle et fag 

og kunne uddanne nogle studerende, som 

er kapable, og som har den rigtige holdning 

til faget. En anden ting er, at jeg for mange 

år siden i samarbejde med Bo Nilsson 

(daværende kulturråd i det svenske Statens 

Kulturråd), Jonas Palm, Jesper Stub Johnsen 

og Birte Rottensten lavede et projekt, hvori 

vi ville finde det rigtige papir til at lave en 

fornuftig opbevaring af fotografiske materialer, 

så det dels ikke blev indeklemt, men 

kunne ånde, og at det skulle kunne skabe 

en vis bufferzone. Det blev for det første til 

firflapkuverten, som vi fik udviklet og sat i 

produktion af et svensk firma. Og for det 

andet fik Bo Nielson bevilliget penge til 

udvikling og syning af kuverter til 24/36- og 

6x6-formater. Disse produkter forhandles nu 

af Museiservice i Sundsvall. Firflappen, som 

var svær at få indført i Museumstjenesten 

og i danske arkiver og museer, synes jeg 

er vigtig, da den på en eller anden måde 

skabte en holdningsændring til materialet. 

Negativet kunne ikke længere håndteres 

som en håndmad, hvor man placerede 

fingrene langt ind over emulsionen, når 

15

Hunde på skæret. Foto: ® Mogens S. Koch 

man tog negativet ind og ud af kuverten, 

da man er nødt til at lægge en firflap kuvert 

på et bord og åbne flapperne. Herpå er 

det kun kanterne af negativet, man kan 

gribe i, og derved får man altså ikke så 

meget fingeraftryk på emulsionen. Altså 

en bevarende holdning med et design, 

som ligger op til det, uden at man behøver 

at give en pædagogisk forklaring. I den 

anden boldgade synes jeg, at projektet i 

Dresden efter oversvømmelsen i 2002 er 

et godt eksempel. Vi var nogle lærer og 

studerende fra Konservatorskolen og fra 

skolerne i Bern og i Stuttgart i en uge, hvor 

der virkelig skulle tænkes kreativt, og ved at 

brainstorme sammen fik vi mange ideer til 

hurtig behandling af fotografisk materiale 

efter en katastrofe. Her fandt vi ud af at 

optø materialet i ren alkohol, som under 

redningsaktionen var blevet nedfrosset i våd 

tilstand. Dette var interessant, da de andre 

deltagere ikke var vant til at bruge alkohol i 

konserveringen, som vi har været med f.eks. 

iod/alkohol-metoden til fjernelse af sølvspejl 

på emulsionen. Men ideen med at optø 

stabler af fotografisk materiale på langsom 

og kontrolleret vis i alkoholen gjorde, at vi 

kunne redde rigtig meget af materialet. 

Du er stadig aktiv fotograf og har 

for nylig haft en udstilling på Brands 

Klædefabrik med dine s/h-grønlandsbilleder. 

Hvad bruger du selv i dag, 

digitalt eller analogt kamera? 

Jeg synes, at det var skønt at kunne vise 

en smuk udstilling med analog fotografi, 

selv efter at have været lærer i så mange 

år. Jeg bruger selvfølgelig i dag som så 

mange andre et digitalt kamera. Men det 

er ikke mere en 14 dage siden, at jeg var 

ude og tage nogle billeder med mit analoge 

Hasselblad kamera, fordi jeg ikke kan slippe 

kemifotografiet. Jeg synes, at det er skønt 

at opleve det, at se noget komme frem i 

mørkekammeret, og jeg håber da også, at 

når jeg trækker mig tilbage fra skolen kan 

gå i naturen, gå i byer og opleve detaljer og 

fotografere dem. Men jeg skal selvfølgelig 

ikke være mere hellig end at sige, at jeg 

forleden dag købte et digitalt bagstykke til 

mit Hasselblad, så jeg kan gøre begge dele. 

Men min drøm er mest at beskæftige mig 

med det kemiske fotografi. Det ligger trods 

alt mit hjerte nærmest. • 

16 BULLETIN

Thorvaldsens Museum 

Loftet i rum 20 Foto: Ole Woldbye 

® Thorvaldsens Museum 

Arrangement for medlemmer af NKF-dk 

Introduktion til igangværende restaurering af 

Thorvaldsens lofter. 

Særfremvisning af lofterne på Thorvaldsens 

Museum mandag d. 25. oktober 2010 (den første 

hverdag efter efterårsferien). 

I samarbejde med Bo Kierkegaard er NKF-dk glade 

for at kunne invitere sine medlemmer til en introduktion 

til den igangværende restaurering af 

lofternes freskomaleri på nærmeste hold. Det sker 

umiddelbart under lofterne på to stilladser. 

Besøgsgruppen deles i to, der skifter stillads efter 

ca. en halv time. 

Af sikkerhedsmæssige hensyn kan der maks. være 

15 deltagere. Færdsel på stilladserne for at se lofterne 

sker på eget ansvar. 

Vi mødes senest kl 15.00 ved billetlugen på Thorvaldsens 

Museum, Bertel Thorvaldsens Plads 2, 

1213 København K. 

På hvert stillads vil der være en konservator, der vil 

fortælle om lofternes teknik og deres restaurering: 

Cand. Scient. Cons. Katrine Eltang på det ene og 

chefkonservator M.Sc. Bo Kierkegaard på det andet. 

Arrangementet er gratis og tilmelding skal ske til 

Katja Storkholm ved e-mail katja@storkholm.eu. 

Arrangementet er afholdt ved redaktionens slutning. 

BULLETIN 17 13

NKF-dk arrangement 

Eventyrlige Amalienborg 

Frederik d. VIII’s palæ 

af Susan Ritterband 

NKF-dk’s arrangement blev hurtigt overtegnet. 

Vi var mange, der gerne ville se 

istandsættelsen af Frederik d. VIII’s palæ, de 

nye kunstværker bestilt til palæet og stedet, 

hvor kronprinseparret kommer til at bo. Nu 

var muligheden for at kommer inden for 

murene, da flere af vores kollegaer har været 

involveret i projektet. Under kyndig guidning 

af omviser og konservator Maj Rygaard 

sekunderet af to af ”hands-on” konservatorerne 

Berit Møller og Lin Spaabæk fik vi på 

kort tid indsigt i palæets historie, flere af de 

problematikker, konservatorerne og andre 

stod over for ved istandsættelsen, samt 

detaljer om samtidskunstværkerne. 

Alle vægge og lofter er blevet istandsat og 

nymalet. Farverne er rekonstrueret på allersmukkeste 

vis. Lofterne er blevet opmalet 

med limfarve, væggene med en emulsion og 

træværket med linolie. Forgyldningerne på 

panelerne, pilastrene, i lofterne og på spejle 

står strålende enten grundet nyforgyldning 

En stor flok glade konservatorer efter besøget på Amalienborg 

eller retouchering. Lin har brugt akryl og 

guldakvarel til retouchering af spejlrammerne 

og beklagede refleksionerne, da det ikke 

var lykkedes hende at ramme nøjagtig den 

samme guldfarve. Det er bare ikke muligt, 

kan jeg fortælle! 

Rokokopalæet er tegnet af arkitekt Eigtved i 

1754 og blev afsluttet af arkitekt de Thurah 

1760. I 1827-28 forestod arkitekt Hansen- 

Koch en gennemgribende ombygning. 

Efterfølgende er der i tidens løb foretaget 

mange, mange ændringer både af rum og 

lofter, eftersom palæet f.eks. har fungeret 

som skole og endnu senere som Dronning 

Ingrids gemakker. Ønsket fra de nuværende 

opdragsgiveres side har været så vidt muligt 

at føre palæet tilbage til Hansen-Kochs udgave. 

Dvs. at hovedlinjerne har været at finde 

rokokoen, senempiren, og få det passet ind 

til en moderne familie. Det har bl.a. krævet 

en hel del farvearkæologiske undersøgelser, 

som nogle af vores kollegaer har foretaget. 

Afdækning af farvelag. Foto: ® Roberto Fortuna 

18 BULLETIN

For mig var det specielt interessant at se 

malerierne af J. L. Jensen in situ, da jeg har 

skrevet speciale om ham. Jeg har også studeret 

netop disse malerier, da de var blevet 

nedtaget fra væggen og opmagasineret 

andetsteds i forbindelse med istandsættelsen 

af palæet. De er sidenhen blevet restaureret, 

og da opgaven dengang blev udbudt, følte 

jeg mig forbigået, men må indrømme, at resultatet 

af restaureringen ser smuk ud. Der er 

en fin silkeagtig glans på overfladen som ikke 

virker overrestaureret. Farvelaget trængte 

bl.a. til en imprægnering, og malerikonservatorerne 

har brugt Plexisol som bindemiddel. 

Samtidskunstværkerne var for de flestes 

vedkommende gennemtænkte, tilpasset 

omgivelserne og veludførte. Det er svært 

at fremhæve nogle værker frem for andre, 

men de værker, der imponerede mig mest, er 

udført af Erik A. Frandsen. Han har bl.a. lavet 

et ualmindeligt smukt blomstermaleri i kronprinsessens 

arbejdsværelse. Værket er udført 

i marmorimitationsteknikken stucco-lustro og 

står derfor helt glittet, så jeg i første omgang 

troede, der var glas for. Samme kunstner 

har endvidere udsmykket taffelsalen med 

spejlpolerede stålplader, hvori han har graveret 

blomster. Fantastisk effekt. Også Jesper 

Christensens ”Verdens-rummet” i Vestibulen 

er spændende og morsom. Han har malet 

et forvrænget verdenskort med fokus på de 

lande, der har relation til Danmark og kongehuset. 

I dette kæmpestore maleri har han 

antydet forsættelsen af rummets arkitektur 

således, at man får følelsen af udvidelse og 

storhed. Oveni dette har han anbragt forskellige 

ledetråde til den kongelige familie. 

Helheden med malerierne, guldet, stukken 

og farverne er helstøbt. 

Tak for en storinteressant gennemgang i et 

historisk slot, hvor det er de færreste af os 

forundt at komme igen. • 

E.C.C.O. Bruxelles 

E.C.C.O.’s generalforsamling 2010 

Af Karen Borchersen, Formand NKF-dk 

Generalforsamlingen var oprindelig 

planlagt til at finde sted d. 26. april, 

og vores E.C.C.O.-delegat, Helle, var 

forberedt på at tage af sted. 

Eyafjallajökull ville det dog anderledes. 

Mødet blev udsat til d. 13. juni, hvor Helle 

på grund af arbejde ude i verden ikke var i 

stand til at deltage. Det blev derfor mig som 

ny formand, der deltog i mødet. Bl.a. qua 

mit arbejde med ENCoRE (Konservatoruddannelsernes 

netværk) kendte jeg en del til 

E.C.C.O.’s arbejde i forvejen. 

Hovedtemaet for årets generalforsamling 

var igen arbejdet med de europæiske kvalifikationsrammer 

(EQF på europæisk plan, 

NQF på nationalt plan) for uddannelser af 

konservatorer. 

Arbejdsgruppen var siden sidste generalforsamling 

nået frem til, at det ikke er faglige 

organisationers område at beskrive, hvad 

uddannelserne skal indeholde, men snarere 

hvordan man i faget skal beskrive hvilke 

kompetencer, der er nødvendige for at blive 

anerkendt som konservator. E.C.C.O. har for 

mange år siden defineret, at der skal fem 

års uddannelse inden for konservering til 

at opnå de nødvendige kompetencer. Dette 

fremgår både af E.C.C.O. Guidelines (III) 

fra 2004 og af the Clarification Document 

udgivet af ENCoRE i 2001. 

Uddannelsernes niveauer (Altså EQF) 

skal beskrives af uddannelserne selv, dvs. 

ENCoRE. 

Arbejdsgruppen fik mandat til at arbejde 

videre med beskrivelsen af kompetencerne. 

Udspillet var, at man ikke skal beskrive 

bachelor-niveauet, da dette ikke er anerkendt 

af E.C.C.O., og da ph.d-niveauet ikke 

kan beskrives bredt, blev disse to niveauer 

trukket ud af arbejdsgruppens fremtidige 

arbejde. 

Et andet udspil, som Suvi Leukumaavaara 

(delegat for NKF-Fi og i E.C.C.O.s commitee) 

også havde præsenteret på Forbundsrådsmødet, 

var et nyt forum via hjemmesiden 

ECROP (European Conservator-Restorers 

Open Platform), som skal være åbent for 

alle. Dog kan man kun skrive indlæg i 

forum, hvis man er medlem af en af de 

organisationer, som er medlemmer af dette 

forum (E.C.C.O. er for medlemmer af EU 

og EFTA), mens ECROP også skal være for 

medlemmer af det øvrige europaråd. 

Der var i år ikke nogen ansøgninger om 

medlemskab 

Jaap van der Burg fra Holland blev genindvalgt 

i Committee, mens Agnès Gall Ortlik 

fra Spanien blev nyvalgt. 

Under nationale rapporter fortalte jeg om 

vores nye medlemskategori Ordinært-plus, 

som er for konservatorer med fem års uddannelse. 

Det blev meget positivt modtaget 

;-) . 

I løbet af eftermiddagen snakkede Michael 

van Gompen, (belgisk delegat og i Commitee) 

om, at der arbejdes på at opdatere de 

etiske retningslinjer, og at det blandt andet 

skal være pligtigt med ansvarsforsikring, når 

man tager opgaver ind. 

Jeg gjorde opmærksom på, at i Danmark er 

staten selvforsikrende, og at det derfor kan 

være problematisk med pligtig forsiking. 

Det viste sig også at gælde f.eks. i Norge. Vi 

må se, hvad der sker på denne front. 

Tak til Kulturarvsstyrelsen, som endnu en 

gang har bevilget støtte til deltagelsen i 

mødet • 

BULLETIN 

19

NKF Forbundsrådet 

Förbundsrådsmöte 2010 i Finland 

Fredag 4. juni 2010 på Kiasma, Mannerheimplatsen 2, Helsingfors 

Af Liisa Valkeapää – NKF-Fi 

Deltagare: 

Rannver H. Hannesson Ordförande NKF-Is, 

Tina Lindgren, Förbundsordförande, 

Ingrid Louise Flatval Ordförande NKF-No, 

Suvi Leukumaavaara E.C.C.O. delegat NKF-Fi, 

Karen Borchersen Ordförande NKF-dk, 

Liisa Valkeapää, referent NKF-Fi, 

Maj Stief Huvudredaktör MoK 

1 Dagsordningen godkändes med en 

ändring, punkt 6 lades till; ändring av 

NKF-stadgar. 

2 Tina Lindgren valdes till ordförande. 

3 Liisa Valkeapää valdes till referent. 

4 Protokollet från FR-mötet i Göteborg 

2009 godkändes. 

5 FR-byte från Danmark till Finland. 

Övergången från Danmark till Finland är 

äntligen slutförd. Danmarks FR-konto är 

uppsagd och Finland har nytt konto dit 

FO-medlen är överförda. NKF-fakturorna är 

skickade. Danmark och Finland har betalat. 

Danmark har betalat för kongressen ”Alla 

Tiders Industri” 2009. 

Finland kommer att betala för ”Analyze 

This!” 2008 vidareutbildningskursen 100 

DKK/deltagare x 82 personer, i euro 1 

101,09 och 30 % av vinsten = 363,04 euro. 

Finlands styrelse har beslutat överföra till 

Islands förfogande för användande till 

vidareutbildningskurs i Island som blev vinst 

från ”Analyze This!”, allt som allt 847,09 

euro. Det blev vinst, kursen hade inga 

sponsor- eller biståndspengar, som skulle 

betalas tillbaka. 

6 Ändring av stadgarna 

Alla medlemsländer hade som avsikt att 

föra stadgeändringen till sina årsmöten. 

Norge och Sverige hade inte gjort detta 

och därför kunde man inte göra ändringen 

slutgiltig, och punkten flyttas till 2011-års 

FR-möte. Beslutet ger möjlighet för vem 

som helst av sektionsmedlemmarna att vara 

närvarande vid FR-mötena, då ordförande 

inte är med på mötet. 

7 Framförande av årsrapporter från 

respektive sektioner 

Danmark, Karen 

År 2009 hölls ”Incredible Industry”- 

kongressen i Danmark med 100 deltagare. 

Kongressen var lyckad också ekonomiskt. 

Danska sektionens styrelse möttes 4 ggr år 

2009. Styrelsemedlemmar byttes ut. NKFdk’s 

hemsidor och Bulletin-tidningens layout 

förnyas under tiden. Bulletin utkommer 

två ggr om året. NKF-dk har följt E.C.C.O.’s 

anvisningar och tillagt en ny medlemskategori 

ordinär-plus; man är det med mastersutbildning, 

ordinär-medlemskapet är för 

dem med bachelor-utbildning. 

Island, Rannver 

NKF-Is har 19 medlemmar, årsmötet hölls i 

mars. Museerna stöder NKF-Is verksamhet. 

Det har diskuterats om konservatorns roll 

i museerna och konservatorernas arbete, 

hur det skall göras mera känt för omvärlden. 

Det söks mera ekonomiskt stöd för 

föreningen. ”Museum Handbook” översätts 

till isländska och det skall bli speciella tillägg, 

som hör Island till. 11.7 är museidag 

på Island, föreningen är aktivt med då och 

MoK:s Island-temanummer, som har fått bra 

respons, delas ut på museidagen. 

NKF-Is stadgar är från år 1983, och de ska 

ses över nästa år. Universitetets museologistudier 

skall få en kurs i konservering. 

Museerna nära den askspyende vulkanen 

har blivit inspekterade av tre konservatorer, 

askan, och dess inverkan på museiföremålen 

var på agendan. NKF-Is problem är dess 

ringa medlemsskara. 

Sverige, e-mail som Tina läste upp. 

Ingen från Sverige var med på mötet. FOläste 

högt från e-mailet, som Ulf Brunne 

hade skickat. Från stiftelsen Bothens medel 

har delats stipendier och annat stöd för 

280.000 SEK. Föreningens ekonomi är 

dålig. Förenings tidning utkommer elektroniskt. 

NOTITS 

Husk at tilmelde dig! 

Er du tilmeldt NKF-dk’s malingliste bliver du løbende 

informeret. Fremgangsmåden er beskrevet på hjemmesiden 

www.nkf-dk.dk 

Vedr. mailinglisten: En del af de mailadresser, der er i 

mailinglisten, virker ikke. Der returneres derfor en del 

e-mails med besked om, at de ikke kan leveres. 

Hvis du ikke har modtaget e-mails fra mailinglisten i 

lang tid, kan det være fordi, den mailadresse, vi har, 

er forkert. 

Kontakt postmaster@nkf-dk.dk, hvis din e-mailadresse 

skal ændres. Fremover slettes medlemmer fra listen, 

når der er modtaget fem e-mails retur i træk. 

20 BULLETIN

Finland, Tina 

Föreningen förlorade 12 medlemmar i fjol. 

NKF-Fi organiserade sina för medlemmar 

avgiftsfria skolningsdagar två ggr om året, 

en gång i huvudstadsregionen, en annan 

på annan ort i Finland. På vårens 2010 skolningsdag 

deltog 75 personer och årsmötet 

samma dag hade 30 deltagare. Förenings 

ekonomi är i skick. På vintern 2009 ordnades 

vidareutbildningskursen ”Analyze 

This!” i Vanda, vilken var en succé med 85 

deltagare, föreläsare från många länder. 

Kursen gick på vinst, pengar blev över och 

dessa, beslöt styrelsen, skall överföras till 

Islands förfogande för organiserande av 

en vidareutbildningskurs i Island. NKF-Fi 

planerar ordna mediekurs skräddarsydd för 

konservatorer. 

Norge, Ingrid 

NKF-N’s nya hemsidor blev färdiga hösten 

2009, på sidorna finns medlemslistor och 

under ”Finn en konservator” finner man 

information om konservatorerna. På hösten 

2010 NKF-N deltar i en nationell museiträff 

i Trondheim. Årsmötet hölls 25.4. och styrelsen 

böts ut, ekonomin är dålig, medlemmarna 

betalar dåligt för medlemskapet. NKF-N 

har fått kritik pga sin till Oslo inriktad 

verksamhet, och i framtiden planers möten 

på andra orter i hela Norge. 

Alla sektioner lämnade sina årsrapporter eller 

pm från förra årets händelser och dessa 

bifogas till protokollet. 

8 NKF-Kongress 2012 

Norges tur att ordna kongress. Följande 

kongress är år 2012, temat är ”Flytting” 

och det planeras ett lämpligt datum för 

kongressen, september/oktober diskuterads 

fram, då det blir så mycket på vårvintervåren 

annars också. I diskussionen kom det 

fram, att Norge bekymrar sig över kongressens 

ekonomiska förutsättningar, hur skall 

det finansieras? NKF-dk hade haft samma 

tankegångar med ”Incredible Industry”- 

kongressen, tillräckligt med finansiärer kom 

fram, då kongressdatumet närmade sig, och 

kongressen gick med vinst. Det är bra att 

anmäla i tid om kongressen - trots osäker 

ekonomisk situation i början av förberedelserna. 

9 NKF-Vidareutbildningskurs 2011 

Preliminärt har det varit diskussion om att 

Sverige skall hålla kursen år 2011. Då ingen 

från Sverige var på plats, framfördes att 

BULLETIN 

Island skulle hålla följande skolningsdagar. 

Sveriges planer på att ordna dagarna skall 

utredas för Island börjar med sina arrangemang. 

Öppet blev också det, skall Island 

hinna förbereda och organisera dagarna 

2011. Dessa dagar har vanligtvis mindre 

deltagare än kongresserna. Vid val av datum 

är huvudtanken att inte arrangera samtidigt 

med andra evenemang av intresse för konservatorerna 

och museerna t.ex. Detta p.g.a. 

att vi inte skall behöva stå framför dilemman 

att välja mellan många intressanta och 

viktiga evenemang. 

10 NKF-Websidan 

Websidan kritiserades som ointressanta. 

Danmarks och Sveriges sidor är bra exempel 

som fint fungerar och förklarar vad konservering 

går ut på. NkFK-dk’s Signe Nygaard 

kunde hjälpa med NKF-fellessidor. Såsom 

sidorna är nu, finns det inte mycket bra att 

säga. Sidorna skall få en ny lay-out, nytt innehåll, 

bl.a. listor av tidigare kongresser. Sist 

”Nytt”-sidans innehåll skall aktualiseras, 

den är inte en förvaringsplats av gammal 

information. Vem skall bli www-sidornas 

huvudredaktör? Tina Lindgren skall vara i 

kontakt med Jens Aagaard för att fråga vad 

skall göras för att få bra sidor. Han tillfrågas 

ifall han kan bli huvudredaktör. Rannver 

Hannesson som huvudredaktör diskuterades 

också. Web-möte funktionen skall bort från 

sidorna, den fungerar inte, inte tillräckligt 

med aktiva deltagare. För upprätthållande 

av sidorna beslöts grunda en separat arbetsgrupp 

i likhet med MoK. Alla sektioner 

utser en självständig kontaktsperson och 

dessa bildar en grupp och möter i samband 

med MoK- och FR-mötena, med sitt eget 

möte dock. Huvudredaktören deltar i FRmötet 

på den andra mötesdagen. 

11 MoK 2010-2011 

gjorts tidigare också - nu lyckades det. 

Diskussion om språket diskuterads, och 

det kom fram, att ansvaret på engelska 

skrivna texter ligger hos skrivaren. Tidningen 

godkänner inte dåligt språk. Dåligt skrivna 

texter skickas tillbaka och bes skrivas 

bättre. Utgångsläget är att artiklarna är på 

skandinavisk (Norsk, svensk, dansk) eller på 

engelsk med finske sammandrag. 

12 E.C.C.O. 

Tina Lindgren deltar som observatör i 

följande möte i Bryssel. Suvi Leukumaavaara 

berättade om E.C.C.O.’s platform-samtalsforumets 

funktion. 

13 IIC 

Denna punkt beslöts ta bort från följande 

möten, här finns inget att diskutera. 

14 Andra ärende – följande 

mötesplats och tid 

Ordföranden kom fram med ändring av 

mötesdatumen till vårvintern eller tidiga 

hösten. Den nutida tidspunkten i slutet av 

maj/början av juni är mycket problematisk 

– med skolavslutningar, helger och kommande 

sommarsäsong. Följande möte hålls 

i Köpenhamn 15. – 16.9.2011 samtidigt 

hålls MoK-, WEB- och FR-mötet följande 

dag. Konservatorskolornas och föreningarnas 

relationer diskuterades. I Norge har 

utkommit en till saken kritiskt förhållande 

artikel. Ingrid Louise lovade skicka den till 

alla att läsa. 

15 Mötet avslutades klockan 14.10 

Ordförande tackade mötesdeltagarna för ett 

bra möte. • 

Tidningen utkommer nu långsammare än 

tidigare, då peer review-systemet tar längre 

tid. Med peer review får tidningen en högre 

standard på tidningen. Pga. detta utkom nr 

2009-2 i februari 2010. Tidningen har en 

ny kontaktsperson i Finland: Liisa Valkeapää. 

Norges kontakt, Lina Flogstad, kunde 

inte börja, trots att det var meningen. För 

tillfället är Norge utan MoK-kontakt. Gamla 

redaktörer fortsätter: Thomas Gütebier (S), 

Halldóra Ásgeirsdóttir (Is) och Maj Stief (DK) 

– huvudredaktör, Tina Lindgren ansvarig redaktör. 

Johanne Bornemann är kassör. KUAS 

har bidragit med 20.000 DKK. Ekonomin är 

relativt god. Svenska kulturfonden Fi stöder 

Uldpeblos fra tidlig, ældre romersk jernalder 

tidningen med 2.000 euro i år. Ansökan har 

21

NKF-dk Emnegrupper 

Arkæologi 

Jannie Amsgaard Ebsen 

Bevaringsfunktionen 

Odense Bys Museer 

Claus Bergs Gade 3 

5000 Odense C 

Tlf.: 6551 4683 

jae@odense.dk 

Foto 

Karen Brynjolf Pedersen 

Bevaringsafdelingen 

Nationalmuseet, Brede 

2800 Lyngby 

Tlf.: 3347 3551 

karen.brynjolf.pedersen@ 

natmus.dk 

Moderne materialer og 

Samtidskunst 

Louise Cone 

Statens Museum for Kunst 

Sølvgade 48-50 

DK-1307 København K 

louise.cone@smk.dk 

Møbler 

Anders Rørvig Abildgaard 

ABILDGAARD Konservering og Snedkeri 

Ved Klosteret 6 kld 

2100 København Ø 

Tlf 20144330 

konservering.snedkeri@gmail.com 

Klima, udstilling og 

transport 

Maj Stief Aistrup 

Hellerupgårdsvej 3 st. 

2900 Hellerup 

Tlf.: 3962 0945 

maj.stief@get2net.dk 

Tekstiler 

Maj Ringgaard 

Bevaringsafdelingen 


Brede, 2800 Lyngby 

maj.ringgaard@natmus.dk 

Skulptur 

Eva Bøje Nielsen 

evaboejenielsen@gmail.com 

Papir 

Pia Irene Berntsen 



Overgade 48 

5000 Odense 

piha@odense.dk 

Magasin 

Lone Petersen 

Kulturhistoriske Museum 

Stemannsgade 2 

8900 Randers 

Tlf.: 8642 8655 

lp@khm.dk 

DIGITAL RØNTGEN 

Jannie Amsgaard Ebsen 



Claus Bergs Gade 3 

5000 Odense C 

Tlf.: 6551 4683 

jae@odense.dk 

Vi har desværre ikke mulighed for at kompensere økonomisk for folks deltagelse i arbejdet, men der er mulighed for at få refunderet op til 500 kr. pr. år til 

møderne, mod at gruppen afleverer mindst ét referat til Bulletin om året. 

NKF-dk Medlemskab 

Ordinært medlemskab 

Ordinære medlemmer har stemmeret og 

kan indvælges i bestyrelsen. For at blive 

ordinært medlem skal man som minimum 

have en tre-årig konserveringsfaglig uddannelse 

suppleret med ét års erhvervsarbejde 

på et anerkendt værksted. 

Kontingentet er pt. 400 kr. 

Ordinær-plus-medlemskab 

Ordinær-plus-medlemmer har udover, hvad 

der kræves som ordinært medlem, yderligere 

to års konserveringsfaglig uddannelse 

- i alt fem års uddannelse og ét års 

erhvervserfaring. 

Kontingentet er pt. 400 kr. 

Associerede medlemmer 

Alle, der ønsker det, kan blive associeret 

medlem af foreningen, men har ikke 

stemmeret. Kontingentet er pt. 350 kr. 

Æresmedlemmer 

er kontingentfrie og har status som 

ordinære medlemmer. 

Institutioner 

kan være medlemmer og har status som 

associerede medlemmer. 

Kontingentet er 550 kr. 

Pensionistkontingent 

er for medlemmer der p.g.a. alder er uden 

for aktiv tjeneste (bestyrelsen har sat 

grænsen til 65 år). Kontingentet er det 

halve af ordinært medlemskab: 200 kr. 

Studentermedlemskab 

er et associeret medlemskab med reduceret 

kontingent. Studerende med tidligere 

ordinært medlemskab vender automatisk 

tilbage til dette efter studenterstatus ophør. 

Ansøgning om studentermedlemskab 

samt dettes varighed behandles og besluttes 

af bestyrelsen. Kontingentet 

er halvdelen af det ordinære: 200 kr. 

22 BULLETIN

Konservatorer med ph.d. 

Abstracts 

Maj G. Ringgaard 

Københavns Universitet 

Filtede og strikkede tekstiler fra omkring 

1700 fundet i Københavnske byudgravninger 

- og sammenhænge mellem tekstilers 

farve og bevaring 

Afhandlingen tager udgangspunkt i materielle 

kilder, i tekstile kulturlevn og i teknologiske 

undersøgelser af disse. Ved hjælp 

af de materielle kilder søges at forstå og 

forklare forandringer i materialet og dermed 

bidrage til forståelsen af den kultur, som 

disse tekstiler var en del af og afspejler. Projektets 

udgangspunkt er en række arkæologisk 

fundne tekstiler fra omkring år 1700 i 

samspil med dragtdele fra Nationalmuseets 

samling samt samtidige ikonografiske og 

skriftlige kilder. I afhandlingen efterforskes, 

hvorvidt det er muligt at generere oplysninger 

om tidens forbrug, ikke blot i højere 

kredse men i et bredere udsnit af befolkningen, 

gennem gruppering af materialet 

ud fra tekniske aspekter og sammenstilling 

af forskellige genstandskilder, dvs. ved en 

objektbiografisk tilgang til materialet. 

De skriftlige kilder giver os oplysninger 

om forbrug, men uden de materielle levn 

kan vi ikke være sikre på genstandens art, 

udseende og anvendelse. Vi vil uvægerligt 

inddrage vor tids sprogbrug og billeder i 

tolkningen. Nogle termer er uforståelige for 

os, idet de er gået af brug, mens andre har 

skiftet betydning over tid. Derfor er det af 

afgørende betydning, at de skriftlige oplysninger 

sammenholdes med det bevarede 

genstandsmateriale for at kunne identificere, 

materialisere og visualisere periodens 

genstandsforbrug. 

I første del foretages en sammenlignende 

analyse af en række udvalgte tekstilgrupper. 

Arkæologiske tekstilfund fra udgravningen 

af en 1700-tals losseplads (Esplanaden 

og Churchillparken) samt andre københavnske 

byudgravninger med tekstiler fra 

16-1700-tallet sammenstilles med tilsvarende 

historiske tekstiler fra Nationalmuseets 

samling. 

Udvalgte grupper blandt tekstilfundene er 

nærmere undersøgt. Hovedvægten er på 

det strikkede fundmateriale. Her er det først 

og fremmest strømper og nattrøjer, der er 

genstand for en nærmere analyse. Derudover 

undersøges filthatte med fokus på en 

hidtil overset hattetype: Floshatten. Endelig 

en type groft lærredsvævet uldtekstil, der 

har været anvendt som pakkemateriale. 

Alle disse tekstiltyper er søgt identificeret i 

samtidigt skriftligt kildemateriale, ligesom 

ikonografisk materiale er gennemgået og 

inddraget. 

Anden del omhandler samspillet mellem 

tekstilfibres farve og fibrenes og farvernes 

nedbrydning i jorden. Udforskningen af de 

arkæologisk fundne tekstiler har generet en 

række spørgsmål, der omhandler sammenhængen 

mellem forskellige tekstilfibertypers 

bevaring under arkæologiske forhold og 

tekstilernes oprindelige farver. Hvilken indflydelse 

har selve farvestoffet og bejdsen? 

Kan farvestoffer, der spores ved farveanalyser, 

i virkeligheden være kontamination fra 

andre resurser? 

For at opnå forståelse af nedbrydningsmekanismer 

i forbindelse med farve og bejdse 

blev en systematisk forsøgsrække med 

tekstilers nedbrydning under vanddrukne 

Billedet viser nogle prøver af håndspundet, vævet uld indfarvet med uringæret indigo. På prøven er syet to ufarvede prøver en af 

uld og en af hør. Prøverne har været gravet ned i vanddrukken tørvejord i 8, 16 og 24 mdr. inden udgravning. Prøven yderst til 

venstre er den ikke nedgravede referenceprøve. Prøverne viser noget om forskel på bevaring af farvet / ufarvet uld, nedbrydning af 

farvestoffet, farvestoffets migration fra det farvede tekstil til de påsyede prøver samt om det er muligt at finde nedbrudt hørtekstil 

under arkæologisk udgravning, når man ved, hvor det bør være / hvor man skal se efter det. Tilsvarende prøver er lavet med andre 

farvestoffer. Foto: Maj Ringgaard 

BULLETIN 

23

forhold udarbejdet. Indfarvede tekstiler blev 

udsat for nedbrydning i vanddrukken jord 

under kontrollerede forhold. Tekstilprøvesæt 

er udgravet med specifikke intervaller 

og undersøgt. Herunder er indflydelsen af 

arkæologens/konservatorens gængse afrensningsmetoder 

også kommet i fokus, idet 

de viser sig at have stor betydning for både 

muligheden for at spore de oprindelige 

farvestoffer, samt for den fysiske bevaring af 

tekstil og fibre. 

Ulla Bøgvad Kejser 


Modelling the cost and quality of preservation 

imaging and archiving 

Cultural heritage institutions, such as 

archives, libraries and museums, have a 

tradition of copying their collections to enhance 

access and support preservation. The 

general aim of preservation driven copying 

is to secure or protect valuable information 

threatened by deterioration, handling, theft, 

fire and other risks. In this PhD thesis it is 

examined how one may evaluate the longterm 

costs and benefits to cultural heritage 

institutions of different preservation strategies 

for preservation worthy digital images. 

In order to obtain empirical data and to 

understand the decisive cost factors in 

preservation copying, a case study was set 

up in which degrading sheet-film negatives 

were digitised. Requirements for image 

quality and metadata were investigated and 

specifications based on best practice and 

testing established. Also, the image quality 

parameters, which influence the long term 

preservation costs, were identified. 

In co-operation with another project aiming 

to cost preservation of digital materials held 

by national cultural heritage institutions 

in Denmark, a study was then undertaken 

to provide a generic cost model for digital 

preservation. The outcome of the study is an 

activity based cost model, which accounts 

for full economic costs. It is structured 

around the functional descriptions in the 

OAIS Reference Model. The cost model 

divides the OAIS functions in a hierarchy 

of cost critical activities and measurable 

components, which are implemented as 

formulas in a spreadsheet. So far the model 

has only been completed for activities 

relating to preservation planning and digital 

migrations. 

The work to design a cost model highlighted 

the need for documenting underlying 

assumptions and objectives of the model 

and pointed to the need for a more systematic 

evaluation of the quality of repositories 

and the perceived benefits that different 

preservation strategies may bring. 

Overall the study has outlined a framework 

for assessment of costs and benefits of 

preservation strategies, which will hopefully 

facilitate decision-making within cultural 

heritage institutions and thus result in a 

more efficient and appropriate consumption 

of resources. • 

40 års jubilæum 

NKF-dk vil gerne sige tillykke til Maj 

Stief med de 40 år på Nationalmuseet. 

Samtidigt vil vi gerne takke hende for 

hendes fortsatte store arbejde som 

chefredaktør for Meddelelser om 

Konservering. 

24 BULLETIN


Abstracts siden sidst 

Frederiksborg slot set fra Jægerbakken. Foto: ® Lennart Larsen 

Der er tradition for at bringe abstracts 

fra Konservatorskolens kandidatafgange 

i Bulletin. Vi bringer her abstracts 

fra de 7 afgange der har været 

siden sidste nummer af Bulletin. 

Lotte Gelbjerg-Hansen Klyver, 

(Grafisk linje) 

Teknisk museologisk undersøgelse af den fotografiske 

samling på Det Nationalhistoriske 

Museum på Frederiksborg Slot. 

Med udgangspunkt i fotosamlingen på Det 

Nationalhistoriske Museum – Frederiksborg 

Slot, undersøges samlingen for at få det 

nødvendige overblik over dens tilstand og 

opbevaringsforhold. Dette gøres med henblik 

på efterfølgende at kunne opstille en 

række anbefalinger til museet, så det skaber 

de bedst mulige betingelser for samlingen. 

Ved at foretage stikprøveudtag opnås 

indsigt i både hvilke fotografiske teknikker, 

der findes i samlingen, og i samlingens 

generelle tilstand. Derudover foretages 

risikoanalyser af samtlige involverede rum 

for få klarhed over hvilke nedbrydningsfaktorer, 

der udgør de største farer for den 

fotografiske samling. Desuden udføres der 

klimamålinger, støvmålinger og insektindsamling 

for at få indblik i omgivelserne og 

bevaringstruslerne derfra. Disse resultater 

danner grundlag for de anbefalinger, der afslutningsvis 

gives til museet for at forbedre 

forholdene. Da museet derudover ønsker at 

flytte positivarkivet til nye lokaler, anvendes 

resultaterne ligeledes til at rådgive ved 

indretning af de nye lokaler. 

Anna Tjelldén (Kulturhistorisk linje) 

In situ bevaring af våbenofferfundet i Illerup 

Ådal - En vurdering af bevaringsforholdene i 

den nordlige del af offermosen anno 2009. 

Ved udgravningerne af den sydlige del af 

Illerup Ådals offermose mellem Skanderborg 

og Århus, Dk.i 1950-56 og 1975-85 

fandt man samlet ca. 15.000 våben, udstyr 

og personlige genstande fra ca. 200 e.Kr. 

Man efterlod 60% af arealet uudgravet til 

fremtidige generationer, og i den nordlige 

del af offermosen ligger derfor flere tusinde 

genstande bevaret in situ. 

I november 2008 påbegyndtes et års in situ 

monitering i den nordlige del af offermosen 

i Illerup Ådal. Undersøgelserne indebar 

pejling af vandstand, analyse af vandkvalitet 

i felten og på laboratoriet, undersøgelse af 

flora i området og højpræcisions GPS indmåling 

af fikspunkter og pejlerør. Data blev 

sammenlignet med bevaringsforholdene 

1975-85 og Hedeselskabets undersøgelser 

i 1984-85. 

Pejlingerne af vandstanden viser, at offerfundet 

generelt ligger vanddrukkent og 

anaerobt, men at vandstanden med fordel 

kan hæves især i den nordøstlige del af 

mosen. Analysen af jordvandet viste let sur 

til neutral pH og yderst reducerende forhold. 

Der var et forhøjet kloridindhold og en højere 

ledningsevne i ét af pejlerørene, hvilket 

kan skyldes udsivning af salte fra motorvejsbassinet 

i den sydøstlige del af mosen. De 

floristiske undersøgelser viste, at der ikke 

var vækst af kær- eller dyndpadderokker, 

men at rødderne fra et større buskads af grå 

pil over offermosen kan være til skade for 

organiske oldsager. 

De tiltag, der eventuelt planlægges i fremtiden 

for at profilere ådalens kulturhistoriske 

potentiale bør medtænke en lokalisering af 

de fire fikspunkter for udgravningsplanen 

fra 1975-85. En fortsat in situ monitoring 

anbefales for at dokumentere og kontrollere 

miljømæssige ændringer samt forbedre 

analyse- og målemetoder. 

BULLETIN 

25

Mette Wethje Skjødt 

(Kulturhistorisk linje) 

Metalliske sammenføjningsteknikker i oldtid 

og middelalder - En teknologihistorisk gennemgang. 

Det præsente speciale omhandler de mange 

og forskelligartede metalliske sammenføjningsteknikker, 

som de har været benyttet 

i oldtid og middelalder. Disse teknikker 

behandles ud fra metallurgi og teknologihistorie 

gennem en kritisk samlæsning af 

kontemporært skriftligt kildemateriale og den 

eksisterende faglige litteratur omkring emnet. 

En materialemæssig præsentation af metaller, 

bindemidler og flusmidler ordnes under 

de enkelte respektive teknologier. Geografisk 

begrænser specialets emnefelt sig primært 

til Europa og Mellemøsten, men hvor det er 

muligt trækkes eksempler ind fra Asien og 

det præcolumbianske Sydamerika. Den teoretiske 

gennemgang af de metalliske sammenføjningsteknikker 

suppleres i videst mulige 

omfang løbende af eksemplificerende cases 

og relevante opskrifter fra oldtid og middelalder. 

Problematikker og forvirring omkring 

terminologi og definitioner diskuteres og 

forsøges udredt. Sluttelig afprøves honning 

som binde-og flusmidler til reaktionslodning 

med kobbersalte på guld gennem en mindre 

forsøgsrække. 

Mikkel Storch-Christiansen 

(Kulturhistorisk linje) 

Ormehovedringen fra Jættebro - en metallurgisk 

undersøgelse af sprødhedsbrud på 

højkarat guld. 

I denne specialeopgave underkastes en 

guldring, fragmenteret ved sprøde brud, en 

metallurgisk undersøgelse. Ringens proveniens 

kortlægges og relateres til de mulige 

brudårsager. Brudårsagen søges afdækket 

ved strukturanalyse med XRD, elementsammensætning 

ved SEM/EDS og EMPA, sporelementanalyse 

ved ICP-MS og metallografiske 

undersøgelser ved SEM og optisk lysmikroskopi. 

Undersøgelsen har påvist udtalt kornvækst 

som følge af varmepåvirkning efter 

smedning, inklusioner og huller i strukturen, 

tilstedeværelsen af sprødhedsfremmende elementer, 

interkrystallinsk brud med metalkorn 

under stadig korngrænseadskillelse, samt 

korngrænser der fremstår kemisk eller fysisk 

udtyndet for materiale. Det har ikke været 

muligt, at afklare om det sprøde brud skyldes 

hårdhedsfremmende strukturelle misforhold, 

forårsaget af orden/uordenstrukturer, men 

det formodes at dette ikke er tilfældet. Bruddene 

skyldes sandsynligvis udfældelser af 

de sprødhedsfremmende elementer bismut 

og bly til korngrænserne forstærket af den 

omfattende kornvækst. 

Ditte Arndt (Kunstlinjen) 

Malerikonservering på Frederiksborgmuseet 

1878-1990 

Interessen for at beskrive malerikonserveringens 

historie på Frederiksborgmuseet er 

opstået som en naturlig følge af min egen 

ansættelse på stedets malerikonservering. 

Med udgangspunkt i en systematisk gennemgang 

af museets arkiver suppleret med 

litteraturstudier beskriver dette speciale den 

involverede personkreds med deres faglige 

baggrund og tilknytningsforhold samt 

udvikling af metoder og udstyr over tid. 

Resultaterne er opstillet i en tidslinie, der 

illustrerer kronologien og tydeliggør hvilke 

perioder og personer, der især har medvirket 

til malerikonserveringens udvikling på 

Frederiksborgmuseet. 

Helene Lousdal Freudendahl 

(Naturhistorisk linje) 

Sammenlignende undersøgelser af tre metoder 

til overfladerensning af knogler 

Dette speciale handler om undersøgelser af 

effekten af tre forskellige rensemetoder til 

knogler i en museal samling. Disse metoder 

inkluderer laser, kemisk rensning med Sommer‐Larsen 

blandingen og sandblæsning 

med henholdsvis glasperler og fin korund. 

Der er lagt særlig vægt på at beskrive effekten 

af laserrensning, da det er en metode 

som endnu ikke anvendes rutinemæssigt i 

forbindelse med behandling af naturhistoriske 

genstande. I forsøgsmaterialet var der 

knogler fra fugle og pattedyr, som var tilsmudset 

af partikler, fedt, rester af organisk 

materiale og overfladebehandlingsmidler. 

Forsøgsknoglerne blev fotodokumenteret og 

fotograferet ved hjælp af stereolup, og der 

blev fremstillet tværsnitpræparater, som blev 

fotograferet i scanning elektron mikroskop 

(SEM). Resultatet af undersøgelserne viste, 

at laser var effektiv til at fjerne partikler 

og overfladebehandlingsmidler, at kemisk 

rensning var bedst til skrøbelige knogler, 

og at sandblæsning var effektiv til at fjerne 

fedt, men efterlod rester af blæsemidlet på 

knogleoverfladen. 

Charlotte Vikkelsø Hansen 


Forsskåls Fiskeherbarium. 

Stand og bevaring. 

Den historiske del af specialet er en 

bevarings-historisk gennemgang af Forsskåls 

Fiskeherbarium fra Den Arabiske Rejse 

i 1761 og frem til i dag, 2010. 

Den praktiske del af opgaven er en undersøgelse 

af de nuværende opbevaringsforhold 

(præventiv konservering) samt afprøvelse 

af udvalgte analysemetoder. Ud fra resultaterne 

gives anbefalinger til opbevaring 

og emballering. 

Julie Fabricius Friis 


Historisk og konserveringsfaglig undersøgelse 

af en kronhjort fra Kunstkammeret 

En udstoppet kronhjort fra 1600-tallet, 

der har været udstillet i Det Kongelige 

Danske Kunstkammer, står i Dansk Jagtog 

Skovbrugsmuseum. Der er knyttet en 

historie til hjorten om, at den har båret en 

forgyldt kæde, og den har et slidspor om 

halsen, der understøtter denne historie. 

Specialet er inddelt i to artikler. Den første 

kortlægger hjortens historie og sætter den 

ind i en historisk sammenhæng. Det søges 

derigennem at forklare de skift i status og 

historie, der er sket med hjorten i de ca. 300 

år, den har været i kongehusets varetægt. I 

den anden artikel undersøges hjorten med 

naturvidenskabelige metoder; røntgen, 

røntgenflourescens, 14 C datering, og krympningstemperatur, 

for derigennem at supplere 

de oplysninger om hjortens historie, 

som de historiske kilder ikke kan give svar 

på. Bl.a. om den har båret en forgyldt kæde, 

samt hvornår og hvordan den blev udstoppet. 

Undersøgelserne placerer hjorten i 

forhold til andre naturhistoriske præparater 

fra samtiden ved at sammenligne udstopningsmetoden 

og materialerne. Undersøgelserne 

giver ikke et entydigt svar på hjortens 

tidligste historie, men sandsynliggør at den 

har været bevaret i kongehuset af skiftende 

årsager, fordi den har symboliseret forskellige 

værdier i tidens løb. • 

26 BULLETIN

Agent for anerkendte leverandører af tapet, possement, møbel- og gardinstof 

Vi fremstiller tapet og udfører tapetsering samt malerarbejde 

Kontakt os på telefon: 24 24 66 22 

eller besøg vores hjemmeside www.lptrading.com 

BULLETIN 

27

Annonce B 26/03/03 12:06 Side 1 

Storfagsreoler 

i et eller flere plan til 

opbevaring af store genstande 

Tegningsskabe 

til plancher, plakater 

og kalker 

Mobil-Reoler 

til malerier og 

arkivalier mm. 

SCAN-FLEX har i flere år beskæftiget sig med magasinindretning 

til museer og arkiver. Vi spænder lige fra småvarereoler til de store 

komplette indretninger. 

Vi tilbyder Dem en reel og kompetent vejledning, lige fra de tomme 

rum til det færdige magasin – kontakt os for yderligere information. 

STÅLREOLER ApS 

● 

Højvangsvej 11 4340 Tølløse 

● 

Tlf: 59186363 Fax: 59186614 

● 

E-post: scan-flex@mail.tele.dk Hjemmeside: www.scan-flex.dk 

28 BULLETIN

OHL OHL 

alt om glas 

Indramningsartikler 

f.eks: 

Wire, wirelåse, tape, stifter. 

Nye og brugte rammesamlere, 

listeklippere, passe partoutmaskiner 

mm. 

Ole Hansen Lellinge 

Broenge 14 

2635 Ishøj 

Tlf. 43711640 

Fax 43711647 

Mail: info@oleh-lellinge.dk 

Web: www.oleh-lellinge.dk 

BULLETIN 

29

Beskytter det glas, 

du bruger til 

indramning, 

godt nok mod 

UV-stråling? 

Hvornår har du sidst spurgt din glasleverandør, 

hvor meget UV-stråling der 

slipper igennem til dine billeder? 

I 2005 lukkede en af verdens førende glasfabrikanter, DenGlas, 

for produktionen. DenGlas var gennem forskellige danske grossister 

hovedleverandør til det danske marked af ikke-reflekterende 

museumsglas med 98% UV-filtrering – specialglas, som beskytter 

kunstværker mod solens skadelige virkning på gallerier, i museer 

og private hjem. 

Da DenGlas nu ikke mere eksisterer, er der kun én glasfabrikant 

tilbage, som leverer ikke-reflekterende glas med anbefalet UV-faktor 

til det danske marked. Den fabrikant hedder Tru Vue ® . 

Fælleskonserveringen på 

Kronborg anbefaler, at 

man benytter glas, der 

filtrerer minimum 98% 

af den skadelige UVbestråling 

fra, hvis man 

vil beskytte det indrammede 

kunstværk eller 

foto mod blegning. 

Tru Vue ® er det eneste glasprodukt på 

det danske marked, der garanterer 

98% filtrering af UV-stråling på 

ikke-reflekterende museumsglas! 

Tru Vue ® garanterer, at minimum 98% af UV-strålerne bliver 

filtreret fra, før de når selve billedet. Men faktisk har en konkurrent 

til Tru Vue ® målt endnu bedre filtrering på Tru Vue Museum Glass ® 

end den officielt garanterede. 

SCHOTT ® , en anden af verdens førende glasproducenter, har i en 

nyligt offentliggjort undersøgelse målt følgende UV transmission 

factor på et af deres egne produkter og to konkurrende produkter 

bl.a. Tru Vue ® : 

Produkt og producent 

UV Transmission Factor 

MIROGARD ® plus (SCHOTT) approx. 16% 

ARTCONTROL ® (FLABEG) 12,9% 

Museum Glass ® (TRU VUE) 0,2% 

Hvis du inden for det sidste år har købt ikke-reflekterende glas 

til beskyttelse af dine kunstværker, og det ikke er af mærket Tru 

Vue ® , er det derfor ikke sikkert, at glasset filtrerer de anbefalede 

98% af UV-strålingen fra. 

Spørg din glasleverandør om dokumentation for, at det ikke-reflekterende 

glas, du køber, beskytter fotos, kunstværker og andre 

indrammede værdier godt nok. 

Undersøgelsen viser, at det stykke glas fra Tru Vue ® , som SCHOTT ® 

testede, faktisk beskyttede væsentlig bedre mod UV-stråling; 

nemlig hele 99,8%. Da der kan forekomme små udsving i glassets 

UV-beskyttelsesevne er 98% beskyttelse dog det, som Tru Vue ® 

officielt garanterer. 

Data for Tru Vue Museum Glass ® 

Light transmission 96 

J&M Handel er grossist i Danmark 

for Tru Vue ® -glas. 

For mere information eller 

bestilling af glas kontakt J&M Handel 

på telefon 70 15 36 20 eller send en 

e-mail til info@jmhandel.dk 

Light reflection

BULLETIN 

31

Afsender 

NKF-DK 

att. Maj Ringgaard 


IC Modewegsvej 

2800 Kgs Lyngby 

B 

Modtager 

32

FUGLSÃ-mÃderne - Nordisk Konservatorforbund Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?

FUGLSÃ-mÃderne - Nordisk Konservatorforbund Danmark