FUGLSØ-mØderne - Nordisk Konservatorforbund Danmark

Mette Wethje Skjødt
(Kulturhistorisk linje)
Metalliske sammenføjningsteknikker i oldtid
og middelalder - En teknologihistorisk gennemgang.
Det præsente speciale omhandler de mange
og forskelligartede metalliske sammenføjningsteknikker,
som de har været benyttet
i oldtid og middelalder. Disse teknikker
behandles ud fra metallurgi og teknologihistorie
gennem en kritisk samlæsning af
kontemporært skriftligt kildemateriale og den
eksisterende faglige litteratur omkring emnet.
En materialemæssig præsentation af metaller,
bindemidler og flusmidler ordnes under
de enkelte respektive teknologier. Geografisk
begrænser specialets emnefelt sig primært
til Europa og Mellemøsten, men hvor det er
muligt trækkes eksempler ind fra Asien og
det præcolumbianske Sydamerika. Den teoretiske
gennemgang af de metalliske sammenføjningsteknikker
suppleres i videst mulige
omfang løbende af eksemplificerende cases
og relevante opskrifter fra oldtid og middelalder.
Problematikker og forvirring omkring
terminologi og definitioner diskuteres og
forsøges udredt. Sluttelig afprøves honning
som binde-og flusmidler til reaktionslodning
med kobbersalte på guld gennem en mindre
forsøgsrække.
Mikkel Storch-Christiansen
(Kulturhistorisk linje)
Ormehovedringen fra Jættebro - en metallurgisk
undersøgelse af sprødhedsbrud på
højkarat guld.
I denne specialeopgave underkastes en
guldring, fragmenteret ved sprøde brud, en
metallurgisk undersøgelse. Ringens proveniens
kortlægges og relateres til de mulige
brudårsager. Brudårsagen søges afdækket
ved strukturanalyse med XRD, elementsammensætning
ved SEM/EDS og EMPA, sporelementanalyse
ved ICP-MS og metallografiske
undersøgelser ved SEM og optisk lysmikroskopi.
Undersøgelsen har påvist udtalt kornvækst
som følge af varmepåvirkning efter
smedning, inklusioner og huller i strukturen,
tilstedeværelsen af sprødhedsfremmende elementer,
interkrystallinsk brud med metalkorn
under stadig korngrænseadskillelse, samt
korngrænser der fremstår kemisk eller fysisk
udtyndet for materiale. Det har ikke været
muligt, at afklare om det sprøde brud skyldes
hårdhedsfremmende strukturelle misforhold,
forårsaget af orden/uordenstrukturer, men
det formodes at dette ikke er tilfældet. Bruddene
skyldes sandsynligvis udfældelser af
de sprødhedsfremmende elementer bismut
og bly til korngrænserne forstærket af den
omfattende kornvækst.
Ditte Arndt (Kunstlinjen)
Malerikonservering på Frederiksborgmuseet
1878-1990
Interessen for at beskrive malerikonserveringens
historie på Frederiksborgmuseet er
opstået som en naturlig følge af min egen
ansættelse på stedets malerikonservering.
Med udgangspunkt i en systematisk gennemgang
af museets arkiver suppleret med
litteraturstudier beskriver dette speciale den
involverede personkreds med deres faglige
baggrund og tilknytningsforhold samt
udvikling af metoder og udstyr over tid.
Resultaterne er opstillet i en tidslinie, der
illustrerer kronologien og tydeliggør hvilke
perioder og personer, der især har medvirket
til malerikonserveringens udvikling på
Frederiksborgmuseet.
Helene Lousdal Freudendahl
(Naturhistorisk linje)
Sammenlignende undersøgelser af tre metoder
til overfladerensning af knogler
Dette speciale handler om undersøgelser af
effekten af tre forskellige rensemetoder til
knogler i en museal samling. Disse metoder
inkluderer laser, kemisk rensning med Sommer‐Larsen
blandingen og sandblæsning
med henholdsvis glasperler og fin korund.
Der er lagt særlig vægt på at beskrive effekten
af laserrensning, da det er en metode
som endnu ikke anvendes rutinemæssigt i
forbindelse med behandling af naturhistoriske
genstande. I forsøgsmaterialet var der
knogler fra fugle og pattedyr, som var tilsmudset
af partikler, fedt, rester af organisk
materiale og overfladebehandlingsmidler.
Forsøgsknoglerne blev fotodokumenteret og
fotograferet ved hjælp af stereolup, og der
blev fremstillet tværsnitpræparater, som blev
fotograferet i scanning elektron mikroskop
(SEM). Resultatet af undersøgelserne viste,
at laser var effektiv til at fjerne partikler
og overfladebehandlingsmidler, at kemisk
rensning var bedst til skrøbelige knogler,
og at sandblæsning var effektiv til at fjerne
fedt, men efterlod rester af blæsemidlet på
knogleoverfladen.
Charlotte Vikkelsø Hansen
(Naturhistorisk linje)
Forsskåls Fiskeherbarium.
Stand og bevaring.
Den historiske del af specialet er en
bevarings-historisk gennemgang af Forsskåls
Fiskeherbarium fra Den Arabiske Rejse
i 1761 og frem til i dag, 2010.
Den praktiske del af opgaven er en undersøgelse
af de nuværende opbevaringsforhold
(præventiv konservering) samt afprøvelse
af udvalgte analysemetoder. Ud fra resultaterne
gives anbefalinger til opbevaring
og emballering.
Julie Fabricius Friis
(Naturhistorisk linje)
Historisk og konserveringsfaglig undersøgelse
af en kronhjort fra Kunstkammeret
En udstoppet kronhjort fra 1600-tallet,
der har været udstillet i Det Kongelige
Danske Kunstkammer, står i Dansk Jagtog
Skovbrugsmuseum. Der er knyttet en
historie til hjorten om, at den har båret en
forgyldt kæde, og den har et slidspor om
halsen, der understøtter denne historie.
Specialet er inddelt i to artikler. Den første
kortlægger hjortens historie og sætter den
ind i en historisk sammenhæng. Det søges
derigennem at forklare de skift i status og
historie, der er sket med hjorten i de ca. 300
år, den har været i kongehusets varetægt. I
den anden artikel undersøges hjorten med
naturvidenskabelige metoder; røntgen,
røntgenflourescens, 14 C datering, og krympningstemperatur,
for derigennem at supplere
de oplysninger om hjortens historie,
som de historiske kilder ikke kan give svar
på. Bl.a. om den har båret en forgyldt kæde,
samt hvornår og hvordan den blev udstoppet.
Undersøgelserne placerer hjorten i
forhold til andre naturhistoriske præparater
fra samtiden ved at sammenligne udstopningsmetoden
og materialerne. Undersøgelserne
giver ikke et entydigt svar på hjortens
tidligste historie, men sandsynliggør at den
har været bevaret i kongehuset af skiftende
årsager, fordi den har symboliseret forskellige
værdier i tidens løb. •
26 BULLETIN