26.07.2014 Views

FUGLSØ-mØderne - Nordisk Konservatorforbund Danmark

FUGLSØ-mØderne - Nordisk Konservatorforbund Danmark

FUGLSØ-mØderne - Nordisk Konservatorforbund Danmark

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Konservatorer med ph.d.<br />

Abstracts<br />

Maj G. Ringgaard<br />

Københavns Universitet<br />

Filtede og strikkede tekstiler fra omkring<br />

1700 fundet i Københavnske byudgravninger<br />

- og sammenhænge mellem tekstilers<br />

farve og bevaring<br />

Afhandlingen tager udgangspunkt i materielle<br />

kilder, i tekstile kulturlevn og i teknologiske<br />

undersøgelser af disse. Ved hjælp<br />

af de materielle kilder søges at forstå og<br />

forklare forandringer i materialet og dermed<br />

bidrage til forståelsen af den kultur, som<br />

disse tekstiler var en del af og afspejler. Projektets<br />

udgangspunkt er en række arkæologisk<br />

fundne tekstiler fra omkring år 1700 i<br />

samspil med dragtdele fra Nationalmuseets<br />

samling samt samtidige ikonografiske og<br />

skriftlige kilder. I afhandlingen efterforskes,<br />

hvorvidt det er muligt at generere oplysninger<br />

om tidens forbrug, ikke blot i højere<br />

kredse men i et bredere udsnit af befolkningen,<br />

gennem gruppering af materialet<br />

ud fra tekniske aspekter og sammenstilling<br />

af forskellige genstandskilder, dvs. ved en<br />

objektbiografisk tilgang til materialet.<br />

De skriftlige kilder giver os oplysninger<br />

om forbrug, men uden de materielle levn<br />

kan vi ikke være sikre på genstandens art,<br />

udseende og anvendelse. Vi vil uvægerligt<br />

inddrage vor tids sprogbrug og billeder i<br />

tolkningen. Nogle termer er uforståelige for<br />

os, idet de er gået af brug, mens andre har<br />

skiftet betydning over tid. Derfor er det af<br />

afgørende betydning, at de skriftlige oplysninger<br />

sammenholdes med det bevarede<br />

genstandsmateriale for at kunne identificere,<br />

materialisere og visualisere periodens<br />

genstandsforbrug.<br />

I første del foretages en sammenlignende<br />

analyse af en række udvalgte tekstilgrupper.<br />

Arkæologiske tekstilfund fra udgravningen<br />

af en 1700-tals losseplads (Esplanaden<br />

og Churchillparken) samt andre københavnske<br />

byudgravninger med tekstiler fra<br />

16-1700-tallet sammenstilles med tilsvarende<br />

historiske tekstiler fra Nationalmuseets<br />

samling.<br />

Udvalgte grupper blandt tekstilfundene er<br />

nærmere undersøgt. Hovedvægten er på<br />

det strikkede fundmateriale. Her er det først<br />

og fremmest strømper og nattrøjer, der er<br />

genstand for en nærmere analyse. Derudover<br />

undersøges filthatte med fokus på en<br />

hidtil overset hattetype: Floshatten. Endelig<br />

en type groft lærredsvævet uldtekstil, der<br />

har været anvendt som pakkemateriale.<br />

Alle disse tekstiltyper er søgt identificeret i<br />

samtidigt skriftligt kildemateriale, ligesom<br />

ikonografisk materiale er gennemgået og<br />

inddraget.<br />

Anden del omhandler samspillet mellem<br />

tekstilfibres farve og fibrenes og farvernes<br />

nedbrydning i jorden. Udforskningen af de<br />

arkæologisk fundne tekstiler har generet en<br />

række spørgsmål, der omhandler sammenhængen<br />

mellem forskellige tekstilfibertypers<br />

bevaring under arkæologiske forhold og<br />

tekstilernes oprindelige farver. Hvilken indflydelse<br />

har selve farvestoffet og bejdsen?<br />

Kan farvestoffer, der spores ved farveanalyser,<br />

i virkeligheden være kontamination fra<br />

andre resurser?<br />

For at opnå forståelse af nedbrydningsmekanismer<br />

i forbindelse med farve og bejdse<br />

blev en systematisk forsøgsrække med<br />

tekstilers nedbrydning under vanddrukne<br />

Billedet viser nogle prøver af håndspundet, vævet uld indfarvet med uringæret indigo. På prøven er syet to ufarvede prøver en af<br />

uld og en af hør. Prøverne har været gravet ned i vanddrukken tørvejord i 8, 16 og 24 mdr. inden udgravning. Prøven yderst til<br />

venstre er den ikke nedgravede referenceprøve. Prøverne viser noget om forskel på bevaring af farvet / ufarvet uld, nedbrydning af<br />

farvestoffet, farvestoffets migration fra det farvede tekstil til de påsyede prøver samt om det er muligt at finde nedbrudt hørtekstil<br />

under arkæologisk udgravning, når man ved, hvor det bør være / hvor man skal se efter det. Tilsvarende prøver er lavet med andre<br />

farvestoffer. Foto: Maj Ringgaard<br />

BULLETIN<br />

23

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!