teknik- og miljÃ¸udvalget for ringkÃ¸bing-skjern kommune

TEKNIK- OG MILJØUDVALGET 

FOR 

RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE 

REFERAT FRA MØDET 

TIRSDAG DEN 2. APRIL 2013, KL. 14.00 

MØDELOKALE 1, TOFTEN 6, TARM

Ringkøbing-Skjern Kommune 

Teknik- og Miljøudvalget 2. april 2013 Side: 2 

Fraværende: ingen. 

INDHOLDSFORTEGNELSE: 

1. Ændring af del af Lokalplan 01.123 samt Lokalplan 244 - område ved Ndr. Ringvej i 

Ringkøbing.............................................................................................................4 

2. Endelig vedtagelse af Lokalplan 336 og Tillæg 52 til Kommuneplan 2009-2021 - 

Rindum Mølleby, Ringkøbing ....................................................................................9 

3. Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan 275 og Tillæg 51 til Kommuneplan 2009- 

2021 - område vest for Oldager Allé, Skjern ............................................................13 


2021 - område i Vedersø .......................................................................................15 


2021 - område ved Bækkevangen/Nygade, Skjern....................................................17 

6. Forslag til Lokalplan 333 og Tillæg 47 til Kommuneplan 2009-2021 - område ved 

Pallasvej, Hvide Sande ..........................................................................................19 

7. Generelle retningslinjer for etablering af større arealkrævende tekniske (energi)anlæg 

i det åbne land, herunder solcelleanlæg...................................................................21 

8. Voldbjergvej 25, 6950 Ringkøbing, matr. 30d, Den mellemste Del, Hee - ansøgning om 

400 kW solcelleanlæg............................................................................................25 

9. Ølstrupvej 25, 6950 Ringkøbing, del af matr. 80c Den nordlige Del, No - ansøgning om 

0,4 MWh solcelleanlæg..........................................................................................28 

10. Nr. Lydumvej 10, 6893 Hemmet, matr. 49b, Skrumsager Hdg., Sdr. Bork - ansøgning 

om 400 kWh solcelleanlæg ....................................................................................31 

11. Areal ved Lem Kær, del af matr. 14g Ø. Lem By, Sdr. Lem - ansøgning om 300 kW 

solcelleanlæg .......................................................................................................33 

12. Søndervig Landevej 46, 6950 Ringkøbing - ansøgning om opsætning af jordbefæstet 

solcelleanlæg .......................................................................................................36 

13. Karsbækvej 11, 6940 Lem, matr. 77b Ø. Lem By, Sdr. Lem - ansøgning om 

solcelleanlæg på 800 kW .......................................................................................39 

14. Område ved "Kjelstrup møllerne" i Bølling - ansøgning om solcelleanlæg .....................42 

15. Område ved Nørhede-Hjortmose - ansøgning om 26,5 ha solcellepark ........................45 

16. Ansøgning om 400 kW solcelleanlæg ved landbrugsbedrifter .....................................48 

17. Herningvej 135, 6950 Ringkøbing - forespørgsel om ændret anvendelse af 

ejendommen........................................................................................................51 

18. Prioritering af lokalplaner.......................................................................................53 

19. Udstykning af banegårdsareal, matr. nr. 192 g Ringkøbing Markjorder .......................55 

20. Nedlæggelse af sti i Skaven ...................................................................................57 

21. Digitale skilte på kommunale arealer.......................................................................59 

22. Forskønnelse af Østergade i Skjern .........................................................................61 

23. Gebyrer i forbindelse med visse myndighedsopgaver med hjemmel i lov om private 

fællesveje............................................................................................................63 

24. Opdatering af trafiksikkerhedsstrategi 2012 .............................................................65 

25. Ansøgning til den nationale cykelstipulje..................................................................67 

26. Trafikforlig 2013...................................................................................................69 

27. Aktivitetsplan 2013 ...............................................................................................71 

28. Orientering fra formanden og administrationen.........................................................72



29. Orientering fra udvalgsmedlemmer .........................................................................73 

30. Eventuelt.............................................................................................................74



1. Ændring af del af Lokalplan 01.123 samt Lokalplan 244 - område ved 

Ndr. Ringvej i Ringkøbing 

2011111502A 

Sagsfremstilling 

Ingeniørgruppen Vestjylland har på vegne af Rindumhuse Aps, DML Invest A/S og DML Huse 

A/S søgt om ændring af Lokalplan nr. 01.123 for et område til boligformål, erhvervsformål 

og offentlige formål syd for Ndr. Ringvej i Rindum, Ringkøbing. Ansøger ønsker, at der 

bliver mulighed for at etablere butikker med videre i området. 

Sagen er tidligere blevet behandlet politisk. Ved den seneste behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget 

besluttede udvalget at udsætte sagen med henblik på nærmere udredning 

og yderligere dialog med interessenterne. 

I forbindelse med den tidligere politiske behandling henvendte Vestjysk Udvikling A/S sig 

med ønske om, at der bliver mulighed for at etablere butikker på arealerne sydvest for 

rundkørslen ved Holstebrovej. Til gengæld kan en dagligvarebutik på 750 m 2 , der er mulighed 

for i den sydlige del af området omfattet af Lokalplan 244, udgå af planlægningen. 

Efter udredning og dialog med interessenterne sendes sagen til fornyet behandling for at få 

en stillingtagen til forskellige planlægningsmuligheder. Som led i dialogen har udkastet til 

sagsfremstilling været i høring hos interessenterne. 

Der henvises til sagens tidligere behandling i Teknik- og Miljøudvalget den 3. september 

2012 (pkt. 2) og i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 13. september 2012 (pkt. 4). 

Desuden henvises til Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling den 13. august 2012 (pkt. 

7) af sag om ændring af del af Lokalplan nr. 01.123 fra tæt-lav til åben-lav boligområde, og 

til Teknik- og Miljøudvalgets behandling den 10. februar 2010 (pkt. 1) af sag om igangsættelse 

af planarbejde for en REMA 1000 butik i Ringkøbing. 

Opsummering 

Ingeniørgruppen Vestjylland ønsker: 

1. At anvendelsen af hjørnegrunden matrikel nr. 9n (se kortbilag) ændres til erhvervsformål, 

herunder butiksformål (detailhandel af daglig- og udvalgsvarer i alt op til 2.500 

m² butiksareal) og tilknyttet mindre benzintankanlæg. Anden salgsvirksomhed eller 

virksomheder med et særligt udstillingsbehov. Servicestation med kiosk og dagligvaresalg. 

Andre typer virksomheder, som efter byrådets skøn kan indpasses i området 

uden gener for omgivelserne. 

2. Supplerende ind- og udkørsel til matrikel nr. 9n Nørby, Ringkøbing jorder (fra 

Holstebrovej eller Ndr. Ringvej). 

3. Et ændret forløb af støjvold. 

Et lokalcenter til butikker kan udlægges til betjening af en klar afgrænset bydel, og hvor der 

ikke er et butiksområde eller butik inden for en afstand af 500 m. I et lokalcenter i en hovedcenterby 

kan der udlægges et samlet bruttoetageareal til butikker på maksimalt 3.000 

m². Den enkelte dagligvare- og udvalgsvarebutik må have et maksimalt bruttoetageareal på 

1.000 m². 

Ringkøbing bymidteafgrænsning ligger 1,26 km fra lokalplanområdet. Et eventuelt fremtidigt 

lokalcenter ved Holstebrovej er således ikke i forhold til afstandskravet i konflikt med 

butiksområdet i bymidten.



I Lokalplan nr. 01.123 er der allerede åbnet mulighed for et lokalcenter med et samlet bruttoetageareal 

på højest 2.000 m 2 ved Ringvejen - Mergelvej. Det er ikke umiddelbart uforeneligt 

med planlovens detailhandelsbestemmelser at have to lokalcentre i den nordvestlige 

del af byen, da der er mere end 500 m til et lokalcenter ved Holstebrovej. Ejeren af arealerne 

ved Mergelvej ønsker at fastholde muligheden for et lokalcenter i form af detailhandelsbutikker 

samt servicestation. 

På ejendommen Ndr. Ringvej 14 ligger der en keramikbutik - mindre end 500 meter fra et 

lokalcenter ved Holstebrovej. Det vurderes, at lokalcenteret kan etableres, selv om det ligger 

mindre end 500 meter fra keramikbutikken, blandt andet fordi der er tale om en butik i 

tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. 

Mulige løsninger 

På baggrund af Økonomi- og Erhvervsudvalgets beslutning på mødet den 13. september 

2012 har administrationen i dialog med ansøger (Ingeniørgruppen Vestjylland m.fl.), Vestjysk 

Udvikling A/S (der ejer arealerne syd for rundkørslen og vest for Holstebrovej), Vejdirektoratet, 

Naturstyrelsen med flere undersøgt forskellige løsnings- og planlægningsmuligheder 

blandt andet i forhold til detailhandelslovgivningen, herunder: 

1. Et lokalcenter øst for Holstebrovej 

Denne placering forudsætter, at der etableres en ny tilkørsel med kanaliseringsanlæg 

mv. fra Holstebrovej. Vejdirektoratet skal godkende tilslutningen og vil ikke inddrages 

økonomisk. Placeringen forudsætter, at en privat fællesvej øst for Holstebrovej nedlægges, 

og at der tilvejebringes vejadgang til de berørte ejendomme på anden vis. I 

den forbindelse kan det blive aktuelt med byrådets beslutning om ændring af vejudlægget, 

rettigheder, eventuelt gennemførelse ved ekspropriation. Der skal også tages 

stilling til, om forløbet af en planlagt støjvold ud mod Holstebrovej og Ndr. Ringvej skal 

ændres med henblik på adskillelse mellem boligområdet og lokalcenteret. Der kan 

komme yderligere krav til projektet ved Vejdirektoratets endelige godkendelse, eksempelvis 

trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevision. Se vedlagte kortskitse over 

mulige vejløsninger. 

2. Et lokalcenter vest for Holstebrovej 

Ved denne placering kan lokalcenteret trafikbetjenes via den sidevej til Holstebrovej, 

der efter aftale med Vejdirektoratet er indarbejdet i Lokalplan 244. Det er en forudsætning, 

at der etableres en sikker løsning for bløde trafikanters krydsning af 

Holstebrovej. Vejdirektoratet vil eventuelt stille krav om, at en privat fællesvej øst for 

Holstebrovej nedlægges, og at de berørte ejendomme vejbetjenes på anden vis. I så 

fald kan det blive aktuelt med byrådets beslutning om ændring af vejudlægget, rettigheder, 

eventuelt gennemførelse ved ekspropriation. I området er der i forvejen mulighed 

for at etablere butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Et 

eventuelt lokalcenter kan placeres i tilknytning hertil. 

3. Et lokalcenter med butikker både øst og vest for Holstebrovej 

I detailhandelslovgivningen er der ikke noget, der i sig selv forhindrer, at et lokalcenter 

placeres på begge sider af en vej. Vejdirektoratet finder det trafikalt uheldigt med 

en løsning, hvor lokalcenteret placeres på begge sider af Holstebrovej. Vejdirektoratet 

stiller krav om, at forslaget til trafikafvikling gennemgår en trafiksikkerhedsrevision, 

som klart dokumenterer, at den trafikale løsning er i orden i forhold til krydsende fodgængere, 

cyklister og bilister. 

I vedlagte notat er der redegjort nærmere for de tre planlægningsmuligheder. 

Begge bygherrer, øst såvel som vest for Holstebrovej, har oplyst, at de har kontakt med en 

dagligvarekæde, der er interesseret i at etablere en butik i området.



Ved en eventuel planlægning i form af kommuneplantillæg og ny lokalplan skal der udarbejdes 

redegørelser i henhold til detailhandelslovgivningens bestemmelser. Det er afgørende, 

at lokalcenteret bliver til lokalområdets forsyning, og at det ikke på grund af størrelsen, den 

centrale placering mv. får mere end lokal betydning eksempelvis i forhold til midtbyen. Redegørelserne 

bør derfor sikre, at planlægningen er i overensstemmelse med planlovens detailhandelsbestemmelser, 

og at lokalcenteret ikke vil påvirke handlen og bylivet i Ringkøbing 

bymidte negativt. Lokalcenterets størrelse bør også ses i forhold til aktuelle og konkrete 

muligheder for at udvide og styrke bymidten i Ringkøbing. Et meget stærkt lokalcenter 

kan forringe mulighederne for at videreudvikle bymidten. 

Lovgrundlag og juridisk vurdering 

Planloven. 

Lov om miljøvurdering af planer og programmer. 

VVM-bekendtgørelsen. 

Økonomi 

Det forudsættes, at alle udgifter, blandt andet til kommuneplantillæg, ændring af lokalplan, 

screeninger, eventuel VVM-redegørelse og miljørapport samt udarbejdelse af konkret trafikløsningsprojekt 

og trafikanlægsarbejde mv., afholdes af bygherre. 

Effektvurdering 

Et nyt lokalcenter ved Holstebrovej kan have en positiv effekt i forhold til de omkringliggende 

boligområder og den videre boligudbygning mod nord. Der findes ikke en dagligvarebutik 

i Rindum området. Administrationen vurderer, at behovet for en butik i nærområdet er 

stort. Lokalcentret vil muligvis tiltrække turister langs Ringvejen og gæster fra de nærliggende 

sommerhusområder. 

Det kan på det nuværende grundlag ikke udelukkes, at et lokalcenter med tankstation mv. 

placeret i et trafikalt knudepunkt som rundkørslen ved Ringvejen/Holstebrovej, kan påvirke 

handlen og bylivet i Ringkøbing bymidte negativt. Hensigten med et lokalcenter er, at det 

skal betjene nærområdet. Placeringen i et centralt trafikalt knudepunkt kan muligvis bevirke, 

at centeret får væsentlig betydning ud over lokalområdet. 

Ses der på den samlede detailhandelsstruktur i Ringkøbing, er der planlagt for to lokalcentre 

langs Ringvejen, et ved Fjordcentret og et ved Mergelvej. Desuden er der planlagt for et 

aflastningscenter langs Herningvej og for Skelbækcenteret ved Herningvej/Holmegaardsvej. 

Der er ikke foretaget en analyse af, om planlægningen af et lokalcenter ved Holstebrovej/Ndr. 

Ringvej vil påvirke blandt andet midtbyen negativt. Ved den seneste politiske behandling 

var der åbenhed i forhold til at etablere et lokalcenter ved Holstebrovej, under forudsætning 

af at det planlagte lokalcenter ved Mergelvej nedlægges. Hvis det bliver løsningen, 

vil der således ikke blive etableret et ekstra lokalcenter. Derimod bliver der tale om, at 

et lokalcenter på 2.000 m 2 erstattes af et lidt større lokalcenter eventuelt på op til 3.000 

m 2 . I forbindelse med den videre planlægning skal der redegøres nærmere for lokalcenterets 

konsekvenser. 

Konklusion: 

Et lokalcenter øst for Holstebrovej ligger godt i forhold til bløde trafikanter fra de store boligområder 

sydøst for lokalcenteret. Placeringen kræver imidlertid ret omfattende trafikale 

foranstaltninger på Holstebrovej i forhold til biltrafikken og de bløde trafikanter. 

Et lokalcenter vest for Holstebrovej er den bedste løsning i forhold til biltrafikken, da lokalcenteret 

kan vejbetjenes via en sidevej til Holstebrovej, der er aftalt med Vejdirektoratet og 

indarbejdet i Lokalplan 244. Desuden er det en forudsætning, at der etableres en sikker



løsning for bløde trafikanters krydsning af Holstebrovej. Lokalcenteret kommer til at ligge i 

et område, hvor der også er mulighed for at placere butikker til særligt pladskrævende varegrupper. 

For et lokalcenter med butikker både øst og vest for Holstebrovej gør de ovenfor nævnte 

forhold sig gældende for den østlige og vestlige del. Løsningen er imidlertid mere problematisk, 

da den givetvis kræver omfattende trafikale foranstaltninger for at sikre, at løsningen 

er i orden i forhold til den øgede krydsende trafik af fodgængere, cyklister og bilister. 

Administrationen anbefaler, at lokalcenteret placeres vest for Holstebrovej alternativt øst for 

Holstebrovej. Et lokalcenter med butikker både øst og vest for Holstebrovej kan ikke anbefales. 

Hvis udvalget ønsker at fremme en løsning med et lokalcenter øst for Holstebrovej eller et 

lokalcenter med butikker både øst og vest for Holstebrovej, anbefales det, at der – ligesom 

for et lokalcenteret vest for Holstebrovej - stilles forskellige krav blandt andet om forudgående 

redegørelser i forhold til detailhandel med videre, at planlægningen og vejprojekterne 

udarbejdes for bygherres regning og risiko, og at Ringkøbing-Skjern Kommune for bygherres 

regning forestår eventuelle vejprojekter vedrørende statsvejen Holstebrovej. 

Administrationens udkast til sagsfremstilling har sammen med følgende udkast til indstilling 

været i høring hos Vestjysk Udvikling og Ingeniørgruppen Vestjylland med flere: 

1. at der under nedenstående forudsætninger arbejdes videre med en placering af lokalcenteret 

vest for Holstebrovej, 

at Vestjysk Udvikling A/S fremsender redegørelse for butikscenterets størrelse 

(højest 3.000 m 2 ) og de nødvendige redegørelser i forhold til detailhandelslovgivningen, 

at foroffentlighedsfasen for et lokalcenter igangsættes, hvis redegørelserne 

(punkt 1) viser, at planlægningen er i overensstemmelse med planlovens detailhandelsbestemmelser, 

og at lokalcenteret ikke vil påvirke handlen og bylivet i 

Ringkøbing bymidte negativt. Samtidig udtages den enkeltstående dagligvarebutik 

på maksimalt 750 m², der er mulighed for at etablere i boligområderne indenfor 

Lokalplan 244 af planlægningen, 

at udgifterne til planlægning, projektering og realisering af lokalcenteret, herunder 

ændring af lokalplan, kommuneplantillæg, screeninger, og eventuel miljøvurdering 

og VVM-rapport med videre, samt kommuneplantillæg for ændring af bydelscenteret 

ved Mergelvej (36bf004) til åben-lav og tæt-lav boligformål (del af 

36bo003), afholdes for bygherres regning og risiko, 

at Ringkøbing-Skjern Kommune forestår eventuelle vejprojekter vedrørende 

statsvejen, og at bygherre betaler alle udgifter hertil inklusiv tidsforbruget for 

kommunens medarbejdere, 

2. at Ringkøbing-Skjern kommune aflyser dele af Lokalplan 01.123, så muligheden for et 

lokalcenter ved Mergelvej bortfalder, 

3. at Ingeniørgruppen Vestjylland meddeles afslag på ansøgningen om ændret anvendelse 

af hjørnegrunden matrikel nr. 9n til erhvervsformål herunder butiksformål og tilknyttet 

bezintankanlæg mv. 

Ingeniørgruppen Vestjyllands samt Vestjysk Udviklings bemærkninger er vedlagt som bilag. 

Administrationen anbefaler fortsat ovenstående, med den tilføjelse, at det er en forudsætning, 

at bygherre etablerer en sikker løsning for bløde trafikanters krydsning af Holstebrovej 

(eventuelt i form af en tunnel).



På grund af høringsfasen og den proces, der har været, er selve indstillingen ændret til en 

drøftelse. 

Indstilling 

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter sagen. 

Bilag 

Oversigtskort. 

Ansøgning fra Ingeniørgruppen Vestjylland af den 14. december 2011. 

Ansøgning fra Ingeniørgruppen Vestjylland af den 11. juli 2012. 

Mulige vejløsninger – lokalcenter øst for Holstebrovej. 

Notat - nærmere redegørelse for placering af lokalcenter. 

Bemærkning fra Ingeniørgruppen m.fl. til udkast til sagsfremstilling. 

Bemærkninger fra Vestjysk Udvikling til udkast til sagsfremstilling. 

Beslutning 

Der er til mødet udsendt ansøgning om etablering af dagligvareforretning vest for 

Holstebrovej. 

Ole Kamp, Elmo Flaskager, Preben Enevoldsen og Claus Meiner anbefaler over for Økonomiog 

Erhvervsudvalget, at der vest for Holstebrovej kan igangsættes lokalplan for etablering 

af dagligvareforretning til lokalområdets egen forsyning på op til 1.000 m² i tilknytning til 

den eksisterende mulighed for særligt pladskrævende butikker. 

Til gengæld fjernes den nuværende mulighed for en forretning på op til 750 m² på arealet 

vest for Holstebrovej. 

Udvalget forudsætter herved, at der etableres en sikker løsning for bløde trafikanters 

krydsning af Holstebrovej. 

Peder Sørensen, Niels Rasmussen og Jesper Flensted vil ikke igangsætte nye muligheder for 

etablering af dagligvareforretninger uden for bymidten i Ringkøbing.



2. Endelig vedtagelse af Lokalplan 336 og Tillæg 52 til Kommuneplan 

2009-2021 - Rindum Mølleby, Ringkøbing 

2012070003TB 


Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan 336 og forslag til Tillæg 52 til Kommuneplan 

2009-2021 for et område til boligformål ved Rindum Mølleby, Ringkøbing. 

Lokalplanområdet, der ligger ved Rindum Mølleby, er på ca. 6,3 ha og ligger i byzone. Den 

vestlige del ejes af DML-huse A/S og den østlige del af Ringkøbing-Skjern Kommune. 

Baggrund og formål 

Lokalplanen udarbejdes for at udvikle et nyt og spændende boligområde til åben-lav boligbebyggelse 

i form af parcelhuse. 

Området er omfattet af eksisterende Lokalplan nr. 01.123. Det er nødvendigt at udarbejde 

en ny lokalplan for området, da den eksisterende lokalplan ikke giver mulighed for at opføre 

parcelhuse. 

Indhold 

I lokalplanområdet er der to delområder. Delområde I og II må kun anvendes til parcelhuse. 

Der må desuden drives liberalt erhverv, som er foreneligt med områdets karakter af boligområde. 

Derudover udlægges arealer til fælles fri- og opholdsarealer samt sti- og vejforbindelser. 

Udstykning må kun foretages i overensstemmelse med den på bilag 3 retningsgivende udstykningsplan. 

Planen åbner mulighed for udstykning af 18 parcelhusgrunde i delområde I 

og 12 parcelhusgrunde i delområde II indenfor fastsatte byggeområder. Byggeområderne 

sikrer, at ny bebyggelse placeres udenfor områder af arkæologisk interesse. 

Planforhold 

Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser, der 

fastsætter, at bebyggelsen må opføres som tæt-lav bebyggelse og etageboliger. Derfor er 

der udarbejdet et tillæg til kommuneplanen. 

Miljøvurdering 

Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemført en screening af planforslagene. 

Det vurderes, at planforslagene ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering, da virkeliggørelse 

af planerne ikke vil medføre en væsentlig indvirkning på miljøet. 

Høring 

Planforslagene har været fremlagt i offentlig høring. I høringsperioden er der kommet bemærkninger 

fra: 

1. Vejdirektoratet 

2. Grundejere på Stenaldervej, Havremarken, Rugmarken, Hvedemarken og Hirsemarken 

m.fl. (fællesbrev og underskriftsindsamling fra 92 boliger mv.) 

3. Idéhuse, Ørnhøjvej 18, Grønbjerg, Spjald 

4. Ringkøbing-Skjern Boligforening, Kongevejen 46, Ringkøbing 

5. Grundejerforeningen Rindum Mølleby 

6. Grundejerne på Hirsemarken 3 – 14 

7. Ringkøbing-Skjern Museum 

8. Ringkøbing-Skjern Forsyning.



I lokalplanforslaget lægges der op til, at der skal etableres vejadgang til lokalplanområdet 

fra både Mergelvej og Stenaldervej og vejforbindelse mellem Rindum Mølleby og Stenaldervej. 

Dermed bliver der giver mulighed for, at biltrafiktrafik til og fra Rindum Mølleby kan 

køre via Stenaldervej og omvendt. Trafikløsningen i forslaget svarer i princippet til trafikløsningen 

i den gældende Lokalplan 01.123. 

I høringsperioden kom der bemærkninger til denne vejtrafikløsning. Administrationen har 

sammen med bygherre genovervejet de trafikale løsninger og lokalplanens afgrænsning og 

udarbejdet et nyt forslag hertil. Det nye forslag er vist på vedlagte kortbilag til det supplerende 

høringsbrev. Forslaget indebærer, at: 

 

 

der ikke bliver mulighed for gennemkørende biltrafik mellem Rindum Mølleby og Stenaldervej. 

Vejen Rindum Mølleby ændres til blind vej, der afsluttes med en blind sidevej. 

Vejadgangen mellem lokalplanområdet og Stenaldervej bortfalder således. I stedet 

bliver der sti for gående og cyklister mellem vejen Rindum Mølleby og Stenaldervej. 

I lokalplanens bestemmelser om veje præciseres det, at vejadgangen til lokalplanområdet 

skal ske via Rindum Mølleby, og at denne skal anlægges som blind vej, 

lokalplanområdet reduceres. Matr. nr. 13z, Nørby, Ringkøbing Jorder (se kort i høringsbrevet), 

udgår af lokalplanforslaget. Hvis der på et tidspunkt bliver bygget boliger 

på hjørnet af Holstebrovej/Ndr. Ringvej (matr. nr. 9n, der ligger vest for området omfattet 

af forslag til Lokalplan 336), skal disse vejforsynes via Stenaldervej, som der er 

mulighed for i den gældende Lokalplan 01.123. Som bekendt overvejes det imidlertid, 

om der i stedet for boliger skal åbnes mulighed for, at der kan etableres butikker, benzinanlæg 

med videre på matr. nr. 9n. Hvis det bliver løsningen, vil der ikke blive vejadgang 

til matr. nr. 9n fra Stenaldervej. 

I henhold til planloven kan der foretages ændringer af planforslag ved den endelige vedtagelse. 

Hvis ændringerne på væsentlige måder berører andre end dem, der ved indsigelse 

har foranlediget ændringen, kan den endelige vedtagelse ikke ske, før de pågældende har 

haft lejlighed til at udtale sige. Ændringer i form af at områder tages ud af planen og ændringer 

i forbindelse med trafikregulering, vejlukninger mv. kan som regel foretages på 

baggrund af en supplerende høring. 

Administrationen har sendt det nye forslag ud i en supplerende høring. Ved den supplerende 

høring er der kommet bemærkninger fra: 

9. Jakob Jermiin Nielsen, Humlemarken 2, Ringkøbing 

10. Erik Kloster, Stenaldervej 24, Ringkøbing 

11. Erika og Kristian Bánkuti Østergaard, Rapsmarken 7, Ringkøbing 

12. RAH Net A/S, Ndr. Ringvej 4, Ringkøbing 

13. Grundejere på Humlemarken (fællesbrev fra 1, 2, 4, 5, 7, 8, 9, 10 og 13) 

Indholdet af bemærkningerne og indsigelserne samt administrationens kommentarer hertil 

fremgår af vedlagte notat. 

Konklusion og opsamling - trafik 

Gennem planlægningen og høringen er der skitseret tre forskellige trafikale løsninger: 

a) I det offentliggjorte forslag til Lokalplan 336 lægges der op til at etablere en direkte 

vejforbindelse mellem vejen Rindum Mølleby og Stenaldervej – se vedlagte trafikskitse 

a. 

Løsningen giver de mest direkte vejforbindelser til flest steder for eksempel områder 

ved Holstebrovej. Dermed bliver der også mulighed for, at biltrafik til og fra Rindum



Mølleby i et vist omfang kan komme til at belaste Stenaldervej, og at biltrafik til og fra 

Stenaldervej kan komme til at belaste Rindum Mølleby. 

b) I det nye forslag, der har været udsendt i supplerende høring, lægges der op til, at 

vejen Rindum Mølleby ændres til blind vej, og at der i stedet bliver en stiforbindelse 

mellem Rindum Mølleby og Stenaldervej – se vedlagte trafikskitse b. 

Løsningen medfører, at Rindum Mølleby friholdes for biltrafik til og fra Stenaldervej, og 

at Stenaldervej friholdes for biltrafik til og fra Rindum Mølleby. Prisen for denne fredeliggørelse 

er, at der for biltrafikken bliver lidt længere til nogen mål for eksempel til 

områder ved Holstebrovej. 

c) Endelig er der i forbindelse med den supplerende høring kommet forslag om, at trafikløsningen 

i den gældende Lokalplan 01.123 fastholdes, således at vejen Rindum Mølleby 

forlænges ind på hjørnegrunden matr. nr. 9n og videre til Stenaldervej – se vedlagte 

trafikskitse c. 

Løsningen giver også, korte om end lidt mere snørklede, vejforbindelser til mange trafikmål. 

Men ved denne trafikløsning kan biltrafik til og fra Rindum Mølleby også komme 

til at belaste Stenaldervej, ligesom biltrafik til og fra Stenaldervej kan komme til at 

belaste Rindum Mølleby. Løsningen forudsætter samtidig, at matr. nr. 9n anvendes til 

boliger. 

I følge den gældende lokalplan 01.123 for Rindum Mølleby skal vejen Rindum Mølleby videreføres 

over matr. nr. 9n og forbindes med Stenaldervej. I forslaget til lokalplan 336 lægges 

der op til at vejene Rindum Mølleby og Stenaldervej på lignende vis skal forbindes, - selvom 

den tidligere planlagte forbindelse aldrig er blevet realiseret. 

Administrationen anbefaler, at lokalplanen vedtages med den trafikløsning og afgrænsning, 

der har været udsendt til supplerende høring – løsning b omtalt ovenfor. Derved indrettes 

lokalplanens trafikløsning efter de faktiske og hidtidige forhold i området. Vejen Rindum 

Mølleby forbliver dermed blind vej uden forbindelse til Stenaldervej. 


Lov om planlægning og Lov om miljøvurdering af planer og programmer. 

Økonomi 

Der afholdes udgifter til udarbejdelse af planforslagene og skitseforslag til udstykning. 

Da der udover kommunen er involveret en anden lodsejer, deles udgiften mellem parterne. 

Kommunens udgifter lægges på priserne for kommunens grunde. 


Planforslagene giver mulighed for nye attraktive boliggrunde i den nordlige del af Ringkøbing. 

Indstilling 

Administrationen indstiller, at 

1. kommuneplantillægget vedtages endeligt, 

2. lokalplanen vedtages endeligt med den trafikløsning og afgrænsning, der har været 

udsendt til supplerende høring, og med de andre ændringer, administrationen anbefaler 

i notatet om de indkomne bemærkninger og indsigelser, 

3. notatet om de indkomne bemærkninger og indsigelser godkendes til besvarelse af de 

indkomne bidrag. 

Bilag



Notat om de indkomne bemærkninger og indsigelser. 

Indkomne bemærkninger og indsigelser. 

Supplerende høringsbrev. 

Kortbilag til supplerende høringsbrev. 

Trafikskitser. 

Planforslagene blev sendt som bilag til Byrådets møde den 20. november 2012, punkt 6. 

Beslutning 

Indstillingen godkendt. 

Udvalget godkendte endvidere, at kommuneplantillægget vedtages med den samme afgrænsning 

som det lokalplanforslag, der har været i supplerende høring.



3. Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan 275 og Tillæg 51 til Kommuneplan 

2009-2021 - område vest for Oldager Allé, Skjern 

2009090508A 



2009-2021 for et område til boligformål vest for Oldager Allé, Skjern. 


Lokalplanen er udarbejdet for at give mulighed for etablering af et nyt boligområde sydvest 

for Skjern. Den aktuelle byudvikling er i overensstemmelse med de overordnede planprincipper 

for Skjern, hvor der ønskes skabt større sammenhæng mellem byen og naturområderne 

omkring Skjern Å. 

Teknik- og Miljøudvalget besluttede i maj 2010, at der skulle udarbejdes lokalplan for et nyt 

boligområde. Derfor er der udarbejdet en helhedsplan for den fremtidige boligudbygning 

vest for Oldager Allé, således at der skabes sammenhæng mellem de enkelte områder. Lokalplanen 

omfatter etape 1 af helhedsplanen. 

Lokalplanens indhold 

Lokalplanen er 1. etape ovennævnte helhedsplan. 

Lokalplanområdet er opdelt i 4 delområder: 

delområde I udlægges til åben-lav bebyggelse, 

delområde II udlægges til enten åben-lav eller til en tæt-lav bebyggelse, 

delområde III udlægges til fælles arealer til rekreative formål samt adgangsveje, stiforbindelser, 

forsinkelsesbassin o. lign., 

delområde IV reserveres til beplantningsbælte og støjvold i forbindelse med en eventuel 

kommende sydlig omfartsvej. 

I delområde I kan der etableres ca. 35 parcelhusgrunde på min. 700 m 2 med en bebyggelsesprocent 

på maks. 30. 

I delområde II kan der etableres 10 parcelhusgrunde, alternativt 20-25 tæt-lav bebyggelse, 

hvis det er det, som ønskes. 

Bebyggelsen kan opføres med 2 etager med en maks. højde på 8,5 m. Der kan ligeledes på 

tæt-lav bebyggelse etableres tagterrasse, når placeringen sker ud fra en samlet plan for 

hele bebyggelsen samt tilgodeser hensynet til nabobeboelser i tilgrænsende områder. 

Veje og stier 

Lokalplanområdet får vejadgang via Oldager Allé. Vejen skal ligeledes tjene som vejadgang 

til etape 2 i henhold til helhedsplanen. 

Dog skal der ved etablering af etape 2 tages endelig stilling til fremtidig vejadgang enten til 

Oldager Allé eller til ny vejadgang syd for området. 

Der skal indenfor området etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger. Dette kan ligeledes 

blive nødvendigt på Oldager Allé, når denne skal betjene det nye boligområde. 

Der etableres en lang række stiforbindelser i området, således at der skabes sammenhæng 

mellem boligområdet, midtbyen og de eksisterende rekreative stier omkring Skjern Å og 

Ganer Å. 


Der er udarbejdet kommuneplantillæg, som sikrer, at der er den nødvendige overensstemmelse 

mellem lokalplanen og kommuneplanen. 

Offentliggørelse af planforslagene



Planforslagene har været fremlagt i offentlig høring fra den 27. december 2012 til den 21. 

februar 2013. 

I høringsperioden er der indkommet indsigelse/bemærkninger fra: 

1. Bestyrelsen for Grundejerforeningen Oldager Allé, Skjern og 

2. Naturstyrelsen. 

Indholdet af indsigelser/bemærkninger samt administrationens bemærkninger hertil fremgår 

af vedlagte notat. 


Planloven. 

Økonomi 

Udgiften til udarbejdelse af helhedsplan og plangrundlaget beløber sig til ca. 90.000 kr. 

Denne udgift forudsættes afholdt af kontoen for jordforsyning og vil senere blive indregnet i 

grundpriserne. 


Lokalplanforslaget giver mulighed for, at bebyggelsen tilpasses naturen og giver mulighed 

for nye bomuligheder. 

Indstilling 

Administrationen indstiller, at planforslagene vedtages endeligt med de bemærkninger, der 

fremgår af vedlagte notat med indsigelser/bemærkninger. 

Bilag 

Planforslagene blev fremsendt til Byrådsmødet den 18. december 2012. 

Notatskema med indsigelser/bemærkninger. 

Beslutning 

Indstillingen godkendt.




2009-2021 - område i Vedersø 

2011031891A 


Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan 314 med og forslag til Tillæg 29 til Kommuneplan 

2009-2021 for et område til blandet boligog erhvervsformål i Vedersø. 


Baggrunden for lokalplanen er et ønske om at anvende området i Vedersø til blandet boligog 

erhvervsformål. 

Lokalplanområdet er omfattet af Lokalplan nr. 04.040, som udlægger området til offentligt 

formål. 

En ny anvendelse af ejendommene kræver, at en ny lokalplan udarbejdes. 

Formålet med lokalplanen er således at muliggøre en ændret arealanvendelse ved at sikre, 

at området må anvendes til blandet boligog erhvervsformål. Desuden er formålet, at evt. 

ny bebyggelse eller om- og tilbygninger indpasses i eksisterende bebyggelsesmiljø ved at 

fastsætte bestemmelser for bebyggelsens placering, omfang og ydre fremtræden. 

Lokalplanens indhold og anvendelse 

Lokalplanområdet er inddelt i to delområder. Delområde I kan benyttes til åben-lav og tætlav 

boligbebyggelse. Delområde II kan benyttes til blandet bolig og erhverv. 

Lokalplanen sikrer, at områderne kan ændre anvendelse fra offentlige formål til blandet bolig- 

og erhvervsformål. 


Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser, idet 

området er udlagt til offentligt formål. 

Derfor er der udarbejdet et kommuneplantillæg, som sikrer den nødvendige overensstemmelse 


Offentliggørelse af planforslagene. 


februar 2013. 

I Høringsperioden er der indkommet indsigelse/bemærkninger fra: 

1. Vedersø Idrætsefterskole. 

2. RAH Net A/S, Ringkøbing. 

3. Ribe Stift, Ribe. 

Ad 1. Gør opmærksom på, at Vedersø Idrætsefterskole har adressen Vidarhøj 2, og Vedersø 

Gl. Skole har adressen Vesterhavsvej 22. 

Adresserne vil blive tilrettet ved den endelige vedtagelse. 

Ad 2. Gør opmærksom på, at RAH Net har 0,4 og 10 kv kabler inden for lokalplanområdet. 

Kablerne vil blive indtegnet på bilag 2. 

Ad 3. Ribe Stift gør indsigelse (Veto) mod forslaget efter indhentet udtalelse fra Den kongelige 

bygningsinspektør, som udtaler: 

1. at det bør fremgå, at bygningsdele, herunder antenner over 8,5 m, kun må opføres 

efter forudgående indhentet tilladelse fra Ribe Stift, 

2. at under hensyn til indsynet til Vedersø Kirke og kirkegård fra nord bør fremgå, at der 

bevares et byggefelt, som fortsat friholder den eksisterende parkeringsplads fra bebyggelse.



Administrationen anbefaler følgende tekst tilføjet i lokalplanforslaget afsnit 5, under "Bebyggelsens 

placering og omfang": 

at skorstene, antenner, ventilationsafkast og lignende kan have en større højde end 

8,5 m efter forudgående indhentet tilladelse fra Ribe Stift, 

at området med skravering skal friholdes for bebyggelse, se bilag 3. 

Ribe Stift har ved mail den 8. marts 2013 meddelt, at hvis ovenstående bliver tilføjet til lokalplanforslaget, 

vil vetoet blive tilbagetrukket. 


Planloven. 

Økonomi 

Ingen bemærkninger. 


Planforslagene giver muligheder for boliger og mindre erhvervsvirksomheder i Vedersøområdet. 

Indstilling 

Administrationen indstiller, at planforslagene vedtages endeligt med tilføjelse af de under 

Ad 1 til Ad 3 nævnte ændringer ved den endelige vedtagelse af planerne. 

Bilag 

Planforslagene blev fremsendt til Teknik- og Miljøudvalget den 3. december 2012. 

Beslutning 





2009-2021 - område ved Bækkevangen/Nygade, Skjern 

2011060983A 



2009-2021 for et område til boligformål ved Bækkevangen/Nygade, Skjern. 


Baggrunden for udarbejdelse af nærværende lokalplan er et ønske fra ejerne af området om 

at udvikle et nyt, varieret boligområde med blandet boligbyggeri, fællesfaciliteter og grønne 

områder i nærheden af Skjern bycenter. Lokalplanen tager udgangspunkt i en bebyggelsesplan 

for området kaldet ”Byparken, en oase i Skjern”. 

Lokalplanområdet 

Lokalplanområdet ligger i den nordlige del af Skjern by med ca. 0,5 - 1 km til bycentrum. 

Området er ca. 5,1 ha stort og beliggende i byzone. Området har tidligere været anvendt til 

erhverv i form af korn- og foderstofforretning, maskinforhandler, bolig, plantecenter, slagteri 

mm. Desuden findes en tidligere samlestald i den sydlige del af lokalplanområdet, som 

delvis påtænkes anvendt til fælleshus for de fremtidige beboere indenfor området. 

Slagteriet forventes nedlagt i løbet af en kortere årrække, hvorefter området mellem Nygade, 

Svinget og Voldgade kan omdannes til et område med blandet bolig og erhverv. 


Det langstrakte område har samlestaldene beliggende i den sydlige ende tættest på bycentrum, 

medens der i den nordlige ende ud mod Svinget planlægges opført en bygning, dersom 

en væg afskærmer mod gaden og visuelt afslutter det samlede område mod byparken. 

Med inspiration fra bl.a. administrationsbygningen ved slagteriet planlægges der langs Nygade 

opført en række selvstændige ”punkthuse”, som er opdelt i ejerlejligheder. 

I den nordvestlige del af bebyggelsen udlægges der parcelhusgrunde til individuelt byggeri, 

som tænkes ”samlet” i et lyst og åbent skovbryn. I området ved samlestaldene ud mod 

Bredgade og øst for den eksisterende dagligvarebutik laves et område med tæt-lav boligbebyggelse, 

som er orienteret omkring en stillegade. 

Området forventes at rumme i alt 120-140 boligenheder. 

Det store antal enheder muliggør, at der kan etableres fællesfacilliter udover det sædvanlige 

med mange forskellige muligheder. 

Disponering og anvendelse 

Lokalplanen fastsætter, at området anvendes til boligformål. 

For at realisere tankerne bag den udarbejdede bebyggelsesplan er lokalplanområdet inddelt 

i otte delområder for at sikre en varieret bebyggelse omkring en bypark, se beskrivelsen i 

lokalplanens redegørelsesdel, side 8. 

Lokalplanen giver mulighed for opførelse af parcelhuse, tæt-lav boligbebyggelse, etageboligbebyggelse 

i op til 5 etager. 


Der er udarbejdet kommuneplantillæg, som sikrer, at der er den nødvendige overensstemmelse 


Offentliggørelse af planforslagene 


februar 2013. 

I høringsperioden er der indkommet bemærkning fra Region Midtjylland, Miljø.



Region Midtjylland gør opmærksom på, at i henhold til Jordforureningsloven skal der gives 

en § 8 tilladelse, før der graves, bygges, ændres anvendelse på V1 og/eller V2 kortlagte 

arealer. 

Dette vil blive tilføjet i lokalplanens redegørelsesdel og i screeningen ved den endelige vedtagelse. 


Planloven og Lov om miljøvurdering. 

Økonomi 

Ingen økonomiske konsekvenser for kommunen, men mulighed for salg af mindre arealer. 


Byomdannelsen vil skabe et nyt og spændende boligbyggeri i nærheden af Skjern bycenter. 

Indstilling 

Administrationen indstiller, at planforslagene vedtages endeligt med tilføjelsen om § 8 tilladelse, 

før der graves i henhold til Jordforureningsloven. 

Bilag 

Planforslagene blev fremsendt til Teknik- og Miljøudvalget til mødet den 3. december 2012. 

Beslutning 




6. Forslag til Lokalplan 333 og Tillæg 47 til Kommuneplan 2009-2021 - 

område ved Pallasvej, Hvide Sande 

2012020517TA 


Der er blevet udarbejdet forslag til Lokalplan 333 og forslag til Tillæg 47 til Kommuneplan 

2009-2021 for et område til boligformål ved Pallasvej i Hvide Sande. 

Lokalplanens baggrund og formål 

Baggrunden for udarbejdelse af nærværende lokalplan er et ønske fra ejerne af området om 

at udvikle et spændende boligområde ved Pallasvej og Minervavej i Hvide Sande. 

Teknik- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 30. april 2012, at der kan igangsættes 

udarbejdelse af ny lokalplan og kommuneplantillæg for området. 

Formålet med lokalplanen er således at muliggøre udvikling af et nyt boligområde, hvor der 

fastlægges bestemmelser for en nutidig bebyggelse, der er tilpasset natur og terræn i det 

åbne klitlandskab. 

Formålet er tillige at fastsætte bestemmelser, så klitlandskabet bevares i videst mulig omfang, 

og så grænsen mellem boligområdet og klitlandskabet ikke sløres unødigt af beplantning 

mv., samt at sikre offentligheden adgang til Vesterhavet. 


Disponering 

Lokalplanen er opdelt i to delområder. 

Delområde I kan benyttes til udstykning af grunde til åben-lav boligbebyggelse i form af 

parcelhuse. Udstykningen tager hensyn til den eksisterende natur og terrænforhold i området 

og søger herigennem at skabe et attraktivt boligområde med nærhed til naturen. 

Delområde II kan benyttes til fælles fri- og opholdsarealer samt vej- og stianlæg, som skal 

skabe sammenhæng med den eksisterende infrastruktur i Hvide Sande samt sikre adgang 

for offentligheden til kystarealerne ved Vesterhavet. 

Bebyggelse 

Med lokalplanen fastsættes bestemmelser vedrørende omfanget og ydre fremtræden af bebyggelse 

for at sikre indpasning til de omkringliggende omgivelser. På hver grund må der 

opføres og indrettes én bolig i op til to etager. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom 

må ikke overstige 30. 

Lokalplanen åbner mulighed for, at der i tilknytning til den enkelte boligbebyggelse kan 

etableres tagterrasser. 

Trafik 

Vejadgang til området skal ske fra øst via Pallasvej og Minervavej. 


Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser, idet 

området er udlagt til offentligt formål. 

Derfor er der udarbejdet et kommuneplantillæg, som sikrer den nødvendige overensstemmelse 


Miljøvurdering 

Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemført en screening af planforslagene for at vurdere, 

om der skal gennemføres en miljøvurdering i henhold til lovens § 3, stk. 2.



Det vurderes, at planforslagene ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering, da virkeliggørelse 

af planerne ikke vil medføre en væsentlig indvirkning på miljøet. 


Planloven og Lov om miljøvurdering. 

Økonomi 



Planforslagene giver muligheder for boligudstykning mod klitlandskabet mod vest. 

Indstilling 

Administrationen indstiller, at planforslagene fremlægges i offentlig høring i minimum 8 

uger. 

Bilag 

Forslag til lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg samt screening. 

Beslutning 




7. Generelle retningslinjer for etablering af større arealkrævende tekniske 

(energi)anlæg i det åbne land, herunder solcelleanlæg 

2013030037TA 


Indledning 

Administrationen har modtaget en del forespørgsler og ansøgninger om opsætning af større 

solcelleanlæg i det åbne land. Anlæggenes effekt varierer fra 400 kW til 15.000 kW, mens 

anlæggenes arealmæssige størrelse varierer fra ca. 0,5 – 26,5 ha. 

Herudover er der søgt om et større antal sager om solceller på tage. Disse sager er oversendt 

til nærmere vurdering i faggruppen Byg og Miljø og behandles ikke i denne sagsfremstilling. 

Administrationen vurderer, at som udgangspunkt kan solcelleanlæg på tage etableres 

på baggrund af en landzonetilladelse. 

De mange henvendelser kommer nu som følge af, at Folketinget har ændret på afregningsprisen 

af strøm. Afregningsprisen er særlig høj, hvis anlægget opsættes og tilsluttes det 

overordnede elforsyningsnet i 2013. Tilskuddet er faldende, hvis anlæg nettilsluttes i 2014 

og derefter. 

Efter udarbejdelse af dette dagsordenspunkt er der foretaget et lovindgreb, der betyder, at 

støtten til store kommercielle solcelleparker sænkes. Det var ikke tiltænkt med loven at give 

forhøjet støtte til store solcelleanlæg, der etableres på bar mark. Det midlertidige forhøjede 

støtte vil i fremtiden kun gælde for solcelleanlæg, der bliver etableret på taget af bygninger. 

Lovindgrebet betyder en væsentlig ændret økonomi i de ansøgte projekter. Ligeledes kan 

det have betydning for tidspresset på sagerne. Som følge af lovindgrebet vil administrationen 

efter påske kontakte de enkelte ansøgere for at få afklaret, om ansøgningerne fastholdes. 

I henhold til Energi2020-strategien har kommunen som mål at fremme vedvarende energi, 

herunder også solcelleanlæg. 

Der er ikke i Kommuneplan 2009-2021 generelle retningslinjer vedrørende placering af større 

solcelleanlæg i det åbne land (og i øvrigt ikke i forslag til Kommuneplan 2013-2025). 

Antallet af henvendelser vedrørende større solcelleanlæg gør, at de planlægningsmæssigt 

bør ses i en sammenhæng, ved at der udarbejdes et kommuneplantillæg, der opstiller generelle 

retningslinjer for etablering af større solcelleanlæg. 

Dette følger også af Planlovens §11a stk.1 nr. 5, hvoraf det fremgår, at kommuneplanen 

skal indeholde generelle retningslinjer for beliggenheden af tekniske anlæg. Solcelleanlæg 

er efter planlovens definitioner et teknisk anlæg. 

Administrationen forudser, at der på sigt kan blive en efterspørgsel på arealer til andre arealkrævende 

tekniske anlæg. 

Administrationen anbefaler derfor, at eventuelle generelle retningslinjer kommer til at rumme 

alle større arealkrævende tekniske (energi)anlæg og ikke kun solcelleanlæg. Herved kan 

et eventuelt fremtidigt behov imødekommes. 

Temaplan for tekniske anlæg i det åbne land 

Set i lyset af at der i det åbne land efterhånden er interesse for mange forskellige former for 

tekniske anlæg (solcelleanlæg, antennemaster mv.), anbefales det, at der på sigt udarbejdes 

en egentlig temaplan for placering af tekniske anlæg i det åbne land.



Planprocessen for kommuneplantillæg med generelle retningslinjer 

Første led i planprocessen for et kommuneplantillæg, hvori der fastlægges generelle retningslinjer, 

er en foroffentlighedsfase. I foroffentlighedsfasen indkaldes bemærkninger, 

synspunkter, idéer eller forslag til det videre arbejde med planlægning for større arealkrævende 

energianlæg. 

Herefter udarbejdes forslag til kommuneplantillæg. 

Skal der være mulighed for, at plangrundlaget er på plads, så der kan opstilles større solcelleanlæg 

i det åbne land inden udgangen af 2013, vil det kræve, at planprocessen igangsættes 

nu, og at planlægningen følger en stram tidsplan. 

Overvejelser vedr. principper for placering af større arealkrævende tekniske (energi)anlæg 

Målet med de generelle retningslinjer for større arealkrævende tekniske (energi)anlæg er at 

skabe et grundlag til at kunne håndtere nuværende og kommende ansøgninger. 

Formålet er ikke en egentlig udpegning af arealer til større arealkrævende tekniske (energi)anlæg, 

men derimod at opstille generelle retningslinjer for, hvor anlæggene ønskes placeret, 

samt hvilke hensyn, der skal tages ved placering af anlægget. 

Hvor ønskes anlæggene placeret og hvor ønskes de ikke? 

Administrationen betragter de større energianlæg som et teknisk anlæg. I nogle sammenhænge 

kan anlæggene have en begrænset levetid, hvormed de kan opfattes som midlertidige 

anlæg i stil med vindmøller. 

Anlæggene vil være arealkrævende. Administrationen finder det ikke hensigtsmæssigt, at 

de placeres i eksisterende erhvervsområder. Der er ikke i erhvervsområdernes infrastruktur 

(herunder kloakering, vejforløb mv.) taget højde for disse store arealkrævende tekniske 

(energi)anlæg. Herunder er erhvervsområderne placeret med gode til- og frakørselsforhold 

til overordnede veje, hvilket ikke er nødvendige ift. solcelleanlæg. Det betyder dels, at god 

beliggende erhvervsjord anvendes uhensigtsmæssigt, og dels, at der er risiko for, at en stor 

del af kommunens byggemodnede erhvervsjord inddrages til solcelleanlæg. Herved kan der 

blive mangel på erhvervsjord til egentlige erhverv i kommunen, hvormed der skal opkøbes 

nyt jord. I visse tilfælde er der risiko for at komme i en situation, hvor der ikke kan erhverves 

jord til udvidelse af erhvervsområdet. 

Administrationen finder det mest hensigtsmæssigt, at de arealkrævende tekniske (energi)anlæg 

forsøges indpasset i det åbne land. Mest hensigtsmæssigt vil det være at placere 

dem på eksisterende tage for at undgå at inddrage nye landbrugsarealer. En anden hensigtsmæssig 

placering vil være i tilknytning til eksisterende tekniske anlæg, såsom transformatorstationer, 

vindmølleparker, biogasanlæg mv. 

Andre placeringer i det åbne land kan i visse tilfælde også anbefales. 

Hvilke hensyn skal tages ved placering af anlæggene? 

Ulemperne ved anlæggene vil primært være anlæggenes store arealmæssige udbredelse, 

hvormed de kan give landskabet en udpræget teknisk karakter. Det er derfor væsentligt, at 

der ved planlægningen for større arealkrævende tekniske (energi)anlæg tages landskabelige 

og naturmæssige hensyn. 

En anden udfordring er, at anlægget – i bedste fald midlertidigt – inddrager landbrugsjord. 

Det er derfor væsentligt, at anlæggene placeres under hensyntagen til landbrugsdriften. I 

denne sammenhæng er det endvidere relevant at overveje muligheder for at reducere are-



alforbruget, evt. ved at samle flere typer tekniske (energi)anlæg på samme arealer. Endvidere 

kan anvendelsen af arealerne eventuelt tænkes sammen med dyrehold/afgræsning. 

Udkast til principper for generelle retningslinjer 

Administrationen har udarbejdet vedlagte udkast til principper for udarbejdelse af kommuneplantillæg 

med generelle retningslinjer for større arealkrævende tekniske (energi)anlæg i 

det åbne land, se vedlagte bilag. Udkastet er ment som et oplæg og må forventes tilpasset 

og bearbejdet i planprocessen. 

Behandling af ansøgte solcelleanlæg 

Administrationen har modtaget en række konkrete ansøgninger om etablering af solcelleanlæg. 

De ansøgte anlæg har forskellig karakter. 

Der er et stort antal ansøgte anlæg, der har til hovedformål at producere strøm til det overordnede 

forsyningsnet. De må derfor betragtes som et teknisk anlæg til produktion af 

strøm. 

Der er også interesse for anlæg med det hovedformål at producere strøm til egen forsyning 

af en virksomhed eller landbrugsejendom. Bl.a. er der kommet en samlet henvendelse vedr. 

et større antal solcelleanlæg på ca. 1 ha, som ønskes placeret i tilknytning til landbrugsejendomme, 

med det hovedformål at producere til landbrugsbedriften. 

Der er i alt modtaget 10 ansøgninger. For hver ansøgning er der oprettet et selvstændigt 

dagordenspunkt. For behandling af de enkelte sager henvises hertil. Der henvises i øvrigt til 

vedlagte kort over placering af de ansøgte anlæg, se bilag. 

I behandlingen af ansøgningerne har administrationen taget udgangspunkt i udkastet til 

principper for udarbejdelse af generelle retningslinjer, som er vedlagt som bilag. 

Planlægning for de enkelte anlæg 

For hvert enkelt anlæg kræves følgende: 

Overordnet kræves, at de generelle retningslinjer vedtages. 

For hvert enkelt projekt skal der skal udarbejdes kommuneplantillæg, der fastlægger 

rammer for placering af de enkelte tekniske anlæg. 

I hvert enkelt tilfælde skal det vurderes, om projektet er lokalplanpligtigt. Etablering af 

større tekniske (energi)anlæg i det åbne land, herunder større solcelleanlæg, vil dog 

typisk være lokalplanpligtige, hvormed der skal udarbejdes lokalplan, før der kan gives 

tilladelse til anlægget. 

Energianlæg, herunder solcelleanlæg er på VVM-bekendtgørelsens bilag 2. Der skal 

derfor for hvert enkelt anlæg foretages en screening for at vurdere, om projektet er 

VVM-pligtigt. 

Planprocessen for de lokalplanpligtige konkrete anlæg kan ske sideløbende med planprocessen 

for et kommuneplantillæg med generelle retningslinjer. Der er således en mulighed for, 

at kommuneplantillæg og lokalplan for de nu ansøgte solcelleanlæg kan vedtages på samme 

møde som et generelt kommuneplantillæg. 

En realistisk, men meget optimistisk tidsplan kan se således ud: 

2. april 2013: beslutning om igangsættelse af generelt kommuneplantillæg samt planlægning 

for enkeltanlæg. 

April 2013: foroffentlighedsfase. 

Juni 2013: politisk behandling af forslag til generelt kommuneplantillæg samt forslag 

til kommuneplantillæg og lokalplan for enkeltanlæg. 

August-september 2013: offentlighedsfase.



 

Oktober 2013: endelig vedtagelse og offentliggørelse af generelt kommuneplantillæg 

samt forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for enkeltanlæg. 

Tidsplanen er meget stam og forudsætter, at der ikke opstår nogen form for uforudsete forhold 

undervejs, herunder: 

1. At der ikke er VVM-pligt 

2. At deadlines overholdes 

3. Politisk accept af planerne. 

Tidsplanen forudsætter endvidere, at sagerne prioriteres som haste-lokalplansager, hvormed 

andre lokalplansager vil blive nedprioriteret. Der henvises til sagen ”prioritering af lokalplaner”. 


Planloven. 

Økonomi 



Etablering af vedvarende energianlæg, herunder solcelleanlæg, bidrager til kommunens 

Energi2020-plan om at blive selvforsynende med vedvarende energi. 

Indstilling 

Administrationen indstiller, at: 

1. planprocessen for udarbejdelse af et kommuneplantillæg med generelle retningslinjer 

for større arealkrævende tekniske (energi)anlæg igangsættes, og at 

2. der på sigt udarbejdes en temaplan for placering af tekniske anlæg i det åbne land. 

Bilag 

Notat med udkast til principper for udarbejdelse af retningslinjer for større arealkrævende 

tekniske (energi)anlæg i det åbne land. 

Kort med placering af solcelleanlæggene. 

Beslutning 

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler over for Økonomi- og Erhvervsudvalget indstillingen med 

tilføjelse af, at Teknik- og Miljøudvalget er indstillet på at give zonetilladelser til solcelleanlæg, 

der er placeret i tilknytning til en bygning, jf. planlovens afstandskrav, og solcelleanlægget 

også bidrager til mindst halvdelen af virksomhedens ejendommes egen strømforsyning.



8. Voldbjergvej 25, 6950 Ringkøbing, matr. 30d, Den mellemste Del, Hee 

- ansøgning om 400 kW solcelleanlæg 

2013030379TA 


Søren Husted anmoder om at opføre et solcelleanlæg på 400 kW på ejendommen Voldbjergvej 

25, 6950 Ringkøbing, sag nr. 1. jf. oversigtskort om solcelleansøgninger. 

Beskrivelse af anlægget 

Solcelleanlægget på 400 kW ønskes opført i det åbne land. Ansøger forventer, at selve solcelleanlægget 

vil fylde ca. 0,48 ha. 

Anlægget har til formål at levere strøm til det overordnede forsyningsnet. Det fremgår ikke 

af ansøgningsmaterialet, hvordan eller hvor tilslutningen til det overordnede net vil ske. 

Området er omkranset af læhegn på tre sider mod vest, nord og øst. Mod syd vil ansøger 

tilplante den resterende del af marken med juletræer for dermed visuelt at afskærme anlægget. 

Solcellerne placeres i to lag på stativer i øst-/vestgående rækker. Stativerne vil få et maks. 

højde over terræn på ca. 2,7 meter. 

Faglig vurdering 

Kommuneplantillæg 

Solcelleanlægget er et teknisk anlæg, der producerer strøm. Da formålet med anlægget er 

at levere strøm til det overordnede net, er der tale om en ændret anvendelse fra landbrugsformål 

til teknisk formål (solcelleanlæg). Dette kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg, 

da anvendelsen til teknisk formål er i strid med landzonebestemmelserne, og da der 

skal udarbejdes rammer samt retningslinjer for tekniske anlæg, jf. planlovens § 11a, stk. 1, 

pkt. 5; § 11b, stk. 1, pkt. 8 samt § 35, stk. 1. 

Ansøgningen er ikke i overensstemmelse med retningslinjerne i kommuneplanen, hvad angår 

kystnærhedszonen, bevaringsværdigt landskab samt værdifuldt landbrugsjord, se nedenfor. 

Lokalplanpligt 

Den ændrede anvendelse fra landbrugsformål til teknisk formål (solcelleanlæg) samt anlæggets 

størrelse medfører, at solcelleanlægget vurderes lokalplanpligtigt, jf. planlovens § 

13, stk. 2. 

Principper for retningslinjer 

Ansøgningen er desuden ej heller i overensstemmelse med de principper for retningsliner 

for etablering af solcelleanlæg i det åbne land, som administrationen har udarbejdet, se 

dagsordenspunktet ”Generelle retningslinjer for etablering af større arealkrævende tekniske 

(energi)anlæg i det åbne land, herunder solcelleanlæg”. 

Af principperne fremgår det blandt andet, at solcelleanlæg bør placeres i tilknytning til øvrige 

tekniske anlæg. Baggrunden for dette princip er, at sikre: 

• at det åbne land friholdes for anlæg, der ikke har behov for en placering i det åbne 

land, 

• at der ikke sker en uhensigtsmæssigt og vilkårlig spredning af tekniske anlæg i det 

åbne land, men at tekniske anlæg koncentreres i tilknytning til eksisterende tekniske 

anlæg, 

• at en opdeling af landbrugslandskabet undgås.



Etablering af et solcelleanlæg uden tilknytning til øvrige tekniske anlæg i det åbne land vil 

være et teknisk anlæg, som andre fremtidige anlæg kan knytte sig til i følge ovennævnte 

principper. Tilladelse til dette finder administrationen uhensigtsmæssig, da solcelleanlæg 

ikke er afhængige af en placering i det åbne land. 

Kystnærhedszonen 

Inden for kystnærhedszonen må der alene planlægges for anlæg, som er afhængige af 

kystnærhed. Derudover må der kun planlægges for anlæg i kystnærhedszonen, såfremt der 

er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for en kystnær placering. Jf. 

planlovens § 5a, stk. 1 og § 5b, stk. 1 pkt. 1. 

Formålet med planlovens regler for kystnærhedszonen er, at de åbne kyststrækninger bevarer 

deres karakter og fortsat kan udgøre landskabelige helheder med væsentlige natur- og 

landskabstræk. Derudover er formålet, at de åbne kyststrækninger bevares som en værdifuld 

ressource såvel nationalt som regionalt og lokalt for landets byer og ferieområder, bl.a. 

som udgangspunkt for rekreative oplevelser og udvikling af turismen. 

Det ansøgte anlæg er ikke afhængig af en kystnær placering, og da solcelleanlægget ikke er 

placeret i tilknytning til et andet teknisk anlæg, er det administrationens vurdering, at der 

ikke er nogen særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for den valgte placering 

i kystnærhedszonen. Administrationen vil på den baggrund indstille til et afslag. 

Værdifuld landbrugsjord 

Området ligger desuden indenfor et område, der i kommuneplanen er udpeget som værdifuld 

landbrugsjord. Ifølge kommuneplanens retningslinjer skal der indenfor de værdifulde 

landbrugsjorder udvises tilbageholdenhed med at inddrage arealerne til ikke jordbrugsmæssige 

formål. Et solcelleanlæg har en forventet levetid på 30-40 år, men vil ikke kunne påvirke 

landbrugsjordens kvalitet, mens den anvendes til teknisk formål. 

Det er derfor administrationens vurdering, at idet der er tale om en midlertidig anvendelse 

uden betydning for landbrugsjordens kvalitet, så må de landbrugsmæssige interesser vige 

for de overordnede energimæssige interesser med omstilling til grøn energi. 

Bevaringsværdigt landskab 

Området ligger desuden indenfor et i kommuneplanen udpeget bevaringsværdigt landskab. 

De landskabelige værdier vurderes primært at være knyttet til oplevelsen af fjordene samt 

det vestjyske ådals- og kliltlandskab. Området ligger på en bakkefremspring, der mod vest 

og nordvest grænser op til Stadil Fjord og mod syd er afgrænset af ådalen med Hover Å og 

Gammel Mølleå. Området ligger umiddelbart bag ådalsskrænten, og det kan derfor ikke afvises, 

at anlægget ville kunne ses fra syd. 

Det er administrationens vurdering, at ansøgers forslag om en juletræsbeplantning ikke vil 

sikre en visuel afskærmning mod ådalen, da juletræer er forholdsvis små af højde og fældes, 

når de bliver store nok til at dække for anlægget. 

Det er derfor administrationens vurdering, at solcelleanlægget bør landskabelig bearbejdes 

med en mere permanent beplantning til visuel afskærmning. Dette vil der skulle redegøres 

nærmere for i et eventuelt videre forløb, blandt andet i form af visualisering af anlægget set 

fra syd. 

Område med geologisk bevaringsværdi 

Derudover ligger området indenfor et større område med geologisk bevaringsværdi (Holmsland 

Klit). Ifølge kommuneplanen skal hensynet til geologien tillægges stor vægt inden for 

områder med geologiske interesser, således at landskabsformer og blottede profiler, som



afspejler landskabets opbygning og de geologiske processer, bevares og beskyttes. Byggeri, 

anlæg, beplantning med videre, som slører landskabets dannelsesformer, skal så vidt muligt 

undgås. Inden for det geologiske interesseområde Holmsland Klit – Ringkøbing Fjord bør det 

sikres, at de naturlige kyst- og vandløbsdynamiske processer i videst muligt omfang kan 

forløbe frit, og at de geologiske landskabsformer fremtræder åbent. 

Det ansøgte anlæg vurderes ikke at stride imod dette, da anlægget ønskes placeret bag 

ådalsskrænterne. 

VVM-screening 

Tekniske anlæg med energiproduktion til det overordnede net er et industrianlæg. Solcelleanlægget 

vurderes derfor VVM-screeningspligtigt, da anlægget er omfattet af VVMbekendtgørelsens 

bilag 2, pkt. 3a (industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og 

varmt vand). Der skal derfor i forbindelse med en eventuel videre planlægning gennemføres 

en VVM-screening. 


Planloven. 


Økonomi 



Kan bidrage til opfyldelsen af Ringkøbing-Skjern Kommunes Energi 2020-strategi. 

Indstilling 

Administrationen indstiller, at der meddeles afslag til udarbejdelsen af plangrundlag, da der 

ikke er nogen særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for placering i kystnærhedszonen, 

og da anlægget ikke opføres i tilknytning til øvrige tekniske anlæg. 

Bilag 

Kortbilag. 

Ansøgning. 


Beslutning 




9. Ølstrupvej 25, 6950 Ringkøbing, del af matr. 80c Den nordlige Del, No 

- ansøgning om 0,4 MWh solcelleanlæg 

2013030376TA 


Henning Ahle har søgt om tilladelse til at etablere et 0,4 MWh solcelleanlæg på adressen 

Ølstrupvej 25, 6950 Ringkøbing (del af matr. 80c Den nordlige Del, No), sag nr. 2. jf. oversigtskort 

om solcelleansøgninger. 


Solcelleanlægget på 400 kWh ønskes opført i åbent land på en del af en ubebygget mark 

med et areal på ca. 0,8 ha. Ansøger forventer, at selve solcelleanlægget vil fylde ca. 0,8 ha. 

Anlægget har til formål at levere strøm til det overordnede forsyningsnet. 

Området er omkranset af læhegn mod syd. 

Solcellerne placeres på stativer med en maks. højde over terræn på ca. 1,8 m. 






da anvendelsen til teknisk formål er i strid med landzonebestemmelserne og da der 




større uforstyrrede landskaber og værdifuldt landbrugsjord, se nedenfor. 




13, stk. 2. 







tekniske anlæg. Baggrunden for dette princip er, at sikre: 

at det åbne land friholdes for anlæg, der ikke har behov for en placering i det åbne 

land, 

at der ikke sker en uhensigtsmæssigt og vilkårlig spredning af tekniske anlæg i det 


anlæg, 

at en opdeling af landbrugslandskabet undgås. 

Etablering af et solcelleanlæg uden tilknytning til øvrige tekniske anlæg i det åbne land, vil 

være et teknisk anlæg, som andre fremtidige anlæg kan knytte sig til i følge ovennævnte





Landskab 

Større uforstyrrede landskaber skal ifølge kommuneplanens retningslinjer så vidt muligt 

friholdes for større tekniske anlæg. Da anlægget ikke opføres i tilknytning til øvrige tekniske 

anlæg eller lignende, er det administrationens vurdering, at der ikke er nogen faglige begrundelser 

for en placering indenfor det større uforstyrrede landskab. 

Området grænser desuden op til et bevaringsværdigt landskab Hover Å og ligger på kanten 

af ådalen og vil være synlig fra ådalen. Af ansøgningen fremgår der ikke, hvordan der vil 

ske en tilpasning til landskabet. En afskærmende beplantning omkring anlægget vurderes 

dog at ville forbedre den visuelle påvirkning af ådalen og dermed hensynet til det bevaringsværdige 

landskab. 

Administrationen indstiller til et afslag ud fra landskabelige hensyn, da anlægget ligger 

uhensigtsmæssigt placeret i et større uforstyrret landskab uden tilknytning til øvrige tekniske 

anlæg eller lignende, der kan begrunde placeringen, og da en tilladelse til det ansøgte 

anlæg på sigt vil kunne medføre, at der opføres yderligere anlæg i tilknytning hertil, hvorved 

der sker en koncentration på ådalskanten med tekniske anlæg. Dette er landskabeligt 

uhensigtsmæssigt, da ådalen bliver gemt væk bag tekniske anlæg, og da netop ådalens 

sammenhæng i det omkringliggende landskab bliver sløret med beplantning, der afskærmer 

de tekniske anlæg. 










Drikkevandsinteresser 

Det ansøgte område er desuden indenfor et område med særlig drikkevandsinteresser 

(OSD), indvindingsoplande, nitratfølsom indvindingsoplande (NFI) samt indsatsområder 

mht. nitrat (ION). Ifølge vandplanernes retningslinjer 40 og 41 samt den statslige udmelding 

herom, skal OSD-områder, indvindingsoplande samt NFI friholdes for udlæg til byudvikling 

og ændret anvendelse. ION er områder udpeget af staten, som kommunerne er forpligtiget 

til at udarbejde indsatsplaner og iværksætte konkrete indsatser for. 

Administrationen vurderer, at solcelleanlæg ikke vil kunne påvirke grundvandsinteresserne, 

da de ikke indeholder mobile forureningskomponenter, der kan udgøre en risiko for grundvandet. 

VVM-screening 






Lovgrundlag og juridisk vurdering



Planloven. 


Naturbeskyttelsesloven. 

Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden 

ændret anvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande 

af oktober 2012. 

Bekendtgørelse om indsatsplaner. 

Økonomi 




Indstilling 

Administrationen indstiller, at der meddeles afslag til ansøger om at igangsætte planarbejdet 

for et område til teknisk formål (solcelleanlæg), da anlægget ikke er placeret i nærheden 

af andre tekniske anlæg samt er i strid med interesserne bag de større uforstyrrede 

landskaber. 

Bilag 

Kortbilag. 

Ansøgning. 


Beslutning 




10. Nr. Lydumvej 10, 6893 Hemmet, matr. 49b, Skrumsager Hdg., Sdr. 

Bork - ansøgning om 400 kWh solcelleanlæg 

2013030371TA 


Poul Erik Ahle har via Udviklingsselskabet Vest søgt om tilladelse til at opføre et solcelleanlæg 

på 0,4 MWh på adressen Nr. Lydumvej 10, 6893 Hemmet (del af matr. 49b, Skrumsager 

Hdg., Sdr. Bork) sag nr. 3. jf. oversigtskort om solcelleansøgninger. 


Solcelleanlægget på 400 kWh ønskes opført i det åbne land. Ansøger forventer, at selve 

solcelleanlægget vil fylde ca. 0,8 ha. 

Anlægget har til formål at levere strøm til det overordnede forsyningsnet. Det fremgår ikke 

af ansøgningsmaterialet, hvordan eller hvor tilslutningen til det overordnede net vil ske. 

Området ligger ned mod Lydum Å og er afgrænset af et læhegn mod øst. 

Solcellerne placeres på stativer. 












13, stk. 2. 


Ansøgningen er desuden ej heller i overensstemmelse med de principper for retningslinjer 





tekniske anlæg. Baggrunden for dette princip er, at sikre, 


land, 



anlæg, 






Åbeskyttelseslinjen



Det meste af arealet ligger indenfor åbeskyttelseslinjen omkring Lydum Å. Jævnfør naturbeskyttelseslovens 

§ 16, stk. 1 må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende 

eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for en afstand af 150 m fra søer 

med en vandflade på mindst 3 ha og de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje 

i henhold til den tidligere lovgivning. 

Da der ikke er planlægningsmæssige eller funktionelle hensyn, der begrunder den valgte 

placering, er det administrationens vurdering, at der bør meddeles afslag til det ansøgte 

under henvisning til naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1. 

Landskab 

Landskabeligt er området meget åbent, da området grænser direkte op til Lydum Å. Et solcelleanlæg 

vil derfor kunne ses fra både nord, vest og syd. Mod syd vurderes anlægget desuden 

at blive synligt for borgere i Varde Kommune. En omkransende beplantning omkring 

området vurderes at ville være fremmed for det omkringliggende landskab læhegnsstruktur 

mv. 

Det er derfor administrationens vurdering, at der også ud fra landskabelige forhold bør 

meddeles afslag til det ansøgte. 

VVM-screening 







Planloven. 


Naturbeskyttelsesloven. 

Økonomi 



Ingen bemærkninger.. 

Indstilling 


ikke er nogen særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for placering indenfor 

åbeskyttelseslinjen, og da det landskabeligt vurderes som værende en uhensigtsmæssig 

placering. 

Bilag 

Kortbilag. 

Ansøgning. 


Beslutning 




11. Areal ved Lem Kær, del af matr. 14g Ø. Lem By, Sdr. Lem - ansøgning 

om 300 kW solcelleanlæg 

2013030355TA 


Ernst Madsen har på vegne af initiativgruppen ved Trine og Ernst Madsen ansøgt om tilladelse 

til at opsætte solcelleanlæg på 300 kW placeret på en del af matr. 14g Ø. Lem By, 

Sdr. Lem ved siden af vindmøllerne i Lem Kær, sag nr. 4 jf. oversigtskort om solcelleansøgninger. 


Solcelleanlægget på 300 kW ønskes opført på en bar mark med et areal på ca. 0,6 ha. 

Anlægget har til formål at levere strøm til det overordnede forsyningsnet. Tilslutningen til 

det overordnede net vil ske ved hjælp af transformator placeret i transformatorstationen 

vest/nordvest for området langs servicevej til vindmøllepark indenfor Lokalplan 258. Området 

støder direkte op til Lokalplan 258, der udlægger naboarealerne til teknisk formål 

(vindmøllepark). I ansøgningen nævnes, at den endelige placering og opbygning endnu ikke 

er fastlagt. 

Solcellerne placeres på stativer i øst-/vestgående dobbeltrækker. Stativerne vil få en maks 

højde over terræn på ca. 2,4 meter. Til anlægget hører et teknikhus og en transformatorstation. 






da anvendelsen til teknisk formål er i strid med landzonebestemmelserne og da der 



Ansøgningen er ikke i overensstemmelse med retningslinjerne i kommuneplanen hvad angår 

kystnærhedszonen, se nedenfor. 




13, stk. 2. 

Lokalplan 258 

Transformatorstationen på 4 m 2 for solcelleanlægget ønskes placeret indenfor Lokalplan 

258. Ifølge lokalplanen kan der placeres to transformatorstationer på i alt 10 m 2 indenfor 

lokalplanområdet. Det ansøgte er derfor kun muligt, hvis der kun er etableret én koblingsstation 

for vindmøllerne, og hvis grundarealet for denne ene koblingsstation ikke overstiger 

6 m 2 . Dette bør undersøges i forbindelse med en videre bearbejdning af projektet. 





(energi)anlæg i det åbne land, herunder solcelleanlæg”.






land, 

at der ikke sker en uhensigtsmæssig og vilkårlig spredning af tekniske anlæg i det 


anlæg, 








kystnærhed. Derudover må der kun planlægges for anlæg i kystnærhedszonen, såfremt der 








Det ansøgte anlæg er ikke afhængig af en kystnær placering, dog er det hensigtsmæssigt 

med en samlokalisering med andre tekniske anlæg, herunder særligt vindmølleanlæg, da 

dette også er et teknisk energianlæg. 

Da anlægget støder op til et eksisterende vindmølleområde, og da transformatorstationen 

ønskes placeret heri, er det administrationens vurdering, at anlægget delvis har en særlig 

planmæssig begrundelse for en placering i kystnærhedszonen. 

Prototype møller 

Foruden at støde op til et udnyttet vindmølleområde, så ligger området indenfor et større 

område registreret som: Potentielt område til prototype møller og vindfelt til potentielt område 

til prototype møller. Solcelleanlægget ønskes opført mellem to eksisterende vindmøllerækker, 

hvor den vestlige vindmøllerække kan anvendes til testmøller, jf. Lokalplan 258. 

Idet der dog i området findes forholdsvis nyetablerede større vindmøller, og da solcelleanlægget 

er af begrænset størrelse, vurderes solcelleanlægget ikke at medføre en væsentlig 

begrænsning for en potentiel udnyttelse af området til prototype møller på op til 250 m. 

Mindre værdifuld landbrugsjord 

Derudover er området placeret indenfor et område, der i kommuneplanen er udpeget som 

mindre værdifuld landbrugsjord. Det er derfor placeret forholdsvist hensigtsmæssigt i forhold 

til at begrænse forbruget af værdifuldt landbrugsjord til andre anvendelser. 

Lavbundsområde 

Området ligger indenfor et større lavbundsområde, men dog uden for det delareal, der vurderes 

at kunne naturgenoprettes. Området er dog delvist indenfor et udpeget pumpelaug. 

Ansøger bør dog ved en videre bearbejdning af projektet forholde sig til en evt. vandstandsstigning. 

Affaldsdeponi



Placeringen af solcelleanlægget indenfor et større område udpeget til potentiel område til 

affaldsdeponi vurderes ikke at være af betydning, da der er stor rummelighed indenfor udpegningen. 

Yderligere er solcelleanlægget placeret mellem to ”huller” i udpegningen (vindmølleområderne). 

Solcelleanlægget vurderes derfor ikke at være af et omfang eller have en 

placering, der i væsentlig grad vil forhindre eller vanskeliggøre etablering af affaldsdeponier. 

Landskab 

Det ansøgte område ligger udenfor bevaringsværdigt landskab, men i et lavtliggende område, 

der er forholdsvist synligt især set fra nord. Anlæggets maks. højde vil dog ikke overstige 

ca. 2,4 m over terræn. Derudover er der ca. 1 km til nærmeste kommunevej og langt til 

de nærmeste rekreative støttepunkter. Endelig ønskes anlægget placeret mellem to større 

tilgroende § 3-arealer (moser). 

Det er derfor administrationens vurdering, at solcelleanlægget med en landskabelig bearbejdning 

i form af beplantning tilpasset til den omkringværende beplantning vil kunne indpasses 

i landskabet. Dette vil der skulle redegøres nærmere for i det videre forløb, bl.a. i 

form af minimum en visualisering af anlægget set fra nord. 

VVM-screening 







Planloven. 


Økonomi 




Indstilling 

Administrationen indstiller, at der meddeles tilladelse til, 

1. at der udarbejdes et forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, der udlægger det ansøgte 

område til teknisk formål (solcelleanlæg), og at der sker en landskabelig bearbejdning 

af projektet, og 

2. at ansøger udarbejder plangrundlaget for egen regning og risiko. 

Bilag 

Kortbilag. 

Ansøgning. 


Beslutning 

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget bestående af Ole Kamp, Preben Enevoldsen, Elmo 

Flaskager, Peder Sørensen, Niels Rasmussen og Jesper Flensted godkendte indstillingen. 

Claus Meiner kan ikke godkende projekter, der ikke hviler på et overordnet plangrundlag, 

og hvor projektet hovedsageligt ikke er til egenforsyning.



12. Søndervig Landevej 46, 6950 Ringkøbing - ansøgning om opsætning af 

jordbefæstet solcelleanlæg 

2013030354TA 


Mogens Jepsen og Ove Kristensen har søgt om tilladelse til at opføre to 0,4 MWh solcelleanlæg 

på matr. 123a og del af matr. 69a Søgård Hdg., Nysogn, beliggende ved ejendommen 

Søndervig Landevej 46 og naboarealet hertil, sag nr.5 jf. oversigtskort om solcelleansøgninger. 


Solcelleanlægget på to gange 400 kWh ønskes opført i det åbne land på et ubebygget areal. 

Af ansøgningsmaterialet fremgår det, at der ønskes opsat solceller på et areal på ca. 2,5 ha. 

Imidlertid er 0,5 ha ikke ejet af hverken Mogens Jepsen eller Ove Kristensen, der alene ejer 

et areal på ca. 2 ha. 

Anlægget har til formål at levere strøm til det overordnede forsyningsnet. Det er i ansøgningen 

ikke angivet, hvordan tilslutningen til det overordnede net vil ske. 

Solcellerne placeres på stativer i øst-/vestgående rækker. Stativerne vil få et maks. højde 

over terræn på ca. 1,8 m. 










kystnærhedszonen, bevaringsværdigt landskab, område med geologisk bevaringsværdi 

(Holmsland Klit) samt værdifuld landbrugsjord, se nedenfor. 




13, stk. 2. 







tekniske anlæg. Baggrunden for dette princip er at sikre, 


land, 



anlæg, og 

at en opdeling af landbrugslandskabet undgås.









kystnærhed. Derudover må der kun planlægges for anlæg i kystnærheszonen, såfremt der 








Det ansøgte anlæg er ikke afhængig af en kystnær placering. Da solcelleanlægget ikke er 

placeret i tilknytning til et andet teknisk anlæg, er det administrationens vurdering, at der 

ikke er nogen særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for den valgte placering 

i kystnærhedszonen. Administrationen indstiller på den baggrund til et afslag. 


Området ligger desuden indenfor et i kommuneplanen udpeget bevaringsværdigt landskab. 

De landskabelige værdier vurderes primært at være knyttet til oplevelsen af de to fjorde 

samt Holmsland Klit. Området ligger på et naturligt mindre højdepunkt mellem de to fjorde 

og er placeret direkte ud til Søndervig Landevej. Området er derfor meget synligt i landskabet. 

Af ansøgningen fremgår det ikke, hvordan anlægget påtænkes indarbejdet i landskabet. 

Det er administrationens vurdering, at en beplantning omkring anlægget vil virke fremmed 

for det eller meget karakteristiske åbne landskab. I øvrigt kan det ikke afvises, at anlægget 

vil medføre blændingsgener for bilister på landevejen. 

Administrationen indstiller derfor også til et afslag ud fra landskabelige og trafikale hensyn. 

Område med geologisk bevaringsværdi 

Derudover ligger området indenfor et større område med geologisk bevaringsværdi (Holmsland 

Klit). Ifølge kommuneplanen skal hensynet til geologien tillægges stor vægt inden for 

områder med geologiske interesser, således at landskabsformer og blottede profiler, som 

afspejler landskabets opbygning og de geologiske processer, bevares og beskyttes. Byggeri, 

anlæg, beplantning med videre, som slører landskabets dannelsesformer, skal så vidt muligt 

undgås. Inden for det geologiske interesseområde Holmsland Klit – Ringkøbing Fjord bør det 

sikres, at de naturlige kyst- og vandløbsdynamiske processer i videst muligt omfang kan 

forløbe frit, og at de geologiske landskabsformer fremtræder åbent. 

Det ansøgte anlæg vurderes at stride imod retningslinjerne, da anlægget ønsket placeret 

midt i det særegne og åbne landskab mellem de to fjorde. 






landbrugsjordens kvalitet, mens den anvendes til teknisk formål.







Det ansøgte område er desuden indenfor et område med særlige drikkevandsinteresser 

(OSD) samt indenfor et indvindingsopland. Ifølge vandplanernes retningslinjer 40 og 41 

samt den statslige udmelding herom, skal OSD-områder friholdes for udlæg til byudvikling 

og ændret anvendelse. 


da de ikke indeholder mobile forureningskomponenter, der kan udgøre en risiko for grundvandet 

Fortidsminder 

Området ligger desuden indenfor et område, hvor fortidsmindeudstrækningen ikke er kortlagt. 

Det betyder, at disse forhold skal undersøges yderligere af Ringkøbing-Skjern Museum, 

før arealet kan anvendes til solcelleanlæg. 

VVM-screening 







Planloven. 


Økonomi 




Indstilling 


ikke er nogen særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for placeringen i 

kystnærhedszonen, og da området er uhensigtsmæssigt placeret ud fra landskabelige og 

trafikale hensyn. 

Bilag 

Kortbilag. 

Ansøgning. 


Beslutning 




13. Karsbækvej 11, 6940 Lem, matr. 77b Ø. Lem By, Sdr. Lem - ansøgning 

om solcelleanlæg på 800 kW 

2013030353TA 


Ernst Madsen har på vegne af initiativgruppen ved Trine og Ernst Madsen ansøgt om tilladelse 

til at opsætte solcelleanlæg på i første omgang 800 kW placeret på ejendommen 

Karsbækvej 11, 6940 Lem (del af matr. 77b Ø. Lem By, Sdr. Lem), sag nr.6 jf. oversigtskort 



Solcelleanlægget ønskes opført på en bar mark med et areal på ca. 5,6 ha. I første omgang 

ønskes opført to anlæg hver på 400 kW, men af ansøgningsmaterialet fremgår det, at der 

evt. på sigt ønskes etableret et tredje anlæg ligeledes på 400 kW. 

Anlægget har til formål at levere strøm til det overordnede forsyningsnet. Tilslutningen til 

det overordnede net vil ske ved hjælp af transformatorer placeret i transformatorstationen 

øst for indkørslen til ejendommen. I ansøgningen nævnes, at den endelige placering og opbygning 

endnu ikke er fastlagt. 

Solcellerne placeres på stativer i øst-/vestgående dobbeltrækker. Stativerne vil få en maks. 

højde over terræn på ca. 2,4 m. Til anlægget hører fire teknikhuse og en transformatorstation. 

Hvis anlægget udbygges, skal der opføres yderligere to teknikhuse. 

Anlægget vil blive omgivet af beplantning mod syd samt delvis mod øst og vest. Beplantningen 

vil på sigt få en højde på ca. 3,0-3,5 m. 

Faglig vurdering: 









værdifuld landbrugsjord, se nedenfor. 




13, stk. 2. 









land,



 

 



















Området støder mod nord op til et i kommuneplanen bevaringsværdigt landskab. 

Det er derfor administrationens vurdering, at solcelleanlægget bør landskabelig bearbejdes, 

så der ikke blot sikres en afskærmende beplantning mod syd ud mod Karsbækvej men 

rundt om hele anlægget for at sikre, at anlægget ikke visuelt påvirker det bevaringsværdige 

landskab. Dette vil der skulle redegøres nærmere for i et eventuelt videre forløb, blandt 

andet i form af visualiseringer af anlægget. 


Det ansøgte område er desuden indenfor et område med særlige drikkevandsinteresser 

(OSD). Ifølge vandplanernes retningslinjer 40 og 41 samt den statslige udmelding herom, 

skal OSD-områder friholdes for udlæg til byudvikling og ændret anvendelse. 


da de ikke indeholder mobile forureningskomponenter, der kan udgøre en risiko for grundvandet 

VVM-screening 







Planloven. 




af oktober 2012. 

Økonomi 

Ingen bemærkninger.





Indstilling 

Administrationen indstiller, at der meddeles afslag til ansøger om at igangsætte planarbejdet 

for et området til teknisk formål (solcelleanlæg), da anlægget ikke er placeret i nærheden 

af andre tekniske anlæg. 

Bilag 

Kortbilag. 

Ansøgning. 


Beslutning 




14. Område ved "Kjelstrup møllerne" i Bølling - ansøgning om solcelleanlæg 

2013030352TA 


Ole Christensen har ansøgt om tilladelse til opsætning af et ca. 5 MW solcelleanlæg på et 

areal ved Kjelstrup møllerne (på del af matr. nr. 4i Østerby, Bølling), sag nr. 7 jf. oversigtskort 



Solcelleanlægget ønskes opført på en mark på ca. 9,9 ha i det åbne land, placeret i tilknytning 

til de eksisterende vindmøller og delvis indenfor Lokalplan 116 (vindmøller ved Kjelstrup). 

Hele arealet ønskes anvendt til solcelleanlæg. Et 400 kW anlæg fylder typisk ca. 0,8 ha. På 

et areal på ca. 9,9 ha, vil der derfor kunne etableres et solcelleanlæg på knap 5 MW. 

Anlægget har til formål at levere strøm til det overordnede forsyningsnet. Anlægget ønskes 

tilsluttet det overordnede net via eksisterende transformator umiddelbart vest for ansøgte 

område opført i forbindelse med vindmøllerne. 














13, stk. 2. 

Lokalplan 116 og rammeområde 00ta050 

Området ligger delvis indenfor Lokalplan 116 samt rammeområde 00ta050, der udlægger et 

område til vindmøller. En anvendelse af området til solcelleanlæg strider imod kommuneplanrammens 

anvendelsesbestemmelser samt lokalplanens formåls- og anvendelsesbestemmelser. 

Placeringen af et solcelleanlæg indenfor Lokalplan 116 og rammeområde 

00ta050 vil derfor kræve ny lokalplan samt kommuneplantillæg. 


Ansøgningen er desuden ej heller i overensstemmelse med de principper for retningslinjer 





tekniske anlæg. Baggrunden for dette princip er, at sikre,



 

 

 


land, 










Det meste af området (ca. 8,1 ha) ligger indenfor et område, der i kommuneplanen er udpeget 

som værdifuld landbrugsjord. Ifølge kommuneplanens retningslinjer skal der indenfor 

de værdifulde landbrugsjorder udvises tilbageholdenhed med at inddrage arealerne til ikke 

jordbrugsmæssige formål. Et solcelleanlæg har en forventet levetid på 30-40 år, men vil 

ikke kunne påvirke landbrugsjordens kvalitet, mens den anvendes til teknisk formål. 


uden betydning for landbrugsjordens kvalitet, og da der er søgt en samlokalisering med et 

vindmølleanlæg, så må de landbrugsmæssige interesser vige for de overordnede energimæssige 

interesser med omstilling til grøn energi. 

Lavbundsområde 

Området ligger indenfor et større lavbundsområde, men dog uden for det delareal, der vurderes 

at kunne naturgenoprettes. Ansøger bør dog ved en videre bearbejdning af projektet 

forholde sig til en evt. vandstandsstigning. 

Skovrejsning 

Det meste af området ligger desuden indenfor et areal, der i kommuneplanen er udpeget 

som ønsket skovrejsningsareal. En anvendelse af arealet til solcelleanlæg vil betyde, at 

skovrejsningsudpegningen skal ophæves via et kommuneplantillæg, da arealet ikke kan 

anvendes til begge formål. 


Cirka halvdelen af arealet ligger indenfor et indvindingsopland. Ifølge vandplanernes retningslinjer 

40 og 41 samt den statslige udmelding herom skal OSD-områder, indvindingsoplande 

samt NFI friholdes for udlæg til byudvikling og ændret anvendelse. 



Landskab 

Området skråner fra øst mod vest og ligger ud mod et mere fladt landskab mod vest 

(Hjortmose). Det kan derfor ikke udelukkes, at projektet vil være synligt særligt fra 

vest/nordvest. Projektet skal derfor landskabeligt bearbejdes, og der skal redegøres for den 

visuelle påvirkning af det omkringliggende landskab gennem flere visualiseringer. 

Området grænser mod nord op til Arnborgvej, der forbinder Skjern og Arnborg samt Skjern 

og Videbæk. Landskabet er ikke bevaringsværdigt. Det kan dog ikke helt afvises, at området 

vil være synligt fra Bølling Kirke.



Det er derfor administrationens vurdering, at der bør ske en landskabelig bearbejdning af 

projektet, herunder etableres en omkransende beplantning, så anlægget vil blive mindre 

synligt, særligt set fra nord. Dette vil der skulle redegøres nærmere for i et eventuelt videre 

forløb, blandt andet i form af visualiseringer af anlægget. 

VVM-screening 







Planloven. 




af okotober 2012. 

Økonomi 

Ingen bemærknnger. 



Indstilling 


1. der udarbejdes et forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, der udlægger det ansøgte 

område til teknisk formål (solcelleanlæg), og at der sker en landskabelig bearbejdning 

af projektet, og at 

2. ansøger udarbejder plangrundlaget for egen regning og risiko. 

Bilag 

Ansøgning. 

Kortbilag. 


Beslutning 







15. Område ved Nørhede-Hjortmose - ansøgning om 26,5 ha solcellepark 

2013030334TA 


På vegne af Nørhede-Hjortmose Vindudvikling a/s fremsender Geopartner Landinspektørgården 

a/s ansøgning om igangsætning af planarbejdet for et solcelleanlæg ved Nørhede- 

Hjortmose (del af matr. 15l Degneboligen, Ølstrup med flere), sag nr.8 jf. oversigtskort om 

solcelleansøgninger. 

Kortfattet projektbeskrivelse 

Arealet, der ønskes anvendt til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg, er ca. 26,5 ha og beliggende 

i det åbne land. Anlæggets formål er at producere og afsætte strøm til det overordnede 

forsyningsnet. 

Arealet ligger i tilknytning til vindmølleområdet Nørhede-Hjortmose, Lokalplan nr. 283. Solcelleanlægget 

vil således ligge i tilknytning til et andet teknisk anlæg. 

Solcelleparken vil overordnet have en effekt på 15 MW, der opstilles i mindre anlæg af 400 

kW. 

Teknisk beskrivelse 

Solcelleanlægget består af solcellepaneler på piloterede stativer, der opstilles i østvestvendte 

rækker med en indbyrdes afstand på 6-10 m afhængig af terrænet. Der ønskes 

mulighed for, at solcellerne kan have en højde på op til 4 m. 









Ansøgningen er ikke i overensstemmelse med retningslinjerne i kommuneplanen hvad angår 





13, stk. 2. 

Lokalplan 283 

Det ansøgte område ligger i det åbne land i direkte tilknytning til vindmølleområdet Nørhede-Hjortmose 

(Lokalplan 283). 

Da der søges om et betragteligt solcelleanlæg på ca. 26,5 ha, finder administrationen det 

væsentligt, at anlægget er placeret i direkte tilknytning til et eksisterende vindmølleområde 

samt det kommende besøgscenter, udlagt i Lokalplan 283. Hermed vil de to projekter styrke 

hinanden og fremme synligheden af Ringkøbing-Skjern Kommunes grønne profil. 


Ansøgningen er vurderes i overensstemmelse med de principper for retningsliner for etablering 

af solcelleanlæg i det åbne land, som administrationen har udarbejdet, se dagsordens-



punktet ”Generelle retningslinjer for etablering af større arealkrævende tekniske (energi)anlæg 

i det åbne land, herunder solcelleanlæg”. 


tekniske anlæg. Baggrunden for dette princip er at sikre, 


land, 





Etablering af et solcelleanlæg uden tilknytning til øvrige tekniske anlæg i det åbne land, vil 





Cirka 9,3 ha af området ligger desuden indenfor et område, der i kommuneplanen er udpeget 

som værdifuld landbrugsjord. Ifølge kommuneplanens retningslinjer skal der indenfor de 

værdifulde landbrugsjorder udvises tilbageholdenhed med at inddrage arealerne til ikke 

jordbrugsmæssige formål. Et solcelleanlæg har en forventet levetid på 30-40 år, men vil 

ikke kunne påvirke landbrugsjordens kvalitet, mens den anvendes til teknisk formål. 


uden betydning for landbrugsjordens kvalitet, og da anlægget samlokaliseres med vindmølleparken 

samt det dertil hørende besøgscenter, så må de landbrugsmæssige interesser vige 



Det ansøgte område ligger desuden indenfor et område med særlig drikkevandsinteresser 

(OSD) og indvindingsoplande. Ifølge vandplanernes retningslinjer 40 og 41 samt den statslige 

udmelding herom, skal OSD-områder, indvindingsoplande samt NFI friholdes for udlæg 

til byudvikling og ændret anvendelse. 



Landskab 

Området skråner fra øst mod vest og ligger ud mod et mere fladt landskab mod vest 

(Hjortmose). Det kan derfor ikke udelukkes, at projektet vil være synligt særligt fra 

vest/nordvest. Projektet skal derfor landskabeligt bearbejdes, og der skal redegøres for den 

visuelle påvirkning af det omkringliggende landskab gennem flere visualiseringer. 

VVM-screening 







Planloven. 

VVM-bekendtgørelsen.



Økonomi 



Realisering af planerne vil være med til at opfylde kommunens Energi 2020 planer. 

Indstilling 


1. der igangsættes udarbejdelse af forslag til kommuneplantillæg og forslag til lokalplan, 

for område til tekniske formål (solcelleanlæg), 

2. ansøger udarbejder plangrundlaget for egen regning og risiko. 

Bilag 

Kortbilag. 

Ansøgning. 


Beslutning 







16. Ansøgning om 400 kW solcelleanlæg ved landbrugsbedrifter 

2013030410TA 


Et advokatfirma har rettet henvendelse til Ringkøbing-Skjern Kommune på vegne af 28 

landmænd i kommunen, der ønsker at etablere 400 kW solcelleanlæg i tilknytning til deres 

ejendomme. 

Landmændene ønsker, at deres sager behandlet som landzonesager, da de ikke mener, at 

der er tid til at behandle sagerne som lokalplansager, så de kan være endeligt vedtaget inden 

1. januar 2014, hvor den midlertidige forhøjede afregningspris ændres. 

Efter modtagelsen af ansøgningen er der foretaget et lovindgreb, der betyder, at støtten til 

store kommercielle solcelleparker på jorden sænkes med virkning fra 20. marts 2013, se 


(energi)anlæg i det åbne land, herunder solcelleanlæg”. Den midlertidigt forhøjede sats på 

130 øre/kWh vil i fremtiden kun gælde for solcelleanlæg, der bliver etableret på taget af 

bygninger. Hvis anlægget er under 6 kW pr. husstand og er tilsluttet husstandens forbrugsinstallation, 

vil det dog forsat kunne etableres på jorden og få den midlertidigt forhøjede 

støtte. 

Beskrivelse af anlæggene 

Solcelleanlæggene hver på 400 kW ønskes opført i det åbne land på bar mark med et arealforbrug 

på ca. 1 ha pr. anlæg. 

Anlæggene har til formål at levere strøm både til bedrifterne og til det overordnede net. 

Forholdsfordelingen herimellem fremgår ikke af henvendelsen, men det fremgår dog, at 

energiproduktionen i vid udstrækning vil blive anvendt på landbrugsejendommene. 

Ligeledes fremgår den præcise placering af anlæggene heller ikke af henvendelsen, men 

anlæggene vil søges etableret nær de eksisterende bebyggelser, og der vil blive taget hensyn 

til landskabet i forbindelse med den endelige placering. 

Solcellerne vil etableres på stativer på arealer, der indhegnes og omkranses af læhegnsbeplantning. 

Faglig vurdering: 

Solcelleanlæg er et teknisk anlæg, der producerer strøm. Af forespørgslen fremgår det, at 

strømmen fra anlæggene i vid udstrækning vil forbruges på bedrifterne. Der foreligger dog 

ingen dokumentation herfor. 

Primær produktion til det overordnede net 

Er formålet med anlæggene primært at levere strøm til det overordnede net, er der tale om 

en ændret anvendelse fra landbrugsformål til tekniske anlæg. 

Dette kræver udarbejdelse af kommuneplantillæg, da en anvendelse til teknisk formål er i 

strid med landzonebestemmelserne, og da der skal udarbejdes rammer samt retningslinjer 

for sådanne anlæg, jf. planlovens § 11a, stk. 1, pkt. 5; § 11b, stk. 1, pkt. 8 samt § 35, stk. 

1. 

Derudover vurderes den ændrede anvendelse at medføre, at solcelleanlæggene vurderes 

lokalplanpligtigte, jf. planlovens § 13, stk. 2.



Solcelleanlæg med en primær produktion til det overordnede net er VVM-screeningspligtige, 

da anlægget er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2, pkt. 3a (industrianlæg til fremstilling 

af elektricitet). Der skal derfor i forbindelse med den videre planlægning gennemføres 


Primær produktion til landbrugsejendomme (til eget forbrug) 

Er formålene med solcelleanlæggene primært at levere strøm til brug for landbrugsbedrifterne, 

er der ikke tale om en ændret anvendelse, men blot etablering af et energianlæg til 

landbrugsejendom. Dette kræver som udgangspunkt ikke kommuneplantillæg. 

Hvorvidt energianlæg til landbrugsbedrifter er lokalplanpligtige, afhænger af anlæggenes 

størrelse og placering. Administrationen kan ikke vurdere lokalplanpligten eller ej, før der 

foreligger et konkret ansøgningsmateriale. Hvis et anlæg er lokalplanpligtigt, skal der også 

udarbejdes et kommuneplantillæg. 

Det er administrationens vurdering, at energianlæg til landbrugsejendomme bør placeres i 

tilknytning til den eksisterende bygningsmasse samt under hensyntagen til landskab, natur 

og trafikforhold. Som udgangspunkt er det ligeledes administrationens vurdering, at sådanne 

anlæg med et arealforbrug på op til 0,2 ha kan landzonebehandles og dermed undgå 

lokalplan. Det kræver dog en konkret vurdering i hver enkelt sag. 


Planloven. 


Økonomi 




Indstilling 

Administrationen indstiller, at følgende tilbagemelding gives til ansøger: 

Der skal søges konkret for de enkelte anlæg. 

Anlæggene skal evt. anmeldes efter VVM-bekendtgørelsen. 

Solcelleanlæg, der primært har til formål at levere strøm til det overordnede net, vurderes 

som tekniske anlæg, dvs. en placering i det åbne land vil kræve et ændret plangrundlag. 

Mindre solcelleanlæg på maks. 0,2 ha, der primært har til formål at levere strøm til 

forsyning af landbrugsejendomme, kan evt. landzonebehandles afhængig af det konkrete 

anlægs placering og udseende. 

Bilag 

Henvendelse om landzonetilladelse til solcelleanlæg til landbrugsejendomme. 

Beslutning 

Teknik- og Miljøudvalget giver følgende tilbagemelding til ansøger: 

Der skal søges konkret for de enkelte anlæg. 

Anlæggene, der har til formål at levere strøm til det overordnede net, skal anmeldes efter 


Solcelleanlæg, der primært har til formål at levere strøm til det overordnede net, vurderes 

som tekniske anlæg, hvorfor en placering i det åbne land vil kræve et ændret plangrundlag.



Udvalget er indstillet på at give zonetilladelser til solcelleanlæg, der er placeret i tilknytning 

til en bygning, jf. planlovens afstandskrav, og solcelleanlægget samtidig også bidrager til 

mindst halvdelen af virksomhedens ejendoms egen strømforsyning.



17. Herningvej 135, 6950 Ringkøbing - forespørgsel om ændret anvendelse 

af ejendommen 

2013030084TA 


Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget en forespørgsel på en ændret anvendelse af 

ejendommen Herningvej 135, 6950 Ringkøbing (matr. 13d Holmgård, Sdr. Lem) til et nyt 

vandværk (Lambæk Vandværk). 

Ejendommen er placeret i Mourier Petersens Plantage, ligger i landzone og er i dag ubebygget, 

se bilag. 

Projektet er ikke endeligt beskrevet i detaljer, men da sagen haster for Ringkøbing-Skjern 

Forsyning, sættes den på den politiske dagsorden allerede nu. 

Ringkøbing-Skjern Forsyning ønsker at opføre et nyt vandværk til forsyning af den sydlige 

del af kommunen. Vandværket forventes at få et etageareal på ca. 1530 m 2 og et bebygget 

grundareal på knap 1300 m 2 . Bebyggelsen forventes at blive opført i op til ca. 15 m over 

terræn. Der forventes at blive indvundet i gennemsnit ca. 2 mio. m 3 vand om året og maksimum 

ca. 3,3 mio. m 3 om året. Foruden de tekniske installationer skal den planlagte vandværksbygning 

indeholde kontor- og personalefaciliteter. Der vil på de ubebyggede arealer 

blive etableret adgangsvej, parkeringspladser og vendeplads samt slambede. 

Baggrunden for den ønskede placering er, at vandværket derved vil komme til at ligge forholdsvis 

nær et nyt kildefelt med 9 boringer placeret sydøst for vandværksgrunden. Boringerne 

er etableret. Der vil skulle etableres råvandsledninger mellem kildefeltet og vandværket. 


En ændret anvendelse fra landbrugsformål til teknisk formål (vandværk) vurderes lokalplanpligtig, 

da den ændrede anvendelse strider imod landzonebestemmelserne. Derudover 

er byggeriet af et så stort omfang, der ikke umiddelbart er sammenlignelig med den øvrige 

bebyggelse i området, men har karakter af en fabrik eller industribygning uden bygningsmæssige 

relationer til det stedlige skov-, bakke- og landbrugslandskab. 

Det ansøgte projekt kræver desuden et tillæg til kommuneplanen, hvori området reserveres 

til tekniske formål (vandværk). 

Det ansøgte vandværk har en indvindingskapacitet på under 10 mio. m 3 /år. Anlægget er 

derfor omfattet af et krav om VVM-screening. 

Før det konkrete planarbejde begynder, vil der skulle fremsendes en endelig ansøgning om 

ændring af plangrundlaget inklusiv en VVM-anmeldelse, der beskriver projektet i detaljer. 

Det er dog administrationens vurdering, at der på baggrund af den hidtidige dialog godt kan 

tages politisk stilling til igangsættelsen af planarbejdet. 

Da det funktionelt er hensigtsmæssigt at placere vandværket nær det nye kildefelt indstiller 

administration, at plangrundlaget for ejendommen Herningvej 135, 6950 Ringkøbing, ændres 

i form af lokalplan og kommuneplantillæg, der udlægger området til teknisk formål 

(vandværk). 


Planloven. 

VVM-bekendtgørelsen.



Økonomi 




Indstilling 


der udarbejdes et forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, der udlægger arealet til 

teknisk formål (vandværk), 

ansøger udarbejder plangrundlaget for egen regning og risiko. 

Bilag 

Oversigtskort Nyt vandværk Herningvej 135, Ringkøbing. 

Beslutning 




18. Prioritering af lokalplaner 

2010010998A 


Der er udarbejdet en ny prioriteringsliste til politisk godkendelse. Der er sket flere ændringer 

til prioriteringslisten siden sidste politiske behandling. Dog skal nævnes: 

 

 

 

 

Nyt vandværk – Herningvej 135. Ringkøbing: Placeret under hastelokalplaner. 

LP nr. 205 – Innovationscenter, Skjern: Er flyttet op under hastelokalplaner 

I 4 biogassager er der skabt en forventning om en stram tidsplan, som igangsættes, 

når kommunen modtager materiale fra ansøger. De 4 biogassager er flyttet op under 

hastelokalplaner. 

Ca. 9 sager vedr. solcelleanlæg – i det åbne land. Forudsat, at det besluttes at igangsætte 

planlægningen herfor, skal sagerne prioriteres. Administrationen ser to mulige 

scenarier for prioriteringen: 

1. Ansøgernes ønske ved ansøgningstidspunktet var, at sagerne vedtages i år for at 

få mulighed for en høj afregningspris. Skal dette imødekommes, skal sagerne 

prioriteres under hastelokalplaner. Administrationen vil efter påske kontakte de 

enkelte ansøgere for at få afklaret, om ansøger fortsat har et behov for, at sagerne 

behandles som hastesager. 

2. Set i lyset af lovindgrebet, der betyder, at den forhøjede afregningspris fjernes 

for store kommercielle solcelleparker, må det forventes, at tidspresset på sagerne 

fjernes. Sagerne kan herefter prioriteres efter normal prioritering. Dvs. sagerne 

indsættes på prioriteringslisten som prioritet 2, hvorved der arbejdes på sagerne 

periodisk. 

Såfremt det besluttes at prioritere solcellesagerne under hastelokalplaner, vil det medføre, 

at der kun arbejdes på andre prioriterede sager, når der er ressourcer til dette. Disse ressourcer 

forventes at være få. 

Det skal bemærkes, at administrationen forventer, at der kommer andre vigtige lokalplaner 

i løbet af 2013, som formodentlig vil have en høj politisk prioritet. 


Planloven foreskriver, at kommunen har en lokalplanpligt. Det vil sige, at kommunen, når et 

projekt er i overensstemmelse med kommuneplanen, har pligt til snarest at udarbejde en 

lokalplan. Ordet ”snarest” fortolkes i lokalplanvejledningen således, at kommunalbestyrelsen, 

så hurtigt det er muligt, må tage initiativ til at udarbejde et lokalplanforslag, og senest 

1 år efter modtagelse af ansøgningen om tilladelse til den pågældende foranstaltning må 

have offentliggjort et lokalplanforslag. 

Det skal bemærkes, at rigtig mange lokalplaner kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg 

og derfor ikke er omfattet af ovennævnte forpligtigelse. 

Planloven giver kommunen adgang til at anmode ansøger om at være behjælpelig med 

udarbejdelse af forslag til lokalplanen. 

Økonomi 


Effektvurdering




Indstilling 

Administrationen indstiller, 

1. at aktuelle sager vedr. solcelleanlæg prioriteres, og 

2. at den ajourførte lokalplanliste i øvrigt godkendes. Herefter fremsendes lokalplanlisten 

løbende ved ændringer til politisk godkendelse. 

Bilag 

Lokalplanlisten. 

Beslutning 

Sagen udsættes, idet Udvalget til næste møde vil have en vurdering af ressourceforbruget 

vedr. projekter om solcelleanlæg.



19. Udstykning af banegårdsareal, matr. nr. 192 g Ringkøbing Markjorder 

2013010141TA 


Administrationen har modtaget ansøgning på vegne af DSB om udstykning af et banegårdsareal 

i Ringkøbing. Det ønskede areal er beliggende nord/øst for banegården i Ringkøbing. 

Arealet, der ønskes udstykket, er matr. nr. 192g Ringkøbing Markjorder. Arealet henligger 

som et restareal med træer og vandhul. 

Området er i kommuneplanens rammer udlagt til boligformål (etageboligbebyggelse) 

36bo024, og en del er udlagt til erhvervsområde 36er033. Ved udstykningen af arealet sker 

der ikke nogen ændring i anvendelsen af arealet, og der er ikke kommet nogen oplysninger 

om ændringen i anvendelsen. Formålet med udstykningen er at gøre det muligt, at arealet 

kan sælges til DSB ejendomsudvikling. Arealet er markeret med en turkis farve på kortet 

med kommuneplanrammer. 

Arealet er beliggende i landzone. Udstykningen kræver derfor nabohøring og landzonetilladelse 

jf. Planlovens § 35 stk. 1. 

Der er foretaget nabohøring, og der er fremkommet 8 indsigelser. Indsigelserne er samlet i 

et bilag sammen med administrationens bemærkninger hertil. 

Samlet set giver udstykningen en del bekymring om: 

Fjernelse af træerne på grunden 

Støjbelastning på naboernes grunde 

Byggeriets art og omfang 

Fundering af det nye byggeri, da det er meget fugtigt på grunden. 

Ingen af disse indsigelser har relevans i forbindelse med ejendommens udstykning, da der 

ikke i denne forbindelse sker nogen ændring i arealets anvendelse. Det vil ifølge DSB fortsat 

henligge som hidtil. 

For at der kan ske en ændret anvendelse til boligformål, skal der udarbejdes en lokalplan. I 

den forbindelse kan naboerne på ny komme med indsigelser mod/for det konkrete projekt. 

Administrationen anbefaler, at der gives zonetilladelse til udstykningen. De indkomne indsigelser 

vedrører alle den eventuelle fremtidige anvendelse af grunden. De indkomne indsigelser 

vil derfor skulle genfremsendes i forbindelse med en eventuel senere konkret planlægning 

af områdets udnyttelse. 


Planlovens § 35. 

Økonomi 



Ingen bemærkninger 

Indstilling 

Administrationen indstiller, at der gives zonetilladelse til udstykningen. 

Bilag 

Ansøgning.



Kortbilag. 

Skema med indsigelser og bemærkninger. 

Beslutning 




20. Nedlæggelse af sti i Skaven 

2012080216TA 


Administrationen har modtaget ansøgning om nedlæggelse af sti i sommerhusområdet Skaven 

Strand. Lokalplan nr. 2 er gældende for området. 

 

 

 

Stien er aldrig blevet anlagt i marken 

Stien er ikke i lokalplanen udlagt som en offentlig sti i området 

Stiarealet er en del af de enkelte ejendomme. 

Stien ligger langs sydskellet på grundene. Ansøgerne ønsker stien slettet af matrikelkortet. 

Ansøgningen er vedlagt som bilag. 

Sletningen af stien kræver en dispensation fra lokalplanen jf. Planlovens § 19. 

I forbindelse med en ændring af udstykningsområdet i 1994, hvor adgangsvejene skulle 

forløbe øst-vest i stedet for nord-syd, blev stien langs sydskellet bibeholdt, fordi grundejerforeningen 

var usikker på fremtiden, selvom det overordnede ønske om at sikre gangmulighed 

rundt om sommerhusområdet kunne løses på anden vis. 

Forslaget om nedlæggelsen af stien blev behandlet på grundejerforeningens generalforsamling 

i juni 2012. Forslaget blev godkendt af forsamlingen. Referat fra generalforsamlingen er 

vedlagt som bilag, se punkt 9. 

Forslaget har været sendt i høring blandt grundejerforeningens 426 medlemmer. Der er 

kommet en indsigelse, som går på, 

at nedlæggelsen af stien ikke er en god idé, 

ejerne har undret sig over, at stien ikke har været anlagt, 

de nye sommerhusgrunde mod STYG vil have glæde af stien i forbindelse med gåture 

til vandet. 

Anlæggelsen og vedligeholdelsen af stier i lokalplanområdet varetages af grundejerforeningen, 

idet ingen af vejene og stierne er offentlige. 

Administrationen vurderer, at selv om stien bliver nedlagt, vil der stadig være mulighed for 

at komme rundt i området ad Sivsangervænget. 


Planlovens § 19. 

Økonomi 



Nedlæggelsen af stien vil ikke hindre, at grundejerne kan komme rundt i området. 

Indstilling 

Administrationen indstiller, at der dispenseres fra lokalplanen, og at nedlæggelsen af stien 

godkendes. 

Bilag 

Ansøgning. 

Referat fra generalforsamling.



Indsigelse. 


Beslutning 




21. Digitale skilte på kommunale arealer 

2012120008TB 


I mulighedskataloget er der forslag om, at kommunen udlejer kommunale arealer til placering 

af digitale skilte på markante og synlige steder i de 5 centerbyer og evt. ved Søndervig. 

Endvidere har der været en konkret ansøgning om opsætning af digitale informationstavler 

ved indfaldsvejene til Skjern og Tarm. Det er Skjern og Tarm Handelsstandsforeninger med 

flere, der har fremsendt denne ansøgning i et samarbejde til understøttelse af realiseringen 

af masterplanen Skjern-Tarm én by. 

I forslaget til mulighedskataloget er der lagt op til, at kommunale arealer udlejes til en forening 

indenfor kommunen, der herefter vil forestå opsætning og vedligehold af skiltene. 

Foreningen vil endvidere sørge for den nødvendige opdatering af indholdet på skiltene. 

Skiltene skal fortrinsvis fungere som informationsskilte for, hvad der foregår i den pågældende 

by, men såfremt foreningen skal have en gevinst ud af investeringen og arbejdet, er 

det nødvendigt, at der tillades kommerciel skiltning i én eller anden form. Retningslinier for, 

hvorledes skiltene må anvendes, og hvor stor en del af tiden, der må vises kommercielle 

ting på skiltene, er endnu ikke fastlagt. 

Viden og Strategi har udtalt, at når det er klarlagt, om der ønskes opsat digitale skilte, vil 

der blive udarbejdet et sæt retningslinier for brug af skiltene. 

Regulering af skiltning i Ringkøbing-Skjern Kommune følger i de fleste tilfælde de skiltevejledninger 

og/eller lokalplaner, der er vedtaget fortrinsvis i de gamle kommuner. Gennemgående 

forhold her er dels, at skiltning skal foregå på den ejendom, hvor forretningen hører 

hjemme, og dels at der kun i begrænset omfang kan skiltes for produkter. 

Derfor vil skiltning på kommunalt ejet jord i det offentlige rum i mange tilfælde blive betragtet 

som værende i strid med tidligere vedtagne principper på området. 

I nogle tilfælde er der kun tale om vejledninger, og derfor er der lovgivningsmæssigt ikke 

noget til hinder i at skilte og reklamere på kommunalt ejet jord. 

I de tilfælde, hvor der er vedtaget en lokalplan, oplyses der ofte i denne, at skiltning først 

kan ske efter forudgående tilladelse fra bygningsmyndigheden. I enkelte tilfælde kan digitale 

skilte være i strid med vedtagne lokalplaner. 


Planlovens § 19 på de steder, hvor der skal meddeles dispensation fra lokalplaner. 

Vejloven: 

Vejafdelingen har gjort opmærksom på, at vejmyndigheden af trafiksikkerhedsmæssige 

grunde kan meddele afslag til placering af skilte og reklamer. Man vil derfor indstille, at der 

opstilles regler for, hvor meget blikfang og evt. for, hvor meget tekst der må være på de 

skilte, der er placeret i forbindelse med trafikale knudepunkter. 

Placering i landzone: 

Skilte i det åbne land skal behandles i forhold til Naturbeskyttelsesloven, der fortrinsvis ikke 

åbner op for at tillade skilte ud over henvisningsskilte i begrænset størrelse. Derfor bør der 

kun tillades skilte i byområder. 

Placering i byområder: 

Reglerne vedr. placering af reklamestandere og reklamer på busskure i byområder er forskelligartede. 

Dels er der som tidligere nævnt bestemmelser i nogle lokalplaner, der ikke



gør det muligt, og dels er der byggelovens § 6D, der visse steder kan besværliggøre opsætning 

af navnlig digitale skilte. 

Byggelovens § 6 D stk. 2 anfører, at skiltning, lysinstallationer og lignende ikke må være til 

ulempe eller virke skæmmende i forhold til omgivelserne. 

Juridisk afdeling har udtalt, at der, inden skiltene opsættes, skal udarbejdes en gensidig 

bebyrdende aftale mellem foreninger, der bliver omfattet af projektet, og Ringkøbing-Skjern 

Kommune. 

Økonomi 

Kendes ikke. 

I budgettet er der en forventet indtægt på 500.000 kr. for udlejning af arealer til digitale 

skilte. 


Tilladelse til opsætning af skilte i strid med eller på kanten af tidligere vedtagne skiltevejledninger, 

lokalplaner eller administrationspraksis vil på sigt kunne medføre, at administration 

i forhold til skiltevejledninger og lokalplaner bliver vanskeligere at håndhæve. 

Muligheden for, at tilladelse til opsætning af reklameskilte på kommunalt ejet jord vil danne 

præcedens for opstilling af reklameskilte på privatejet jord, vil ikke kunne udelukkes. 

Indstilling 

Administrationen indstiller til drøftelse, om der skal arbejdes videre med sagen, og herunder 

om administrationen efterfølgende skal udpege lokationer, hvor der kan gennemføres nabohøring 

m.v., inden sagen igen forelægges for udvalget til afgørelse. 

Endvidere indstilles til drøftelse, om Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomi- og Erhvervsudvalget 

skal anbefale, at der udarbejdes retningslinier for, hvor stor del af tiden, og 

i hvilken form, der må vises reklamer på de digitale skilte. 

Bilag 

Ingen. 

Beslutning 

Teknik- og Miljøudvalget besluttede, at der kan arbejdes videre med sagen, og at der udpeges 

lokationer i byzone i de fem centerbyer eller i Søndervig, hvor der kan gennemføres 

nabohøring m.v., inden sagen igen forelægges for udvalget til afgørelse. 

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler over for Økonomi- og Erhvervsudvalget, at der udarbejdes 

retningslinjer for, hvor stor del af tiden og i hvilken form, der må vises reklamer på de 

digitale skilte.



22. Forskønnelse af Østergade i Skjern 

2010051249A 


Østergade fungerer som én af de større indfaldsveje til Skjern centrum, og det har længe 

været et ønske, at vejen skulle forskønnes og i samme forbindelse desuden gøres mere trafiksikker. 

Vejen er meget bred, og der bliver kørt lidt for stærkt på den lange lige strækning fra rundkørslen 

på Ringvejen til den lille rundkørsel i krydset Østergade-Finderupsvej- 

Danmarksgade. Gennemsnitshastigheden er målt til 55 km/t, hvor hastighedsbegrænsningen 

er 50 km/t. 

Der er udarbejdet et forslag til et projekt for ombygning af Østergades profil. Projektet indebærer 

ensrettede cykelstier i begge retninger, indsnævring af vej og fortov, fortovsoverkørsler, 

beplantning med enkelte træer samt parkeringslommer. 

Forslaget indebærer en indsnævring af kørebanebredden fra ca. 8 meter til 6,6 meter. Til 

sammenligning er Herningvej i Ringkøbing i forbindelse med den igangværende byforskønnelse 

reduceret til en bredde på 6,5 meter. 

Forslaget kræver desuden fjernelse af én række fortovsfliser på størstedelen af strækningen. 

Dette giver plads til, at der kan anlægges en 1,5 meter bred ensrettet cykelsti i begge 

retninger på hele strækningen samt 16 parkeringspladser på den første del af strækningen 

fra den lille rundkørsel i krydset Østergade-Finderupsvej-Danmarksgade til Reberbanen. På 

resten af strækningen etableres der 3 grønne øer med 2 parkeringspladser. De grønne øer 

anlægges primært for at bryde den lange lige vej og derved virke hastighedsreducerende, 

og med beplantningen gives et mere grønt helhedsindtryk. Ud for parkeringspladserne og 

de grønne øer vil vejbredden blive reduceret til 6 meter, og der fjernes her 2 rækker fortovsfliser. 

Der vil dog stadig være mindst 2 rækker fortovsfliser. 

For at sikre oversigtsforholdene kan Reberbanen ikke have udkørsel på Østergade og må 

derfor ensrettes mod Nørregade. 

Cykelstien og fortovet vil være gennemgående ved alle overkørsler og sideveje, hvilket bl.a. 

giver prioritet til de bløde trafikanter og nedsætter hastigheden i krydsene. 

Prisen for projektets gennemførelse er overslagsmæssigt beregnet til ca. 3,2 mio. kr.. Fordelt 

over årene 2012 – 2015 er der i alt afsat ca. 3,14 mio. kr. 

Med baggrund i ovennævnte fordeling af budgetmidler tænkes projektet først igangsat i 

marken i 2014, men for at give mulighed for at imødekomme eventuelle bemærkninger og 

ændringsforslag foreslås der afholdt et borgermøde for virksomheder og beboere på strækningen. 

Mødet tænkes afholdt inden sommerferien, evt. i juni måned. 



Økonomi 

Projektet indgår i pulje til byforskønnelsesprojekter. 

Der er afsat 1,34 mio. kr. til forskønnelse af Østergade i Skjern fra tidligere år, samt 1,3 

mio. kr. i 2014 og 0,5 mio. kr. i 2015. I alt 3,14 mio. kr. 

Effektvurdering



Projektets gennemførelse vil give en forskønnelse af én af de større indfaldsveje til Skjern 

og samtidig en mere sikker trafikafvikling. 

Indstilling 


1. at forslaget godkendes, og 

2. at der afholdes et borgermøde inden sommerferien. 

Bilag 

Plantegning. 

Tværsnit. 

P-lomme med beplantning. 

Beslutning 




23. Gebyrer i forbindelse med visse myndighedsopgaver med hjemmel i 

lov om private fællesveje 

2013030105TA 


Regeringen har vedtaget en bekendtgørelse med hjemmel i lov om private fællesveje omhandlende 

kommunernes muligheder for at opkræve gebyrer i forbindelse med administration 

af private fællesveje. Gebyret er fastsat til 1000 kr pr. ansøgning. 

Kommunalbestyrelsen kan opkræve gebyr i forbindelse med behandling af sagerne: 

Ansøgningen omhandler: 

1) Ansøgning efter privatvejslovens § 12 om nedlæggelse 

af private fællesveje på landet. 

2) Ansøgning efter privatvejslovens § 26, stk.3-5, 

om tildeling af vejrettigheder til private fællesveje 

i byer og bymæssige områder. 

3) Ansøgning efter privatvejslovens § 27, stk. 1, 

om vejudlæg af private fællesveje i byer og bymæssige 

områder. 

4) Ansøgninger i forbindelse med udstykninger 

m.v. på private fællesveje i byer og bymæssige 

områder efter privatvejslovens § 32. 

5) Anmodning om fordeling af udgifter til anlæg af 

en privat fællesvej i by og bymæssigt område 

efter privatvejslovens § 42. 

6) Ansøgning efter privatvejslovens § 57, stk.1, om 

forandringer og færdselsreguleringer på private 

fællesveje i byer og bymæssige områder. 

7) Ansøgning efter privatvejslovens § 60 om fremspringende 

bygningsdele, tankanlæg, vejskilte, 

færdselstavler og hegn på private fællesveje i 

byer og bymæssige områder. 


om beplantning på private fællesveje i byer og 

bymæssige områder. 

9) Ansøgning efter privatvejslovens § 62 om yderligere 

overkørsler eller flytning af eksisterende 

overkørsler på private fællesveje i byer og bymæssige 

områder. 


om benyttelse af eksisterende overkørsler på 

private fællesveje i byer og bymæssige områder. 

11) Ansøgning efter privatvejslovens § 66 om anden 

brug af vejareal. 

Antal ansøgninger, der på årsbasis 

anslås truffet pr. sagstype. 

Udvalget bedes tage stilling til, i hvilken grad administrationen skal opkræve gebyrer i 

ovennævnte tilfælde. 

2 

1 

2 

15 

0 

3 

2 

0 

2 

2 

0



Administrationen indstiller, at der på nuværende tidspunkt ikke opkræves gebyr for sagstyperne 

1, 2 og 5-11, da det administrative arbejde vil overstige gevinsten, og da det vurderes, 

at et gebyr vil afholde borgerne fra at ansøge kommunen. 

For sagstype 3 og 4 kan gebyret opkræves i forbindelse med kommunens nødvendige godkendelse 

af de matrikulære sager, og gebyret kan derfor ikke begrænse antallet af ansøgninger. 


Bekendtgørelse nr. 124 af 8. februar 2013 om betaling af gebyrer efter lov om private fællesveje. 

Økonomi 



Opkrævningen af gebyrer forventes ikke at få nogen konsekvenser for borgenes ansøgningsmængde, 

da der allerede i dag foretages et begrænset antal ansøgninger på langt de 

fleste af ovennævnte områder. 

Indstilling 


1. at der på nuværende tidspunkt ikke opkræves gebyr for sagstyperne 1, 2 og 5-11, og 

2. at der opkræves et gebyr for sagstyperne 3 og 4. 

Bilag 

Ingen. 

Beslutning 




24. Opdatering af trafiksikkerhedsstrategi 2012 

2012110015TA 


Ringkøbing-Skjern kommune har siden 2008 arbejdet med trafiksikkerhed med baggrund i 

Trafiksikkerhedsstrategi 2008-2012, og siden 2009 desuden ud fra stiplanen. 

Ovennævnte planer har været brugt som et redskab til prioritering af trafiksikkerhedsmidler 

og stipuljemidler, som hvert år har været afsat på budgettet, og herved har det været muligt 

at målrette indsatsen, der hvor effekten har været vurderet at være størst. 

I de sidste 4 år er der blevet gennemført flere projekter i kommunen, både fysiske og adfærdsmæssige 

(kampagner), og i de kommende år vil der også blive gennemført projekter, 

som både kan være fremmende for trafiksikkerheden, og som bl.a. kan forbedre muligheden 

for på tryg vis at komme rundt i naturen. Blandt andet vil der ske en videreudbygning 

af stinettet omkring Ringkøbing Fjord. 

Administrationen har opdateret trafiksikkerhedsstrategien og integreret den med en opdatering 

af stiplanen, så der hermed foreligger reviderede oplysninger både for stierne og for 

indsatsområderne i trafiksikkerhedsplanen. 

I trafiksikkerhedsstrategi 2008-2012 blev der opsat en målsætning om at reducere antallet 

af dræbte og kvæstede på kommunevejene med 40 % frem til 2012, og dette blev opnået 

allerede i 2009. Dog var alvorligheden af trafikulykkerne alt for høj i 2011, hvor der blev 

registreret 7 trafikdræbte på kommunevejene, mens målet var at komme under 3. Der er 

bl.a. derfor stadig stort behov for at arbejde målrettet videre med trafiksikkerhedsindsatsen 

på kommunevejene. 

I den nye strategi er der opsat en ny målsætning for trafiksikkerheden, som går ud på at 

reducere antallet af dræbte og kvæstede i trafikken med 50 % fra 2010 til 2020. Målet er i 

overensstemmelse med Færdselssikkerhedskommissionens nye målsætninger i deres 2020- 

plan. Dette vil betyde, at der højst må være 20 kvæstede og ingen dræbte i trafikken i 2020 

i Ringkøbing-Skjern kommune. 

I ”Trafiksikkerhedsstrategi 2013-2016” er der gennemført en analyse af de registrerede trafikulykker 

i kommunen, og her igennem er fundet de indsatsområder, som bør have fokus 

de kommende år. Indsatsområderne er: 

Spiritusulykker 

Ulykker i kryds i byer 

Ulykkesbelastede lokaliteter (sorte pletter og grå strækninger) 

Hastighed 

Til trafiksikkerhedsstrategien hører en handlingsplan, hvori der mere detaljeret er kigget på 

konkrete projekter, og den indeholder desuden en opdatering af listerne fra stiplanen, med 

de nye indkomne stiønsker. Denne handlingsplan forventes opdateret en gang årligt, således 

at de ønsker, der er indkommet til trafiksikkerhedsprojekter og stier i løbet af det foregående 

år, løbende kan blive medtaget i listerne. 

Som tidligere nævnt er målsætningen for reducering af antallet af dræbte og tilskadekomne 

på vejene i kommunen enslydende med Færdselssikkerhedskommissionens nye handlingsplan 

for trafiksikkerhed, og denne nye plan er vedlagt i bilag sammen med en kort opsummerings 

af nogle af de tiltag, som er foreslået i planen. 

Lovgrundlag og juridisk vurdering




Økonomi 



Trafiksikkerhedsstrategi 2013-2016 er et redskab til at prioritere det daglige trafiksikkerhedsarbejde 

i kommunen, og den er samtidig med til at synliggøre de udfordringer, som der 

er i trafiksikkerhedsarbejdet. Med planen vil kommunen bedre kunne målrette trafiksikkerhedsindsatsen 

til de steder, hvor effekten er størst, der hvor vi får mest for pengene. 

Indstilling 


1. at ”Trafiksikkerhedsstrategi 2013-2016” godkendes, og 

2. at ”Handlingsplanen for trafiksikkerhed og stier 2013” godkendes. 

Bilag 

Trafiksikkerhedsstrategi 2013-2016. 

Handlingsplan til trafiksikkerhedsstrategien. 

Færdselssikkerhedskommissionens nye handlingsplan for trafiksikkerhed. 

Notat om nogle af de vigtigste elementer i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan. 

Beslutning 

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at trafiksikkerhedsstrategien godkendes.



25. Ansøgning til den nationale cykelstipulje 

2013020052TA 


Teknik- og Miljøudvalget og Økonomi- og Erhvervsudvalget har besluttet, at der igen i år 

skal søges om tilskud ved den nationale cykelstipulje til udbygning af cykelstinettet omkring 

Ringkøbing Fjord. 

I den forbindelse har administrationen udarbejdet følgende oplæg til, hvordan ansøgningen 

kan udformes: 

Der søges som en fase 2 til det allerede igangsatte projekt med etablering af sti fra Bork til 

Skjern å i 2013 og sti over Baggers dæmning i 2014, som begge gennemføres med tilskud. 

Der vil også i denne ansøgning blive medtaget mindre ekstra projekter, som skal underbygge 

cykelstiprojekterne og være med til at skabe en bedre sammenhæng mellem de etablerede 

stier og kendskabet til stierne og naturen omkring dem. Dette er desuden vigtigt i forhold 

til kommunens chancer for tilskud. 

Overordnet er projektet i ansøgningen navngivet ”Ringkøbing-Skjern - Natur og cykelturisme 

i verdensklasse”. 

Der søges tilskud til de stiforløb, som Teknik- og Miljøudvalget og Økonomi- og Erhvervsudvalget 

har godkendt, med den lille ændring, at den foreslåede sti fra Bjerregård til vejen 

efter Beautyvej udtages til fordel for en strækning beliggende i forlængelse af stien fra Karen 

Brands Vej til Tingodden Syd. Ændringen er foretaget med det formål at kunne opnå det 

bedste økonomiske tilbud på anlægsarbejderne. 

Strækningerne, der søges tilskud til, er således: 

Sti fra Karen Brands Vej i Hvide Sande til Vinterlejevej, i alt 7,3 km sti langs Sønder 

Klitvej 

Sti fra Stauning til Velling. 

Som mindre ekstra projekter til underbygning af den samlede oplevelse medtages også følgende: 

Inspektion af en del af cykelstinettet omkring fjorden, så der sikres en god cykeloplevelse. 

Inspektionen udføres efter en guide, som den nationale cykelpulje gav tilskud til 

ved sidste ansøgningsrunde. 

Forsøg med samarbejde med VisitVest og RegionMidt, så der ved sommerhusudlejning 

kan tilbydes en pakke med cykler ved huset (fra den lokale cykeludlejer), og så der på 

den måde bliver bedre mulighed for turisterne for at tage en cykeltur i områderne. 

Forsøg med flere guidede ture og selvguidede ture omkring fjorden (dette er en videreudbygning 

af projektet med guidede ture, som er med i fase 1 vedrørende stierne 

fra Bork til Skjern å og Baggers dæmning) 

Der arbejdes videre med udvikling af en samlet digital informationsplatform, så turister 

og beboere i kommunen bedre kan få oplysninger om, hvor der er stier, og give 

dem bedre mulighed for at få oplysninger på f.eks. smartphones, når man kommer til 

interessante seværdigheder, spændende natur eller byer. 

Som tidligere ansøgninger til den nationale cykelstipulje søges der om det maksimale tilskud 

på 40 % af projektsummen. Kommunen skal således selv finansiere de sidste 60 %. 

Den samlede pris for etablering af de ovenstående ca. 16,5 km stier samt de forslåede ekstra 

tiltag vil beløbe sig til ca. 20 mio. kr., og hermed vil kommunens egenfinansiering blive 

ca. 12 mio.



Projektet forventes at kunne gennemføres over 3 år (2014, 2015 og 2016), og kommunens 

egenfinansiering kan derfor også fordeles over de tre år. 

Der gøres opmærksom på, at stipuljen allerede er brugt i 2013 og 2014 til fase 1, men at 

der ved budgetforhandlingerne i 2012 blev afsat 2,3 mio. kr. til sti mellem Stauning og Halby 

i 2015, og at disse midler vil kunne medtages i egenfinansieringen. De resterende midler 

skal afsættes ved budgetforhandlingerne i 2013. 

Ansøgningen er udformet således, at der evt. kan fremsendes en ansøgning til den nationale 

stipulje igen i 2014 (som på nuværende tidspunkt er sidste ansøgningsrunde), for etablering 

af sti på de resterende strækninger rundt om fjorden. Såfremt dette gennemføres, vil 

der i løbet af de kommende år kunne blive sti hele vejen rundt om Ringkøbing Fjord. 



Økonomi 

Ved ansøgning til den nationale stipulje skal der ved budgetforhandlingerne i 2013 reserveres 

midler til kommunens egenfinansiering. Egenfinansieringen vil blive på ca. 12 mio. kr. 

og kan fordeles over årene 2014, 2015 og 2016. 


En udbygning af stinettet omkring Ringkøbing Fjord vil have en meget positiv effekt for både 

turister og for kommunens beboere. Med de ekstra tiltag, der er planlagt i projektet, vil 

også formidlingen af stierne og naturen i dette område komme i fokus. 

Indstilling 


1. at oplægget til ansøgningens princip godkendes, og 

2. at administrationen indsender ansøgningen til den nationale stipulje senest den 15. 

april. 

Bilag 

Kort over stien fra Stauning til Velling. 

Kort over stien fra Karen Brands Vej til Vinterlejevej. 

Beslutning 

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler indstillingen over for Økonomi- og Erhvervsudvalget.



26. Trafikforlig 2013 

2013030441TA 


Til Teknik- og Miljøudvalgets orientering fremlægges et kort resume af projekter i trafikforliget: 

”Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013”. 

Forliget indeholder bl.a. følgende projekter med interesse for Ringkøbing-Skjern Kommune: 

Motorvej mellem Holstebro og Herning samt vejforbindelse til Gødstrup 

Der er afsat 3,4 mia. kr., og den endelige linieføring skal nu fastlægges. 

Rute 11- Ribe omfartsvej 

Der er i 2012 lavet forundersøgelse af rute 11 imellem Esbjerg og grænsen. Der bliver nu 

afsat 8 mio. kr. til en VVM-undersøgelse af en omfartsvej ved Ribe, hvor der er størst trafikbelastning. 

Modulvogntog 

Kommunens ønsker om modulvogntog på rute 15 og rute 11 er imødekommet. Vejdirektoratets 

chefkonsulent håber, at der kan åbnes for rute 15 til næste år. Kommunen skal selv 

ombygge fra Ringkøbing til Hvide Sande Havn. 

Det fremtidige modulvogntogsruter kan ses på vedlagte kortbilag. 

Øget akseltryk 

Der skal igangsættes en undersøgelse om betydningen ved at øge akseltrykket på 6 og 7 

akslede lastbiler med to tons. Det vil administrationen følge tæt, da det forventes at reducere 

levetiden på asfaltbelægningerne yderligere. 

Hypercard 

Forsøget med hypercardet har været en succes, og der tilføres derfor flere midler til at 

dække udgifterne fremadrettet. Der er mange af kommunes unge, der har hypercard. 

Hele forliget og fakta ark kan læses på Trafikministeriets hjemmeside: 

http://www.trm.dk/da/publikationer/2013/transportaftale+21+marts/ "Aftale om ny 

Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013". 



Økonomi 




Indstilling 

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. 

Bilag 

Fremtidige modulvogntogsruter.



Beslutning 

Til efterretning.



27. Aktivitetsplan 2013 

2012120017TB 


Der er udarbejdet en aktivitetsplan for Land, By og Kultur for 2013, hvoraf de væsentligste 

tværgående aktiviteter og fokusområder fremgår. Desuden findes en kort beskrivelse af de 

enkelte faggrupper i Land, By og Kultur samt en aktivitetsplan for hver af disse. 



Økonomi 




Indstilling 

Administrationen fremsender sagen til orientering. 

Bilag 

Aktivitetsplan 2013 Land, By og Kultur. 

Beslutning 

Til orientering.



28. Orientering fra formanden og administrationen 

2012120150EA 



Bilag 

Ingen. 

Beslutning 

Der er ny godkendelse under udarbejdelse for Langsand Laks. 

Der er møde med FagMEDudvalget den 6. maj 2013.



29. Orientering fra udvalgsmedlemmer 

2012120150EA 



Bilag 

Ingen. 

Beslutning 

Der blev anmodet om en orientering om den planlægningsmæssige status vedr. biogasprojekter.



30. Eventuelt 

2012120150EA 

Intet.

teknik- og miljÃ¸udvalget for ringkÃ¸bing-skjern kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?