[s.6] SOLCREME [s.18] GPS - Tænk

More documents

Recommendations

Info

<strong>Tænk</strong> har i et spørgeskema spurgt de danske supermarkeder, hvordan de arbejder med klima, miljø, etik og sundhed. Undersøgelsen viser, at detailhandlen har fået øjnene op for begrebet bæredygtighed. Ligefrem visionær kan man dog ikke kalde den. KUN FORAN PÅ ØKOLOGI Kun Irma sælger sig på at være ’købmænd med både hjerne og hjerte’. Her er slik ved kassen og buræg i kølemontren fjernet. Irma er også det supermarked, som langer flest økologiske fødevarer over båndet. Men kædens kundekreds begrænser sig til storbyboere. Og selv om Irma ’brænder for at gøre en forskel,’ så er omtanken forbeholdt varerne. Til forskel fra de engelske, svenske og tyske supermarkeder profilerer ingen danske supermarkeder sig på en offensiv politik for bæredygtighed, hvor omtanken rækker bagud. ”Danske købmænd lægger i højere grad valget ud til forbrugerne for eksempel med de økologiske varer. Det gør de også i England og USA, men oven i starter de indefra ved at teste lastbilflåder på el eller rapsolie. Disse tiltag når ikke forbrugerne i butikken, men supermarkederne markedsfører sig på det. Danmark er foran på økologi, men butikkerne tager ikke så mange initiativer med start indefra og markedsfører sig ikke på dem,” vurderer Bjarke Svendsen fra konsulentvirksomheden Retail Institute Scandinavia. Andre eksperter efterlyser progressivitet og visioner om en bæredygtig udvikling. ”Det begynder først at rykke, hvis kæderne tager sagen i egen hånd og definerer, hvad de vil i forhold til blandt andet CO 2 og etiske principper. Det nytter ikke noget, at varerne er økologiske, hvis de er fremstillet uden tanke for miljørigtig emballering og 26 JUNI 2008 Elbiler giver engelske Sainsbury’s et grønnere image. CO 2 -overforbrug,” mener Fie Hansen-Hoeck, der har en fortid som administrerende direktør i ISO og indkøbsdirektør i Netto og i dag driver sit eget konsulentfirma Retail Network. Hun peger på Ikea som en af de virksomheder, der er i dialog med sine leverandører om blandt andet CO 2 -udslip. ”Som supermarked har man stor indflydelse på mange menneskers hverdag og levevis. Derfor kan det betale sig at træffe beslutninger, der rækker frem i en tid, hvor forbrugerne handler med følelserne uden på tøjet. Noget kan være godt én dag, men skidt en anden. Hvis man kan sætte fingeren på et produkt, kan det negative budskab hurtigt blive spredt world wide.” I Danmark eksisterer der en tradition for ikke at kræve andet af leverandørerne end bedst mulige kvalitet til lavest mulige pris. ”De danske supermarkeder har ikke været flittige til at stille krav. Man snakker en smule om dyrevelfærd, men ikke meget. Og kravene stilles i høj grad til sporbarhed, så butikken har ryggen fri, hvis der kommer en sag,” fortæller Lars Esbjerg fra Handelshøjskolen i Århus, der har forsket i detailhandlens krav til leverandørerne. Den tyske kæde Edeka derimod stiller omfattende krav til sine kødleverandører om foder, pladsforhold og brug af antibiotika. Og de engelske kæder kræver CO 2 -regnskab, bedre hygiejne og mere dyrevelfærd af sine kødproducenter. ANKLAGE OM GREENWASHING De danske kæder mener ikke selv, at de halter efter. ”I forhold til englænderne er vi langt foran med salget af økologiske og miljømærkede varer. Vi går bare ikke bombastisk ud og siger en masse, før vi ved, at vi kan ændre det inden for en realistisk årrække,” siger forbrugerpolitisk direktør i Coop, Mogens Werge. Han anklager Marks & Spencer for at være useriøse, når de melder ud, at de vil reducere CO 2 -udslippet med 20 procent, før de ved, hvor stort deres CO 2 -aftryk er. ”I Coop har vi de sidste fire år udelukkende solgt FSC-mærkede havemøbler og andre trævarer (fra bæredygtigt skovbrug, der tager hensyn til miljø, dyr og mennesker, red.), mens andre kæder reklamerer med, at de har FSC-havemøbler, og så står der et enkelt sæt i havecenteret.” Miljøchefen fremhæver, at Coop fik en miljøpolitik i 1996 og en etikpolitik i 2000. Det seneste år har Coop øget sit fokus på klima, sundhed, etisk handel og miljø, og det er hans klare overbevisning, at kæden har været pioner for økologiske og miljømærkede varer og fortsat arbejder mest med miljø. En status, som flere andre kilder bekræfter ham i. I Dansk Supermarked er informationschef Erik Eisenberg imponeret over englænderne. Men beundringen gælder først og fremmest markedsføringen. Han påpeger, at omtalen af den grønne krig har skabt det nye begreb ’greenwashing’ og en debat om, hvorvidt virksomheder markedsfører sig grønt på falske præmisser. ”Det er meget effektiv PR, men gad vide, hvor dybt det stikker,” spørger han og peger på, at de engelske supermarkeder – i modsætning til danske – er børsnoterede aktieselskaber, som forsøger at gøre sig attraktive over for store investorer. For eksempel pensionsselskaber, som melder Det er meget effektiv PR, men gad vide, hvor dybt det stikker. Erik Eisenberg, Dansk Supermarked ud, at de gerne sætter penge i bæredygtige virksomheder. Talsmanden for Dansk Supermarked mener i øvrigt, at det danske samfund i forvejen ligger foran det engelske på bæredygtighed, og det gør en reel sammenligning af supermarkederne svær. ”I England samler de affald på store lossepladser, mens vi i mange år har brændt affaldet og skabt ny energi. De smider
affaldsposen væk efter brug, mens danskerne genbruger den mange gange,” nævner han som eksempel. Og nogle af de store engelske visioner er måske varm luft, erkender Bjarke Svendsen fra konsulentvirksomheden Retail Institute Scandinavia. ”Men det er svært at argumentere imod, at det er bedre at droppe plastikposer helt til fordel for nedbrydelige poser og forsøge en anden, mindre forurenende varetransport end lastbiler,” siger han. STØRRE FOKUS DET SIDSTE ÅR Både Coop, Bilka, Føtex, Egefeld og Rema 1000 føler i høj grad pligt til at udvise socialt ansvar og miljøbevidsthed i produktionen af varerne og bidrage til en bæredygtig brug af jordens ressourcer, viser <strong>Tænk</strong>s undersøgelse. Derimod betyder det mindre for Bilka og Føtex, at leverandørerne har nedfældet en politik om de sociale og miljømæssige hensyn i deres forretning. Dog blev Dansk Supermarked, som er koncernen bag de to kæder, sidste år medlem af The Business Social Compliance Initiative, BSCI – et internationalt forretningsbaseret initiativ, der kontrollerer arbejds- og produktionsforhold i den tredje verden. Coop er med i Dansk Initiativ for Etisk Handel, der vil hjælpe virksomheder med at håndtere etiske udfordringer i udviklingslande og vækstøkonomier. Lidl har ikke udfyldt skemaet, men skriver i en mail, at koncernen er medlem af BSCI og internationalt har ansat en ansvarlig for CSR – corporate social responsability. Kun det økologiske supermarked Egefeld svarer, at det ikke har nedfældet et etisk regelsæt for leverandørerne. ”Det er ikke muligt for os at rejse rundt i verden og tilse produktionen af vores eksotiske frugter, og jeg tror, der vil gå et stykke tid, før vi kan det. Men vi vil meget gerne arbejde mere med bæredygtighed i form af emballage og affald,” siger købmand Jesper Schimming, der for to år siden åbnede Egefeld supermarked på Frederiksberg og i maj udvidede i Valby. Når det handler om kundernes sundhed, føler Føtex, Bilka, Coop, Rema 1000 og Egefeld i nogen eller høj grad ansvar. Dog står der slik i børnehøjde og ved kasselinjerne alle steder undtagen i Irma, og kun Egefeld har fravalgt at sælge tobak. Sundhedsansvaret bliver i høj grad tolket som lange næringsdeklarationer på varerne og oplysningskampagner om fedt. Helt anderledes aktivistisk går den norske discountkæde Kiwi til værks. I september sidste år satte Kiwi som et forsøg frugt- og grøntpriserne ned med 14 procent, svarende til den norske fødevaremoms. Filosofien var at få folk til at købe flere sunde varer. Tesco får energi fra solen og sender gamle mobiltelefoner til genbrug. Plan A er Marks & Spencers bud på, hvordan kæden sammen med kunder og leverandører passer på naturen og klimaet, handler etisk og fremmer en sundere befolkning. Både Dansk Supermarked og Coop omtaler forsøget som et stunt, der ikke kan betale sig herhjemme. Momsforsøget så også umiddelbart ud til at koste dyrt. ”Men det har været en større succes, end vi havde regnet med. Vi skulle øge omsætningen med fire procent generelt og en halv procent på frugt og grønt for, at ordningen gik i nul, men det er gået bedre. Derfor forlænger vi det indtil videre. Vi håber, politikerne følger efter, for det har jo vist sig, at folk køber flere sunde varer, når priserne går ned,” siger Per-Erik Burud, administrerende direktør i Kiwi. BANGE FOR KRITIK OG MORAL Når danske supermarkeder halter efter på alle områder undtagen økologi, så er årsagen konservatisme eller købmandskab. ”I Danmark tænker man, at så længe noget sælger, er der ingen grund til at ændre det,” forklarer Fie Hansen-Hoeck, konsulentfirmaet Retail Network. Samtidig frygter supermarkederne, at hvis de hejser flaget, kan de blive taget på et område, de ikke har styr på. Så hellere vente, til andre går forrest. ”De er nervøse for bagsiden af medaljen. Danske supermarkeder har tidligere profileret sig på at være gode købmænd. Hvis de skal profilere sig på bæredygtighed, åbner de en flanke for kritik,” påpeger professor i økonomisk psykologi, John Thøgersen fra MAPP-centret på Handelshøjskolen i Århus. Branchens to største spillere vedkender sig nervøsiteten. ”Hvis jeg siger til en journalist, at vi har kontrolleret vores produkter i Østen i mange år, så har jeg oplevet, at det bliver meget mere interessant for pressen at finde noget, der ikke er i orden. Og det kan da godt være, at man kan finde det et eller andet sted,” siger Coops forbrugerpolitiske direktør, Mogens Werge. Og hos konkurrenten mener informationschef Erik Eisenberg ikke, at Dansk Supermarked har problemer med at blive kigget efter i sømmene: ”Vi er ikke vilde med at puste os op, men er en beskeden jysk virksomhed og vil ikke prale af osten, hvis omverdenen kigger efter hullerne,” siger han. Når lysten til at profilere sig på bæredygtighed er lille, skyldes det også, at en bæredygtig profil let kommer i konflikt med det gode købmandskab. En god købmand lader nødigt en god handel fare på grund af produktionsforhold, og lave priser har i årevis været et af de vigtigste konkurrenceparametre i Danmark. Derfor sidder discountkæderne på en tredjedel af handlen – tre gange så meget som i England. Endelig kan rollen som social- og miljøbevidst supermarked lugte af moral. Og den odeur bryder købmændene sig ikke om. ”Vi vil ikke politisere og moralisere, men oplyse. Kunden er vores chef – og det sidste valg er forbrugerens,” siger Erik Eisenberg meget rammende. ”Selvfølgelig har vi et ansvar, der går ud over os selv. Men vi vil ikke være moralske,” siger Mogens Werge. Coop er ifølge eksperter et eksempel på en kæde, der, da den hed FDB, gerne ville opdrage. I 1990’erne besluttede Kvickly i et vovet JUNI 2008 27
Page 1 and 2: KOLLISIONSTEST: ‘BARN’ I AUTOST
Page 3 and 4: s. 6 s. 24 6 18 32 38 48 Webudvikle
Page 5 and 6: FOTO COLOURBOX FOTO COLOURBOX FARLI
Page 7 and 8: Markedet for autostole bliver bedre
Page 9 and 10: isofix, der afgør den samlede bed
Page 11 and 12: LET ELLER SVÆR Alle billeder på d
Page 13 and 14: Af Line Juliane Rønne En sværm af
Page 15 and 16: U nder den bagende sol graver børn
Page 17 and 18: Statsselskabet Gécamines mistede a
Page 19 and 20: 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Matas Sollotion,
Page 21 and 22: GODE SOLRÅD Mistænkt hormonforsty
Page 23 and 24: MAJ 2008 23
Page 25: Af Marianne Søndergaard Research J
Page 29 and 30: Marks & Spencer skilter med bæredy
Page 31 and 32: skarpe om købeloven Læs flere ska
Page 33 and 34: Bærbarhed TomTom GO 920T TomTom GO
Page 35 and 36: Find skatten i skoven Nørdede natu
Page 37 and 38: Søstrene Kirstin (tv.) og Louise S
Page 39 and 40: Hvad gør man, hvis man har en mind
Page 41 and 42: Samlet vurdering: MIDDEL Standard i
Page 43 and 44: Køb aktier i de firmaer, du føler
Page 45 and 46: Mie Sloth Carlsen, oplysningskonsul
Page 47 and 48: Mens en række danske producenter f
Page 49 and 50: GRAFIK RASMUS BUHL/ FOTO HIGHLIGHT
Page 51 and 52: DIN STEMME I RÅDET Kære medlem af

[s.6] SOLCREME [s.18] GPS - Tænk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?