[s.6] SOLCREME [s.18] GPS - Tænk

More documents

Recommendations

Info

SERVICETEST l INVESTERINGER dig. Svaret afhænger af, hvor meget du tør gamble. Obligationerne giver sikkerhed. Så vil du være garanteret et vist beløb til alderdommen, skal du anbringe en stor del af pengene i obligationer. Men placerer du dine penge for sikkert, får du for lavt et afkast. Og så får du i sidste ende for lidt ud af investeringen. Aktier giver højt afkast. Så vil du rigtig se dine penge yngle, skal du købe flere aktier. Men aktier er mere risikable – dels fordi virksomheder er følsomme over for generelle svingninger i det økonomiske klima, dels fordi de er i konstant kamp mod stræbsomme konkurrenter. Mærk efter i dig selv: Kan du tåle at tabe 50.000 kroner på papiret, eller går du i panik og sælger for at minimere dit tab? Et godt udgangspunkt er 60% obligationer og 40% aktier. Hvis du har behov for mere sikkerhed, kan du vælge flere obligationer – eller omvendt, hvis du er mere risikobetonet. Vil du vide, hvor meget gambler der er i dig, så gå ind på www.taenk.dk. Her finder du en beregner, du kan bruge til at bestemme din risikoprofil. SPRED RISIKOEN Når krisen rammer – og det gør den på et tidspunkt – er der trøst at hente i, at den ikke rammer med samme styrke overalt. Derfor kan du minimere dine tab ved at sprede dine investeringer. Det gør du dels ved at lave en fornuftig fordeling mellem aktier og obligationer, dels ved at sprede dine aktiekøb. Lad være med at forelske dig i biotekaktier, fordi din fætter har overbevist dig om, at bioteknologi er fremtiden. Køb aktier i forskellige typer selskaber fra forskellige brancher. Så er du sikret, hvis en branche pludselig går til bunds, som internetbran- 44 JUNI 2008 chen gjorde for nogle år siden. Køb også både danske og udenlandske aktier, gerne fra forskellige dele af verden. Så kompenserer den buldrende asiatiske økonomi, når amerikanerne taber pusten. PRISEN FOR SAMVITTIGHED Vil du undgå, at dine penge havner i selskaber, der producerer klyngebomber eller bruger burmesiske tvangsarbejdere, så er du på en svær opgave. Det er umuligt selv at tjekke, hvordan de virksomheder, du investerer i, gebærder sig rundt omkring i verden. Men det er muligt at investere i etiske investeringspuljer, der – i hvert fald i princippet – garanterer, at dine penge sættes i socialt ansvarlige firmaer. Imidlertid bliver også etisk bevidste selskaber taget i beskidte baggårdsforretninger, så vandfaste garantier kan du ikke få. Investorernes fokus på etik er dog helt givet med til at lægge pres på selskaberne for at opføre sig ansvarligt. Spørgsmålet er så, om du må acceptere et lavere afkast, hvis du vil investere med god samvittighed? Nogle mener, at de etiske selskaber skaber dårligere resultater, fordi de lader god opførsel gå forud for høj profit. Andre mener, at socialt ansvarlige virksomheder er bedre drevet og derfor mere effektive. Ingen har et sikkert svar på det spørgsmål. Du må selv vurdere, om du er villig til at løbe risikoen for at tjene lidt mindre til gengæld for en god smag i munden. HUSK OMKOSTNINGERNE Kig nøje på omkostninger til administration NÅR DU SKAL KØBE af dine investeringer. Der er ingen grund til at betale højtlønnede ansatte til at handle aktier for dig eller provision til din lokale banksælger. Hver krone, du betaler, går fra det udbytte, du en dag skal have. Ved at følge et par tommelfingerregler kan du undgå nogle af omkostningerne: � Køb obligationer på egen hånd. Det er langt billigere end at lade en investeringsforening klare det. � Køb danske aktier selv – hvis du har mod på det. Det er billigere end at overlade det til en investeringsforening. � Køb udenlandske aktier gennem en investeringsforening. Det kan du ikke gøre billigere selv. Du kan købe værdipapirer på flere måder. --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- � Obligationer: Køb selv via din netbank eller gå ned i din bank og få dem til at gøre det for dig. Der er intet at hente på at bruge en investeringsforening. Det kommer tværtimod i snit til at koste dig 0,7 procent om året i omkostninger – penge, der skal trækkes fra din indtjening. --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- � Aktier: Hvis du har mod på det, kan du handle danske aktier selv via din netbank, eller du kan få din bank til at foretage købene. Er du mindre tryg ved at kaste dig ud i aktiehandel, er det en god ide at gå til en investeringsforening. Den består af folk, der deler omkostningerne ved at handle aktier. På dine vegne køber foreningen typisk 20 aktier med en fornuftig spredning. Vælg de såkaldte indeksforeninger. Her skal du ikke betale for, at en særlig ansat forsøger at sammensætte din aktiebeholdning, så du slår markedet. I stedet sammensættes aktierne ud fra en matematisk model, der sikrer, at din investering følger markedet. Og det er godt nok.
Mie Sloth Carlsen, oplysningskonsulent Carsten Holdum, økonom MÆNGDERABAT Hvis fire scones hos Van Hauen koster 26 kroner, hvor meget koster så seks styk, når de ikke er pakket i forvejen i pakker med fire? Når tre flasker vin koster 100 kroner, hvad koster så fire? Mit regnestykke siger, at når jeg køber den pågældende mængde eller flere, skal jeg også have den mængderabat, der hører til, men butikkerne er langtfra enige. Hvad er det korrekte svar? Marianne Thorsted, Hørsholm I dag er det helt op til den enkelte butik, hvordan den vil forme sine rabatter. Derfor er dit regnestykke ikke rigtigt. En butik har lov til at bestemme, at der kun er rabat, når man køber specifikke mængder; så hvis bageriet sælger fire scones for 26 kroner, er det i orden, at de næste tre kun kan erhverves til fuld pris. På samme måde er du nødt til at købe enten tre, seks, ni … og så videre flasker vin, hvis du vil opnå den optimale rabat. Din forvirring kan måske skyldes, at der tidligere var forbud mod at sætte begrænsninger på en rabat, så forudsætninger som ’kun rabat på de tre første’ på et slagtilbud ikke var tilladt. Dette forbud blev ophævet i 2007. Mie Sloth Carlsen BIVIRKNINGER VED NANOTEKNOLOGI Jeg har for nylig set en reklame for produkter baseret på nanoteknologi. Det drejer sig om produkter til imprægnering af en lang række materialer som læder, tekstiler, fliser, glas, murværk med mere, som gør, at vand preller af. Demonstration af virkningen virker meget overbevisende. Men er der slet ingen bivirkninger ved brugen? Ved man for eksempel, hvordan nanopartikler påvirker miljøet, efterhånden som de slides af de behandlede materialer? Er der andre forhold, som gør, at man skal holde igen med nanoprodukter? Eller er det tværtimod en rigtig god ide at bruge disse nye imprægneringsmidler trods prisen? Ole Kropp, Bagsværd Claus Jørgensen, miljøpolitisk medarbejder Produkter udviklet ved hjælp af nanoteknologi er stadig få. En kortlægning fra Miljøstyrelsen sidste år fandt 243 produkter, der på den ene eller anden måde var fremstillet ved hjælp af nanoteknologi. Produkter, der placeres på markedet, skal være sikre at bruge, og det gælder også nanoprodukter. Om de så også er sikre, er der en del debat om. Kemiske stoffer i nanopartikler kan have andre egenskaber end samme kemiske stof i større størrelse. Problemet er, at videnskaben endnu ikke ved ret meget om eventuelle risici ved nanoteknologi i forbrugerprodukter. Ifølge Informationscenter for Miljø & Sundhed mener nogle eksperter, at de menneskelige forsvarsmekanismer måske ikke kan reagere rigtigt på de nye molekyler. Det er også usikkert, hvad det betyder, at svært nedbrydelige nanopartikler spredes i miljøet. Nanopartikler kan måske også trænge ind i blodbanen og blive ophobet i organerne. Det kan have mulige effekter som luftvejslidelser, hjerte-karsygdomme og kræft. På den positive side nævnes, at nanoteknologien kan forbedre kræftbehandling og udvikle bedre medicin samt bruges til at mindske forureningen. For nylig blev et nanocover-produkt trukket tilbage, fordi der var tvivl, om det kunne være skadeligt ved normal brug. Det kan du læse mere om på www.miljoeogsundhed.dk. LÆSERNE SPØRGER Har du et spørgsmål til en test eller artikel i Tænk eller et andet forbrugerspørgsmål? Så send en mail til red@fbr.dk. Kun offentliggjorte henvendelser besvares. Tænk forbeholder sig ret til at redigere eller forkorte læserbreve. Er du medlem, kan du få personligt svar på spørgsmål om købelov og test ved at sende en mail til medlem@fbr.dk. Husk dit 6-cifrede medlemsnummer, der står lige over dit navn på bagsiden af Tænk. Claus Jørgensen FÅR JEG MINDRE I PENSION, HVIS JEG SPARER OP? Hvis man for eksempel sparer en masse op på en kapitalpension eller en anden form for pension, kan det så trækkes fra i folkepension og boligsikring, så man mister nogle ydelser i forhold til, hvis man slet ikke har sparet noget som helst op til pension? Brian Jensen, Helsingør Det er helt korrekt forstået, at din egen pensionsopsparing vil betyde modregning i offentlige ydelser. Folkepensionens grundbeløb ligger dog fast, hvorimod folkepensionens tillægsydelse og øvrige ydelser som bolighjælp med mere sættes ned eller bortfalder helt, når man har egen indkomst eller formue. Hvis du er omkring 55 år eller ældre, skal du nok kigge ekstra godt på de nuværende regler og for eksempel bede kommunen forklare, hvordan situationen vil være for dig. Carsten Holdum Direkte medlemstelefon: 7741 7740 Åbningstid: Onsdag og torsdag kl. 9-15 og fredag kl. 9-12. Det er en fordel at have sit medlemsnummer klar. Medlemsnummeret er det 6-cifrede tal, der står lige over dit navn på bagsiden af Tænk. Du kan også sende en mail: medlem@fbr.dk Alle forbrugere kan blive personligt medlem af Forbrugerrådet. Medlemskabet koster det samme, som hvis man blot er abonnent på Tænk. Du kan altid afmelde dit medlemskab. Medlemsnyt: Vil du have en e-mail, når der sker noget nyt? Send navn, adresse, e-mail og gerne dit medlemsnummer til medlem@fbr.dk JUNI 2008 45 FOTO DAS BURO/GEIR HAUKURSSON
Page 1 and 2: KOLLISIONSTEST: ‘BARN’ I AUTOST
Page 3 and 4: s. 6 s. 24 6 18 32 38 48 Webudvikle
Page 5 and 6: FOTO COLOURBOX FOTO COLOURBOX FARLI
Page 7 and 8: Markedet for autostole bliver bedre
Page 9 and 10: isofix, der afgør den samlede bed
Page 11 and 12: LET ELLER SVÆR Alle billeder på d
Page 13 and 14: Af Line Juliane Rønne En sværm af
Page 15 and 16: U nder den bagende sol graver børn
Page 17 and 18: Statsselskabet Gécamines mistede a
Page 19 and 20: 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Matas Sollotion,
Page 21 and 22: GODE SOLRÅD Mistænkt hormonforsty
Page 23 and 24: MAJ 2008 23
Page 25 and 26: Af Marianne Søndergaard Research J
Page 27 and 28: affaldsposen væk efter brug, mens
Page 29 and 30: Marks & Spencer skilter med bæredy
Page 31 and 32: skarpe om købeloven Læs flere ska
Page 33 and 34: Bærbarhed TomTom GO 920T TomTom GO
Page 35 and 36: Find skatten i skoven Nørdede natu
Page 37 and 38: Søstrene Kirstin (tv.) og Louise S
Page 39 and 40: Hvad gør man, hvis man har en mind
Page 41 and 42: Samlet vurdering: MIDDEL Standard i
Page 43: Køb aktier i de firmaer, du føler
Page 47 and 48: Mens en række danske producenter f
Page 49 and 50: GRAFIK RASMUS BUHL/ FOTO HIGHLIGHT
Page 51 and 52: DIN STEMME I RÅDET Kære medlem af

[s.6] SOLCREME [s.18] GPS - Tænk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?