[s.6] SOLCREME [s.18] GPS - Tænk

More documents

Recommendations

Info

LÆSERNE MENER STRAFFET PÅ NETTET Jeg er glad for at læse, at Forbrugerrådet sætter fokus på forbrugernes digitale rettigheder. I Tænk 83 skriver I, at i Frankrig kan et særligt agentur lukke forbrugernes adgang til nettet, hvis brugerne henter ulovligt materiale. I praksis har vi fået noget tilsvarende her i Danmark, som går ud på, at hvis man ikke ser fjernsyn, så må man heller ikke bruge internettet. Jeg har ikke haft fjernsyn i næsten ti år, men bruger til gengæld flittigt af alternative medier på nettet og har også selv været med til at drive en nyhedsside. Det har DR og kulturministeriet sat en stopper for med medielicensen. Den eneste undtagelse fra medielicensen er, hvis man har en forbindelse på under 256 kbit pr. sekund. I sin tid var det ikke muligt at afskære nogle fra at se broadcastede signaler, og da seerne heller ikke kunne modtage kanaler fra hele verden, var der en vis rimelighed i at antage, at man så DR, hvis man havde et fjernsyn. Situationen i dag er radikalt anderledes. Hele medie-verdensbilledet har ændret sig, vi har adgang til et væld af kanaler, og det er teknisk muligt at kryptere broadcastede signaler, ligesom indhold på nettet kan beskyttes. Det har man altså valgt at overse hos Kulturministeriet. Internettet er en integreret del af rigtig mange menneskers hverdag i dag, folk bruger det til at handle, debattere, networke, betale regninger, søge informationer, spille og meget mere. Det forventes efterhånden i mange sammenhænge, at man har internet, for eksempel på universiteter og flere arbejdspladser. Internet kan derfor ikke sidestilles med fjernsyn, og man bør ikke straffe folk, der fravælger at se fjernsyn. Min egen vurdering er, at vi bevæger os væk fra et meget centraliseret mediebillede og imod et pluralistisk og individualiseret mediebillede. Eksempler på pluralistiske medier på nettet er podcasts, Wikipedia, YouTube, Facebook og Last.fm. Min vurdering er derfor, at flere og flere unge ville fravælge DR, hvis de havde muligheden. I stedet er de unge tvangsindlagt til at betale medielicens, hvis de ønsker at benytte de nye medier eller i det hele taget benytte de mange nye muligheder, der er opstået med nettet. Jeg håber, at I også vil sætte fokus på dette emne. Ærligt talt tror jeg, at medielicensen er en politisk studehandel, hvor DR’s udbytte har været en økonomisk 50 JUNI 2008 fremtidssikring mod konkurrence fra internettet. Frederik Grøn Schack, Odense Selv om du aldrig ser fjernsyn, skal du betale medielicens for at være på nettet. LIGE TIL SKRALDESPANDEN En kommentar til artiklen ’Hedensted slås med skraldet’, bragt i Tænk 83. Ny Hedensted består af tre tidligere og meget forskellige landkommuner. Tørring- Uldum har været på forkant med mange ting. Gamle Hedensted var meget erhvervsaktiv med en lav skatteprocent. Og Juelsminde var en sommerhuskommune, hvor mange reformer blev udskudt for også at holde en lav skatteprocent. I de tre kommuner prøver man nu at harmonisere med mere eller mindre held. Især i Juelsminde er nogle vist meget frustrerede at dømme efter den voldsomme mængde læserbreve i de lokale aviser. Især skraldeordningen står for skud. I Tørring-Uldum har vi haft ordningen i flere år. Efter lidt indkøringsproblemer med teknikken har den fungeret udmærket, og der har hverken været problemer eller debat omkring ordningen. Aviserne optager læserbreve og artikler meget ukritisk, blandt andet for at skabe lidt røre i andedammen. Det er også helt i orden. Men jeg forventede, at Tænk var et neutralt forbrugerblad, der undersøger tingene og ikke bringer ensidige læserbreve. Troværdigheden plejer at være meget høj i jeres ellers udmærkede blad. Hans Madsen, Rask Mølle I den omtalte artikel har Tænk talt med begge sider i sagen, både de utilfredse borgere, forvaltningen og Hedensteds borgmester. Redaktionen HVOR KOMMER VAREN FRA? Urtekram sælger økologiske varer, og det er min fornemmelse, at de normalt er fornuftige og ok. Men det irriterer mig utroligt, at det snarere er reglen end undtagelsen, at man ikke kan se, hvor fødevarerne kommer fra. De fleste ved, at der er forskel på lam fra New Zealand og Island og Danmark. Jeg synes også, der er stor forskel på danske, tyske og franske æbler, og derfor kan man normalt i sit supermarked se, hvor lammene og æblerne og en masse andet kommer fra. Sådan er det ikke for varer fra Urtekram. Tag nu svesker som et af utallige eksempler. Der er på posen en nærmest kælen beskrivelse af, hvordan man har puslet om hver eneste sveske i posen. Og hvordan den er tørret af tre omgange på den allermest skånsomme måde, men ikke noget om hvor svesken kommer fra, selv om der for eksempel er forskel på franske og amerikanske svesker. For nogle år siden brokkede jeg mig til Urtekram og fik den forklaring, at man køber forskellige partier fra forskellige lande og ikke kan skifte emballage hver gang. Men hvis man kan garantere, at der er puslet om og kælet for hver enkelt sveske i posen, og at den i øvrigt er økologisk fra en godkendt leverandør, så må man vel også vide, hvor hun bor. Dengang foreslog jeg, at man kunne stemple landenavn sammen med datomærkning, der jo alligevel skal ændres hver eneste dag. Det lød på svaret, som om jeg havde givet Urtekram en rigtig god ide, man nu ville tænke over. Det er tre-fire år siden, og man tænker åbenbart stadig. Jeg har ikke nogen grund til at tro, at Urtekram fupper med varerne og snyder på kontrollen. Men det ville da styrke tilliden både til smag, kvalitet og Urtekram, hvis de gav ordentlig produktinformation. Knud Vilby, Kastrup Urtekrams svesker bliver puslet og plejet, men hvor kommer de fra? FOTO COLOURBOX
DIN STEMME I RÅDET Kære medlem af Forbrugerrådet Nu er det ved at være tid, hvis du vil have indflydelse på fremtidens forbrugerpolitik. Den 1. januar blev Tænks abonnenter også medlemmer af Forbrugerrådet. Det giver nogle muligheder, som jeg synes, du skal benytte dig af. Vi skal have valgt to personer, der kan repræsentere vores personlige medlemmer i Rådet. Det er her, du kommer ind. For du har både mulighed for at stemme og stille op som kandidat. Det kræver kun to ting: Lysten til at deltage og at du lader dig registrere som stemmeberettiget medlem. Og hvad kan det betyde for dig? Hvis du bliver valgt til Rådet, vil du repræsentere de personlige medlemmer, der hvor fremtidens forbrugerpolitik fastlægges og følges på første række: I Rådet, som er Forbrugerrådets øverste organ. Hvis du ikke synes, at du har tid eller lyst til det, har du stadig din stemmeret. Den kan Danmarks mest politisk korrekte indkøbspose Produceret i et røgfrit, kemikaliefrit, pvc-frit, gmofrit, atomfrit, brandfrit, radonfrit, partikelfrit, torturfrit og børnefrit arbejdsmiljø uden brug af bisphenol A, ftalater, tungmetaller, nanopartikler, triclosan, bromerede flammehæmmere, formaldehyd, bly og klor samt med fokus på menneskerettigheder, bæredygtighed, klima, dyrevelfærd, CO 2 , drivhuseffekten og retten til at organisere sig. Tænk kan med stolthed præsentere de danske forbrugere for Danmarks eneste indkøbspose, der både bærer Fair Trade- mærke og det økologiske EKO-mærke. Indkøbsposen i lækker sort bomuld er 34 cm høj, 32 cm bred og 22 cm dyb med en lang hank, så den kan bæres over skulderen. Prisen inklusive forsendelse er 75 kroner for medlemmer og 100 kroner for ikke-medlemmer. Køb den på www.taenk.dk/shop du bruge til at finde lige netop den kandidat, som, du mener, skal repræsentere dig i Rådet. Ønsker du at opstille som kandidat eller blot afgive din stemme, skal du registrere dig som stemmeberettiget. Det kan du gøre på flere måder: Besøg www.taenk.dk/minside. Send en mail til medlem@fbr.dk. Ring på telefon 7741 7740 onsdag og torsdag kl. 9-15 og fredag kl. 9-12. Eller send et brev mærket “medlem” til Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, Postboks 2188, 1017 København K. Husk at angive navn, adresse, medlemsnummer og eventuelt e-mail. Det er naturligvis helt frivilligt, om du ønsker at benytte din opstillings- og stemmeret, men jeg håber, at du vil være med. Camilla Hersom, formand for Forbrugerrådet FOTO COLOURBOX
Page 1 and 2: KOLLISIONSTEST: ‘BARN’ I AUTOST
Page 3 and 4: s. 6 s. 24 6 18 32 38 48 Webudvikle
Page 5 and 6: FOTO COLOURBOX FOTO COLOURBOX FARLI
Page 7 and 8: Markedet for autostole bliver bedre
Page 9 and 10: isofix, der afgør den samlede bed
Page 11 and 12: LET ELLER SVÆR Alle billeder på d
Page 13 and 14: Af Line Juliane Rønne En sværm af
Page 15 and 16: U nder den bagende sol graver børn
Page 17 and 18: Statsselskabet Gécamines mistede a
Page 19 and 20: 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Matas Sollotion,
Page 21 and 22: GODE SOLRÅD Mistænkt hormonforsty
Page 23 and 24: MAJ 2008 23
Page 25 and 26: Af Marianne Søndergaard Research J
Page 27 and 28: affaldsposen væk efter brug, mens
Page 29 and 30: Marks & Spencer skilter med bæredy
Page 31 and 32: skarpe om købeloven Læs flere ska
Page 33 and 34: Bærbarhed TomTom GO 920T TomTom GO
Page 35 and 36: Find skatten i skoven Nørdede natu
Page 37 and 38: Søstrene Kirstin (tv.) og Louise S
Page 39 and 40: Hvad gør man, hvis man har en mind
Page 41 and 42: Samlet vurdering: MIDDEL Standard i
Page 43 and 44: Køb aktier i de firmaer, du føler
Page 45 and 46: Mie Sloth Carlsen, oplysningskonsul
Page 47 and 48: Mens en række danske producenter f
Page 49: GRAFIK RASMUS BUHL/ FOTO HIGHLIGHT

[s.6] SOLCREME [s.18] GPS - Tænk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?