Det Gode MÃ¥ltid.indd - Herlev Kommune

Nogle har kendskab til valgmuligheder, fx at telefonnummer står på menuplanen.
Der mangler ikke valgmuligheder, mener en.
Andre ved ikke meget om muligheder og er heller ikke interesserede.
Nogle ved ikke at man kan vælge mad fra cafeen.
Organisationen
Maden kommer for tæt på morgenmaden, og er ikke varm nok, når man får
den. Nogen har vænnet sig til at spise kl. 12.00. Flere ønsker at spise varm
mad om aftenen.
Rammer om måltidet og det sociale samvær
Det ser ud til at det er et bevidst valg, at spise på stuen. En forklarer det
således, at hun ryster på hænderne, og er flov over, at andre skal se hende
spilde. En anden udtrykker netop dette ved at ville spise alene, da vedkommende
ikke kan lide at spise med de andre, da nogle forekommer »ulækre«.
Konklusion
Der er primært tilfredshed med maden
Der er stor variation i, hvad den enkelte lægger vægt på
Der efterlyses mere »smag« i maden
Flere ønsker at spise varm mad om aftenen
Maden er ikke varm nok, når den serveres på stuen
Nogle kender ikke valgmuligheder
Maden serveres for tæt på morgenmaden
Det er et bevidst valg at spise på stuen, enten fordi man er flov over at spilde,
eller fordi man ikke kan lide at de se de andre spise.
11.4. Erfaringer fra fællesspisningen
Køkkenpersonalet har deltaget i en del fællesspisninger med beboerne på
afdelingerne. Ud fra erfaringerne anbefaler de, at der afsættes flere ressourcer
til hjælp ved måltiderne, således at der opnås den ro og hjælp, der er så
afgørende for, at den enkelte oplevelser det gode måltid. Muligvis kan maden
til de beboere, der spiser på egne stuer blive serveret først, så alle er samlet til
fællesspisningen og ingen farer frem og tilbage.
Som regel foregår dog spisesituationen stille og roligt. Men køkkenpersonalet
oplever ikke, at beboerne sidder ved middagsbordet for at hygge sig. De taler
stort set ikke med hinanden, men spiser hurtigt og skynder sig derefter ind
til sig selv.
I starten af projektet blev maden portionsanrettet til beboerne. Køkkenpersonalet
foreslog at der i stedet blev indkøbt fade og skåle, så maden kunne
sendes rundt. Det har dog vist sig at beboerne har vanskeligt ved at håndtere
fadene og plejepersonalet har observeret at beboerne spiste mere da maden
var portionsanrettet. En løsning kunne være at flere af personalet deltog i
måltidet samt at maden blev fordelt på flere fade.
Køkkenpersonalet nævner også, at de blev meget overraskede over at de
ældre generelt havde en ringe appetit, også selv om de fik serveret »favorit«
retter. En anden oplevelse var, at der kunne opstå problemer ved middagsbordet,
når der kom alternativ menu op til de beboere, der fx ikke spiste fisk.
De andre beboere kunne så ytre ønske om at få den alternative menu i
stedet for det bestilte. Der er også mange der er glade for dessert, så der er
ofte ikke nok. Til de småtspisende burde man nok overveje at udnytte denne
dessertglæde, for at få dem til at indtage noget mere.
Der udtrykkes generel tilfredshed med maden, men kartoflerne er en af de
ting, der er mange modsatrettede meninger om. Fx. vil flere hellere have hvide
kartofler end pommes frites og nogle ønsker kartoflerne mere kogte end
andre. Køkkenet oplever ikke kritik af maden, men snarere at der i stigende
grad er individuelle ønsker fra beboerne, der spænder over hele registeret