Det Gode MÃ¥ltid.indd - Herlev Kommune

More documents

Recommendations

Info

denne erstatning for at frigøre en medarbejder til interviews, hvilket medførte at vi forrykkede projektets tidshorisont en del. Opsøgende virksomhed v/ køkkenpersonalet, interviews af enkeltpersoner på afdelingerne Vi fik, således fra maj tilført ressourcer fra Jobhuset Saxbo, som vi lod gå til Herlevgaard Center. De kunne så gennemføre kontakt til beboere alene og deltage i fællespisninger. Ideen med at lade køkkenpersonale forstå disse interviews var, at de skulle få kendskab til de berørte brugere og personalet på afdelingerne. De fik dette kendskab og var i nogen grad overraskede over, hvor »dårlige«/svagelige« beboerne var, samt hvor lille appetit, de havde. De valgte at starte op efter sommerferien af hensyn til afvikling af ferie med videre. Interviews med hjemmeboende Da det ikke var lykkedes at skaffe ekstra ressourcer til køkkenet på Hjortespring, forsøgte vi at løse problemet ved at skaffe en interviewperson udefra. Fra oktober 1998 gennemførte en ekstern professionel interviewer de interviews, køkkenet på Røde Kors Hjemmet »Hjortespring«, skulle have gennemført. De var her ærgerlige over ikke selv at få lejlighed hertil, men godt tilfredse med resultatet. Vi fik fat i det antal personer vi ønskede, nemlig 40, hvilket må siges at være en særdeles tilfredsstillende andel, hvad angår kvalitative interviews. Også disse fulgte interviewguiden i hovedtræk. Information i øvrigt Vi udformede i forbindelse med opstart på disse interviews så vel på Herlevgaard Center som i forhold til Røde Kors Hjemmet »Hjortesprings« køkkens brugere et brev om indhold og muligheder for at blive fri for at deltage. Få meldte fra, enkelte havde glemt det og var ikke hjemme, enkelte var for dårlige til at gennemføre interviews. Formidling af projektet På daværende tidspunkt begyndte vi at formidle i form af Nyhedsbrev til orientering af LL. Birkholms & Herlevgaard Centers beboere i forhold til Temaet Månedens kok, hvor ideen var, at en ældre fortæller om egnsretter, livretter og livshistorie i månedsbrev. Formålet var kort fortalt at engagere de ældre og personalet i emnet. Imidlertid lykkes det os kun at skaffe 1 person, nemlig en fra ældreboliger på Herlevgaard Center, det var og er vores opfattelse, at deltagelse heri kræver ressourcer, vi ikke havde forudset. Efter denne person forsøgte vi 5-6 muligheder, derefter måtte vi indse, at ideen ikke kunne bære. Afsluttende temadag/værkstedsdag Den 29. november 1999 afholdt vi afsluttende værkstedsdag. Første del af dagen var en erfaringsopsamling blandt en række af projektets deltagere, hvor vi bl.a. gjorde status over projektets resultater. Intentionen med dagen var at få kortlagt en række af de såvel gode som dårlige erfaringer samt ideer til, hvordan vi kommer videre i dagligdagen. Værkstedsdagens andel del (eftermiddagen) forløb som en række gruppearbejder ledet af lektor Lars Bo Kaspersen. (Der foreligger en afrapportering af dagen). 11. Kontakten til brugerne og de ansatte 11.1. De ældre i eget hjem Der er foretaget kvalitative interviews med 40 anonyme hjemmeboende fordelt således, at der er interviewet såvel ægtepar som enlige, personer fra forskellige distrikter, forskellige køn, personer der modtager mad ofte, personer der modtager mad et par gange om ugen, personer på fuldkost og
personer på skånekost. Mønster i materialet er, at det er kedeligt at spise alene, mange anretter ikke maden, men spiser af plastbakken. Der er ringe kendskab til, at det er uhensigtsmæssigt (og må frarådes, idet det kan være sundhedsskadeligt) at genopvarme maden, såfremt den leveres varm, samt manglende kendskab til valgmuligheder. Maden Generelt var der stor variation i holdninger til maden, men flertallet roste maden. Det var fra starten opfattelsen i køkkenerne, at ældre ikke bryder sig om krydret mad. Kun 2 ud af 40 giver udtryk for, at maden er for krydret. Flere efterlyser mere smag i maden. En del er utilfredse med kartoffelmosen, andre kritiserer også kartoflerne. Der er kritik af portionsstørrelser, hvilket angiver at man ikke har kendskab til valgmuligheder, hvad dette angår. Enkelte efterlyser mere grønt, fx revet hvidkål og gulerod. Titlerne på maden bør oversættes til dansk mener nogen, de ved ikke, hvad de vælger/skal have at spise. Råvarer Der er delte meninger om råvarerne, men egentlig tilfredshed. Mange mener, at råvarerne må være gode, men ved det (jo) ikke. Enkelte mener det ikke. Et ægtepar kritiserer kødet, men også kartofler og mos. Den største kritik går til kartoflerne og mosen, det er hvad der får flest negative meldinger, resten af meldingerne er mere spredte og individuelle. Dog skal nævnes, at der er nogle som er positive overfor kartoflerne. Enkelte mener, at kødet har været bedre »de har nok skiftet slagter«. Smag Mange mener, at maden smager godt, flere i hele undersøgelsen meddeler, at maden godt må være mere krydret/smage af mere, som nævnt undtaget 2. Flere roser sovsen, der smager godt, hedder det. Produktion/økologi/ andet Flertallet tager ikke stilling til spørgsmålet, men flere peger i stedet på at emballagen er et problem, det er svært at få folio af bakken. Ernæringsværdi De der har udtalt sig om spørgsmålet mener, at ernæringsværdien er i orden, og at kosten er varieret. Udseende, æstetik, farver portions størrelser Mange roser udseendet, men enkelte synes, at dele af maden er blandet sammen, som ikke bør blandes sammen. Flertallet er tilfreds med deres portionsstørrelse »der er rigeligt«. Nogle mener, at der er for lidt sovs, som der jo var stor tilfredshed med. Det sociale samvær og rammerne omkring måltidet Mange er alene, det er ikke noget man indledningsvis klager over, men under samtalerne kommer det frem, at det alligevel betyder noget, det er kedeligt at spise alene, mener nogle og det er noget intervieweren fremhæver som slående. Selvom den eksterne interviewer fandt det slående , at mange af de enlige savnede selskab ved maden, var det ikke det første de meldte ud, men nogle meddeler så senere, at der ikke er meget ved at spise alene. Nogle dækker op og anretter maden på tallerkener, andre spiser af bakken. Der er tilsyneladende en tendens til, at det er ægtepar, der dækker op, enlige der spiser af bakken. En siger direkte »Jeg skal bare holde mig i live«, men efterlyser dog selskab, nogle giver udtryk for, at de spiser af bakken, fordi de ikke orker, at vaske op.
Page 1 and 2: Det Gode Måltid Ifølge brugerne o
Page 3 and 4: 4. Baggrund for projektet - Hvorfor
Page 5 and 6: for de ældre var store forskelle p
Page 7: • Interne notater og korrespondan
Page 11 and 12: Nogle har kendskab til valgmulighed
Page 13 and 14: der stadigvæk står tilbage for fu

Det Gode MÃ¥ltid.indd - Herlev Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?