Indretning af plejecentre - Socialstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Totalindretning af et plejecenter omfatter mange specifikke overvejelser Indretning handler også om farver, hyggemusik, møblering, udendørs arealer, belysning og ændringer, som udvider orienteringsmuligheder eller skjuler elementer; alle faktorer, som er vigtige for at opnå et optimalt boligområde for beboere med demens. En kombination af demens- og alderdomsproblemer gør det svært at forstå tale i støjende omgivelser, derfor bør lydniveauet være behersket. En løsning på støjproblemer kunne være at opdele rummene, så støjen ikke når ud i alle hjørner, og at anvende lydisolerende materialer, hvor det er muligt. Musik har potentiale til at nedbringe stress og nervøsitet, men også mulighed for at føre til overstimulering. Da det er individuelt, hvilken form for musik vi finder stimulerende eller irriterende, må det være naturligt at tilbyde de demente beboere at kunne lytte til individuel musik, som afspejler deres ønsker. Det kræver selvfølgelig en særlig opmærksomhed omkring møbleringen og evt. brug af hovedtelefoner. Døre i gangarealer, til elevatorer og til boliger skal være todelte, således at de er tilstrækkelig brede til, at beboere kan transporteres liggende i deres seng. Et spejl i badeværelset kan forvirre så meget, at en dement beboer i visse situationer vil begynde at slås med sit eget spejlbillede. Er spejlet en nagelfast del af rummets indretning, kan man hænge et gardin foran det, så kampen mod eget spejlbillede ikke opstår. At bringe orden i klædeskabet kan hjælpe beboeren til at blive selvhjulpen og kunne klæde sig på ved egen hjælp. Udendørs arealer og haver er en terapeutisk gevinst Menneskers velbefindende er meget afhængig af frisk luft og mulighed for motion; desuden regulerer naturligt sollys søvn/vågen rytmen og forbedrer den almindelige følelse af velbehag. Alt for ofte er havestuer, smukke haver, brugshaver og andre udendørs arealer ikke medtaget i det overordnede designprojekt på trods af viden om sollysets terapeutiske betydning. På steder hvor udendørsarealerne er del af designet, udelades de ofte, hvis budgettet er overskredet. Omhyggeligt planlagte udendørs arealer er værdifulde for alle og især for de kognitivt svækkede. For små aktivitetsområder Omkring de fleste plejeboliger er aktivitetsområderne meget små og findes normalt kun indendørs. Ved at indrette udendørsområder, som er trygge og sikre kan beboerne bevare forbindelsen til udendørs aktiviteter, som stimulerer langtidshukommelsen fra det tidligere hjemmeliv. Fx kan mandlige beboere slå græs med en græsslåmaskine og rive blade sammen, medens kvindelige beboere fx kan hænge tøj på en tørresnor. Udendørsarealet kan desuden også anvendes til at ”trække sig tilbage i ensomhed”, hvilket ofte er svært indendørs. 14
Stimulering af sanserne Solrige haver med blomster, træer, buske, urtehave, voliere, rislende vand, gangstier og siddeområder i både lys og skygge er interessante kilder til stimulering af sanserne, medens mørke monotone omgivelser fremmer reaktioner som nervøsitet, frygt og smerte. Gennemtænkte udendørs havearealer kan bruges hele året. I de følgende afsnit gennemgås specifikke områder af indretningen på et plejecenter. 15
Page 1 and 2: Indretning af plejecentre - for sva
Page 3 and 4: Indretning af plejecentre - for sva
Page 5 and 6: 61 Køkken 62 Krav til tilgængelig
Page 7 and 8: Planlæggeres behov for geriatrisk
Page 9 and 10: Aldersrelaterede forandringer Menne
Page 11 and 12: Indretning - generelt 11
Page 13: interessante gangarealer og behagel
Page 17 and 18: Farver og indretning For de fleste
Page 19 and 20: døre og gulve bør have tydelig fa
Page 21 and 22: metode har vist sig effektiv på st
Page 23 and 24: Badeværelse med hvide vægge og hv
Page 25 and 26: Belysningsplanlægning 27
Page 27 and 28: lavere belysningsniveauer kan tilfr
Page 29 and 30: Lyskilde Lysudbytte Nominel levetid
Page 31 and 32: Markering af betjeningsudstyr er s
Page 33 and 34: og ukontrollable ændringer i adapt
Page 35 and 36: Skiltning og orientering 37
Page 37 and 38: Skiltes placering Skilte anbringes
Page 39 and 40: Lang læseafstand Ved hovedindgang
Page 41 and 42: Materialer Malet aluminium/stål/gl
Page 43 and 44: Metoden med at anvende flere forske
Page 45 and 46: Møblering af fælles opholdsareale
Page 47 and 48: Ideelt set skulle brugerens bagdel
Page 49 and 50: mene støttede uden at skulle hæve
Page 51 and 52: som en konvolut af et papirlignende
Page 53 and 54: Møbelstoffer 57
Page 55 and 56: gnidning trækkes lidt ud af stofov
Page 57 and 58: Krav til tilgængelighed, placering
Page 59 and 60: lette materialer til fx service m.m
Page 61 and 62: naturligvis de dertil indrettede k
Page 63 and 64: Friafstande og venderadier Hvor sto
Page 65 and 66:
funktionsnedsættelser, kan det kr
Page 67 and 68:
ó Maskinen bør have en let tilgæ
Page 69 and 70:
IT - teknologi IT-teknologi er en n
Page 71 and 72:
Badeværelse Et bad giver de fleste
Page 73 and 74:
Toiletsædet ó skal vælges, så d
Page 75 and 76:
Pressalit Care - forskning og udvik
Page 77 and 78:
Smart Home Teknologi på plejecentr
Page 79 and 80:
Afsluttende bemærkninger 85
Page 81 and 82:
Designerne skal kunne styre en sama
Page 83 and 84:
Bilag 1 NCS - Natural Color System
Page 85 and 86:
Bilag 2 Farvekontrast Farvekontrast
Page 87 and 88:
Bilag 3 8 Vejledende skemaer over m
Page 89 and 90:
Skema 2: Vejledende oversigt over p
Page 91 and 92:
Skema 4: Vejledende oversigt over r
Page 93 and 94:
Skema 6: Oversigt over gængse køk
Page 95 and 96:
Skema 8: Oversigt over andre køkke
Page 97 and 98:
Nørrebro Erindringscenter Dansk Ce
Page 99 and 100:
Titel: Normal Changes in the Ageing
Page 101 and 102:
Forfatter: Pedersen, Poul Erik - ci
Page 103 and 104:
Forfatter: Bignall, Ann-Marie (Wets
Page 105:
Indretning af plejecentre - for sva
show all

Indretning af plejecentre - Socialstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?