Indretning af plejecentre - Socialstyrelsen
Indretning af plejecentre - Socialstyrelsen
Indretning af plejecentre - Socialstyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Møbelstoffer<br />
Hvilke krav det er rimeligt at stille til møbelstoffer<br />
i almindelighed <strong>af</strong>hænger <strong>af</strong> flere<br />
parametre:<br />
ó Anvendelsesklasse og sted<br />
ó Polstringstype (hård eller blød)<br />
ó Påtænkt rengøringsmulighed og indsats<br />
ó Forventet levetid<br />
samt mere specifikke materialekrav, hvor<br />
man kan tage udgangspunkt i Møbelstofklassifikation:<br />
2002<br />
* Møbelstofklassifikation 2002 - Teknologisk Institut<br />
- Beklædning og Textil<br />
Normalt sættes der meget fokus på stoffets<br />
slidstyrke, men på plejehjem tjener det som<br />
regel intet formål, da stoffet oftest skiftes<br />
ud, før det er slidt. Andre egenskaber kan<br />
have større betydning.<br />
Blandt hovedproblemerne er:<br />
ó smuds, pletter og utilstrækkelige renholdningsmuligheder<br />
ó lysægthed<br />
ó pilling, dvs. at stoffet bliver loddent og<br />
nulret<br />
ó farve- og strukturændring pga. gnidning<br />
og slitage i brug<br />
Erfaringer fra praksis har vist, at udskiftning<br />
<strong>af</strong> betræk, eller sågar <strong>af</strong> et<br />
helt møbel, oftest sker på grund <strong>af</strong><br />
ændringer i møbelstoffets udseende<br />
og ikke på grund <strong>af</strong> gennemslidt<br />
stof.<br />
Fibertyper og<br />
stofkonstruktion<br />
Møbelstoffer består enten <strong>af</strong> naturfibre,<br />
en kombination <strong>af</strong> naturfibre og syntetiske<br />
fibre eller udelukkende <strong>af</strong> syntetiske fibre,<br />
og der kommer hele tiden nye produkter på<br />
markedet.<br />
De enkelte fibermaterialer har visse karakteristika,<br />
fx bliver bomuld lettere snavset og<br />
slidt end uld. Man kan dog langt fra bedømme<br />
et møbelstofs egenskaber blot ved<br />
at kende fiberindholdet.<br />
Stoffets vævemåde, garnkonstruktion<br />
(tykkelse, snoningsgrad, fiberlængder<br />
m.v.) mønstring, farver og<br />
overfladefinish er alle faktorer der,<br />
ud over fiberarten, spiller en <strong>af</strong>gørende<br />
rolle for, hvordan stofferne<br />
opfører sig i brug.<br />
Visse stofkonstruktioner er erfaringsmæssigt<br />
”sarte” eller problematiske.<br />
Det gælder fx:<br />
ó chenillestoffer (vævet <strong>af</strong> garner med luv)<br />
ó jaquardstoffer (mønstervævet <strong>af</strong> tynde<br />
garner, der danner lange floteringer på<br />
stofoverfladen<br />
ó velourstoffer, hvis luv ikke er vævet helt<br />
fast i bundvævet<br />
ó imiterede ruskindsstoffer <strong>af</strong> nonwoven<br />
mikrofiber, hvor luven kan blive slidt<br />
blank eller danne store totter<br />
Kvalitet<br />
Pilling<br />
Det er velkendt at stoffer kan blive lodne<br />
og nulrede i overfladen. Fænomenet kaldes<br />
pilling og opstår ved, at fibre ved slid og<br />
58