Indretning af plejecentre - Socialstyrelsen

Planlæggeres behov for
geriatrisk viden
Arkitekter, indretningsarkitekter og ingeniører,
som beskæftiger sig med planlægning
af plejecentre har ansvar for at forstå de
forandringer, som opstår under aldringsprocessen
og de specielle behov som ældre
mennesker og beboere med demens har til
de fysiske omgivelser. Behov, som skal tilgodeses
via god planlægning og resultere i en
positiv effekt på funktionsmuligheder og
livskvalitet. Desværre har den traditionelle
arkitektuddannelse i Danmark endnu ikke
omfattet geriatrisk viden.
Der eksisterer meget begrænset forskningsbaseret
viden om, hvordan forskellige
forhold ved plejeboligerne hænger sammen
med trivsel hos ældre. Derfor har Styrelsen
for Social Service i 2003, i samarbejde med
Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning
og teknologivurdering (CAST) ved Syddansk
Universitet og Institut for Arkitektur
& Design (A&D) ved Aalborg Universitet,
igangsat et forskningsprojekt om trivsel og
boligform for ældre i plejebolig.
I fremtiden må der fokuseres seriøst
på funktionelt design med integrering af
gerontologisk forskning i stedet for hovedsagelig
at fokusere på æstetik. Beboere,
personale og aktiviteter skal danne grundlag
for planlægningen af et plejecenter og
definere, hvordan bygningen skal se ud og
fungere.
Før et projekt påbegyndes, kan der med
fordel sammensættes et rådgivningsteam
bestående af professionelle rådgivere, fx.:
ó bygherre (kommune, boligselskab, ...)
ó repræsentant fra
den kommunale myndighed
ó arkitekt
ó indretningsarkitekt
ó ingeniører
ó plejehjemsleder
ó aktivitetskoordinatorer
ó rengøringsleder
ó køkkenleder
ó demenskoordinator
ó og måske andre – evt. på konsulent basis
Skal projekteringen forløbe glat, er det vigtigt
at alle implicerede parter allerede på et
tidligt stadie opnår enighed om projektets
mål og formål, beslutningsprocedurer samt
om deltagernes forskellige roller og ansvar
under projekterings- og implementeringsprocessen.
Det handler om holdarbejde.
Investering i en optimal planlægning med
fleksibel indretning og klare intentioner kan
skabe bedre omgivelser for både beboere,
de pårørende og personalet.
Miljøer, som tilgodeser specielle
behov og understøtter mobilitet og
funktion, må betragtes som ”forebyggende
medicin”.
5