teknisk forvaltning kolding kommune 1898 - 1998 - Dansk Center for ...
teknisk forvaltning kolding kommune 1898 - 1998 - Dansk Center for ...
teknisk forvaltning kolding kommune 1898 - 1998 - Dansk Center for ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Strandede indlemmelses<strong>for</strong>handlinger og køb af Dyrehavegård<br />
Som tidligere omtalt gik <strong>for</strong>handlingerne om indlemmelse af<br />
Kolding Slotssogn i stå i 1912. For at <strong>for</strong>hindre, at gården »Dyrehavegård«,<br />
der udgjorde ca. 2/3 af landsognets areal, skulle blive<br />
udstykket, købte Kolding Kommune ejendommen i 1914 og <strong>for</strong>pagtede<br />
jorden bort. Da beboerne i landsognet gerne ville have elektricitet,<br />
indgik man en aftale med Kolding Elektricitetsværk om <strong>for</strong>syning.<br />
Fra 1913-1917 var sagfører Viuff repræsentant <strong>for</strong> landsognet<br />
og fra 1917 var det kriminaldommer W. Nielsen. Samme år nedsattes<br />
igen en kommission vedr. indlemmelse i Kolding med baggrund i, at<br />
indbyggertallet i selve Kolding var steget med 6 %, mens stigningen<br />
var 42 % i <strong>for</strong>stæderne. Realitets<strong>for</strong>handlinger blev det <strong>for</strong>tsat ikke<br />
til.<br />
Dyrtid, arbejdsløsheds<strong>for</strong>anstaltninger og bolignød<br />
Havneboligerne på Kolding Havn,<br />
1924.<br />
Overmarksgården i landlige omgivelser,<br />
ca. 1920.<br />
Kolding Havn oplevede en betydelig fremgang under første verdenskrig,<br />
men byen selv led under krigens følger - dyrtid, arbejdsløshed<br />
og bolignød. I 1916 efterfulgte Oluf Bech, der var direktør <strong>for</strong> Nationalbanken<br />
i Kolding, Edv. Lau som borgmester. Den konservative<br />
Oluf Bech fik støtte fra Socialdemokraterne, og denne nye alliance<br />
enedes om at sætte arbejder i gang <strong>for</strong> at byen ikke skulle stagnere<br />
og <strong>for</strong> at nedbringe arbejdsløsheden. Kommunen igangsatte en udvidelse<br />
af Kolding Højere Almenskole, byggeri af en ny fattiggård/<strong>for</strong>sørgelsesanstalt<br />
»Overmarksgården«, en udvidelse af Kolding<br />
Sygehus, anlæg af Harteværket og å<strong>for</strong>lægningen. Desuden deltog<br />
<strong>kommune</strong>n i finansieringen af Troldhedebanen, der kunne indvies i<br />
1917.<br />
Under 1. verdenskrig gik det private boligbyggeri næsten gik helt i<br />
stå, og det medførte både bolignød og arbejdsløshed. For at bøde på<br />
den store bolignød byggede Kolding Kommune fra 1916 til 1923 selv<br />
kommunale lejligheder begyndende med Stejlbjerghusene tegnet af<br />
arkitekt H. Hagerup. De efterfulgtes af lejlighedskomplekserne<br />
40
Change language