teknisk forvaltning kolding kommune 1898 - 1998 - Dansk Center for ...

fysiske planlægning kunne deles op i tre faser: (1) Der skulle udarbejdes
en samlet plan for bykernen på baggrund af prognoser, etagemeterundersøgelser,
mulige vejforbindelser og arealbehov. (2) Der
skulle planlægges for de nye bydele, med udgangspunkt i de gennemarbejdede
planer, som byplankontoret havde udarbejdet (3): En
fortsat byudviklingsplanlægning - hvor skulle fremtidens boliger og
industri placeres?
Hovedindholdet i dispostionsplanen skulle angive hovedprincipperne
i byudviklingen 15 år frem i tiden. Planlægningen krævede et
snævert samarbejde mellem byplankontoret, stadsingeniørens
kontor, kæmnerkontoret, ICP samt andre tilknyttede konsulenter.
Undervejs var det meningen, at man løbende tog større og afgørende
spørgsmål op til diskussion i Teknisk Udvalg og i Byrådet.
Kolding bymidte
Hans-Jørgen Bøgesø arbejdede for ICP i
Kolding fra 1968. Foto af N. Lisberg
fra 1970.
ICP anslog et velkendt tema, da instituttet i dets arbejdsprogram
pegede på, at en væsentlig del af øjeblikkets byplanmæssige problemer
samlede sig i bykernen.
Planerne om opførelsen af et nyt rådhus ved Bredgade-Torvegade
blev nu taget op til revision i et samarbejde med byplankontoret og
vinderne af rådhusprojektkonkurrencen, arkitekterne Nils Andersen
og Salli Besiakow.
Eftersom et rådhusbyggeri i bykernen skulle ses i nøje sammenhæng
med bykernens generelle udvikling, blev projektarbejdet endvidere
udvidet til også at undersøge hvilke muligheder, der var for
placering af andre funktioner end et rådhus.
I september 1968 havde de udarbejdet et oplæg, "Kolding bycenter",
som gav anvisninger på de muligheder for bebyggelse af Koldings
centrum, der kunne komme på tale. Udover en samlet kommunal
administration var der forslag til placering af Arbejdernes
Forsamlingsbygning, et stormagasin, butikker samt en busterminal.
Der skulle udlægges 12.000 m 2 til detailhandel, 2.235 m 2 til liberale
erhverv, 11.000 m 2 til rådhusareal og 3.000 m 2 til kulturelle formål.
Den eneste mulige udviklingsretning for bykernen var mod vest.
Derfor var det af stor betydning for hele projektet, at man snarest
kom igang med etableringen af Vestre Ringgade og desuden fik
udlagt større arealer til parkeringspladser. I bykernen regnede man
med et fremtidigt behov for ca. 4.500 parkeringspladser, hvor der på
daværende tidspunkt kun var ca. 800.
Parkeringsarealerne skulle placeres inden for området mellem
Vestre Ringgade, Sct. Jørgens Gade, Borgergade og Konsul Graus
Gade. Hvis det skulle gennemføres, betød det til gengæld, at saneringsområdet
omkring Konsul Graus Gade blev vurderet uegnet til
boligbebyggelse, således at en fremtidig genhusning af gadens
beboere blev foretaget et andet sted.
I pagt med tidens ånd indeholdt projektet også planer om, at
man inden for 5 - 10 år omlagde Østergade, Torvegade, Katrinegade
og en del af Jernbanegade til gågader. Det ville afstedkomme andre
behov for trafikkens afvikling. Her var forslaget, at man etablerede to
nye tilkørselsveje fra Vestre Ringgade, nemlig Sct. Jørgens Gade og
en ny Konsul Graus Gade. I december 1968 afholdtes et møde, hvor
både politikere og teknikere skulle diskutere oplægget. Selvom
oplægget generelt blev mødt med positive tilkendegivelser, blev der
dog fra to sider rejst kritiske røster. Den største modstand kom fra
Walter Petersen, som både var betænkelig ved de økonomiske konse-
79