teknisk forvaltning kolding kommune 1898 - 1998 - Dansk Center for ...

Indlemmelse og
trafikproblemer 1925-1945
I 1923 forlod borgmester Oluf Bech Kolding, da han fik tilbudt stillingen
som Nationalbankdirektør i Århus. Han efterfulgtes af socialdemokraten
Hans Soll, og i hans og efterfølgeren, den konservative
Th. Fischer-Nielsens borgmestertid var kommunale besparelser og
indlemmelsesforhandlingerne de dominerende temaer. Da en frivillig
aftale om indlemmelse ikke kunne opnås, nedsatte Indenrigsministeriet
den 1. april 1928 en indlemmelseskommission under
ledelse af amtmand Kay Ulrich og byrådssekretær Niels Jacobsen, og
ved særlig lov blev det vedtaget, at hele Kolding Landsogn samt de
bymæssigt bebyggede dele af Harte-Bramdrup, Seest, Vonsild og
Dalby landkommuner skulle indlemmes. Der var således tale om en
tvangsindlemmelse, men med en overgangsperiode for de indlemmede
distrikters indbyggere på 15 år. Kolding Købstads areal blev
forøget fra 794 ha til 1577 ha, og befolkningstallet steg fra 16.214 til
21.285. Vejnettet blev forøget fra 27 til 48 km.
Indlemmelsen i 1930 var for Kolding en skelsættende begivenhed.
Den bedre økonomi, som fulgte med de gode skatteydere fra de tidligere
skattely, gjorde, at stagnation blev vendt til fremgang. I slutningen
af 1920erne var Stadsingeniørens Kontor travlt beskæftiget
med at igangsætte nødhjælpsarbejder, og Kolding blev en af de
første byer, der kom ud af krisen og den store arbejdsløshed. Skatteprocenten
i Kolding faldt fra 17,9 i 1927/28 til 12,8 i 1934, og allerede
i 1932 var arbejdsløshedsprocenten for nedadgående.
Kloakering og ny losseplads
Indlemmelser i Kolding 1930.
Kloakeringen i den sydlige bydel, der begyndte i 1926, skete i et samarbejde
mellem Seest og Vonsild Kommuner, der gik ind for en af
stadsingeniør Lassen udarbejdet plan. Planen kunne man blive enige
om, men det største problem var, hvem der skulle have lov til at
levere arbejdskraften. Man nåede frem til, at det måtte være rimeligst
at følge anlægssummens fordeling, så arbejdskraften skulle fordeles
med 3/16 til Seest, 5/16 til Vonsild og 8/16 til Kolding. I begyndelsen
af 1930erne fortsatte kloakeringsarbejderne i den indre by,
bl.a. Klostergade/Munkegadekvarteret. I 1933 kunne stadsingeniøren
fortælle, at mellem 1929 og 1933 var antallet af vandklosetter
steget fra 1000 til 2000, men jo flere vandklosetter, der blev installeret,
jo større blev forureningen, der også forøgedes med byens vækst
og stigende industrialisering.
I begyndelsen af 1930erne var spildevandstilførslen til Slotssøen
stort set ophørt ved anlæg af afskærende kloakledninger omkring
søen, bl.a. i 1938 en kloakpumpestation ved Astoria (nu Kolding
Byferie). Til gengæld begyndte forureningsproblemerne at melde sig
i Kolding Å og i fjorden.
Forudsætningen for, at Kolding Kommune fik tilladelse til kloakering
af den sydvestlige del af Kolding i 1943 var, at et centralt rensningsanlæg
skulle være bygget inden for 10 år.
Efter at man i en periode bl. a. havde anvendt det yderste af nordhavnen
til losseplads, drøftede Gade- og Vejudvalget på et møde den
12. december. 1939 en flytning af lossepladsen, og i foråret 1940
toges en ny losseplads i brug yderst på Tvedvej. Men også her gav
44